REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvor pengene til grænsekontrollen fra Sverige skal komme fra og dels for hvilke andre opgaver politiet helt specifikt skal nedprioritere, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. december 2019

Økonomikontoret

Jakob Hüttel

2019-0030-3157

1310438

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 367 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. november 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Nick Hækkerup

Lena Dyhr Toft Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvor pengene til grænsekontrollen fra Sverige skal komme fra og dels for hvilke andre opgaver politiet helt specifikt skal nedprioritere, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 367 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 19. november

2019 om bombesprængninger og bilafbrændinger m.v. i Køben-

havn redegøre dels for hvor pengene til grænsekontrollen fra

Sverige skal komme fra og dels for hvilke andre opgaver poli-

tiet helt specifikt skal nedprioritere?”

Svar:

Justitsministeriet har anmodet om Finansudvalgets tilslutning til at overføre

i alt ca. 14 mio. kr. fra § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag til

politiet og anklagemyndigheden i 2019 til den bedre beskyttelse af grænsen

mod Sverige. Regeringen vil også i 2020 finde finansiering til grænseind-

satserne uden for politiets og anklagemyndighedens nuværende ramme. Det

skal ses i lyset af, at vi har nogle myndigheder, som er spændt hårdt for.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at den bedre beskyttelse af grænsen

mod Sverige samlet set forventes at medføre et ressourcetræk på

ca. 160 årsværk, når indsatsen er fuldt indfaset. Heraf forventes

ca. 130 årsværk at være politibetjente.

En stor del af politibetjentene forventes at blive frigjort fra an-

dre opgaver i forlængelse af ressortoverdragelsen af den 16. sep-

tember 2019, hvor en række udlændingeopgaver er overgået fra

Justitsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det forventes på nuværende tidspunkt, at disse betjente vil blive

frigjort fra deres eksisterende opgaver fra april 2020, hvorefter

de vil kunne indgå i nye opgaver. De resterende betjente vil

blive frigjort gennem fastholdelse af allerede gennemført opga-

veglidning, hvor betjente er frigjort fra blandt andet administra-

tive opgaver gennem ansættelse af civile medarbejdere.

Der vil som udgangspunkt ikke være tale om, at de frigjorte poli-

tibetjente én til én skal løse de nye opgaver i relation til en bedre

beskyttelse af grænsen mod Sverige. Men de frigjorte betjente

skal understøtte, at politiet samlet set har ressourcerne til at

håndtere de nye opgaver.

Herudover vil der blive uddannet politikadetter, der kan bidrage

til den styrkede grænseindsats fra foråret 2020, og der vil grad-

vist blive tilført jurister (anklagere) og øvrige civile medarbej-

dere frem mod andet kvartal 2020 i takt med, at de nye ansættes

eller flyttes internt i politiet.

Der vil dog være en periode på forventeligt 6-8 måneder frem

mod medio 2020, hvor personaleressourcerne vil skulle findes

ved omprioritering af politibetjente frem til, at der er frigjort til-

strækkeligt med politibetjente fra andre opgaver, og der er ud-

dannet tilstrækkeligt med politikadetter.

Derfor kan den styrkede indsats frem til medio 2020 forventes

at medføre længere sagsbehandlingstider. Endvidere forventes

det, at indsatserne i en periode kan medføre behov for assistan-

cer på tværs af politikredsene.

Det vil være politiets målsætning, at omprioriteringerne sker

med så få konsekvenser for borgerne som muligt. Den grove

borgerrettede kriminalitet, herunder drab, drabsforsøg,

voldtægt, grov vold og grove røverier, er prioriteret højt. Hertil

kommer rocker- og bandeindsatsen og indsatsen i særligt udsatte

boligområder.

Politikredsene har lokalt råderum i forhold til at tilpasse deres

opgaveløsning til den ressourcemæssige situation, så de i deres

prioriteringer – inden for rammerne af den nationale prioritering

– kan tage udgangspunkt i det lokale kriminalitetsbillede og den

måde, den enkelte politikreds er indrettet på, herunder geogra-

fisk og organisatorisk.”