REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm., om konklusionerne i svar på REU alm. del - spm. 182 alm. del (2014-15, 2. samling) dengang gav anledning til nærmere undersøgelse af teledata og validiteten heraf, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - Bilag 9

Offentligt

BILAG 1

København den 1. oktober 2019

Rigspolitichefens og rigsadvokatens overvejelser og nye tiltag på baggrund af teledatasagen

1. Teledatasagen har sat alvorlige spørgsmålstegn ved tilliden til vores retssystem. Det handler om, at vi skal

kunne stole på de beviser, som politiet og anklagemyndigheden fremlægger i straffesager. Og dermed at

skyldige drages til ansvar, og at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. For at sikre denne tillid er det afgø-

rende, at vi kan regne med, at politiet håndterer beviser ansvarligt, og at fejl, fejlkilder og usikkerheder altid

lægges åbent frem for de øvrige aktører i straffesagskæden.

2. Som redegørelsen viser, har Rigspolitiets håndtering af teledata ikke levet op til dette ansvar. Der har såle-

des i en årrække været fejl i Rigspolitiets konvertering af teledata. Derudover har der hos Rigspolitiet ikke

været tilstrækkelig kvalitetskontrol, ligesom der heller ikke har været tilstrækkelig dokumentation af og op-

følgning på fejl. Dette har betydet, at der ikke systematisk er blevet orienteret om kendte fejl og risici i tele-

data til de øvrige aktører i straffesagskæden. Endelig har det ledelsesmæssige fokus på Rigspolitiets Telecen-

ters virksomhed igennem flere år været utilstrækkeligt.

Disse forhold har samlet betydet, at der over en årrække har været fejl i og risici ved brug af teledata, der

anvendes i straffesager, som ikke har været kendt blandt efterforskere, anklagere, forsvarere og dommere.

Rigspolitiets håndtering af teledata har således været særdeles utilfredsstillende, hvilket Rigspolitiet beklager

dybt.

Selv om der på nuværende tidspunkt ikke er identificeret tilfælde, hvor fejl og usikkerheder i teledata har ført

til urigtige afgørelser, er sagen meget alvorlig. Alvoren understreges af den nuværende situation, hvor det har

været nødvendigt at iværksætte en gennemgang af mere end 10.000 straffesager, hvori der er indhentet tele-

data.

3. Fra den øverste ledelse i Rigspolitiets politiområde i løbet af første kvartal 2019 blev opmærksomme på, at

der kunne være systematiske fejl i konverteringen af teledata, pågik der løbende bestræbelser på at afdække

og forstå omfanget og konsekvenserne af fejlene. Der kan umiddelbart peges på flere årsager til, at denne

erkendelsesfase strækker sig over så lang en periode:



Da problemerne med konverterede data kom til ledelsens kendskab, skulle der først etableres et til-

strækkeligt vidensniveau om telecentrets aktiviteter, før der kunne træffes beslutninger om fremad-

rettet handling. Dette skyldes særligt den utilstrækkelige ledelsesmæssige bevågenhed på telecentret.

Forsøgene på at udrede fejlene blev hæmmet af, at der i store dele af telecentrets levetid ikke har væ-

ret en struktureret dokumentation af og opfølgning på indmeldte fejl. Der har i telecentret ikke været

skriftlige interne procedurer og retningslinjer i relation til håndtering af teledata. Ligeledes er der ik-

ke af Rigspolitiet udarbejdet nationale retningslinjer for telecentret og kredsenes håndtering og kvali-

tetssikring af teledata.

Fokus blev i Rigspolitiet for længe på den tekniske afdækning af problemet, som krævede tid og væ-

sentlige ressourcer, samt de mulige konsekvenser for politiets efterforskning. Der kom således først

et reelt fokus på de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af fejlen i starten af maj 2019, efter at

Rigsadvokaturen mere systematisk blev inddraget og aktiveret i sagen.



REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm., om konklusionerne i svar på REU alm. del - spm. 182 alm. del (2014-15, 2. samling) dengang gav anledning til nærmere undersøgelse af teledata og validiteten heraf, til justitsministeren

Rigspolitiet var i slutningen af marts 2019 af den opfattelse, at der i 2017 og 2018 var afvigelser mellem

rådata og konverteret data i ca. 600 sager. Der var tillige formuleret en række hypoteser vedrørende årsager-

ne til fejlen, og en af de mere centrale hypoteser

–

timeren i konverteringssystemet

–

blev der allerede hand-

let på den 8. marts 2019.

Derfor burde Rigspolitiet også væsentligt tidligere have inddraget Rigsadvokaturen i en

–

på det foreliggende

grundlag

–

foreløbig vurdering af hvilke konsekvenser for straffesagsbehandlingen, de identificerede pro-

blemstillinger potentielt kunne få. Rigspolitiet havde således i for lang tid snævert fokus på den tekniske

løsning af problemet samt på større uopklarede sager, hvilket også ses i orienteringen af øvrige aktører. Der-

udover skete orienteringen af Rigsadvokaturen for fragmenteret og ikke som led i en fælles problemløsende

tilgang. Dette er primært Rigspolitiets ansvar, men et tættere, løbende samarbejde kunne også i højere grad

være blevet efterspurgt fra Rigsadvokaturens side.

Der burde dermed have været etableret et tættere samarbejde, som kunne have skabt overblik over proble-

mets omfang og konsekvenser, således at Justitsministeriet på et væsentligt tidligere tidspunkt havde fået

forklaret sagens alvor. De første orienteringer af Justitsministeriet fra Rigspolitiets side ses således ikke at

være fyldestgørende eller entydige, da der her bl.a. endnu ikke var overblik over problemets omfang og de

mulige konsekvenser. Der er samlet tale om et forløb, som Rigspolitiet oprigtigt beklager.

4. Det stod primo maj 2019 klart for Rigsadvokaturen, at fejlene og usikkerhederne var af en sådan karakter,

at forsvarere og domstole skulle orienteres.

At den endelige orientering af forsvarsadvokaterne og domstolene først skete den 13. juni 2019 skyldes flere

forhold. Rigspolitiet havde et ønske om at få et bedre vidensgrundlag, før forsvarere og domstole blev orien-

teret, men det viste sig, at gennemgangen af sager var mere tidskrævende, end man regnede med. Rigspolitiet

må således erkende, at forventningerne til, hvad en hurtig gennemgang af konkrete straffesager i kredsene

kunne tilvejebringe af ny, afgørende viden, ikke var realistiske.

Rigsadvokaturen havde samtidig behov for at varetage det hensyn, at en helt generel orientering af forsvarere

og domstole om mulige fejl i teledata ville stille alle aktører i en vanskelig situation, når det skulle vurderes,

hvilken betydning denne oplysning ville have for behandlingen af straffesager i retten. Der var derfor også

set fra Rigsadvokaturens side behov for at få skabt yderligere klarhed over problemernes omfang og karak-

ter. Denne afklaring foregik helt frem til udsendelse af orienteringen den 13. juni 2019.

Set i lyset af udviklingen i sagen, og efter en samlet vurdering af forløbet, er det Rigsadvokaturens opfattel-

se, at Rigsadvokaturen i større omfang end sket burde have fulgt op over for Rigspolitiet og tydeligere gjort

det klart, at orienteringen af forsvarerne og domstolene var afgørende, og at der derfor ikke var tid til at fore-

tage undersøgelser i det omfang, som tilfældet var. Rigsadvokaturen burde således ikke, så længe som det

rent faktisk skete, have afventet Rigspolitiets undersøgelser.

Orienteringen af forsvarerne og domstolene burde og kunne således have været foretaget på et tidligere tids-

punkt, end tilfældet var, og Rigsadvokaturen beklager, at det ikke skete.

