Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2126917_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2019
Strafferetskontoret
Malene Lejbach
2019-0030-3154
1310041
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 363 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministerens kommentar til den interne henvendelse af 4/11-19 fra Hanne Hansen om trafikdrab, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 363 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere den interne henvendelse af 4.
november 2019 fra Hanne Hansen om trafikdrab, jf. REU alm.
del - bilag 90.”
Svar:
1.
Den henvendelse, der henvises til i spørgsmålet, er fra et vidne til en me-
get tragisk trafikulykke, hvor et menneske mistede livet. Straffesagen mod
gerningsmanden blev behandlet i byretten den 24. september 2019 og blev
herefter anket til landsretten, som afsagde dom i sagen den 4. november
2019.
Jeg har tidligere i forlængelse af byrettens dom læst om den ulykkelige sag,
som naturligt har haft store konsekvenser – også for vidnet til ulykken. Det
må uden tvivl sætte sine spor for livet, når et menneske – som det konkrete
vidne – udsættes for den voldsomme oplevelse at være vidne til et menings-
løst trafikdrab.
2.
I henvendelsen spørges der bl.a. til rettens afgørelse om betinget fraken-
delse af førerretten. Det kan hertil generelt oplyses, at en person, der ikke
har erhvervet førerret, kan frakendes førerretten i medfør af færdselslovens
§ 125 (om betinget frakendelse) og § 126 (om ubetinget frakendelse). Fra-
kendelsen vil i sådanne tilfælde få betydning, hvis den pågældende ansøger
om erhvervelse eller generhvervelse af førerretten.
Herudover anføres det i henvendelsen, at anklagemyndigheden i forbindelse
med sagens behandling i byretten begik en række fejl. Justitsministeriet har
derfor til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der
i relation hertil har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Statsadvokaten i København vedrørende den konkrete
sag.
Statsadvokaten i København har oplyst følgende:
”Statsadvokaten har oplyst, at den mødende ankla-
ger under ankesagens behandling gjorde opmærk-
som på, at det var statsadvokatens opfattelse, at an-
klagemyndigheden ved tiltalerejsning i sagen burde
have overvejet at rejse tiltale for færdselslovens §
54, stk. 2 (den som er ude af stand til at føre køretø-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministerens kommentar til den interne henvendelse af 4/11-19 fra Hanne Hansen om trafikdrab, til justitsministeren
jet på fuldt betryggende måde pga. svækkelse, træt-
hed, mangel på søvn eller andet), og straffelovens §
253, stk. 2 (den der flygter fra et færdselsuheld,
hvorved nogen er tilføjet betydelig skade), ligesom
anklagemyndigheden også burde have overvejet at
rejse tiltale efter straffelovens § 241, 2. pkt. (uagt-
somt manddrab under skærpende omstændigheder –
særligt hensynsløs kørsel).
Den mødende anklager oplyste, at anklagemyndig-
heden ikke kunne ændre på anklageskriftet i sagen,
men nedlagde påstand om at der blev påstået fri-
hedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 241, 1.
pkt., samt ubetinget frakendelse efter § 126, stk. 1,
nr. 4 (særlig hensynsløs kørsel), og nr. 7. Særligt i
forhold til påstanden om ubetinget frakendelse af fø-
rerretten gjorde den mødende anklager gældende, at
frakendelse ikke er en straf, og at det derfor ikke var
nødvendigt, at begrebet hensynsløs kørsel var be-
skrevet i anklageskriftet.
Tiltalte påstod stadfæstelse af byrettens dom og pro-
testerede mod den nye påstand om ubetinget fraken-
delse.
Af landsrettens begrundelse og resultat fremgår
bl.a., at landsretten tiltrådte, at tiltalte med den be-
skrevne kørsel ikke blot havde været kortvarigt uop-
mærksom, men tværtimod havde ført bilen uop-
mærksomt over en længere strækning forud for på-
kørslen. Der var ikke grundlag for at fastslå, at kørs-
len skyldes et pludseligt opstået ildebefindende.
