Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2128989_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. december 2019
Forebyggelseskontoret
Ida Albæk Knudsen
2019-0030-3168
1314427
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 383 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om ministeren kan beskrive den procedure, der foregår ved politiet, når de får en henvendelse om en antisemitisk hændelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 383 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren beskrive den procedure, der foregår ved politiet,
når de får en henvendelse om en antisemitisk hændelse, herun-
der om sagen giver anledning til yderligere initiativer, jf. artik-
len »Hvis du viser dig på skolen igen, dræber vi dig« fra ber-
lingske.dk den 25. november 2019?”
Svar:
Regeringen tager indsatsen mod antisemitisme meget alvorligt, og regerin-
gen har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en handlingsplan om bekæm-
pelse af antisemitisme. Der vil være tale om en bred handlingsplan, der in-
volverer en række ministerier, og hvor vi sammen skal se på, hvordan vi kan
modvirke fordomme og forebygge antisemitisme i samfundet. Det handler
bl.a. om at skabe et bedre kendskab til og forståelse for det jødiske liv bredt
i den danske befolkning.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at anmeldelser til poli-
tiet om strafbare forhold, der har baggrund i gerningspersonens
opfattelse af offerets race, hudfarve, nationale eller etniske op-
rindelse, tro eller seksuelle orientering, herunder anmeldelser
om antisemitiske hændelser, kan udgøre en hadforbrydelse.
Politiet skal ved efterforskningen af et strafbart forhold være op-
mærksom på, om der i den konkrete sag er omstændigheder, der
indikerer, at sagen helt eller delvist kan have baggrund i et så-
kaldt hadmotiv.
Rigsadvokaten har fastsat nærmere retningslinjer for, hvordan
politiet og anklagemyndighed skal håndtere og behandle sager
med et muligt hadmotiv.
Hvis det ud fra indholdet i anmeldelsen vurderes, at der skal
iværksættes hastende dispositioner/uopsættelige efterforsk-
ningsskridt, iværksættes disse straks.
Politikredsens efterforsknings- og analyseenhed kan bidrage
med eventuelle relevante oplysninger og efter behov en trussels-
vurdering og anbefalinger til eventuelle trusselsreducerende for-
anstaltninger.
Rigspolitiet kan videre oplyse, at der i relevante sager foretages
orientering af Politiets Efterretningstjeneste, der ligeledes an-
modes om at bidrage med eventuelle relevante oplysninger så-
vel i forhold til efterforskningen som trusselsvurderingen.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om ministeren kan beskrive den procedure, der foregår ved politiet, når de får en henvendelse om en antisemitisk hændelse, til justitsministeren
Herefter iværksættes den egentlige efterforskning af sagen samt
eventuelle sikkerhedstiltag i forhold til modtagne trusselsvurde-
ringer.
I politiets systemer registreres hadforbrydelser via en række sø-
genøgler, som gør det muligt for politiet at anføre, at der skøn-
nes at være et muligt hadmotiv i den pågældende sag. Søgenøg-
lerne for hadforbrydelser påføres den enkelte sag, som samtidig
kategoriseres ud fra, om det kriminelle forholds motiv har væ-
ret gerningspersonens opfattelse af offerets race, hudfarve, na-
tionale eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, køn-
sidentitet eller kønsudtryk.
Søgenøglen kan påføres ved sagens oprettelse, f.eks. når et of-
fer for en hadforbrydelse indgiver en anmeldelse til politiet. Sø-
genøglen kan også tilknyttes sagen efterfølgende.
Ved hjælp af søgenøglerne kan Rigspolitiet efterfølgende fore-
tage specifikke dataudtræk for hadforbrydelser på tværs af for-
skellige kriminalitetstyper som f.eks. vold, trusler og hærværk.
På baggrund af disse data udarbejder Rigspolitiet en årsrapport
vedrørende hadforbrydelser. Rigspolitiet anvender bl.a. data og
resultater fra denne rapport i dialogen med diverse interesseor-
ganisationer, herunder Det Jødiske Samfund i Danmark.”
3