REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om praksis i forhold til, hvornår embedsværket i Justitsministeriets departement almindeligvis orienterer en minister om sager, der kan være kontroversielle, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - Bilag 9

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

3. oktober 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: PES

Sagsnr.: 2019-750-0307

Dok.:

1242908

Dato:

Kontor:

Opfølgning på teledata-sagen

1. Indledning

Jeg har tidligere orienteret Retsudvalget om teledata-sagen, jf. breve til

Retsudvalget af 2. juli 2019 (Alm. del

–

Bilag 2), 14. august 2019 (Alm. del

–

Bilag 43), 18. august 2019 (Alm. del

–

Bilag 47), 30. august 2019 (Alm.

del

–

Bilag 60) og 13. september 2019 (Alm. del

–

Bilag 101).

Jeg har i den forbindelse orienteret Retsudvalget om, at jeg har bedt rigspo-

litichefen og rigsadvokaten om en redegørelse for alle relevante forhold i

teledata-sagen. Jeg har også oplyst, at der i den forbindelse vil blive rede-

gjort for forløbet for så vidt angår Justitsministeriets departement.

Jeg har modtaget myndighedernes redegørelse om sagen med bilag, som

hermed oversendes til Retsudvalget (bilag 1-5).

Tilliden til vores retssystem hviler på, at skyldige drages til ansvar, og at

uskyldige ikke dømmes. Det er derfor afgørende, at Rigspolitiet og Rigsad-

vokaten har systematiske kvalitetskontroller mv. i forhold til efterforsk-

ningsmidler og beviser i straffesager. Rigspolitiet og Rigsadvokaten skal re-

agere hurtigt og adækvat, når myndighederne bliver opmærksomme på fejl

ved efterforskningsmidler eller beviser. Det er ikke sket i denne sag.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om praksis i forhold til, hvornår embedsværket i Justitsministeriets departement almindeligvis orienterer en minister om sager, der kan være kontroversielle, til justitsministeren

2. Myndighedernes redegørelser

2.1. Rigspolitiet og Rigsadvokaten

Det fremgår af rigspolitichefens og rigsadvokatens overvejelser om sagen

(bilag 1), at der i en årrække har været fejl i Rigspolitiets konvertering af

teledata. Det fremgår endvidere, at der hos Rigspolitiet ikke har været til-

strækkelig kvalitetskontrol, ligesom der heller ikke har været tilstrækkelig

dokumentation af og opfølgning på fejl. Dette har betydet, at der ikke syste-

matisk er blevet orienteret om kendte fejl og risici i teledata til de øvrige

aktører i straffesagskæden. Endelig fremgår det, at det ledelsesmæssige fo-

kus på Rigspolitiets Telecenter igennem flere år har været utilstrækkeligt.

Det står for mig som det væsentligste kritikpunkt i teledata-sagen.

Hvad angår forløbet i forbindelse med håndtering af teledata-sagen, fremgår

det af rigspolitichefens og rigsadvokatens overvejelser om sagen, at Rigs-

politiet væsentligt tidligere burde have inddraget Rigsadvokaten i en forelø-

big vurdering af, hvilke konsekvenser for straffesagsbehandlingen de iden-

tificerede problemstillinger om teledata potentielt kunne få. Det fremgår

endvidere, at Rigspolitiet i for lang tid havde snævert fokus på den tekniske

løsning af problemet samt på større uopklarede sager.

Det fremgår også, at der burde være etableret et tættere samarbejde mellem

myndighederne, som kunne have skabt overblik over problemets omfang og

konsekvenser, således at Justitsministeriet på et væsentligt tidligere tids-

punkt havde fået forklaret sagens alvor. Herudover fremgår det, at de første

orienteringer af Justitsministeriet fra Rigspolitiets side ikke var fyldestgø-

rende eller entydige, da der bl.a. ikke var overblik over problemets omfang

og de mulige konsekvenser.

Det fremgår i forlængelse heraf, at der samlet er tale om et forløb, som Rigs-

politiet oprigtigt beklager.

Jeg er enig med rigspolitichefen i, at Rigspolitiets håndtering af teledata har

været særdeles utilfredsstillende, og jeg er enig i, at det er dybt beklageligt.

Jeg mener ligeledes, at det er særdeles utilfredsstillende, at Rigspolitiets

håndtering af it-fejlen medvirker til, at der går alt for lang tid, før forsvarerne

og domstolene orienteres.

Rigsadvokaten beklager, at orienteringen af forsvarerne og domstolene ikke

skete på et tidligere tidspunkt, end tilfældet var.

Jeg finder det utilfredsstillende, at Rigsadvokaten ikke tidligere i forløbet

indser rækkevidden af de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af oplysnin-

gerne fra Rigspolitiet og træffer de nødvendige foranstaltninger i den anled-

ning, herunder i forhold til verserende straffesager. Det skal særligt ses i

lyset af, at anklagemyndigheden har ansvar for legalitets- og kvalitetskon-

trol i straffesager, og at det derfor netop er en central del af Rigsadvokatens

funktion at være opmærksom på sådanne konsekvenser.

