REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om systemtransparens i den norske betænkning om ændring af forvaltningsloven, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. december 2019

Forvaltningsretskontoret

Jakob Liebetrau

2019-0030-3152

1309180

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 362 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. november 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Nick Hækkerup

Anne-Mette Lyhne Jensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om systemtransparens i den norske betænkning om ændring af forvaltningsloven, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 362 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

»Kan ministeren oplyse, hvordan forslagene om systemtranspa-

rens i den norske betænkning om ændring af forvaltningsloven

og den svenske betænkning om ændring af offentlighedsloven

adskiller sig fra gældende ret i Danmark?«

Svar:

Den 23. oktober 2015 blev der i Norge nedsat et udvalg til at revidere

Lov

om behandlingsmåten i forvaltningssaker (forvaltningsloven).

Den 14.

marts 2019 fremlagde udvalget sin udredning, som indeholder et udkast til

ny forvaltningslov (»Ny

forvaltningslov. Lov om saksbehandlingen i offent-

lig forvaltning (forvaltningsloven)«,

NOU 2019:5).

Udkastet indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

»§

11.

Helautomatisert

saksbehandling

Kongen kan gi

forskrift

om at forvaltningsorganet på bestemte

sakområder kan treffe avgjørelser ved helautomatisert saksbe-

handling. Avgjørelser som er lite inngripende overfor den en-

kelte, kan treffes ved helautomatisert behandling uten hjemmel i

forskrift.

§ 12.

Automatiserte

saksbehandlingssystemer

(1) Forvaltningsorganet skal dokumentere det rettslige innhol-

det i automatiserte saksbehandlingssystemer. Dokumentasjonen

skal offentliggjøres, hvis ikke annet følger av lov eller særlige

hensyn taler mot det.

(2) Kongen kan gi forskrift om krav til systemer og om offent-

liggjøring etter denne

paragrafen.«

I Sverige blev der den 24. november 2016 nedsat en kommission, som

har haft til opgave at kortlægge og analysere, i hvilket omfang lovgivningen

unødigt komplicerer digital udvikling og samarbejde for den offentlige ad-

ministration. Kommissionen afgav sin udredning til den svenske regering i

marts 2018 (»Juridik

som stöd för förvaltningens digitalisering«,

SOU

2018:25).

Den svenske kommissionsudredning indeholder en række forskellige for-

slag til ændringer af gældende lovgivning. Udredningen indeholder føl-

gende forslag til nye bestemmelser i 4. kapitel i den svenske offentligheds-

lov (offentlighets-

och sekretesslagen):

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om systemtransparens i den norske betænkning om ændring af forvaltningsloven, til justitsministeren

»3

Om en myndighet för handläggning av ett mål eller ärende an-

vänder sig av ett underlag i en databas eller annan digital källa,

ska underlaget tillföras handlingarna i målet eller ärendet i läsbar

form. En myndighet behöver inte tillföra underlaget till handlin-

garna i målet eller ärendet enligt första meningen om det finns

särskilda skäl mot det.

När en myndighet tillämpar första stycket andra meningen ska

myndigheten se till att information kan lämnas om vilken eller

vilka databaser eller andra digitala källor som innehåller ett un-

derlag för handläggningen av målet eller ärendet.

3a§

En myndighet ska se till att information kan lämnas om hur

myndigheten vid handläggning av mål eller ärenden använder al-

goritmer eller datorprogram som, helt eller delvis, påverkar utfal-

let eller beslutet vid automatiserade urval eller beslut.«

På nuværende tidspunkt ses den norske udredning ikke at have udmøntet

sig i vedtagelsen af en ny norsk forvaltningslov, ligesom heller ikke den

svenske offentlighedslov ses ændret i overensstemmelse med kommissions-

udredningens forslag.

Indholdsmæssigt synes de citerede udkast til bestemmelser fra den norske

udredning dels at fastsætte en bemyndigelsesbestemmelse, der giver mulig-

hed for at fastsætte regler om brug af automatiseret sagsbehandling, dels at

fastlægge hvornår der kan anvendes automatisk sagsbehandling uden sær-

skilt hjemmel. Herudover lægges der op til at fastsætte, hvilke dokumenta-

tionskrav der gælder for automatiske sagsbehandlingssystemer, herunder at

den påkrævede dokumentation som udgangspunkt skal offentliggøres.

For så vidt angår de citerede bestemmelser fra den svenske udredning, fore-

kommer disse umiddelbart at knytte sig til dokumentationskrav, når der i

sagsbehandling inddrages oplysninger fra databaser og andre digitale kilder,

eller gøres brug af algoritmer eller IT-programmer, der helt eller delvis på-

virker sagens resultat.

Forvaltningsloven eller offentlighedsloven indeholder ikke udtrykkelige

regler om »systemtransparens«. Ordet ses heller ikke at optræde i de udred-

ninger fra Sverige og Norge, som spørgsmålet omtaler. Ved »systemtrans-

parens« forstås umiddelbart gennemsigtighed – navnlig for sagens parter –

i grundlaget for digitaliseret og automatiseret offentlig sagsbehandling (her-

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om systemtransparens i den norske betænkning om ændring af forvaltningsloven, til justitsministeren

under afgørelsesvirksomhed), dvs. åbenhed om, hvordan sagsgange, vurde-

ringer og beslutninger er indbygget i og formes i digitale løsninger og sy-

stemer.

Der findes ikke særregler i forvaltningsloven eller offentlighedsloven for di-

gitaliseret eller automatiseret sagsbehandling, som svarer til det ovenfor

gengivne indhold af forslagene i de norske og svenske udredninger, men de

almindelige forvaltningsretlige regler og principper gælder.

I den forbindelse bemærkes det, at offentlighedslovens § 12, stk. 1, giver ret

til indsigt i en beskrivelse af de typer af oplysninger, der indgår i en data-

base, hvilket grundlag oplysningerne bygger på, samt oplysninger om,

hvilke formater en database anvender (databeskrivelse). Denne ret gælder i

forhold til databaser, som en forvaltningsmyndighed anvender i forbindelse

med konkret sagsbehandling eller i forbindelse med udarbejdelse af offent-

liggjorte analyser, beregninger og lignende.

Herudover er der adgang til oplysninger om indretningen af automatiserede

sagsbehandlingssystemer, hvori der behandles personoplysninger, efter ar-

tikel 13, stk. 2, litra f, i databeskyttelsesforordningen, der har følgende ord-

lyd:

»Stk.

Ud over de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, giver

den dataansvarlige på det tidspunkt, hvor personoplysningerne

indsamles, den registrerede følgende yderligere oplysninger, der

er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling:

…

f) forekomsten af automatiske afgørelser, herunder profilering,

som omhandlet i artikel 22, stk. 1 og 4, og i disse tilfælde

som minimum meningsfulde oplysninger om logikken heri

samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan

behandling for den registrerede«

Der kan desuden henvises til databeskyttelsesforordningens artikel 25, hvor-

efter den dataansvarlige skal gennemføre passende tekniske og organisato-

riske foranstaltninger med henblik på at sikre databeskyttelse gennem de-

sign og standardindstillinger.

Det følger heraf, at IT-systermer på forhånd skal indrettes således, at de kan

leve op til de databeskyttelsesretlige krav, herunder også krav om gennem-

sigtighed i f.eks. reglerne i artikel 13 og 14 om pligt til at oplyse de registre-

rede om behandling af personoplysninger.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om systemtransparens i den norske betænkning om ændring af forvaltningsloven, til justitsministeren

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 361

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.