REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om initiativ til afdække det nærmere omfang af muligt kendskab til, at der i årevis i telecenteret under Rigspolitiet var fejl ved konverteringen af teleoplysninger fra rådata til konverterede data, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - Bilag 9

Offentligt

BILAG 3

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Undersøgelse af Rigspolitiets

håndtering af historiske teledata

1. oktober 2019

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om initiativ til afdække det nærmere omfang af muligt kendskab til, at der i årevis i telecenteret under Rigspolitiet var fejl ved konverteringen af teleoplysninger fra rådata til konverterede data, til justitsministeren

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Indhold

Sammenfatning

Baggrund og formål for undersøgelsen

Introduktion til historiske teledata

Undersøgelsens metode

Sammenligning af rådata og

konverterede data

Potentielle fejlkilder og usikkerheder ved

anvendelse af historiske teledata

Gennemgang af Rigspolitiets systemer til

opbevaring og behandling af historiske

teledata

Undersøgelse af kvalitetskontrol af

historiske teleoplysninger

Bilag: Introduktion til historiske teledata

og teleinfrastruktur

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

1 Sammenfatning

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af

historiske teledata

Rigspolitiet har igangsat en uvildig ekstern undersøgelse af politiets brug og

behandling af historiske teledata i straffesager, der er gennemført af

Deloitte i et komprimeret forløb fra ultimo august frem til 1. oktober 2019.

Undersøgelsen har belyst den samlede teledataværdikæde med et primært

fokus på Rigspolitiets håndtering af historiske teleoplysninger.

Undersøgelsen har belyst Rigspolitiets Telecenters konvertering af rådata

modtaget fra teleudbyderne, de it-systemer, der anvendes til opbevaring og

behandling af historiske teledata, samt kvalitetskontrol i forbindelse med

håndteringen af historiske teledata. Hertil er der foretaget en afdækning af

potentielle fejlkilder og usikkerheder ved anvendelsen af historiske teledata

i straffesager.

Samlet set vurderes de identificerede problemer vedrørende håndteringen

af historiske teledata blandt andet fremadrettet at kunne adresseres ved (i)

at adressere en række fundamentale IT-mæssige forhold vedrørende

håndtering og opbevaring af historiske teledata på kort sigt og på længere

sigt at gennemføre IT-investeringer, der også håndterer den tekniske gæld;

(ii) at styrke samarbejdet mellem Rigspolitiet og teleudbyderne vedrørende

historiske teledata, herunder både på strategisk og operationelt niveau; (iii)

at tilsikre at alle straffesagens aktører er bekendt med de potentielle

fejlkilder og usikkerheder, der er ved anvendelsen af historiske teledata

som bevismiddel.

Resultaterne af undersøgelsens fire delanalyser sammenfattes kort i det

nedenstående.

1.1

Sammenligning af rådata og konverterede data

Der er gennemført en sammenligning af rådata modtaget fra teleudbyderne

med det konverterede data, som er udsendt af Rigspolitiets Telecenter til

politikredse mv. Undersøgelsen dækker historiske teledata fra perioden 3.

januar 2011 til 27. august 2019. Den gennemførte analyse adresserer

konverteringsfejl både på række- og feltniveau. Undersøgelsen identificerer

for perioden 2011-2019 en række konverteringsfejl mellem rådata og

konverteret data.

Undersøgelsens datagrundlag udgøres af 24.028 rekvisitioner af historiske

teledata, hvor der er identificeret både rådata og konverteret data. Dette

udgør knap 58 pct. af de tilgængelige rekvisitioner for rådata i

undersøgelsens periode. Heraf er der 19.386 rekvisitioner, hvor der er

identificeret både en rådatafil og en konverteret datafil med indhold,

svarende til 46 pct. af de tilgængelige rekvisitioner for rådata. Disse

rekvisitioner stammer fra 5.551 journalnumre (sager).

Analysen af Rigspolitiets konvertering af historiske teledata på rækkeniveau

viser samlet set, at der har været uoverensstemmelser i antal rækker

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

mellem konverterede data og rådata i ca. 6,9 pct. at de undersøgte

rekvisitioner. Heraf er der rækketab (dvs. færre rækker i konverterede data

end i rådatafilen) i 1.131 rekvisitioner i undersøgelsesperioden svarende til

ca. 5,8 pct. af rekvisitionerne. Det svarer til 4,5 mio. tabte rækker.

Undersøgelsen viser, at rækketabet overvejende er koncentreret i 2016,

hvor der er identificeret 361 rekvisitioner med rækketab. Omfanget af

rækketab er ligeledes belyst. Der er identificeret 142 rekvisitioner med en

divergens på én række, 260 rekvisitioner, der mangler 2-10 rækker, 275

rekvisitioner, der mangler 11-100 rækker og 453 rekvisitioner, der mangler

mere end 100 rækker i forhold til konverteret data. Omfanget af rækketab

skal ses i lyset af antallet af rækker i en rekvisition, hvor det

gennemsnitlige antal rækker til sammenligning er ca. 3.900 rækker, mens

medianen er ca. 400 rækker. Deloitte identificerer samlet set et mindre

procentuelt rækketab end det, Rigspolitiet har identificeret i sin interne

screening af 2018.

Undersøgelsen omfatter ligeledes en analyse af ca. 48,7 millioner rækker i

forhold til konverteringsfejl, der påvirker

indholdet

af de enkelte felter i den

enkelte række. Samlet set identificerer undersøgelsen en række

forskelligartede konverteringsfejl på feltniveau i perioden 2011-2019, som

optræder i varierende omfang. Der er identificeret et begrænset antal

konverteringsfejl vedrørende f.eks. opkaldende nummer, modtagende

nummer og konvertering af mastekoordinater, mens der f.eks. er

identificeret et højere antal uoverensstemmelser for bl.a. tjenestetype.

Undersøgelsen identificerer i al væsentlighed resultater, der svarer til de

fund, som Rigspolitiet har identificeret i interne undersøgelser og en

stikprøvekontrol.

Betydningen af en konverteringsfejl varierer afhængig af feltets indhold og

fejlens karakter. En meget betydelig andel af de identificerede

konverteringsfejl vurderes uden praktisk betydning, mens andre kan have

betydning afhængigt af situationen. Deloitte har ikke nærmere belyst

betydningen af de identificerede konverteringsfejl i et strafferetligt

perspektiv. Undersøgelsens fund

–

herunder koblingen af specifikke

konverteringsfejl til rekvisitionsnumre og journalnumre (dvs. sager)

–

stilles

til rådighed for politiet og anklagemyndigheden.

Endelig viser en analyse af konvertering af mastekoordinater, at der i

perioden 2011-2019 er sket forskydninger af mastekoordinater i forbindelse

med Telecenterets konvertering af mastepositioner. Den langt overvejende

del af disse forskydninger udgøres af konverteringsfejl, der resulterer i

forskydninger af mastekoordinater på hhv. ca. 100 og ca. 220 meter.

1.2

Potentielle fejlkilder og usikkerheder ved anvendelsen af

historiske teledata

Der er foretaget en afdækning af potentielle fejlkilder og usikkerheder ved

anvendelsen af historiske teledata. Undersøgelsen er baseret på en

afdækning af forhold på tværs af hele teledataværdikæden, idet der dog

fokuseres på Rigspolitiets håndtering af historiske teledata. Der er i

forbindelse med undersøgelsen inddraget ekspertbistand fra

teledataeksperter, strafferetseksperter og en forsvarsadvokat, ligesom der

bl.a. er gennemført interviews med teleudbydere og Teleindustrien.

Ved anvendelse af historiske teledata i straffesager er det grundlæggende

centralt at forstå, at der er tale om data, som teleudbydere indsamler i

forretningsøjemed, bl.a. med henblik på taksering af ydelser og fakturering

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

af kunder samt optimering af netværket. Generelt er gældende, at

telekommunikationens rejse mellem mobilenhed og antenne, som er

placeret på en given mast, påvirkes af tekniske forhold, herunder justering

af antennen, højden på antennens placering og den anvendte

transmissionsteknologi, samt en række eksterne forhold, bl.a. vejrlig,

landskab, vegetation, bygningsmasse mv. Endvidere er data forbundet med

en række usikkerheder og fejlkilder givet forhold hos teleudbydere,

herunder både af teknisk og processuel karakter.

Konverteringen af historiske teledata hos Rigspolitiets Telecenter har

ligeledes medført en række fejlkilder af varierende karakter, jf.

ovenstående afsnit. Nogle fejlkilder vil have medført manglende data i

konverteret data, hvoraf nogle mangler vil være åbenlyse og andre ikke

mulige at identificere med mindre der sammenlignes direkte med rådata.

Hertil er der identificeret en række eksempler på fejlkonverterede data,

som afhængig af det konkrete feltindhold kan have haft betydning eller ej.

Endelig er der er en række usikkerheder forbundet med arbejdsgange og

kompetencer vedrørende håndtering af historiske teledata i politikredse mv.

