Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2126685_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2019
Forebyggelseskontoret
Ditte Refsgaard
2019-0030-3173
1315229
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 391 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om, hvornår brandfolk og ambulancereddere i udrykningskøretøjer kan se frem til en løsning fra Rigspolitiet på de bøder, de får fra udrykninger, hvilket de er blevet lovet en løsning på allerede i april, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 391 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvornår brandfolk og ambulancereddere
i udrykningskøretøjer kan se frem til en løsning fra Rigspolitiet
på de bøder, de får fra udrykninger, hvilket de er blevet lovet en
løsning på allerede i april, jf. artiklen ”Eksplosion i fartbøder til
brandbiler under udrykning: Se, hvor bøderne falder” fra
dr.dk/nyheder den 25. november 2019?”
Svar:
1.
Førere af udrykningskøretøjer gør et utroligt vigtigt og betydningsfuldt
arbejde, og det er afgørende, at de kan komme hurtigt frem til akutte situa-
tioner. Der skal derfor findes en løsning på de udfordringer, der er i dag med
fartbøder fra stærekasser i forhold til udrykningskøretøjer. Som det fremgår
af Rigspolitiets udtalelse nedenfor, er Rigspolitiet opmærksom på de udfor-
dringer, som stærekasserne giver for beredskabet, og Rigspolitiet arbejder
på fuld tryk for at finde en løsning. Det er forventningen, at Rigspolitiet kan
iværksætte tiltag mod problemet i starten af det nye år.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at når et udrykningskøretøj under ud-
rykning er blevet målt til en hastighedsoverskridelse i en af Vej-
direktoratets faste ATK-standere, er proceduren i dag, at den en-
kelte beredskabsaktør i forbindelse med udsendelse af bødefo-
relæg anmodes om at oplyse, om der i det konkrete tilfælde var
tale om udrykningskørsel. Denne fremgangsmåde medfører en
administrativ byrde for både politiet og beredskabsaktørerne.
Rigspolitiet er derfor i gang med at afdække, om det er muligt
at indføre en administrativt enklere procedure, der både er hen-
sigtsmæssig for beredskabsaktørerne og politiet også i lyset af,
at der foreløbig er tale om et treårigt forsøgsprojekt med 20 fa-
ste ATK-standere.
Udfordringerne skyldes i korte træk, at de faste ATK-standere
er ubemandede, hvorfor det ikke – som det sker ved politiets
ATK-målinger med mobilt udstyr (”fotovogne”) – er muligt at
indsætte en bemærkning ved målingen om, at udrykningskøre-
tøjet var under udrykning.
Det er endvidere ikke ud fra det optagne sort/hvid foto muligt at
se, om udrykningskøretøjet var under udrykning på tidspunktet
for ATK-standerens måling, ligesom det ikke i alle tilfælde er
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om, hvornår brandfolk og ambulancereddere i udrykningskøretøjer kan se frem til en løsning fra Rigspolitiet på de bøder, de får fra udrykninger, hvilket de er blevet lovet en løsning på allerede i april, til justitsministeren
muligt ud fra fotoet alene at konstatere, om der er tale om et kø-
retøj med udrykningstilladelse.
Rigspolitiet har til brug for overvejelserne om en ny procedure
bl.a. indhentet oplysninger fra Færdselsstyrelsen om bered-
skabsaktører med gældende udrykningstilladelser. De pågæl-
dende aktører er kontaktet og anmodet om at oplyse om deres
eventuelle procedurer for registrering af de enkelte udryknings-
kørsler mv.
Rigspolitiet vil på baggrund af de indhentede oplysninger under
inddragelse af Justitsministeriet, Vejdirektoratet og anklage-
myndigheden tage endeligt stilling til mulige løsninger og for-
venter at kunne iværksætte tiltag mod problemet i begyndelsen
af 2020. Iværksættelse af den endelige løsning afhænger imid-
lertid af et eventuelt behov for implementering af ny it-under-
støttelse.”
3