Det medvirker til, at der går alt for lang tid, før forsvarerne og domstolene

orienteres om it-fejlen. Jeg noterer mig dog, at Rigsadvokaten i maj måned

forsøger at skabe fremdrift i sagen på det foreliggende grundlag med henblik

på orientering af forsvarerne og domstolene. Jeg finder det imidlertid util-

fredsstillende, at Rigsadvokaten heller ikke på dette tidspunkt indser, at det

er afgørende, at orienteringen sker hurtigere af retssikkerhedsmæssige hen-

syn.

2.2. Justitsministeriets departement

Det fremgår som nævnt af rigspolitichefens og rigsadvokatens overvejelser

om sagen, at de første orienteringer af Justitsministeriets departement fra

Rigspolitiets side ikke var fyldestgørende eller entydige, da der her bl.a. ikke

var overblik over problemets omfang og de mulige konsekvenser.

Jeg finder det samtidig beklageligt, at departementet ikke på et tidligere tids-

punkt udviste større initiativ i forhold til at sikre tilstrækkelig fremdrift i

myndighedernes afklaring af sagen. Endvidere burde departementet på et

tidligere tidspunkt have taget direkte kontakt til Rigsadvokaten i stedet for

alene at basere sig på oplysninger fra Rigspolitiet. Det forløb forventer jeg,

at departementet lærer af.

2.3. Særligt vedrørende udskrivelse af folketingsvalg

Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt udskrivelsen af valg til Folke-

tinget den 7. maj 2019 havde betydning for myndighedernes håndtering af

teledata-sagen.

Det fremgår af departementets redegørelse, at departementet på et møde

med Rigspolitiet den 26. april 2019 tilkendegav, at Rigspolitiet og Rigsad-

vokaten kunne fortsætte arbejdet med sagen uafhængigt af en eventuel valg-

udskrivelse.

Det fremgår endvidere af Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse, at

der er enighed mellem Rigspolitiet og Rigsadvokaten om, at valgkampen

var uden betydning for orienteringen af forsvarerne og domstolene.

Departementets redegørelse viser, at departementet udviste tilbageholden-

hed i forhold til den politiske og mediemæssige håndtering, efter at depar-

tementet den 4. juni 2019 blev orienteret af Rigspolitiet om status i sagen.

Redegørelserne giver efter min opfattelse ikke grundlag for at antage, at

valgudskrivelsen har haft betydning for forløbet

–

ud over den tilbagehol-

denhed, som departementet efter valgudskrivelsen måtte udvise i forhold til

den politiske og mediemæssige håndtering.

3. Tiltag

3.1. Ophævelse af det midlertidige stop for brug af teledata

Rigspolitichefen og rigsadvokaten har oplyst, at de på baggrund af teledata-

sagen iværksætter en række tiltag for at genskabe tilliden til brug af teledata.

Jeg kan tilslutte mig disse tiltag (bilag 1).

Jeg har en klar forventning om, at rigspolitichefen og rigsadvokaten hurtigst

muligt implementerer tiltagene.

Det er rigsadvokatens vurdering, at der inden for en kortere tidshorisont vil

kunne tilvejebringes det nødvendige grundlag for at genoptage brugen af

teledata. Rigsadvokaten vurderer dog, at det forinden er nødvendigt,

at resultaterne af den eksterne undersøgelse er analyseret tilbunds-

gående af politiet og anklagemyndigheden,

at et uvildigt notat om anvendelse af teledata i retten

(”varedeklara-

tion”) og en oversættelsesguide (”terminologiskema”) foreligger i

en endelig version, som har været forelagt de øvrige aktører i straf-

fesagskæden, og

at der er udarbejdet nye retningslinjer for politiets og anklagemyn-

dighedens anvendelse af teledata i straffesager.

Rigsadvokaten anfører, at Rigsadvokaten vil arbejde for, at disse tiltag gen-

nemføres hurtigst muligt, således at anvendelsen af teledata i straffesager

–

i det omfang det er muligt

–

kan genoptages inden udløbet af det midlerti-

dige stop for brug af teledata den 18. oktober 2019.

Jeg har en klar forventning om, at rigsadvokaten sikrer, at de nødvendige

retssikkerhedsmæssige tiltag hurtigst muligt er på plads, så det midlertidige

stop kan ophæves.

3.2. Nyt uafhængigt tilsyn med tekniske efterforskningsmidler og bevi-

ser

Jeg mener, at der i forlængelse af teledata-sagen er behov for yderligere til-

tag, der generelt kan sikre tilliden til politiets og anklagemyndighedens be-

handling og brug af tekniske efterforskningsmidler og beviser (f.eks. tele-

oplysninger, fingeraftryk og DNA).

Jeg har derfor tilkendegivet over for rigsadvokaten, at jeg har en klar for-

ventning om, at anklagemyndigheden

–

der som nævnt har ansvar for lega-

litets- og kvalitetskontrol i straffesager

–

fremover har større opmærksom-

hed på og fører et skærpet tilsyn med brugen af tekniske beviser i straffesa-

ger. Det gælder på alle niveauer.

