Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2126681_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2019
Sikkerhedskontoret
Anne Sofie Westergren
Hendel
2019-0030-3161
1311961
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 371 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).
Nick Hækkerup
/
Morten Schaumburg-Müller
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm., om der foreligger efterretninger på, hvilken politisk organisation som i givet fald står bag det pågældende opslag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 371 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren redegøre for, om der foreligger efterretninger,
der peger på at "jule/vinter"-sagen fra Coop var resultatet af et
bevidst, organiseret trolling angreb med politiske motiver, jf. ar-
tiklen "Kunder raser over Fakta efter stor virak" fra ekstrabla-
det.dk den 19. november 2019?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”Det følger af § 1, nr. 1, i lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET), at PET’s opgave er at forebygge, efterforske og mod-
virke forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed
samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyn-
digheder m.v., jf. straffelovens kapitel 12 og 13.
Såfremt den pågældende sag skulle høre under PET’s opgave-
kompetence, finder PET ikke inden for rammerne af en folke-
tingsbesvarelse at kunne redegøre for PET’s eventuelle udø-
velse af efterretningsvirksomhed i den forbindelse.”
Efter min opfattelse er sagen – som den er beskrevet i Ekstra Bladet – et
godt eksempel på, at man desværre ikke kan stole på alt, hvad man læser på
de sociale medier. Vi bør så vidt muligt ignorere den slags eksempler på
fake news, så vi ikke giver det en opmærksomhed, som det på ingen måde
fortjener. Men jeg forstår godt spørgerens interesse i sagen, og jeg har også
fulgt den politiske debat om sagen og andre lignende sager.
2