På baggrund af undersøgelsen har Deloitte udarbejdet et uvildigt notat om

anvendelsen af historiske teledata, der redegør for de særlige

opmærksomhedspunkter, man bør være opmærksom på, når historiske

teledata anvendes til efterforskning og som strafferetligt bevis. Notatet

henvender sig til politi, anklagere, dommere og forsvarere og vil

fremadrettet blive fremlagt af anklagemyndigheden i straffesager, således

at det sikres, at alle straffesagens aktører er bekendt med de potentielle

fejlkilder og usikkerheder, der er ved anvendelsen af historiske teledata

som bevismiddel.

1.3

Gennemgang af Rigspolitiets systemer til opbevaring og

behandling af historiske teledata

Der er foretaget en gennemgang af Rigspolitiets systemer til opbevaring og

behandling af historiske teledata med henblik på at vurdere funktionalitet,

teknisk integritet og driftsstabilitet for de it-systemer, der anvendes til

opbevaring og behandling af historiske teleoplysninger, samt processer og

dokumentation for it-kontroller. Gennemgangen har taget udgangspunkt i

ISO 27001:2013 (Information Security Management) samt ITIL

(Information Technology Infrastruture Library) rammeværktøjerne for

sikker drift. Der er på baggrund af gennemgangen udarbejdet anbefalinger

på kort og lang sigt.

Systemerne og den tilhørende infrastruktur kan kort beskrives som

utidssvarende og kompleks og omfatter en række forskelige systemer,

integrationer mellem systemer og dataoverførsler. IT-miljøet har løbende

været udviklet i takt med at nye dataformater, behov mv. er opstået.

Udviklingen kan bedst beskrives som ’knopskydning’.

Undersøgelsen viser, at den samlede systemplatform, herunder procedurer

for udvikling og drift, er på et helt utilstrækkeligt niveau.

Kortsigtede anbefalinger bør af hensyn til karakteren af de observerede

risici og hvad der teknisk og processuelt er muligt, gennemføres hurtigst

muligt. Det er anbefalinger, der vil kunne adressere helt fundamentale IT-

mæssige forhold og derved i noget omfang kunne adressere systemrisikoen

og operationelle fejl. De kortsigtede anbefalinger omfatter blandt andet

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

forbedringer i visse processer samt IT-mæssige forhold, der i noget omfang

vil kunne reducere risikoen for fejl i selve konverteringsprocessen.

Infrastrukturen til håndtering af historiske teledata har over tid oparbejdet

en meget stor teknisk gæld. Der er således betydelige risici forbundet med

den fremadrettede driftsstabilitet, det vil sige sikkerheden for, at der fortsat

kan leveres konverteret teledata. Gennemførelse af de kortsigtede

anbefalinger kombineret med selv betydelige investeringer i den nuværende

infrastruktur, vil ikke kunne fjerne den tekniske gæld, endsige reducere den

væsentligt. Derfor er der samlet set behov for, at der implementeres en ny

og mere tidsvarende infrastruktur. Foruden infrastrukturen bør selve

arkitekturen nytænkes med henblik på at sikre, at den nuværende

kompleksitet ikke videreføres i en ny infrastruktur. Det indebærer en

betydelig investering samt et ikke uvæsentligt ressourcetræk.

1.4

Undersøgelse af kvalitetskontrol af teleoplysninger der

modtages, opbevares og behandles

Der er foretaget en undersøgelse af kvalitetskontrol med henblik på at

beskrive Rigspolitiets behandling og konvertering af historiske teledata på

tværs af teledataværdikæden, ud fra et retssikkerhedsmæssigt hensyn. På

baggrund af gennemgangen af kvalitetskontrol i Telecenterets håndtering af

historiske teledata er der identificeret risici, som medfører en moderat til

høj risiko for usikkerheder og fejl. Disse risici er tilstede på tværs af den

samlede dataværdikæde fra mast til retssag, herunder iboende

usikkerheder givet historiske teledatas beskaffenhed samt manuelle og

systemmæssige processer og procedurer i forbindelse med rekvisitioner af

historiske teledata. Der er udarbejdet løsningsforslag til kvalitetskontroller,

som forventes at kunne imødegå de identificerede risici.

Det anbefales overordnet, at der implementeres et samlet rammeværk for

identifikation af risici, design og implementering af kvalitetskontroller. Som

basis for dette rammeværk anbefales det at anvende kvalitetsstandarden

ISO 27001 om informationssikkerhed. Standarden benyttes allerede som en

del af Rigspolitities rammeværk for IT-sikkerhed, da Rigspolitiet ligesom

andre statslige myndigheder er pålagt at følge denne standard.

Overgang til en ny infrastruktur i Rigspolitiets Telecenter, jf. 1.3, vil på sigt

adressere mange af de identificerede risici, herunder usikkerheder i

forbindelse med håndtering af historiske teledata i politikredsene mv. blive

væsentligt reduceret ved aflevering og bearbejdning af historiske teledata i

den infrastruktur, som politiet også anvender til andre formål. Som følge af

observationer og anbefalinger omkring Rigspolitiets Telecenters

infrastruktur anbefales ikke, at der udvikles og implementeres ny

systemudvikling i nuværende systemer og infrastruktur, udover hvad der

skal til for at sikre den fremadrettede driftsstabilitet i en periode frem til en

fremtidssikret løsning vil kunne være anskaffet og implementeret.

Implementering af en infrastruktur vil være et større udviklings- og

implementeringsprojekt.

Det anbefales derfor på kort sigt, at der hurtigst muligt etableres en uvildig

kvalitetskontrol i form af 3. parts validering af alle konverterede historiske

teledata. Der vil herigennem blive etableret en sideløbende og uvildig

kvalitetskontrol af konverteringen af historiske teledata. Kvalitetskontrollen

skal systemmæssigt understøtte en paralleliseret proces, som kan validere

data uafhængigt af Rigspolitiets Telecenters egen konverteringsproces. Af

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

hensyn til at etablere den fornødne uvildighed, anbefales det, at lade en

ekstern leverandør varetage valideringsopgaven.

Endelig anbefales det, at samarbejdet mellem teleudbyderne og Rigspolitiet

bør styrkes. Det er vurderingen, at et styrket samarbejde i væsentlig grad

vil være til gavn for begge parter og styrke den generelle tillid til

anvendelse af historiske teledata i straffesager. Et fremadrettet samarbejde

bør både angå et strategisk niveau, men også på et mere dagligdags

operationelt niveau.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

2 Baggrund og formål

for undersøgelsen

2.1

Baggrund for analysen

Rigspolitiet har jf. Rigsadvokatens brev af 13. juni 2019, konstateret en

systemfejl i det it-program, der anvendes af politiet til at konvertere

såkaldte rådata fra teleudbyderne i forbindelse med indhentning af

historiske teleoplysninger i straffesager. Fejlen i IT-systemet er rettet den

8. marts 2019. I forlængelse heraf har Rigspolitiet igangsat en gennemgang

af alle straffesager, hvori der er indhentet historiske teleoplysninger, i

perioden 2012 til 2019.

Rigspolitiet har i forbindelse med gennemgangen af konkrete straffesager,

der kan være berørt af fejlen, også identificeret fejl i forbindelse med

konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering, jf.

orientering til Retsudvalget af 18. august 2019. Der er ligeledes konstateret

flere forskellige fejl i den rådata, som politiet modtager fra teleudbyderne.

Rigspolitiet har i forlængelse af disse fund og med henblik på hurtigst

muligt at afklare den usikkerhed, der er opstået om anvendelse af

historiske teledata i straffesager, igangsat en uvildig ekstern undersøgelse

af politiets brug og behandling af historiske teledata i straffesager.

Deloitte har på den baggrund gennemført en uvildig ekstern undersøgelse

af politiets anvendelse og håndtering af historiske teledata i straffesager.

2.2

Undersøgelsens formål og rammer

Undersøgelsens genstandsfelt udgøres af fire opgaveområder:

En uafhængig validering af Rigspolitiets Telecenters databehandling

og -konvertering af historiske teledata fra modtagelse af rådata fra

teleudbyderne til levering af konverteret data til politikredsene mv.

Et notat vedrørende mulige fejlkilder og usikkerheder ved historiske

teledata, som politi og anklagemyndighed, forsvarere og domstole

altid bør være opmærksomme på ved anvendelse af historiske

teledata i straffesager

En uafhængig gennemgang af Rigspolitiets it-systemer, der

benyttes til opbevaring og behandling af historiske teledata.

Gennemgangen skal munde ud i anbefalinger til, hvordan

Rigspolitiets systemer til opbevaring og behandling af historiske

teledata kan styrkes

En uafhængig gennemgang af den nuværende kvalitetskontrol, der

udføres af historiske teledata, der modtages, opbevares og

behandles i Rigspolitiets Telecenter fra de modtages fra

teleudbyderne, til de afleveres til politikredsene mv. Gennemgangen

skal munde ud i anbefalinger til, hvordan kvalitetskontrollen kan

styrkes fremadrettet

ii.

iii.

iv.

Undersøgelsen skal endvidere afrapportere eventuelle øvrige fejl mv. i

håndteringen af historiske teledata, som måtte være identificeret i forløbet,

der er skitseret ovenfor.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Undersøgelsen er gennemført i et komprimeret forløb fra ultimo august

frem til 1. oktober 2019.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

3 Introduktion til

historiske teledata

3.1

Formål og lovgrundlag for anvendelse af historiske teledata

i straffesager

Teleoplysninger er oplysninger om kommunikation, som teleudbyderne er i

besiddelse af, og som politiet til brug for efterforskningen af strafbare

forhold kan indhente hos teleudbyderne. Efter retsplejelovens § 786, stk. 4,

påhviler det udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering

og opbevaring i 1 år af teleoplysninger til brug for efterforskning og

retsforfølgning af strafbare forhold.