Landsretten fandt på den baggrund, at straffen burde
forhøjes til fængsel i 30 dage. Henset til tiltaltes al-
der (77 år på domstidspunktet) fandt landsretten, at
straffen burde gøres betinget.
For så vidt angår frakendelsesspørgsmålet fremgår
følgende af landsrettens dom:
”Navnlig efter anklageskriftets beskrivelse af tiltal-
tes kørsel sammenholdt med de i færdselslovens §
126, stk. 1, nr. 4, opstillede kriterier for ubetinget
frakendelse finder landsretten, at anklagemyndighe-
den på bindende måde har afskåret sig fra under an-
ken at nedlægge påstand om frakendelse efter denne
bestemmelse.
Anklagemyndigheden er derfor begrænset til som
følge af kørslens karakter at nedlægge den under by-
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministerens kommentar til den interne henvendelse af 4/11-19 fra Hanne Hansen om trafikdrab, til justitsministeren
retssagen nedlagte påstand om betinget frakendelse
efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.
Tiltaltes kørsel den 13. oktober 2018 er ikke begået
i prøvetiden for den indenretlige vedtagelse af betin-
get førerretsfrakendelse den 28. oktober 2019, hvor-
for ubetinget frakendelse af førerretten ikke kan ske
i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7. By-
rettens bestemmelse om betinget frakendelse af fø-
rerretten, der ikke er påanket, står herefter ved
magt.”
Landsretten fulgte således ikke anklagemyndighe-
dens påstand om ubetinget frakendelse.”
[…]
Statsadvokatens opfølgning på sagen
Statsadvokaten vil på et kommende statsadvokatbe-
søg hos politikredsen drøfte den konkrete sag nær-
mere, herunder med henblik på at identificere kon-
krete læringspunkter.”
Rigsadvokaten kan i forhold til afgørelsen af den konkrete sag
henholde sig til statsadvokatens udtalelse. Rigsadvokaten kan
tilslutte sig statsadvokatens bemærkninger om opfølgning på
den konkrete sag.”
Det er dybt beklageligt, at anklagemyndigheden ikke – som anklagemyn-
digheden ifølge statsadvokaten burde – overvejede at rejse tiltale for en
række yderligere overtrædelser, samt at formuleringen af anklageskriftet af-
skar anklagemyndigheden fra under anken at nedlægge påstand om ubetin-
get frakendelse af førerretten som følge af særlig hensynsløs kørsel. Det bør
i alle sager overvejes, om et konkret hændelsesforløb giver anledning til at
rejse tiltale for flere overtrædelser.
Jeg har i den forbindelse noteret mig, at statsadvokaten på et kommende
statsadvokatbesøg hos politikredsen vil drøfte den konkrete sag nærmere,
herunder med henblik på at identificere konkrete læringspunkter.
Selv om statsadvokatens opfølgning ikke vil kunne ændre på forløbet i den
konkrete sag, er det vigtigt for mig, at der bliver fulgt op på forløbet for at
forhindre lignende situationer fremover.
3.
I henvendelsen bemærkes det endvidere, at straffen i den konkrete sag
blev gjort betinget af hensyn til den tiltaltes alder. Det kan i den forbindelse
oplyses, at det fremgår af straffelovens § 82, nr. 2, at det ved straffens fast-
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministerens kommentar til den interne henvendelse af 4/11-19 fra Hanne Hansen om trafikdrab, til justitsministeren
sættelse i almindelighed skal indgå som formildende omstændighed, at ger-
ningsmanden har høj alder, når anvendelse af den sædvanlige straf er unød-
vendig eller skadelig. Af forarbejderne til bestemmelsen (L 99 af 26. novem-
ber 2003, bemærkningerne til § 82, nr. 2) fremgår følgende:
”Udtrykket »høj alder« sigter ikke til en bestemt aldersgrænse.
Er gerningsmanden fyldt 65 år, vil der normalt være anledning
til at overveje, om bestemmelsen kan bringes i anvendelse. At
gerningsmanden har høj alder, er imidlertid ikke tilstrækkeligt.
