Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2142372_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. januar 2020
Politikontoret
Karoline Ove Dahl
2019-0030-3197
1316983
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 396 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om ministerens kommentar til artiklen "Rystet over politiet", til justitsministeren
Spørgsmål nr. 396 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren præcisere, hvordan myndighederne skal oplyse
en borger/offer om, at vedkommendes gerningsmand er enten
på udgang, prøveløsladt eller lignende?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har op-
lyst følgende:
”Rigspolitiet
har indhentet en udtalelse fra Københavns Politi
og Rigsadvokaten.
Retsplejelovens §§ 741 a-741 g indeholder en række bestem-
melser om offerets rettigheder i forbindelse med en straffesag,
herunder bl.a. beskikkelse af bistandsadvokat, offerrådgivning
og kontaktperson samt underretning om den dømtes første uled-
sagede udgang mv.
Retsplejelovens § 741 e fastsætter, at politiet og anklagemyn-
digheden i fornødent omfang skal vejlede offeret om vedkom-
mendes retsstilling og sagens forventede forløb. Politiet og an-
klagemyndigheden informerer endvidere vedkommende om sa-
gens gang.
Der er i retsplejelovens § 741 g fastsat en særlig ordning om
underretning af offeret i straffesager. Efter denne bestemmelse
kan offeret i sager, hvor der er afsagt dom om ubetinget fæng-
selsstraf for en grovere overtrædelse af straffeloven, hvor vold,
trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, eller en sek-
sualforbrydelse, efter anmodning underrettes om tidspunktet for
den dømtes første uledsagede udgang og løsladelse og om even-
tuel undvigelse. Underretningsordningen omfatter sager, hvor
den dømte har været varetægtsfængslet før dom og ikke har væ-
ret løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyrdelse.
En anmodning om underretning skal indgives til den politikreds,
som behandler eller har behandlet straffesagen. Anmodningen
kan indgives på et hvilket som helst tidspunkt og behandles i
forlængelse af dens modtagelse hos politikredsen, dog således
at der først skal tages stilling til anmodningen efter straffesagens
endelige afslutning ved retten. Politidirektøren træffer afgørel-
sen om underretning.
Underretning af offeret sker på tidspunktet for den dømtes første
uledsagede udgang eller løsladelse, herunder eventuel prøveløs-
ladelse eller benådning, samt ved en eventuel undvigelse. Hvis
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om ministerens kommentar til artiklen "Rystet over politiet", til justitsministeren
den dømte er idømt en ubetinget fængselsstraf og afsoner i kri-
minalforsorgens institutioner, foretages underretningen af offe-
ret af kriminalforsorgen.
Politiet oplyser som udgangspunkt kriminalforsorgen om, at der
skal ske offerunderretning i forbindelse med, at politiet oriente-
rer kriminalforsorgen om, at dommen kan fuldbyrdes og straf-
afsoningen iværksættes med henblik på afgørelse af afsonings-
sted. Hvis offeret først beder om underretning på et senere tids-
punkt, hvor den dømte er placeret på afsoningsstedet, skal poli-
tiet ved særskilt brev underrette det kriminalforsorgsområde,
hvor den dømte er placeret, om, at der skal ske offerunderret-
ning.
Der er i bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 fastsat
generelle regler om politiets og anklagemyndighedens pligt til
at vejlede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege
en kontaktperson for forurettede. Det følger bl.a. heraf, at der
skal udpeges en kontaktperson for forurettede i sager om gro-
vere overtrædelser af straffeloven, hvor vold, trusler eller anden
personfarlig kriminalitet indgår, og ved seksualforbrydelser.
Der er i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet ”Forurettede –
vej-
ledning af forurettede mv.” fastsat yderligere retningslinjer om
bl.a. offerrådgivning, kontaktpersoner og underretning ved ud-
gang mv. Det fremgår bl.a. af punkt 2.2.3 ”Kontaktpersonen
og
dennes opgaver”, at kontaktpersonen skal give vejledning og in-
formation om forurettedes/vidnets retsstilling og om sagens
gang og forventede forløb samt om beskyttelsesregler i forbin-
delse med fremmøde i retten. Herudover skal kontaktpersonen,
når der er konkret anledning til det, f.eks. fordi forurettede giver
udtryk for frygt for at møde gerningsmanden igen, vejlede foru-
rettede om muligheden for at blive underrettet om gerningsman-
dens udgang, løsladelse eller tv-optræden mv., jf. retsplejelo-
vens § 741 g.