Indhentelse af teleoplysninger er et straffeprocessuelt tvangsindgreb, der er

omfattet af retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i

meddelelseshemmeligheden og i et vist omfang retsplejelovens kapitel 74

om edition. Det fremgår af retsplejelovens bestemmelser, at udlevering af

teleoplysninger til politiet sker på baggrund af rettens kendelse eller på

øjemedet efterfulgt af rettens kendelse, hvis det af efterforskningsmæssige

grunde har været nødvendigt at iværksætte indgrebet straks.

Indhentelse af teleoplysninger kan opdeles i tre kategorier. Den ene

kategori er i lovgivningen kaldet

’teleoplysning’ og

indhentes af politiet med

hjemmel i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3. Denne type af teleoplysning

vedrører hvilke telefoner og mobile kommunikationsenheder der i et givent

tidsrum har været sat eller kan sættes i forbindelse med en bestemt telefon

eller tilsvarende kommunikationsenhed.

Den næste kategori betegnes

’udvidet teleoplysning’ og

teledata indhentes

med hjemmel i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4. De oplysninger, der er

omfattet af dette indgreb, er data om, hvilke telefoner eller andre

tilsvarende kommunikationsenheder der inden for et angivet geografisk

område har været sat eller kan sættes i forbindelse med telefoner eller

andre tilsvarende enheder. Indgrebet bliver

også benævnt ’mastesug’.

data, som politiet modtager, er indeholder oplysninger om, hvilke

mobilenheder der inden for et bestemt tidsrum og en given geografi har

benyttet én eller flere identificerede telemaster til kommunikation.

Den sidste kategori af teleoplysninger er historiske masteoplysninger, der

indhentes med hjemmel i retsplejelovens regler om edition, § 804, stk. 1.

Disse data vedrører én given enhed og viser, hvilke telemaster telefonen

har været registreret på inden for en afgrænset periode. Historiske

masteoplysninger indeholder ikke oplysninger om, hvilke andre enheder

mv. der kan have været sat i forbindelse med den telefon indgrebet

vedrører.

Historiske teledata i form af teleoplysninger, udvidede teleoplysninger og

historiske masteoplysninger kan grundlæggende anvendes på to forskellige

måder i forbindelse med straffesager; dels til at sætte retning for politiets

efterforskning, dels som et led i anklagemyndighedens bevisførelse i

forbindelse med straffesagers behandling i retten.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

3.2

Logning af historiske teledata

Teleudbydere er med hjemmel i retsplejelovens bestemmelser forpligtet til

at registrere og opbevare oplysninger om teletrafik (bekendtgørelse nr. 988

af 28. september 2006, ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni

2014). Hovedkravet for at være omfattet af logningsforpligtelsen er, at der

udbydes elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester på kommercielt

grundlag til slutbrugere. I praksis er der på nuværende tidspunkt fire

teleudbydere, der leverer teleoplysninger til Rigspolitiets Telecenter. Det

drejer sig om TDC, Telenor, Hi3G og Telia. De øvrige teleudbydere lejer sig

ind på disse fire udbyderes net, og leverancer fra en af de øvrige

teleudbydere vil derfor komme fra en af de fire.

Logningsbekendtgørelsen forpligter teleudbyderne til at registrere (logge)

oplysninger, der genereres eller behandles i udbyderens net. Oplysninger

om teletrafik, der f.eks. af tekniske grunde ikke genereres eller behandles i

udbyderens net, skal derfor ikke logges. De specifikke typer af oplysninger,

som udbyderne har pligt til at logge, reguleres i bekendtgørelsens §§ 4-6.

Fælles for bestemmelserne er, at der er tale om trafikoplysninger.

Udbyderne skal derfor ikke registrere og opbevare selve

indholdet

kommunikation, hverken i forbindelse med telefonsamtaler mv., brug af

internettet eller brug af udbyderens e-mailtjenester. Se bilagsmateriale for

yderligere detaljer om logningspligtige data.

Teleudbydernes leverancer til politiet er omfattet af ydelsesaftaler, der er

indgået mellem Rigspolitiet og teleudbyderne. Aftalerne indebærer, at

politiet kan anvende en række abonnementsydelser til fast pris (dvs.

’flat-

rate’-aftaler), mens enkelte ydelser fortsat afregnes omkostningsbaseret

med afsæt i medgået tid. Afregningen af abonnementsydelser til en fast pris

udgør en ændring fra tidligere, hvor teleudbyderne blev betalt for de

enkelte leverancer. Ydelsesaftalerne indeholder et katalog over de ydelser,

som politikredse mv. kan rekvirere hos udbyderne. Aftalerne indebærer ikke

en nærmere specifikation af de dataformater, som historiske teledata skal

leveres til politiet i, ligesom der ikke i ydelsesaftalerne er stillet krav til

datakvalitet eller øvrige datakontroller. Aftalerne genforhandles hvert andet

år og er i de store linjer ens på tværs af teleudbydere, idet der dog kan

iagttages visse forskelle i bestemmelser og forpligtelser på tværs af

udbyderne.

3.3

Teledatas værdikæde og typer af teleaktivitet

En dataværdikæde angiver og visualiserer den overordnede proces fra

skabelsen af data, til behandling af data og til den videre anvendelse og

brug af data. Teledataværdikæden er således en betegnelse for den

samlede proces fra generering, sammenstilling, rekvirering, konvertering og

anvendelse af historiske teledata i forbindelse med straffesagsbehandlingen

i en politikreds, et efterforskningsfællesskab eller en anden kompetent

myndighed (herefter politikreds mv.). Teledataværdikæden involverer en

række organisationer, herunder teleudbydere, Rigspolitiet, politikredse mv.,

anklagemyndighed og domstole. Undersøgelsen har primært fokuseret på

Rigspolitiets Telecenters konvertering af historiske data og mindre på

teleudbydernes processer for generering og sammenstilling af rådata. Givet

undersøgelsens genstandsfelt omfatter undersøgelsen ikke teleudbydernes

anvendelse af historiske teledata i forretningsøjemed. Der har tillige været

mindre fokus på de dele af teledataværdikæden, der ligger hos politikredse

mv. og anklagemyndighed.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Af nedenstående illustration fremgår den overordnede teledataværdikæde.

Illustrationen viser overordnet, at mobile enheder kommunikerer med

mobilnettet, hvilket registreres på master (A). Denne information

konsolideres ved teleselskaberne og kan rekvireres af politikredse mv. i

forbindelse med straffesager (B). Rekvisitioner vedrørende historiske

teledata afsendes fra politikredse mv. i forbindelse med efterforskning af

strafbare forhold mv. (C). Disse rekvisitioner afsendes via Rigspolitiets

Telecenter til teleudbyderne, der sender data retur til Rigspolitiets

Telecenter i deres respektive formater. Herefter konverteres data hos

Rigspolitiets Telecenter til et ensartet format før det sendes til politikreds

mv. sammen med rådata (D). I politikredse mv. anvendes historiske

teledata til efterforskning og analyse (E), ligesom anklagemyndigheden kan

fremlægge historiske teledata som del af sagens beviser ved

hovedforhandlingen i straffesager (F). I enkelte tilfælde er det afdækket, at

politikredse mv. rekvirerer og modtager supplerende data fra

teleselskaberne via Rigspolitiets Telecenter. Det er sker dog kun i sjældne

tilfælde. De enkelte elementer i værdikæden er beskrevet mere uddybende

herunder.

3.3.1

Mobile enheders kommunikation på mobilnettet (A)

Teledataværdikæden starter med en enheds kommunikation med

teleudbydernes telenet og infrastruktur i form af master, antenner og

udstyr til opsamling og lagring af historiske teledata. Enheder kan være

mobiltelefoner, tablets eller andet kommunikationsudstyr, som

kommunikerer over telenettet.

En enheds kommunikation sker gennem en specifik celle, som er

identificeret ved et celle-id. En celle er en betegnelse for det areal, som

dækkes af en antenne, jf. nedenstående figur. Antenner er monteret på

telemaster, der er placeret i landskabet (en adresse og et koordinat) med

henblik at sikre mobildækning til teleselskabernes kunder. På hver telemast

kan der sidde en eller flere antenner. En mast har typisk tre celler, som

hver især dækker ca. 120 grader rundt om sendemasten. Der findes

ligeledes omni-direktionelle antenner, der dækker 360 grader rundt om

telemasten.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Der skal mange master til at dække Danmark. En celle har to egenskaber,

der begge er med til at afgøre det præcise antal: dækning og kapacitet.

Cellernes størrelse og dækning afgøres af en række faktorer, eksempelvis:



Mastens højde

Antennens sendeeffekt

Antennens sendefrekvens

Antennens konfigurering (’downtilt’,

’Azimuth’)

Vegetation

Bebyggelse

Landskabets topografi

Ovenstående er ikke udtømmende faktorer, blot en angivelse af eksempler

med indvirkning på cellers dækning. Cellestørrelser ændres således

dynamisk baseret på forhold som trafikbelastning, ændringer i netværket

og sæsonvariationer.

