Spørgsmål nr. 358 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for mulighederne for at politi og/eller
sociale myndigheder opsøger den person, som en kvinde på kri-
secenter, siger er voldsudøveren i hendes sag – med henblik på
give et tilbud om socialfaglig rådgivning eller terapeutisk be-
handling?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet i forbindelse med en anmel-
delse om vold, herunder samlivsrelateret vold, foretager en vur-
dering af, hvorvidt der konkret er behov for at vejlede om eller
iværksætte hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger til offer
og/eller gerningsperson.
Denne vurdering foretages bl.a. ved hjælp af det evidensbase-
rede risikovurderingsværktøj SARA:SV (Spousal Assault Risk
Assessment). Værktøjet hjælper politiet til at foretage en syste-
matisk og grundig kortlægning af bl.a. gerningspersonens risi-
kofaktorer.
Vejledning til gerningspersonen om muligheden for behandling
i forhold til at forhindre gentagen voldsudøvelse vil som ud-
gangspunkt finde sted i forbindelse med behandlingen af straf-
fesagen (voldssagen). Gerningspersonen kan f.eks. vejledes om
muligheden for at få psykologisk behandling hos organisationen
Dialog mod Vold.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet et bidrag fra Social- og Indenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”Kommunerne er efter servicelovens § 12 forpligtet til at yde rå-
dgivning og opsøgende indsatser til borgere med fysisk eller
psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Det vil være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om den
pågældende person er i målgruppen for en opsøgende indsats.
Herudover er der efter servicelovens § 99 mulighed for at til-
byde en støtte- og kontaktperson. Målgruppen er de mest soci-
alt udsatte og isolerede sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere
samt hjemløse, som almindeligvis ikke gør brug af, eller ikke er
i stand til at gøre brug af allerede eksisterende tilbud. Støtte- og
kontaktpersonordningen omfatter også en opsøgende indsats
2
over for de mennesker, som ikke selv magter at kontakte de
etablerede tilbud.
Serviceloven indeholder desuden muligheder for at iværksætte
støtte til mennesker, der har nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller sociale problemer. Hjælp til udøvere af vold i
nære relationer kan således iværksættes, såfremt der på bag-
grund af en konkret vurdering af den enkeltes behov er grund-
lag herfor.
Herudover kan der iværksættes forældrerettede indsatser som fx
familiebehandling eller anden relevant hjælp, hvis det er af væ-
sentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige be-
hov for støtte. Kommunens ansvar for at reagere og give særlig
hjælp til et barn eller en ung omfatter også de tilfælde, hvor bar-
net eller den unge oplever vold i hjemmet, som ikke nødvendig-
vis er direkte rettet mod barnet eller den unge selv, men foregår
mellem de voksne med barnet eller den unge som vidne.
Endelig kan det oplyses, at der med den nye aftale om finanslo-
ven af 2. december 2019 er afsat 48 mio. kr. til en styrket ambu-
lant rådgivning til voldsudøvere og voldsudsatte, herunder bl.a.
varig driftsstøtte til Dialog Mod Volds ambulante behandlings-
tilbud målrettet voldsudøvere og familier, der lever med vold,
ligesom der etableres en ansøgningspulje til udbredelse af am-
bulante tilbud. Desuden er der afsat 55 mio. kr. i 2020 og 75
mio. kr. årligt i 2021 og frem til flere pladser på kvindekrisecen-
tre og psykologhjælp.”
Der henvises desuden til Justitsministeriets besvarelse af 14. oktober 2019
af spørgsmål nr. 180 (Alm del) fra Folketingets Retsudvalg og Justitsmini-
steriets besvarelse af 25. november 2019 af spørgsmål nr. 198 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
3