Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2127046_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2019
Strafferetskontoret
Stefan Weinschenck
2019-0030-3147
1309073
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 356 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om, hvordan Rigspolitiet forholder sig til strafprocessuelle afgørelser, hvori der har indgået teledata, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 356 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvordan Rigspolitiet forholder sig til
strafprocessuelle afgørelser, hvori der har indgået teledata?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, der i et fælles svar har oplyst føl-
gende:
”Vurderingen af sager omfattet af teledata-sagen vil ske med ud-
gangspunkt i reglerne i retsplejelovens §§ 976 og 977, som om-
handler genoptagelse af en afsluttet straffesag på begæring af
rigsadvokaten eller en domfældt. Det fremgår af retsplejelovens
§ 976, at genoptagelse af en afsluttet straffesag, hvorunder den
tiltalte er blevet frifundet, kan finde sted efter rigsadvokatens
begæring, bl.a. når det ifølge en tilståelse, tiltalte senere har af-
givet, eller andre beviser, der senere er kommet for dagen, må
antages, at tiltalte har begået forbrydelsen. Det fremgår bl.a. af
retsplejelovens § 977, at genoptagelse på begæring af den dom-
fældte af en pådømt sag kan finde sted, når nye oplysninger til-
vejebringes, og det skønnes antageligt, at disse, hvis de havde
foreligget under sagen, kunne have bevirket frifindelse eller an-
vendelse af en væsentlig mildere bestemmelse.
Genoptagelse kan endvidere ske, når der foreligger særlige om-
stændigheder, der gør det overvejende sandsynligt, at de fore-
liggende bevisligheder ikke har været rigtigt bedømt.
Det betyder for så vidt angår de afsluttede straffesager, at gen-
nemgang af den teledata, der er fremlagt ved retsmøder om ind-
hentelse af kendelser om tvangsindgreb under efterforskningen,
bliver gennemgået i det omfang, oplysningerne tillige har været
fremlagt og tillagt vægt ved sagens pådømmelse.
For så vidt angår de verserende straffesager, hvor der ikke er af-
sagt endelig dom, bliver kontrollen af den teledata, der er frem-
lagt ved retsmøder om indhentelse af kendelser om tvangsind-
greb under efterforskningen, foretaget i forbindelse med den lø-
bende domstolskontrol af tvangsindgreb og i øvrigt løbende ved
domstolenes pådømmelse af sagen.
Rigsadvokaten udstedte nye retningslinjer om anvendelse af te-
ledata i straffesager den 16. oktober 2019. Disse er udmøntet i
Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om anvendelse af teledata i
straffesager, der blev oversendt til Retsudvalget den 16. oktober
2019 som bilag til Justitsministeriets brev vedrørende oriente-
ring om udløb af det midlertidige stop for brug af teledata (Alm.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om, hvordan Rigspolitiet forholder sig til strafprocessuelle afgørelser, hvori der har indgået teledata, til justitsministeren
del – Bilag 32).
Teledata, som er indhentet før de nye retningslinjer trådte i kraft,
men fremlægges i retten efter ikrafttrædelsen, undergives kon-
trol og kvalitetssikring i overensstemmelse med retningslinjerne
forud for, at oplysningerne fremlægges ved retsmøder om ind-
hentelse af yderligere kendelser om tvangsindgreb under efter-
forskningen, og inden sagen hovedforhandles i retten.
Retningslinjerne for gennemgangen af konkrete straffesager,
hvori der indgår teledata, forelægges løbende for den uafhæn-
gige kontrol- og styregruppe.”
3