Frekvenser er inddelt i bånd, der definerer hvilken frekvens, der anvendes.

Eksempelvis vil en telefon, der fungerer på 900 MHz båndet, sende og

modtage på frekvenser der er ca. 900 Mhz. Den præcise frekvens afgøres af

teleudbyderens (operatørens) licens. Bånd i de lavere frekvenser giver som

udgangspunkt bedre dækning, men der kan være forskel på kapaciteten,

eller bredden af frekvensbåndet, og derfor benyttes de højere frekvensbånd

også.

Alle celler i en operatørs mobilnet anvender normalt den samme frekvens,

da det giver den bedste udnyttelse af det spektrum en operatør har til

rådighed. En undtagelse er 2G (GSM) mobilnet, hvor naboceller altid

anvender forskellige frekvenser.

Mobilnettet i Danmark består af forskellige teknologier til anvendelse af

mobilkommunikation (2G, 3G, 4G/LTE), og på sigt udvides mobilnettet også

med 5G-teknologi. De mobile enheder anvender alle teknologierne og til

bestemte formål. Den anvendte teknologi har betydning for, hvordan

teleudbyderne registrerer og logger disse data.

En mobilenheds kommunikation består af forskellige typer

kommunikationsaktiviteter på mobilnettet. For at kunne kommunikere på

teleudbydernes mobilnet, skal en enhed have et aktivt og registreret

simkort og være oprettet i en teleudbyders database med abonnenter i

nettet (Home Subscriber Server (HSS)). Når en mobil enhed kommunikerer

på mobilnettet, registreres aktivitet på teleudbydernes telemaster og

tilhørende infrastruktur. En kommunikation mellem en mobil enhed og en

celle på en telemast genererer en såkaldt CDR (Call Detail Record), der

registrerer den anvendte celles id decentralt. Denne registrering indeholder

tekniske oplysninger om kommunikationen og afhænger af

kommunikationsaktiviteten. CDR er således de genererede historiske

teledata fra mobil enhed til registrering på telemasterne, og således basis

for den videre konsolidering og behandling hos teleudbyderne.

3.3.2

Registrering og konsolidering af historiske teledata ved

teleudbyderne (B)

Teleudbydernes registrering af telekommunikation sker først på den enkelte

mast. Registreringen af CDR konsolideres og behandles herefter hos

teleudbyderne, bl.a. med henblik på at kunne balancere trafikken på den

enkelte mast og foretage den korrekte taksering af de aktiviteter, som den

mobile enhed anvender (B). Konsolideringen af historiske teledata hos den

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

enkelte udbyder er forbundet med en betydelig kompleksitet, idet data

trækkes fra et stort antal platforme og systemer, som er leveret af et stort

antal underleverandører. Alle platforme og systemer konfigureres med et

stort antal parametre, og forskellige konfigurationer vil medføre forskelle i

rapportering, som der skal tages højde for i konsolideringen. Selve

konsolideringen og den efterfølgende lagring af historiske teledata i

databaser varierer ligeledes i et vist omfang mellem teleudbyderne,

herunder i forhold til om de logningspligtige data opbevares i særskilt

database eller ej.

Formatet for det konsoliderede data varierer også i et vist omfang mellem

teleudbyderne. Det skal ses i lyset af, at logningsbekendtgørelsen angiver

hvad der skal logges, men ikke specificerer formatet herfor nærmere. Der

er således variation i bl.a. datastruktur og navngivning af data

teleudbyderne imellem. Undersøgelsen har identificeret 100 forskellige

formater af rådata, der er afleveret fra teleudbyderne i perioden 3. januar

2011 og frem til 27. august 2019 på trækningstidspunktet. De 100

forskellige formater er repræsenteret i to helt forskellige filtyper. De 100

formater afspejler en stor spredning i antallet af rekvisitioner. Tredive

procent af formaterne repræsenterer cirka 99,9 pct. af alle rådata. Heraf

repræsenterer tre af de 100 formater i alt 78 pct. af alle rådata. Dette er

beskrevet i den detaljerede analyse i kapitel 5.

Rådata afleveres i et format, hvor kolonnenavne angiver dataindholdet i de

underliggende rækker. Det svarer til, at øverste række i et regneark er en

kolonneoverskrift for alle nedenstående rækker i kolonnen. Denne struktur

er vist nedenfor, hvor der er illustreret to forskellige formater med

forskelligt indhold, der er direkte sammenlignelige for de menneskelige øje,

men som af et IT-system ikke er umiddelbart sammenlignelige.

Eksempel 1

Navn

Jens Jensen

Hans Hansen

Frederikke

Frederiksen

Eksempel 2

Kunde

Jens Jensen

Hans Hansen

Frederikke

Frederiksen

Job

Erhvervsdrivende

Gårdejer

�½gproducent



Datatype (format 2)

Datapost med to felter

Datapost med to felter og datafejl

Beskæftigelse

Erhvervsdrivende

Gårdejer



Datatype (format 1)

Datapost med to felter

Datapost med manglende værdi

De 100 formater repræsenterer variationen over tid i takt med at

dataudtrækkene hos teleudbyderne har ændret sig, samt forskelle mellem

teleudbyderne, hvis IT-systemer, processer og udtræk er forskellige.

Variationerne i formater afspejler således den kompleksitet i rådata, som

Rigspolitiet skal kunne håndtere i konverteringen af historiske teledata.

3.3.3

Rekvirering af historiske teledata (C)

Politikredse mv. kan via Rigspolitiets Telecenter bestille (rekvirere)

historiske teledata hos teleudbyderne i forbindelse med efterforskning af

strafbare forhold (C) på baggrund af en kendelse (Internationalt kendt som

en Liid

’Lawful

Interception ID’). Rekvisitioner kan fremsendes på flere

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

måder, herunder via en web-portal, standardiseret blanket (sendes via e-

mail) eller per e-mail. Generelt er det efterforskere, som rekvirerer

historiske teledata via web-portalen. I særlige tilfælde foretages rekvirering

af historiske teledata af en teledataanalytiker efter aftale med en

efterforsker.

Rigspolitiet sender på baggrund heraf en krypteret rekvisition til

teleselskabet. Rekvisitionen sendes af Rigspolitiets Telecenter i et

standardformat, hvor det bl.a. angives hvilke selskaber teleoplysningerne

skal indhentes hos, hvorvidt rekvisitionen angår teleoplysninger, udvidede

teleoplysninger eller mastesug, ligesom tidsmæssig afgrænsning for

rekvisitionen fremgår.

Rekvireringerne tilgår teleudbydernes ’politigrupper’, der består af

sikkerhedsgodkendte medarbejdere. Disse medarbejdere kvalitetssikrer de

modtagne rekvisitioner, bl.a. ift. hjemmel og korrekt udfyldelse af skema,

hvorefter de efterspurgte data indhentes. I denne proces anvendes typisk

datasøgninger/-modeller til rekvirering af data fra teleudbydernes

database(r). Der observeres en vis variation på tværs af teleudbydere,

herunder i forhold til graden af manuelle vs. automatiserede processer. Det

rekvirerede data sendes herefter til Rigspolitiet.

3.3.4

Rigspolitiets konvertering af rådata (D)

Når Rigspolitiets Telecenter modtager rådata på baggrund af en rekvisition

foretages en automatiseret konvertering, som danner et sæt behandlet

(konverteret) data (D). Data konverteres for at sikre, at de historiske

teleoplysninger fremstår ensartede og genkendelige under efterforskningen

og i forbindelse med en eventuel efterfølgende fremlæggelse i retten.

Behovet for konvertering og ensretning af historiske teledata skyldes, at

politiet modtager data fra teleudbyderne i forskellige formater. Foruden

modtagelsen af forskellige formater, er der for politiet et behov for at kunne

sammenstille data fra teleudbyderne og analysere på tværs af disse data.

De konverterede data oversendes herefter automatisk til den rekvirerende

politikreds mv. sammen med rådatasættet og en vejledning vedrørende

historiske teledata. Vejledningen giver efterforskere og sagsbehandlere

indblik i anvendelsen af data, herunder hvilken kvalitetskontrol, der skal

foretages ved modtagelse af konverterede data.

Vejledningen beskriver i hovedtræk:



Vigtig information:

angivelse af kvalitetskontroller, der bør

udføres på det modtage dataset



Filer fra udbyderne:

introduktion til rådatafiler og overordnede

bemærkningspunkter



Udtræk fra konverteringssystem:

overblik over felter og

beskrivelse heraf



Anvendelse af udtræk:

forskellige afsnit, der angiver hvordan

data skal gemmes, formateres etc. Vejledning er baseret på

forskellige versioner af filerne

Vejledningen har været ændret flere gange i undersøgelsesperioden, og er

senest ændret 8. marts 2019. Ovenstående er gældende for undersøgelsens

periode. Kommunikation vedrørende opdatering af vejledningen foretages

af Rigspolitiets Telecenter, men der er historisk ikke i alle tilfælde sket en

præcis kommunikation herom.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

I politikredsene mv. findes ydermere andre variationer af vejledninger til

håndtering af historiske teledata. Hertil har Rigspolitiet udstukket

retningslinjer for udførelse af kvalitetskontrol af de modtagne data, samt

løbende indberetning af status. Vejledningen er første gang udstedt 21. juni

2019, og efterfølgende revideret 2. juli 2019.

