REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om ministeren vil fsva. sager om bilafbrændinger oplyse antallet af sigtede, antallet af domfældelser, baggrunden på gerningsmændene og hvem det går ud over, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. december 2019

Politikontoret

Cecilie Birch

2019-0030-3193

1316850

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 409 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. november 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om ministeren vil fsva. sager om bilafbrændinger oplyse antallet af sigtede, antallet af domfældelser, baggrunden på gerningsmændene og hvem det går ud over, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 409 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 19. november

2019 om bombesprængninger og bilafbrændinger m.v. i Køben-

havn fsva. sager om bilafbrændinger oplyse antallet af sigtede,

antallet af domfældelser, baggrunden på gerningsmændene og

hvem det går ud over?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet og Rigsadvokaten kan oplyse, at sager om bilaf-

brændinger ikke registreres under en særskilt gerningskode i po-

litiets sagsstyringssystem (POLSAS). Sådanne sager registreres

derimod under de generelle gerningskoder om ildspåsættelse,

herunder kvalificeret brandstiftelse, forsætlig brandstiftelse og

brandundersøgelse. Det er derfor ikke muligt, ud fra politiets sy-

stemer, at lave en elektronisk opgørelse over antallet af anmel-

delser og sigtelser i sager om bilafbrændinger, hvorfor en opgø-

relse heraf som udgangspunkt vil kræve en omfattende manuel

gennemgang af et meget stort antal sager.

Rigspolitiet har imidlertid, som led i en monitering af området

siden den 1. januar 2016, opgjort antallet af anmeldelser og sig-

telser i sager om bilafbrændinger i perioden fra den 1. januar

2016 til den 20. november 2019. Opgørelsen er baseret på en

manuel gennemgang af sager inden for de overnævnte gernings-

koder. Opgørelsen dækker over det registrerede antal påsatte

brande i køretøjer og omfatter dermed ikke følgebrande i andre

biler eller brande opstået ved selvantændelse eller ulykke.

Antallet af anmeldelser og sigtelser fremgår af henholdsvis ta-

bel 1 og 2 nedenfor.

Tabel 1: Anmeldelser

Antal registre-

rede sager

(Anmeldelser)

København

Nordsjælland

Københavns

Vestegn

I alt

2016

169

343

2017

157

124

343

2018

153

124

334

2019 (pr. 20.nov)

187

122

367

Kilde: POLSAS, Dynamiske tal trukket den 20. november 2019

Tabel 2: Sigtelser

Antal sigtelser

Nordsjælland

Københavns

Vestegn

København

I alt

2016

2017

2018

2019 (pr.

20.nov)

Kilde: POLSAS, Dynamiske tal trukket den 20. november 2019

Rigspolitiet skal bemærke, at opgørelserne er forbundet med en

vis usikkerhed. Der kan således eksempelvis være tilfælde, hvor

en sag om brand i køretøjer indledningsvis er registreret som en

undersøgelse, mens den senere i sagsforløbet registreres under

én af de to gerningskoder vedrørende brandstiftelse. I dette til-

fælde kan den samme sag være registreret to gange, uden at dette

er opdaget ved den manuelle gennemgang af sagerne. Rigspoli-

tiet skal endvidere bemærke, at tallene er dynamiske og stam-

mer fra POLSAS, hvorfor der tages forbehold for fejl- og efter-

registreringer, der kan påvirke datakvaliteten, idet POLSAS er

et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt

statistiksystem.

Rigspolitiet kan herudover oplyse antallet af sigtelser fordelt på

nationalitet, der fremgår af tabel 3. Rigspolitiet skal i den for-

bindelse bemærke, at den samme sigtede kan være registreret

under flere journalnumre f.eks. i de tilfælde, hvor en person er

sigtet for at have påsat brande i flere biler. I disse tilfælde er den

sigtedes nationalitet registreret for hver enkelt sigtelse.

Tabel 3: Nationalitet på sigtede personer på sigtelsestidspunktet

Landenavn

Danmark

Iran

Tyrkiet

Irak

Pakistan

Somalia

Irland

Litauen

Kosovo

Burundi

Rumænske

Folkerepublik

Polen

Marokko

2016

2017 2018 2019

Total for alle

år

Frankrig

Montenegro

Syrien

Bulgarien

Kroatien

I alt

121

Kilde: POLSAS, Dynamiske tal trukket den 20. november 2019

Det bemærkes, at opgørelserne omfatter oplysninger om de sig-

tede/dømte personers nationalitet, som denne er registreret i

POLSAS. Nationaliteten registreres ud fra de personoplysnin-

ger, som en anholdt har ved registreringen i POLSAS. Er perso-

nen kendt i CPR-registret, anvendes nationaliteten herfra. Ellers

anvendes f.eks. statsborgerskabet i et pas. Foreligger der ikke

gyldig legitimation, anvendes den nationalitet, som den pågæl-

dende selv oplyser. Opgørelsen vedrørende nationalitet er der-

for behæftet med en vis usikkerhed.