Det skal særligt ses i lyset af, at der i perioden fra primo maj 2019, hvor det stod klart for Rigsadvokaturen,

at der skulle ske en orientering af forsvarere og domstole, og indtil orienteringen skete den 13. juni 2019,

foregik hovedforhandlinger mv., hvor teledata fra før den 8. marts 2019, hvor fejlen ifølge Rigspolitiet blev

rettet, kunne indgå. Dette var Rigsadvokaturen dog beklageligvis ikke i tilstrækkeligt omfang opmærksom

på.

5. Tidsforløbet i sagen efterlader også det indtryk, at der i Rigspolitiet har været betydelige udfordringer med

at skabe den fornødne klarhed, der kunne sikre entydige vurderinger af centrale forhold i sagen og håndterin-

gen af de fejlkilder, som løbende er blevet afdækket. Vigtigheden af denne opgave betød, at rigspolitichefen

vurderede, at det var nødvendigt at indsætte en ny politidirektør med en kombination af stærke politifaglige

og anklagerfaglige kompetencer i funktion i Politiområdet.

6. Som det fremgår af redegørelsen, blev spørgsmålet om, hvorvidt man under den igangværende valgkamp

kunne orientere forsvarere og domstole, berørt den 23. maj 2019. Der var dog fuldstændig enighed mellem

Rigsadvokaturen og Rigspolitiet om, at valgkampen var uden betydning for orientering af forsvarerne. Af-

holdelsen af folketingsvalget den 5. juni 2019 har således ikke haft betydning for tidspunktet for orienterin-

gen af forsvarerne.

7. Forløbet efter udsendelsen af brevet til forsvarerne den 13. juni 2019 og frem til den 18. august 2019 viser,

at Rigspolitiet fortsat havde vanskeligt ved at udrede og få overblik over fejlene med teledata. Overblikket

over fejl og usikkerheder er løbende blevet udbygget og har undervejs afdækket nye udfordringer. Det har

også betydet, at det efterfølgende kan konstateres, at tidligere orienteringer om fejl mv. i teledata ikke har

været fuldt ud dækkende, hvilket også bl.a. kommer til udtryk ved, at der både i juli og august fremkom nye

oplysninger om fejl og risici i både rådata og konverterede teledata. Det er denne udvikling, som førte til, at

Rigsadvokaturen i første omgang udsendte en ny instruks om forsigtighed ved anvendelsen af teledata i straf-

fesager og senere den 18. august 2019 indførte et midlertidigt stop for brugen af teledata.

Tilbage står, at kompleksiteten er stor og tilmed yderligere er blevet forstærket af, at teledataområdet organi-

satorisk og ledelsesmæssigt har været underprioriteret alt for længe. I dette lys må Rigspolitiet derfor også

erkende, at man langt tidligere burde være nået frem til den forståelse, at der var behov for ekstern bistand

til, at bringe teledataområdet tilbage på sporet igen.

8. I slutningen af august 2019 igangsatte Rigspolitiet en ekstern undersøgelse af politiets brug og behandling

af teledata, som blev afsluttet den 1. oktober 2019. Den eksterne undersøgelse havde til formål at foretage en

uafhængig validering af Rigspolitiets modtagelse, behandling og konvertering af teledata.

Undersøgelsen er foretaget af revisions- og konsulenthuset Deloitte, og som en del af undersøgelsen har De-

loitte foretaget en gennemgang og analyse af alle tilgængelige rådatasæt og konverterede datasæt. Denne del

af analysen viser, at der i ca. 5,8 pct. at de undersøgte rekvisitioner har været færre rækker i konverterede

data end i rådata, og at fejlene overvejende er koncentreret i 2016.