3.3.5

Politikredsenes og anklagemyndighedens videre

anvendelse af historiske data (E)

Rekvirentens anvendelse og evt. viderebearbejdning af konverteret

historisk teledata til efterforskning kan inddeles i modtagelse af data,

kvalitetssikring af data samt behandling og anvendelse af data (E).

Generelt modtages historisk teledata af efterforskere via e-mail på

baggrund af den afsendte rekvisition. Det er også muligt at hente data

online hos Rigspolitiets Telecenter via rekvisitionsnummeret. Såfremt der er

behov for involvering af en teledataanalytiker videresendes data til disse.

Teledataanalytikere kan ligeledes hente historiske teledata online hos

Rigspolitiets Telecenter med rekvisitionsnummeret.

Generelt har der ikke været foretaget kvalitetssikring af historiske teledata i

politikredsene mv., herunder har der før årsskiftet 2018/19 ikke været

udført fuldstændighedskontrol af modtagne historiske teledata. Siden

november 2018 har kredsene sammen med historiske teledata modtaget

vejledning om at foretage kontrol af modtagne historiske teledata.

Undersøgelsen sektion 8 udfolder forhold vedrørende kvalitetssikring.

Anvendelse og behandling af historiske teledata afhænger typisk af sagens

omfang. I mindre sager vil efterforskere oftest anvende konverteret data

uden yderligere behandling. I større sager involveres ofte en

teledataanalytiker eller anden videns person, som foretager en videre

behandling af historiske teledata. Denne behandling vil typisk bestå i

konsolidering af datafiler fra forskellige teleudbydere samt supplering, af

data i analyserapporten med relevante oplysninger f.eks. fra

nummeroplysningen 118. Betinget af hvilken politikreds mv., der behandler

historiske teledata, anvendes de af kredsen indkøbte eller egenudviklede

værktøjer til analyse, visualisering og supplering af historiske teledata i

analyserapporten.

Typisk gemmes kun den del af de modtagne historiske teledata, som er

relevante i forhold til bevisførelsen i sagen, mens øvrig arkivering af data er

afhængig af den enkelte efterforskers vurdering. Rigspolitiets Telecenter

opbevarer ikke en kopi af de data, der konkret er sendt til kredsen. Efter

Rigspolitiets Telecenters forretningsregler

–

der er fastsat ud fra rent

kapacitetsmæssige overvejelser

–

opbevares dog en databaseversion af den

konverteret data i 24 måneder, med mindre den rekvirerende politikreds

mv. anmoder om at data ikke slettes ved udløbet af denne frist. Data gemt

i databasen har ikke nødvendigvis været berørt af de samme problemer,

som konverteret data fremsendt til politikredse mv., og kan derfor ikke

entydigt benyttes som validering. Der bemærkes, at der ikke har været en

konsistent praksis i forhold til Rigspolitiets Telecenters sletning af

databaseversionen, hvorfor kopier heraf fortsat forefindes i en række sager,

hvor rekvireringen skete for mere end 24 måneder siden.

I enkelte politikredse

–

og især ved større sager, hvor teledataanalytikere

involveres

–

arkiveres historiske teledata efter en fast struktur og med fuld

versionsstyring.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Ud over de af Rigspolitiet og Rigsadvokaten udgivne retningslinjer fra hhv.

januar 2018, 21. juni, 2. juli, 18. august, 30. august, 13. september og 18.

september 2019 om rekvirering af historiske teledata og anvendelse af

historiske teledata under efterforskningen og i retssager, forefindes der

generelt ikke formelle nationale eller lokale retningslinjer, procedurer eller

instrukser for håndtering af historiske teledata.

3.3.5.1

Anklagemyndighedens anvendelse af historiske teledata

(F)

Anklagemyndighedens anvendelse af konverteret historiske teledata, kan

inddeles i modtagelse af data i forbindelse med overdragelse af en sag fra

politiet, kvalitetssikring af data og fremlæggelse af historiske teledata som

del af sagens beviser ved retsmøder under efterforskningen samt

hovedforhandlingen i straffesager (F).

Når politiets efterforskning er afsluttet, afleveres sagen til

anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden gennemgår herefter sagens

beviser, og foretager en vurdering af, om der skal rejses tiltale. Generelt

modtager anklageren en sagsrapport samt underliggende konverteret

historiske teledata fra efterforskeren. Omfanget af analyserapporten kan

variere, men vil vedrørende historiske teledata typisk indeholde et uddrag

af de relevante historiske teledata, en objektiv beskrivelse af

hændelsesforløb samt et kort med visuelle angivelser. Som bilag til

analyserapporten anvendes den konverterede historiske teledatafil fra

Rigspolitiets Telecenter, eventuelt med yderligere databehandling og

databerigelse med anden relevant information. Den yderligere behandling af

data eller berigelse af informationer afhænger af sagens størrelse, hvorvidt

teledataanalytikere har været involveret i sagen og den enkelte

efterforsker.

I forbindelse med anklagerens forberedelse til fremlæggelse af sagen i

retten, vil anklageren typisk foretage en kontrol af, om de historiske

teledataoplysninger, der fremgår af analyserapporten kan genfindes i de

konverterede data. Typisk vil anklageren fremlægge analyserapporten og

det underliggende konverterede data i retten. Til at understøtte dette har

Rigsadvokaten udarbejdet en intern og ekstern vejledning til

anklagemyndigheden om forberedelse og præsentation af historiske

teleoplysninger i retten.

3.4

Rigspolitiets Telecenter

Rigspolitiets Telecenter bistår politikredsene mv. med at tilvejebringe data

fra teleudbyderne, herunder historiske teledata. Centeret var frem til maj

2014 organisatorisk forankret i Koncern IT i Rigspolitiet. 1. maj 2014 blev

centeret flyttet til Politiområdet og forankret i det nyoprettede Nationalt

Cyber Crime Center (NC3). Per 24. juni 2019 er Rigspolitiets Telecenter

organisatorisk forankret i Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC). De

forskellige omorganiseringer, som Rigspolitiets Telecenter har været

igennem fra 2008 til i dag, uddybes i det efterfølgende afsnit.

Et af Rigspolitiets Telecenters formål er at bistå politikredsene mv. med at

rekvirere teleoplysninger fra teleudbyderne på et givent nummer inden for

et bestemt tidsrum og/eller geografisk afgrænset område, samt at sikre, at

politikredsenes mv. anmodninger om udlevering af historiske teledata

behandles hurtigt og effektivt.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Rigspolitiets Telecenter består overordnet set af to afdelinger; en teknisk og

en administrativ. Den tekniske afdeling har ansvaret for applikationer,

herunder indsamling og konvertering af data fra teleudbyderne samt

fremsendelse til efterforskere. Den administrative afdeling står for den

generelle personalemæssige administration af Rigspolitiets Telecenter som

helhed. Rigspolitiets Telecenter er det centrale kontaktpunkt mellem

politikredsene mv. og teleudbyderne. Rigspolitiets Telecenters 13

medarbejdere er beskæftiget med support og teknisk drift af systemer i

infrastrukturen og varetager desuden andre opgaver herunder modtagelse

af rådata vedrørende teleoplysninger og konvertering af rådata.

Rigspolitiets Telecenter skal på tværs af disse opgaver bl.a. sikre, at

politikredsenes mv. anmodninger om udlevering af historiske teledata

behandles hurtigt og effektivt, og at politiet inden for lovens rammer får

adgang til de relevante oplysninger fra teleudbyderne. Rigspolitiets

Telecenter varetager således også i et vidst omfang vejledning af

politikredse mv. ift. brug af historiske teledata samt forespørgsler i

forbindelse med konkrete sager. Alle medarbejdere i Rigspolitiets Telecenter

er sikkerhedsgodkendte.

En kerneopgave for Rigspolitiets Telecenter er konvertering af rådata, så

det sikres, at historiske teledata har samme format uafhængig af hvilken

teleudbyder, der har leveret rådata. Konverteringen er i det væsentligste

automatiseret, men konverteringsudvikling og vedligehold heraf varetages

af én medarbejder, mens support vedrørende brug af historiske teledata

varetages af tre medarbejdere i Rigspolitiets Telecenter. For alle

medarbejdere gælder, at de har andre opgaver ud over historiske teledata.

Det samlede ressourceforbrug på opgaven anslås før teledatasagen at have

udgjort ca. 1,2 årsværk, hvormed opgaven har udgjort en lille del af

Rigspolitiets Telecenters samlede opgaveportefølje.

Rigspolitiets Telecenter understøttes af fem Koncern IT (KIT) medarbejdere,

der er sikkerhedsgodkendt til at arbejde med Rigspolitiets Telecenters

infrastruktur og data. De fem KIT-medarbejdere arbejder primært med

driften af den tekniske infrastruktur for Rigspolitiets Telecenters

applikationer. Disse medarbejdere er underlagt ledelsen i KIT, men skal i

det væsentligste supportere Rigspolitiets Telecenter.