Det kræves videre, at sædvanlig straf er enten »unødvendig« el-
ler »skadelig«. Om sædvanlig straf er unødvendig beror på en
konkret vurdering, hvor hensynet til gerningsmandens høje al-
der skal afvejes over for hensynet til gennem straffastsættelsen
at markere forbrydelsens strafværdighed. Denne afvejning kan
efter omstændighederne føre til, at kravet om sædvanlig straf
fastholdes.
Straflempelse kan i så fald alene komme på tale, såfremt ger-
ningsmandens høje alder bevirker, at anvendelse af den sædvan-
lige straf er »skadelig«. Er den sædvanlige straf en længereva-
rende fængselsstraf, vil der normalt være en formodning for, at
denne betingelse er opfyldt. Også kortere fængselsstraffe kan ef-
ter omstændighederne være omfattet, f.eks. i tilfælde, hvor ger-
ningsmanden lider af en fremskreden livstruende sygdom.”
Spørgsmålet om, hvorvidt tiltaltes alder skal tillægges vægt som formil-
dende omstændighed, beror således på domstolenes konkrete vurdering i
den enkelte sag.
4.
Endelig efterspørges i henvendelsen en adgang til at få sagen prøvet sa-
gen igen. Det kan i den forbindelse oplyses, at det følger af retsplejelovens
§ 932, stk. 1, at landsrettens domme i straffesager kun kan ankes med Pro-
cesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis sagen
er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Justitsmi-
nisteriet har i relation hertil indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der
har oplyst følgende:
”Statsadvokaten i København har i forhold til spørgsmålet om
3. instansbevilling oplyst, at man ikke fandt grundlag for at
indstille, at der ved Procesbevillingsnævnet skulle søges om til-
ladelse til at indbringe landsrettens dom for Højesteret. Statsad-
vokaten vurderede i den forbindelse, at spørgsmålet om, hvor-
vidt anklagemyndigheden havde begrænset sin påtale, ikke var
af principiel karakter, og at der heller ikke var særlige grunde i
øvrigt, der talte herfor. Statsadvokaten lagde herved vægt på, at
afgørelsen ses at være udtryk for en helt konkret vurdering af
den pågældende sag, samt at der ikke var tale om, at landsretten
5
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministerens kommentar til den interne henvendelse af 4/11-19 fra Hanne Hansen om trafikdrab, til justitsministeren
ved afgørelsen af, om tiltalte skulle dømmes, havde anvendt
loven urigtigt.
Rigsadvokaten kan henholde sig til statsadvokatens udtalelse.”
Det kan endvidere oplyses, at der ligeledes efter retsplejeloven er mulighed
for under visse betingelser at få en sag genoptaget. Retsplejelovens § 976
angiver betingelserne for, hvornår en sag kan genoptages efter begæring fra
anklagemyndigheden.
Efter denne bestemmelse kan der ske genoptagelse i situationer, hvor det på
grund af en efterfølgende tilståelse eller andre beviser må antages, at en helt
eller delvis frifundet tiltalt har begået forbrydelsen (stk. 1, nr. 1). Endvidere
kan der ske genoptagelse, hvis falske forklaringer eller erklæringer mv. el-
ler strafbare forhold begået af dommere, anklagere, forsvarere, nævninger
eller domsmænd under sagen efter omstændighederne med god grund kan
antages at have bevirket eller medvirket til, at tiltalte har undgået domfæl-
delse (stk. 1, nr. 2). Under de samme betingelser kan genoptagelse finde
sted, hvor tiltalte efter anklagemyndighedens opfattelse har gjort sig skyl-
dig i en væsentlig større forbrydelse end den, han er dømt for, jf. § 976, stk.
2.
Rigsadvokaten har oplyst, at Rigsadvokaten ikke finder, at der i den kon-
krete sag er oplyst sådanne omstændigheder, der giver anledning til at be-
gære sagen genoptaget i medfør af retsplejelovens § 976.
6