Derudover viser undersøgelsen, at der i perioden 2011-2019 er sket en række meget forskelligartede konver-

teringsfejl, herunder i forhold til mastepositioner. Nogle er disse fejl optræder i et betydeligt antal sager,

mens andre optræder forholdsvist sjældent. Sammenfattende konkluderer Deloitte, at denne del af undersø-

gelsen i al væsentlighed bekræfter de resultater, som Rigspolitiets foreløbige interne undersøgelser og en

stikprøvekontrol også har afdækket, jf. også Rigspolitiets og Rigsadvokaturens redegørelse om teledatasagen

af den 28. september 2019.

Det bemærkes, at Deloittes undersøgelse viser, at der også var konverteringsfejl i 2011. På den baggrund er

det vurderingen, at gennemgangen af sager, hvor der er indhentet teleoplysninger, skal gå tilbage til novem-

ber 2010, hvor telecentret begyndte at konvertere teledata. Dette vil blive drøftet med den uafhængige kon-

trol- og styregruppe.

Den uafhængige undersøgelse beskriver også datakvaliteten ved teledata samt en række potentielle fejlkilder

og usikkerheder, som der bør være opmærksomhed omkring ved anvendelse af historiske teledata i forbin-

delse med straffesager.

Det er gældende for alle de i undersøgelsen identificerede afvigelser mellem rådata og konverteret data, at

det er muligt at spore uoverensstemmelser i konverteringen ned på niveau af den enkelte rekvisition og sag,

og at disse oplysninger af Deloitte stilles til rådighed for politiet, anklagemyndigheden og den uafhængige

kontrol- og styregruppe og vil kunne anvendes fremadrettet i den igangværende gennemgang af sager, hvor

der er indhentet teleoplysninger.

Resultaterne af undersøgelsen vil blive analyseret tilbundsgående af Rigspolitiet og Rigsadvokaturen i den

kommende tid.

9. For at genskabe tilliden til anvendelsen af teledata iværksættes en række nye tiltag:



Oplysning om fejl og usikkerheder i teledata. På baggrund af den eksterne undersøgelse udarbejder

Deloitte et uvildigt notat om anvendelsen af teledata, der redegør for de særlige opmærksomheds-

punkter, man bør være opmærksom på, når historiske teledata anvendes til efterforskning og som

strafferetligt bevis. Det uvildige notat henvender sig til politi, anklagere, dommere og forsvarere og

vil fremadrettet blive fremlagt af anklagemyndigheden i straffesager, således at det sikres, at alle

straffesagens aktører er bekendt med de potentielle fejlkilder og usikkerheder, der er ved anvendel-

sen af teledata som bevismiddel. Det uvildige notat vil løbende blive opdateret i takt med, at eventu-

elle væsentlige nye mulige fejlkilder bliver kendte. Før det uvildige notat tages i brug, vil det blive

sendt i høring hos Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Advokatrådet og den

uafhængige kontrol- og styregruppe i teledatasagen. Derudover har telebranchen givet input til nota-

tet.

Ekstern kontrol af Rigspolitiets konvertering. For at genskabe tilliden til Rigspolitiets konvertering

af historiske teledata vil Rigspolitiet indgå aftale med en uvildig tredjepart om at gennemføre ekstern

kontrol af den konvertering, som Rigspolitiet foretager af rådata. Den eksterne kontrol skal udføres

på alt konverteret data, indtil der er etableret en mere professionel it-understøttelse til behandling af

historiske teledata, og der er indført dokumenterede procedurer af Rigspolitiets egne kvalitetskon-

troller af teledata, jf. nedenfor. Hertil kommer, at der tillige vil blive indført udvalgte manuelle stik-

prøvekontroller af konverteringen.

Professionel og fremtidssikret it-understøttelse. Der igangsættes et arbejde med henblik på at profes-

sionalisere og modernisere it-understøttelsen af telecentrets arbejde. På kort sigt iværksættes initiati-

ver, der vedrører driftsstabilitet og fundamentale it-foranstaltninger i de systemer, som opbevarer og

behandler historiske teledata. Initiativerne skal ses i sammenhæng med etableringen af den midlerti-

dige eksterne tredjepartskontrol, der skal verificere telecentrets konvertering af historiske teledata.