3.4.1

Rigspolitiets Telecenters historiske udvikling

Der har i perioden fra 2008-2019 været foretaget flere organisatoriske

ændringer i Rigspolitiets Telecenter ligesom den organisatoriske forankring

af Rigspolitiets Telecenter har udviklet sig. Rigspolitiets Telecenter er i dag

underlagt NKC. Herunder opridses den overordnede udvikling.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Rigspolitiets Telecenter blev oprindeligt oprettet under PET, men blev siden

organisatorisk flyttet til Rigspolitiets Afdeling C. Grundet

organisationsændringer blev Rigspolitiets Telecenter den 1. januar 2008

flyttet til det daværende IT og Tele (Koncern IT). Per 1. december 2009 fik

den administrative og den tekniske afdeling i Rigspolitiets Telecenter

separat ledelse i forlængelse af en større organisationsændring i

Rigspolitiet. I marts 2011 blev administrationsafdelingen flyttet til Center

for Service i Koncern IT, og de tekniske medarbejdere blev fordelt på flere

forskellige afdelinger. Medarbejderne i administrationsafdelingen var

herefter ikke længere dedikeret til alene at servicere Rigspolitiets

Telecenter.

I 2013 blev der foretaget en ny organisationsændring i Koncern IT, hvor de

administrative og tekniske medarbejdere blev samlet i Rigspolitiets

Telecenter i Center for Service. I 2014 blev Rigspolitiets Telecenter flyttet til

NC3, mens infrastruktur forblev under Koncern IT. De organisatoriske

ændringer har således bl.a. medført, at driften af infrastruktur, udvikling og

drift af applikationer i kortere eller længere tid har været underlagt

forskellige afdelinger i Rigspolitiet, herunder Koncern IT, og PET. I dag er

Rigspolitiets Telecenter organisatorisk forankret i Nationalt Kriminalteknisk

Center (NKC).

Det vurderes, at den lave bemanding indebærer en risiko for tab af

kontinuitet. En højere redundans i medarbejderstaben vil højne

robustheden i Rigspolitiets Telecenters arbejde. At denne risiko endnu ikke

er udmøntet afspejler en stor kapacitet, viden, kompetence og

vedholdenhed hos medarbejderne i Rigspolitiets Telecenter.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

4 Undersøgelsens

metode

4.1

Introduktion til undersøgelsens datagrundlag

Undersøgelsen af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata er baseret

på en lang række datakilder. Overordnet kan datagrundlaget inddeles i fire

typer:

Rådata modtaget fra teleudbyderne i perioden 3. januar 2011 til

27. august 2019 og konverteret data fra Rigspolitiet fra

perioden 23. november 2011 til 27. august 2019 på

trækningstidspunktet på dagen.

ii)

Eksisterende dokumentation fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten

om bl.a. identificerede fejlkilder, fejlmeldinger, vejledninger,

interne undersøgelser mv.

iii)

Interviews med Rigspolitiet, politikredse,

efterforskningsfællesskaber mv. Dette inkluderer interviews

med Rigspolitiets Telecenter og Koncern IT omkring

arbejdsprocesser, historiske teledata og IT-systemer mv.

iv)

Interviews med interessenter, herunder interviews med

Teleindustrien og teleudbydere om teledatas værdikæde og

rekvisitionsproces. Hertil interviews og ekspertbidrag fra

teledataeksperter, strafferetseksperter samt en

forsvarsadvokat. Datagrundlaget for undersøgelsen uddybes i

de efterfølgende afsnit.

Mere detaljerede metodebeskrivelser kan af hensyn til sikkerhedsniveauet

ikke deles offentligt, men er beskrevet for Rigspolitiet.

4.2

Introduktion til undersøgelsens samlede metodiske ramme

Undersøgelsens metodiske ramme kan overordnet deles op i fire lag:



Teleinfrastruktur.

Teleudbydernes infrastruktur er afsættet for de

historiske teledata, der er undersøgelsens genstandsfelt.

Infrastrukturen er ikke i primært fokus men beskrives overordnet

med hensyn på at belyse den samlede teledata værdikæde samt

karakteristika ved data. Hertil belyses infrastrukturen indirekte via

dens afspejling i det analyserede historiske teledata.



Dataanalyse af historiske teledata.

Der gennemføres en

dataanalyse af historiske teledata, som er genereret i

teleinfrastrukturen, som sammenligner rådata fra teleudbyderne

med Rigspolitiets konverterede data i perioden 3. januar 2011

–

27.

august 2019 på trækningstidspunktet.



Systeminfrastruktur.

Den systeminfrastruktur, der anvendes til at

behandle og opbevare historiske teledata analyseres med afsæt i et

metodisk rammeværk, som tager udgangspunkt i

kvalitetsstandarten ISO 27001:2013 samt ITIL-rammeværktøjer for

sikker drift. Undersøgelsen fokuserer på generelle it-kontroller, der

er væsentlige i forhold til de relevante systemer og tilhørende

tekniske platforme.



Governance, roller og processer.

Analysen belyser ligeledes

governance, roller og processer, der er gældende i forhold til

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

konvertering af historiske teledata, herunder data- og

kvalitetskontrol, samt systeminfrastruktur for historiske teledata.

Lagene i metoderammen, herunder datakilder og analysestrategi, foldes ud

i de nedenstående afsnit.

4.3

Afdækning af teleinfrastruktur

Historiske teledata, der er undersøgelsens genstandsfelt, genereres i

teleselskabernes telenet og infrastruktur i form af master, antenner og

udstyr til opsamling og lagring af historiske teledata. Der henvises til afsnit

3.3.1 for en gennemgang af mobile enheders kommunikation på

mobilnettet.

Oplysninger om infrastrukturen er i undersøgelsen belyst indirekte fra to

vinkler. Dels er infrastrukturen belyst via interviews med teleudbydere og

eksperter i telekommunikation med henblik på at beskrive

teledataværdikæden og karakteren af det genererede historiske teledata.

Hertil afspejles infrastrukturen indirekte som et element i analysen af

rådata og konverteret data, idet bl.a. mastepositioner og celle-id fremgår af

det analyserede data.

Undersøgelsen har ikke belyst den faktiske kvalitet i teleudbydernes

infrastruktur, herunder eksempelvis den faktiske placering af master.

Endvidere er der f.eks. ikke foretaget selvstændige målinger af mobile

enheders forbindelse til teleinfrastrukturen med hensyn på at validere det

fra teleudbyderne modtagne rådata.

4.4

Metode til dataanalyse

Dataanalysen fokuserer på konverteringen af historiske teledata og

foretager en sammenligning af alle de rådatasæt og konverterede datasæt,

der er til rådighed for analysen. I et værdikædeperspektiv er fokus i denne

delanalyse alene det modtagne rådata fra teleudbyderne, konvertering og

sammenstilling heraf i Rigspolitiets Telecenter. Denne afgrænsning fremgår

med blåt i figuren nedenfor. Formålet med undersøgelsen er af afgøre, om

der er uoverensstemmelser mellem de to datasæt, herunder ift. om alle

aktiviteter og lokaliseringsoplysninger i rådata er medtaget korrekt i

konverterede data.

4.4.1

Opsummering af metode til dataanalyse

Beskrivelsen af metoden er opsummeret i dette afsnit, mens de enkelte

punkter gennemgås mere detaljeret i efterfølgende underafsnit.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Der er indledningsvis etableret et sikkert og afskærmet miljø til analysen af

historiske teledata. Miljøet har været placeret fysisk hos Rigspolitiet og har

været fuldstændigt afskærmet fra andre netværk af hensyn til datas

følsomhed og sikring af uvildighed i forhold til Rigspolitiets egne data og

analyser. På det afskærmede miljø er installeret en række avancerede

standardsoftware-produkter, der har været anvendt til analysen. Deloitte

har på dette miljø indlæst de rådatafiler og konverterede datafiler, som har

været identificerede og tilgængelige i Rigspolitiets Telecenter den 27.

august på det tidspunkt, hvor data blev trukket og efterfølgende

overleveret til Deloitte.

Data er overdraget til Deloitte i form af rådata, som modtaget fra

teleudbyderne, og de fundne konverterede data, som Rigspolitiet

efterfølgende har udsendt til politikredse mv., der har rekvireret data.

Konverteret data er hos Rigspolitiet indsamlet til undersøgelsens formål ved

en søgning på mailservere, netværksdrev mv., som er blevet afsøgt for

data, idet Rigspolitiets Telecenter ikke opbevarer en kopi af de data, der

konkret er sendt til kredsen. Efter Telecenterets forretningsregler

–

der er

fastsat ud fra rent kapacitetsmæssige overvejelser

–

opbevares dog en

databaseversion af den konverteret data i 24 måneder, med mindre den

rekvirerende politikreds mv. anmoder om at data ikke slettes ved udløbet af

denne frist. Data gemt i databasen har ikke nødvendigvis været berørt af de

samme problemer, som konverteret data fremsendt til politikredse, og kan

derfor ikke entydigt benyttes som validering.

Deloitte har sammenlignet de modtagne rådata og de afsendte

konverterede data 1:1 og identificeret i hvilket omfang de to dataset er

identiske. Herefter er gennemført en statistisk analyse af de modtagne

rådata (en dataprofil) for at vurdere datakvaliteten af de modtagne data. I

forhold til at perspektivere, fortolke og konkludere på resultaterne af såvel

den direkte 1:1 sammenligning af data og dataprofileringerne, er der

gennemført en række interviews med it-udviklere og driftsmedarbejdere i

Rigspolitiets Telecenter, teleudbydere samt nationale og internationale

eksperter på teledataområdet.