Derudover bemærkes det, at personers nationalitet kan ændre

sig over tid, og det er kun seneste nationalitetsregistrering i

POLSAS, der vises. Personers tilhørsforhold og nationalitet re-

gistreres på det tidspunkt, der oprettes en sigtelse i POLSAS.

POLSAS indeholder ikke systematisk oplysninger om en per-

sons eventuelle tidligere nationalitet.

Rigsadvokaten kan vedrørende antallet af domfældelser og fri-

findelser hos Københavns Politi, Nordsjællands Politi og Kø-

benhavns Vestegns Politi henvise til tabel 4, 5 og 6 nedenfor.

Tabel 4: Fældende domme og frifindelser for brandstiftelse hos

Københavns Politi

Nationa-

litet

2016

2017

2018

Fæl- Fri- Fæl- Fri- Fæl- Fri-

dende fun- dende fun- dende fun-

dom det dom det dom det

2019

Fæl- Fri-

dende fun-

dom det

Danmark

Frankrig

Litauen

Polen

Kilde: POLSAS, Dynamiske tal opdateret den 23. november 2019

Tabel 5: Fældende domme og frifindelser for brandstiftelse hos

Nordsjællands Politi

Na-

tio-

nali-

tet

2016

2017

2018

Fæl-

Fri- Fæl- Fri- Fæl- Fri-

dende fun- dende fun- dende fun-

dom

det dom det dom det

2019

Fæl- Fri-

dende fun-

dom det

Mon-

tene-

gro

Kilde: POLSAS, Dynamiske tal opdateret den 23. november 2019

Tabel 6: Fældende domme og frifindelser for brandstiftelse hos

Københavns Vestegns Politi

Nationa-

litet

2016

Fæl- Fri-

dende fun-

dom det

2017

2018

2019

Fæl- Fri- Fæl- Fri- Fæl- Fri-

dende fun- dende fun- dende fun-

dom det dom det dom det

Danmark

Irland

Pakistan

Tyrkiet

Kilde: POLSAS, Dynamiske tal opdateret den 23. november 2019

Rigsadvokaten skal bemærke, at oplysningerne i tabellerne 4, 5

og 6 beror på et datatræk foretaget ud fra de journalnumre, som

Rigspolitiet fremsendte til Rigsadvokaten den 27. november

2019. Tabellerne vedrører sager fordelt på de kredse, hvor de er

afgjort. Derfor kan fordelingen af antallet af sager afvige fra op-

lysningerne i tabel 1 og 2, idet anmeldelsen kan være indkom-

met i én kreds, men afgjort i en anden kreds.

Rigspolitiet kan herudover vedrørende de forurettede i sagerne

oplyse, at besvarelsen af denne del vil kræve en større manuel

gennemgang af de sager, som fremgår af tabel 1.

Det er dog Rigspolitiets vurdering – bl.a. på baggrund af tidli-

gere oplysninger fra politikredsene – at bilafbrændinger kan op-

stå som en tendens i forbindelse med eksempelvis uroligheder,

frustrationer over anholdelser mv.

Det er endvidere Rigspolitiets opfattelse, at bilafbrændinger i

nogle tilfælde benyttes for at aflede politiets opmærksomhed og

for at trække patruljer væk fra områder, som personer fra det kri-

minelle miljø ønsker at operere i. Det er herudover Rigspolitiets

vurdering, at bilafbrændinger også i nogle tilfælde benyttes til

at slette spor fra kriminelle gerninger eller som et signal til, el-

ler hævn mod, konkurrerende grupperinger. Rigspolitiet vurde-

rer, at situationen med mange bilafbrændinger kan udnyttes af

andre persongrupper som et led i forsikringssvindel, ligesom det

vurderes, at bilafbrændinger kan skyldes en ”copycat-effekt”

blandt utilpassede unge og kriminelle grupperinger.

Rigspolitiet kan således oplyse, at der ofte ses flere motiver til

bilafbrændinger, endda inden for de samme geografiske områ-

der. Det bevirker, at politiet efterforsker meget bredt i sådanne

sager.

Rigspolitiet kan endelig oplyse, at bilafbrændinger typisk kan

skabe utryghed i de berørte områder. Rigspolitiet kan imidlertid

ikke ud fra moniteringsindsatsen udlede, hvem de forurettede er,

herunder om de forurettede har tilknytning til det kriminelle

miljø.”