Samtidig igangsættes initiativer, der på længere sigt adresserer alle elementer af it-driften og den be-

tydelige tekniske gæld, der er i telecentret. Det kræver anskaffelse af ny og tidssvarende infrastruktur

og software og vil strække sig over en længere periode samt kræve betydelige investeringer.





Akkreditering og certificering af kvalitetskontroller. Telecentrets arbejde skal styrkes ved at indføre

faste, dokumenterede procedurer og interne kontrolforanstaltninger i den daglige drift. Procedurerne

og kontrolforanstaltningerne skal efterleve relevante eksterne kvalitetsstandarder, og telecentret skal

fremadrettet underlægges uvildig ekstern kontrol af, at de beskrevne procedurer og kontrolforan-

staltninger overholdes. Dette skal sikre, at der opnås en certificering af telecentrets kvalitetskontrol-

ler, og målet er på sigt at opnå akkreditering efter en anerkendt international kvalitetsstandard.

Styrket samarbejde med telebranchen. Rigspolitiet vil i samarbejde med telebranchen tage initiativ til

at styrke samarbejdet ved at oprette et nyt samarbejdsforum på øverste ledelsesniveau samt operatio-

nelle arbejdsgrupper med såvel fagligt, it-teknisk og juridisk fokus.

Markant uddannelsesindsats. Der skal ske en markant styrkelse af kompetence- og vidensniveauet på

teledataområdet gennem øget uddannelse og kompetenceudvikling. Målgruppen er særligt relevante

efterforskere, anklagere og analytikere fra politikredsene og politiets særlige efterforskningsfælles-

skaber mv. Rigsadvokaturen vil desuden gå i dialog med forsvarere og domstole med henblik på at

understøtte øget undervisning også af forsvarere og dommere.

Øget kvalitetskontrol og åbenhed. For at imødegå risikoen for fejl i konverteret data vil efterforskere

og anklagere fremover i øget omfang skulle kontrollere og efterprøve konverteret data med rådata i

henhold til nye retningslinjer. Endvidere vil anklagemyndigheden i større omfang fremlægge rådata i

retten, når der er tale om teledata af væsentlig bevismæssig betydning. Det gælder særligt i perioden,

indtil en effektiv model for ekstern kontrol af Rigspolitiets konvertering er etableret, jf. ovenfor. For

at kunne kontrollere og efterprøve konverteret data ud fra rådata har Rigspolitiet udarbejdet en over-

sættelsesguide, der skal gøre det muligt for både efterforskere, anklagere, forsvarere og dommere at

sammenligne rådata og konverteret data. Rigspolitiet vil sikre, at guiden løbende opdateres og er til-

gængelig, samt høre relevante parter om indholdet heraf. Forsvarerne vil til enhver tid kunne bede

om indsigt i de rådata, der ligger til grund for en given konvertering.

Målretning og kvalitetssikring ved indhentning af teledata. Der sker i dag ofte indhentelse af væsent-

ligt mere teledata, end det er nødvendigt, ved såkaldte

’mastesug’, da der ofte er tvivl om, hvilke ma-

ster som er relevante. Ved at indkøbe specialudstyr, der konkret kortlægger de relevante telemaster

mv., vil man kunne målrette indhentningen af historiske teledata markant i forhold til den måde, ind-

hentningen sker i dag. Udstyret vil også i øvrigt kunne anvendes til at efterprøve mastedækning og -

placering. Dette vil samlet styrke kvaliteten i forbindelse med arbejdet med historiske teledata.

Øgede og rette kompetencer i telecentret. For at understøtte arbejdet med at modernisere og profes-

sionalisere telecentrets arbejde samt implementere ovenstående initiativer, vil der ske en styrkelse af

området med flere og specialiserede kompetencer.