4.4.1.1

Etablering af et sikkert afskærmet miljø

Der er etableret et sikkert afskærmet miljø til udvikling og test af

Rigspolitiets datakonvertering af de modtagne rådata. Miljøet har ikke

været forbundet til andre interne eller eksterne netværk og har således

været helt afsondret fra Rigspolitiets Telecenter og omverdenen.

4.4.1.2

Anvendt software

På det afskærmede miljø er installeret en række avancerede

standardsoftware-produkter. Deloitte har anvendt en type software, der er

kendt fra datavarehuses behandling af massive datamængder som ’Extract,

Transform, Load’ (ETL). Formålet med denne type software er på en

ensartet, entydig og sporbar måde at transformere data fra mange

forskellige kildesystemer til ét fælles format. Metoden baseret på denne

type software er beskrevet i litteraturen og har været anvendt i over 25 år

på tværs af brancher og lande, når data skal konsolideres.

4.4.2

Udvikling af rapporteringsarkitektur

Deloitte har som en del af analysen etableret en rapporteringsarkitektur,

der har sikret integriteten af data i hver enkelt lag i arkitekturen. Derudover

sikrer arkitekturen, at alle datatransformationer er klart definerede og

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

sporbare. Målet er at datas ejerskab og sporbarhed er entydig fra start til

slut (dataproviens).

Data analyseres ved at gennemføre en række transformationer og

harmoniseringer, som understøttes af en arkitektur, der er illustreret

nedenfor og efterfølgende detaljeres.

Rigspolitiets Telecenter har overleveret de oprindelige rådata til Deloitte,

som er modtaget fra teleudbyderne i perioden 3. januar 2011 til 27. august

2019 på trækningstidspunktet (trin 1). Rådata er overdraget i de to

oprindelige ikke-konverterede formater. Rigspolitiets Telecenter har hertil

leveret kopier af de fundne konverterede data, der er udsendt fra

Rigspolitiets Telecenter til politikredsene mv. i perioden 23. november 2011

til 27. august 2019 (trin 2). Det konverterede data fra Rigspolitiets

Telecenter består af tre separate rapporter, hhv. en sessionsrapport, en

samlerapport og en summeringsrapport. Sessionsrapporten og

samlerapporten er udtryk for separate konverteringer, mens

summeringsrapporten er afledt af sessionsrapporten. Det er samme

rådata, der ligger til grund for de tre rapporter. Der er en lille forskel i

måden de tre rapporter er lavet på, hvilket historisk er set have påvirket

sessions- og samlerapporten, så der ikke har været overensstemmelse

mellem disse. Derfor gennemføres analysen på disse to rapporter.

Data er herefter kopieret fra Rigspolitiets medie til

analyseplatformens ’data

staging

area’ (DSA) (trin 3), som er

et lag i arkitekturen, hvor data

modtages og forberedes til indlæsning. Al videre behandling af de

modtagne data foregår i dette lag (trin 4). DSA-laget i arkitekturen fungerer

samtidig som et arkiv, hvorfra data kan genindlæses, hvis det viser sig, at

der er fejl i en efterfølgende konvertering.

For både rådata og konverterede filer gælder, at der først foretages en

udpakning af data, hvorefter filerne placeres i et arkiv med udpakkede filer.

Processen for indlæsning og arkivering af rådata og konverteret data er

herefter af forskellig kompleksitet (trin 5). De enkelte trin i indlæsningen af

hhv. rådata og konverteret data fremgår i figuren nedenfor og uddybes i

det efterfølgende.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Indledningsvis dekomprimeres filerne og nationale specialtegn fjernes fra

filnavnene.

Der er identificeret en betydelig mængde dubletter i de modtagne

konverterede filer, som fjernes ved at identificere, om indholdet af filen er

unikt (trin 5 i figurens venstre søjle). Dubleringen af filer skyldes den af

Rigspolitiet anvendte indsamlingsmetode for konverteret data, hvor

konverteret data via forskellige søgninger kan være modtaget flere gange.

Dubletter håndteres ved at generere en

såkaldt ’hash-kode’. Hash-koder

unikke koder, der tilføjes den enkelte fil som metadata på baggrund af en

algoritmisk hash-funktion. De genererede koder er i praksis unikke, og hvis

indholdet af to filer er ens, vil filerne få samme kode (selvom filerne har

forskellige tidsstempler eller forskelle i andre metadata). Baseret på disse

koder elimineres filer med dubleret indhold inden data behandles videre.

Samtlige filer konverteres til et format, der indeholder præcis samme data,

men er lettere at importere i databasen. jf. ovenstående illustration.

Forskellen skyldes, at det konverterede data har en anden struktur og

sammensætning end rådata.

Efter arkivering af rådata gennemføres en harmonisering (konvertering) af

rådata ved Deloittes ETL-metode (trin 6, uddybes i figuren nedenfor).

Harmoniseringen af rådata muliggør en efterfølgende sammenligning af

rådata og konverteret data. Dermed skabes et grundlag for at vurdere, om

Rigspolitiets konvertering er foretaget korrekt. Harmoniseringen håndterer

en række forhold, der ellers ville hindre en sammenligning af rådata og

konverteret data. Herunder transformeres rådata til et ensartet format.

Disse transformationer uddybes i de efterfølgende afsnit.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Transformeringen af formater gennemføres for at kunne sammenligne de

modtagne rådata, der foreligger i 100 forskellige formater, ved at ensarte

dem til så få formater som muligt. Hvert af de 100 dataformater afviger fra

de øvrige 100 formater på mindst én af følgende måder:



Rækkefølgen af kolonnerne varierer



Navngivningen af kolonnerne varierer



Antallet af kolonner varierer

Forskelle i antallet af kolonner afspejler dels teleudbydernes forskellige

opfattelse af, hvilke data der skal inkluderes i datatræk, men også en

variation over tid, hvor Rigspolitiets ønsker til data varierer. Dertil kommer,

at forskellige typer af rekvisitioner resulterer i forskellige datakolonner.

Forskelle i navngivningen af kolonnerne skyldes forskelle i teleselskabernes

IT-systemer. Ved at reducere antallet af formater mest muligt lettes

sammenligningen med de formater, som Rigspolitiet har tilstræbt i sine

konverteringer. Dette betegnes ’dataharmonisering’.

Dertil kommer, at der er mange eksempler på kendte fejlkilder i rådata, der

håndteres af Rigspolitiets Telecenter. Disse fejlkilder skal rettes før en

sammenligning af indholdet giver mening og er mulig. Eksempler på

fejlkilder i de modtagne rådata kan være dataposter, der kun indeholder

tomme felter, dataposter med uvedkommende data (f.eks. taksten for

SMS’er),

eller dataposter hvor danske tegn er erstattet med tegn som

�½

Ỹ.

Sådanne simple og systematiske fejlkilder skal korrigeres under

indlæsningen. Dette betegnes som ’datarensning’ og er nødvendig for at

kunne sammenligne indholdet mellem poster.

Endelig repliceres en række datatransformationer, som gennemføres som

del af Rigspolitiets Telecenters konvertering af historiske teledata.

Indarbejdelsen af transformationerne bidrager til at gøre sammenligningen

mellem Deloittes konvertering og den konvertering, som Rigspolitiets

Telecenter historisk har foretaget, så valid som mulig. Konkret inkluderes

og implementeres de konverteringsregler, som Rigspolitiets Telecenter kan

dokumentere over for Deloitte. Afdækningen af den dokumenterede

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

konvertering er sket ved interviews med Rigspolitiets Telecenter, der

forestår konverteringen.

Der kan her skelnes mellem enkle og komplekse konverteringsregler. En

enkel konverteringsregel kan f.eks. være, at de øverste rækker i en

rådatafil fra en teleudbyder i en periode er blevet fjernet, fordi denne

udbyder har inkluderet takseringsinformation i de øverste rækker i

rådatafilerne (denne information er irrelevant for politiets formål). Et

eksempel på en kompleks konverteringsregel er den transformation af

mastekoordinater, som gennemføres fordi teleudbyderne anvender

forskellige koordinatsystemer i de rådata, der leveres til Rigspolitiets

Telecenter.

Langt de fleste af de identificerede konverteringsregler kan kategoriseres

som simple. Konverteringsreglerne og -intentionerne repliceres og afspejles

i ETL-metoden. Det er ikke den faktiske konverteringskode, der kopieres.

Det sikrer, at eventuelle konverteringsfejl grundet koden ikke overtages.

Datatransformationerne resulterer i data, der kan sammenlignes linje for

linje med de data, som Rigspolitiet har udsendt og med en klar sporbarhed

til de originale rådata. Efter gennemført dataharmonisering og datarensning

indlæses Deloittes harmoniserede data i databasen (trin 7).

Rigspolitiets konverterede data læses direkte ind i databasen uden at

dataindholdet bliver modificeret. Der tilføjes enkelte nye felter til hver post,

der sikrer at hver enkelt linje i databasen kan henføres til den oprindelige

sag, rekvisition til teleudbyderne, fil fra Rigspolitiets Telecenter, teleudbyder

der har sendt data og indlæsningstidspunktet. Disse metadata tilføjes det

oprindelige indhold, men ændrer det ikke.