Jeg mener samtidig, at teledata-sagen viser, at der er behov for et nyt uaf-

hængigt tilsyn, der fører kontrol med processen fra tidspunktet, hvor efter-

forskningsmidler gennemgår en teknisk bearbejdning i efterforskningsfa-

sen, til de præsenteres som beviser for skyld under en straffesag.

Tilsynet skal bl.a. medvirke til at sikre, at der ved behandlingen af tekniske

efterforskningsmidler altid er fuldt fokus på, at disse udgør potentielle bevi-

ser i en straffesag, og at de usikkerheder, der konkret måtte knytte sig til det

pågældende efterforskningsmiddel, fremlægges åbent gennem hele straffe-

sagskæden.

Det er efter min opfattelse afgørende, at tilsynet bliver uafhængigt. Jeg for-

venter at fremsætte lovforslag om etablering af det uafhængige tilsyn i in-

deværende samling.

3.3. Kulegravning af politiets og anklagemyndighedens it-systemer

Der er endvidere behov for at styrke politiets og anklagemyndighedens ge-

nerelle håndtering af data og for særligt at undersøge de it-systemer hos po-

litiet og anklagemyndigheden, der håndterer efterforskningsmidler og bevi-

ser i straffesager.

Jeg har som bekendt allerede iværksat et review af opbevaring og behand-

ling af tekniske efterforskningsmidler og beviser i politiets og anklagemyn-

dighedens it-systemer, jf. mit brev til Retsudvalget af 2. juli 2019 (Alm. del

–

Bilag 2). Der vil indgå ekstern bistand i reviewet.

Der er endvidere iværksat en ekstern undersøgelse af datahåndtering hos

politi og anklagemyndighed, som blandt andet indebærer kulegravning af

over 400 it-systemer i politiet og i anklagemyndigheden.

Undersøgelsen skal medvirke til at løse udfordringen med politiets og an-

klagemyndighedens håndtering af data. Således skal undersøgelsen med-

virke til at sikre, at borgerne kan have tillid til, at myndighederne håndterer

data korrekt og sikkert, fra de bliver indsamlet, til de skal slettes.

3.4. Nyt Rigspoliti

Som jeg har tilkendegivet i andre sammenhænge, er der efter min opfattelse

behov for en grundlæggende debat om, hvorvidt vi bruger politiets ressour-

cer rigtigt ved at have et så stort rigspoliti, som vi har i dag.

Efter min opfattelse viser Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse, at

der samtidig er behov for at sikre en kultur i Rigspolitiet hvor man åbent og

ærligt fortæller om og lærer af fejl, og har de rette kompetencer til at sikre

et systematisk fokus på kvalitetskontroller, tilsyn mv.

Jeg vil derfor i forbindelse med de kommende flerårsaftaleforhandlinger

fremlægge et oplæg til en grundlæggende organisationsændring af Rigspo-

litiet.

3.5. Myndighederne skal lære af teledata-sagen

Jeg mener endvidere, at der er behov for at myndighederne i hele Justitsmi-

nisteriets koncern udleder læring af teledata-sagen, herunder vigtigheden af

at udfordre og trykteste oplysninger

–

også af teknisk karakter

–

ud fra flere

faglige perspektiver. Herudover er der behov for på alle niveauer og på tværs

af faggrupper og myndigheder at skærpe fokus på betydningen af, at it er en

central del af kerneopgaven.

Derfor har jeg bedt mit departement om at følge op på, at hele Justitsmini-

steriets koncern drager den fornødne læring af sagen.

4. Opfølgning på tiltagene

Som det fremgår, er og vil der blive iværksat en lang række tiltag.

Jeg har bedt mit departement om at følge implementeringen af tiltagene tæt.

Jeg har endvidere bedt rigsadvokaten om at holde mig orienteret om gen-

nemførelsen af de tiltag, som rigsadvokaten vurderer nødvendige for at op-

hæve det midlertidige stop for brug af teledata. Jeg vil naturligvis vende

tilbage til Retsudvalget herom.

Endelig har jeg anmodet myndighederne om at give mig en første status for

implementeringen af de øvrige tiltag inden årets udgang. Jeg vil orientere

Retsudvalget herom.

5. Øvrige bemærkninger

Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet har besvaret spørgsmål fra Fol-

ketinget om forskellige aspekter af teledata-sagen. Med myndighedernes re-

degørelser foreligger der nu en række nye og væsentligt mere detaljerede

oplysninger om sagen. Redegørelserne skal derfor ses som et supplement til

Justitsministeriets besvarelser af Folketingets spørgsmål om teledata-sagen,

og de hidtil afgivne besvarelser skal læses i lyset heraf.

Det bemærkes desuden, at en række spørgsmål fra Retsudvalget om tele-

data-sagen er blevet besvaret med henvisning til, at jeg på daværende tids-

punkt afventede rigspolitichefens og rigsadvokatens samlede redegørelse i

sagen. Justitsministeriet er ved at gennemgå spørgsmålene med henblik på

at sikre, at de besvares af redegørelsen. I det omfang dette ikke er tilfældet,

vil der blive oversendt supplerende besvarelser til Folketinget.

Nick Hækkerup

Caroline Østergaard Nielsen