Rigspolitiet har desuden
i ”Vejledning om kontaktpersonord-
ningen” fra september 2019 nærmere beskrevet, i hvilke sager
der skal udpeges en kontaktperson, hvem der skal være kontakt-
person, tidspunktet for udpegning af kontaktperson samt kon-
taktpersonens opgaver mv.
Københavns Politi udarbejdede i oktober 2018 en vejledning
med lokale retningslinjer om underretning af forurettede efter
retsplejelovens § 741 g.
Vejledningen gengiver bl.a. retningslinjerne fra Rigsadvokat-
meddelelsen om, at der skal udpeges en kontaktperson for foru-
rettede i sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor
vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår og ved
seksualforbrydelser. Herudover er det i den lokale vejledning
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om ministerens kommentar til artiklen "Rystet over politiet", til justitsministeren
fastsat, at kontaktpersonen i en rapport på sagen skal dokumen-
tere, at forurettede er vejledt om muligheden for at anmode om
underretning, og at forurettede har anmodet herom. Dette skal
ligeledes noteres i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Det
skal endvidere fremgå tydeligt ved overlevering af sagen til an-
klagemyndigheden, at der skal træffes afgørelse om underret-
ning af forurettede.
Det fremgår videre af den lokale vejledning, at anklageren skal
vejlede forurettede om muligheden om underretning, hvis dette
ikke tidligere er sket, og der er konkret anledning hertil, f.eks.
fordi forurettede udtrykker bekymring for at møde gernings-
manden igen. Anklageren skal gøre notat på sagen om, at foru-
rettede er vejledt og eventuelt anmoder om underretning.
Den anklager, der møder i sagen i retten, skal tage stilling til,
om forurettedes anmodning om underretning kan imødekom-
mes. Imødekommes anmodningen om underretning, skal dette
anføres på den domsseddel med oplysninger om dommen, som
anklageren udfylder efter domsafsigelsen.
På baggrund af oplysningerne i domssedlen foretager politiet
underretning af kriminalforsorgen, hvis der er tale om en ube-
tinget frihedsstraf, som skal fuldbyrdes.
Der var før udarbejdelsen af vejledningen fra oktober 2018 ikke
nedskrevet lokale retningslinjer i Københavns Politi om under-
retning af forurettede efter retsplejelovens § 741 g. Københavns
Politi kan dog oplyse, at praksis var således, at der blev udpeget
en kontaktperson i Efterforskningsenheden, hvor sager omfattet
af kontaktpersonordningen blev efterforsket. Kontaktpersonen
var typisk den polititjenestemand, som var sagsbehandlende ef-
terforsker på sagen.
For så vidt angik anklagemyndigheden var den tidligere praksis,
at anklageren
hvis sagen indeholdt oplysning om, at foruret-
tede anmodede om at modtage underretning om første uledsa-
gede udgang mv.
skulle sikre sig, at der blev taget stilling til
anmodningen og videregivet oplysninger herom til kriminalfor-
sorgen. Der var ikke retningslinjer om, at anklageren af egen
drift skulle vejlede forurettede om dette spørgsmål.
Københavns Politi har endvidere i oktober 2019 udarbejdet et
lokalt actioncard om tildeling af kontaktperson. Actioncardet
beskriver, hvornår der skal udpeges en kontaktperson samt i
korte træk, hvilken rolle kontaktpersonen har. Der er ikke heri
anført nærmere om vejledning vedrørende underretning om før-
ste uledsagede udgang og løsladelse mv. Til orientering kan det
endelig oplyses, at Københavns Politi i oktober 2018 har udar-
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om ministerens kommentar til artiklen "Rystet over politiet", til justitsministeren
bejdet et actioncard til vagtcentralen og central efterforsknings-
leder om underretning af forurettede ved undvigelse fra afsoning
og varetægtsfængsling.”
5