Enstregede sagsgange om teledata. Der vil blive etableret et enkelt kontaktpunkt i samtlige politi-

kredse mv. vedrørende teledata. Dette skal sikre øget professionalisering af og øget viden om arbej-

det med teledata samt understøtte et længerevarende og strategisk fokus på området, herunder også i

politikredsene mv.

Fokus på sletteregler. Rigspolitiet og Rigsadvokaturen vil i fællesskab sikre, at der er fastsat og efter-

leves ensartede regler for sletning af teledata i Rigspolitiet og politikredsene.





Nye retningslinjer og vejledninger om anvendelse og præsentation af teledata. Rigspolitiet og Rigs-

advokaturen vil i forlængelse af den eksterne undersøgelse og i tilknytning til det uvildige notat, jf.

ovenfor, udarbejde henholdsvis nye retningslinjer og vejledninger om anvendelse og præsentation af

teledata, så de afspejler de usikkerheder, der er identificeret i den eksterne undersøgelse. De skal in-

deholde nationale retningslinjer for telecentret og politikredsenes håndtering og kvalitetssikring af

teledata, og så skal de samtidig tage højde for fremlæggelse af det uvildige notat og

–

hvor relevant

–

oversættelsesguiden i retten.

De ovennævnte initiativer vil blive konsolideret i lyset af Rigspolitiets og Rigsadvokaturens tilbundsgående

analyse af resultaterne fra den eksterne undersøgelse.

10. For at teledata kan anvendes i straffesager er det en forudsætning, at der blandt aktørerne i straffesags-

processen skabes en grundlæggende forståelse for, hvad teledata er, hvilke fejl og usikkerheder der kan være

i teledata, samt hvilke afledte opmærksomhedspunkter det giver i forhold til anvendelsen af teledata i straffe-

sager. Desuden skal der være retningslinjer og processer, som sikrer, at fremlæggelsen og anvendelsen af

teledata som bevis i straffesager sker på forsvarlig vis og på en sådan måde, at det er muligt for straffesagens

aktører at udfordre og efterprøve bevisets værdi.

Det er Rigsadvokaturens vurdering, at der med redegørelsen, den eksterne undersøgelse og de tiltag, som er

er beskrevet under pkt. 9 ovenfor, vil kunne tilvejebringes det nødvendige grundlag for, at teledata igen kan

anvendes af anklagemyndigheden i straffesager inden for en kortere tidshorisont.

Før anklagemyndigheden genoptager anvendelsen af teledata i retten, er det dog nødvendigt;

1. at resultaterne af den eksterne undersøgelse er analyseret tilbundsgående af politiet og anklagemyn-

digheden,

2. at det uvildige notat om anvendelse af teledata i retten og oversættelsesguiden foreligger i en endelig

version, som har været forelagt de øvrige strafferetlige aktører, og

3. at der på baggrund af pkt. 1-2 er udarbejdet nye retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens

anvendelse af teledata i straffesager, som blandt andet understøtter, at rådata i større omfang frem-

lægges i straffesager, og sikrer, at der i relevant omfang indhentes supplerende beviser

–

f.eks. i form

af ekspertvidner

–

om teledatas kvalitet. Endvidere skal det sikres, at resultaterne af Deloittes gen-

nemgang af datasæt, jf. pkt. 8 ovenfor, i relevant kan inddrages i konkrete sager.

Rigsadvokaturen vil arbejde for, at disse tiltag gennemføres hurtigst muligt, således at anvendelsen af teleda-

ta i straffesager

–

i det omfang det er muligt

–

kan genoptages inden udløbet af det midlertidige stop den 18.

oktober 2019.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at det også fremover vil være rettens aktører

–

ikke mindst domstole-

–

der i den enkelte sag nærmere tager stilling til, hvordan teledata mest hensigtsmæssigt føres som bevis,

herunder i hvilket omfang der f.eks. skal ske yderligere bevisførelse vedrørende validiteten af de konkrete

teledata.