De harmoniserede, kvalitetssikrede og rensede data gemmes og ligger til

grund for al senere analyse (trin 7). De to sæt konverterede data fra hhv.

Rigspolitiet og Deloitte ligger i forskellige dele af databasen, men kan

sammenlignes direkte og analyseres sammen eller hver for sig.

Der foretages herefter et udtræk af data (trin 8), og det defineres hvilke

tests, der skal gennemføres. For hver rekvisition af data, hvor der er

identificeret rådata og tilhørende konverteret data fra Rigspolitiets

Telecenter, foretages en sammenligning af data, der er konverteret af

Deloitte og Rigspolitiet (trin 9). Der gennemføres tests af:

Antallet af rekvisitioner,

hvor der forefindes både rådata og

konverterede data. Dette er med til at definere, hvor dækkende

dataanalysen er

Indeholder konverterede data alle de forventede rådata,

eller er

der rådata, der er blevet overset i konverteringen. Testen belyser

række for række og felt for felt, om der er sket et datatab i

konverteringen

Har alle konverterede datasæt tilsvarende rådata,

eller

forekommer der indhold i de konverterede data, der er sendt til

politikredsen mv., hvor rådata har tomme felter. Dette testes særligt

med fokus på felter, der angiver retning for celler

Antal af dublerede linjer.

Testen belyser, om konverteringen har

resulteret i direkte dublerede linjer i de konverterede data

Direkte sammenligning af

dataindhold i poster, hvor dataindhold kan

sammenlignes direkte. Testen belyser for alle dataposter, om der er fejl

i de kolonner, hvor dataindhold i rådata og konverteret data kan

sammenlignes direkte, f.eks. vedrørende opkaldstype, startdato og tid,

IMEI-nummer etc.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Sammenligning af konverterede masteoplysninger.

Testen

belyser, om der er fejl i de kolonner, hvor der er foretaget en

konvertering af mastepositioner

I forlængelse af sammenligningen af rådata og konverteret data

præsenteres sammenligningerne (trin 10).

I metadatalaget er data om systembehandling af de modtagne data

registreret for trin 1-10 (trin 11). Herunder registreres datoer, brugerroller,

filnavne, kilder, forretningsregler, der anvendes, og alt anden

dokumentation vedrørende databehandlingen.

4.5

Metode til afdækning af systemer og infrastruktur

Undersøgelsen belyser funktionalitet, teknisk integritet og driftsstabilitet for

de IT-systemer, der anvendes til opbevaring og behandling af historiske

teleoplysninger i Rigspolitiets Telecenter, samt processer og dokumentation

for IT-kontroller i Rigspolitiets Telecenter og Koncern IT. Dette fokus for

undersøgelsen er i et værdikædeperspektiv markeret med blåt nedenfor.

Undersøgelsen belyser således ikke teleudbydernes systemer og

infrastruktur til modtagelse, sammenstilling og behandling af historiske

teledata.

Afdækningen af Rigspolitiets systemer og infrastruktur er foretaget med

afsæt i et metodisk rammeværk, som tager udgangspunkt i

kvalitetsstandarden ISO 27001:2013 (Information Security Management)

samt ITIL (Information Technology Infrastructure Library)-

rammeværktøjerne for sikker drift. ISO 27001 blev ligeledes et krav i 2014

for statslige myndigheder at følge. Undersøgelsen er fokuseret på de

generelle IT-kontroller, der er væsentlige i forhold til de systemer og

tilhørende tekniske platforme, der behandler og opbevarer historiske

teledata. Udvælgelsen af de generelle IT-kontroller er således baseret på

det overordnede formål at afdække IT-systemernes funktionalitet, tekniske

integritet og driftsstabilitet. Inden for disse områder belyser rammeværket

en række underdimensioner:



Systemernes funktionalitet,

herunder overordnet funktionalitet

ift. håndtering og opbevaring af historiske teledata. F.eks. områder

som versionsstyring, revisionsspor, kvalitetskontroller mv.

Teknisk integritet,

herunder systemers indretning ift. at sikre

dataintegritet, herunder sikring mod teknisk forvanskning.

Driftsstabilitet,

herunder i forhold til sikring mod systemnedbrud

ved f.eks. backup, fail-over, systemreetablering ved backup, og

ydelse (eksekveringshastighed) i daglig brug

Med afsæt i rammeværket er der indledende foretaget en gennemgang af

systemlandskabet med henblik på at foretage en afgrænsning af systemer i

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

scope, således at der foretages en gennemgang af

alle

systemer, der

anvendes i forbindelse med konvertering af historiske teledata. Med afsæt i

denne afgrænsning og systemforståelse er der foretaget en gennemgang af

de ledelsesgodkendte procedurer for informationssikkerhed og

administration af IT-systemer og infrastruktur.

Analysen har taget udgangspunkt i tilgængelig dokumentation, herunder

systemoptegnelser og en

’vugge

til grav’ gennemgang af dataflow. Der er

yderligere gennemført interviews med nøglemedarbejdere i Telecenteret

samt medarbejdere i Koncern IT, der arbejder med driftsunderstøttelsen af

Rigspolitiets Telecenter.

4.6

Metode til afdækning af governance, roller og processer,

herunder kvalitetskontrol

Som et sidste lag i undersøgelsen er governance, roller og processer

afdækket med et primært fokus på kvalitetskontrol af historiske teledata. I

et værdikædeperspektiv har undersøgelsen således belyst governance,

roller og processer på tværs af teleudbydere, Rigspolitiets Telecenter og

kredsene, hvilket fremgår med blåt af figuren nedenfor.

Det er væsentligt at bemærke, at det primære fokus for afdækningen af

governance, roller og processer, herunder kvalitetskontrol, er Rigspolitiets

Telecenters processer fra historiske teledata modtages, opbevares og

behandles til de afleveres til politikredsene mv. Analysen af teleudbydere og

politikredsene mv. har været overordnet og begrænset til enkelte

interviews.

Som afsæt for analysen har Deloitte haft adgang til et omfattende

kildemateriale, som er stillet til rådighed af Rigspolitiet. Materialet dækker

bl.a. tidligere udarbejdede rapporter og interne notater vedrørende

anvendelse af historiske teledata, historik omkring Rigspolitiets Telecenter

og dets rolle, kommunikation og dokumentation om identificerede fejlkilder

i rådata og i konverteringen af historiske teledata, resultater af Rigspolitiets

interne undersøgelser af håndtering og konvertering af historiske teledata,

kontrakter med teleudbydere, vejledninger og øvrigt materiale fra

politikredsene mv. vedrørende håndtering og kvalitetssikring af historiske

teledata. Materialet er anvendt til at identificere iboende usikkerheder ved

anvendelse af historiske teledata, give et overordnet indblik i

teledataværdikæden samt at belyse governance, roller og processer på

tværs af televærdikæden. Deloitte har løbende gennem undersøgelsens

forløb modtaget yderligere kildemateriale fra Rigspolitiet, herunder hvor der

fra konsulentteamet er efterspurgt yderligere dokumentation.

Afdækningen af governance, roller og processer tager herudover i vidt

omfang udgangspunkt i interviews. Der er foretaget interviews internt i

Rigspolitiet, med eksterne interessenter, samt relevante teleeksperter og

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

teleudbydere. Formålet med de gennemførte interviews har dels været at

belyse processer, arbejdsgange og roller på tværs af teledataværdikæden,

herunder ift. kvalitetskontrol, samt at belyse potentielle fejlkilder og

usikkerheder i dette perspektiv. Interview-tilgangen har været central, da

særligt processer for kvalitetskontrol i meget begrænset omfang har været

dokumenteret.

Der er gennemført interviews med følgende aktører:



Interviews med Rigspolitiets Telecenter.

Rigspolitiets

Telecenters roller, processer, systemer og samarbejde med

telebranchen er belyst gennem interviews. Herunder både ift.

overordnede arbejdsgange samt vedrørende mere tekniske forhold.

I forbindelse med dataanalysen (afsnit 4.4) har der været en tæt

løbende dialog med Rigspolitiets Telecenter omkring data,

dataindlæsning, forretningsregler mv.



Interview med Koncern IT i Rigspolitiet.

Interviews har belyst

roller, processer og governance mellem Rigspolitiets Telecenter og

Koncern IT samt driftsunderstøttelsen af Rigspolitiets Telecenter.



Interview med Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver og

sektionsleder inden for sikkerhed i Koncern IT.

Interviews har

belyst Rigspolitiets arbejde med IT-sikkerhedspolitikker og

dataklassifikation.



Interviews med Rigsadvokaten.

Interview vedrørende

anvendelse af historiske teledata i straffesager.



Interviews med PET.

Interviews vedrørende systemunderstøttelse

mv.



Interviews med politikredse.

Interviews med efterforskere

vedrørende politikredsenes anvendelse af historiske teledata.

Foruden efterforskere og teleanalytikere er der gennemført

interviews med den lokale anklagemyndighed.



Interviews med de 4 teleudbydere og Teleindustrien.

Interviews vedrørende proces for håndtering af rekvisitioner samt

forståelse af tekniske aspekter af televærdikæden og historiske

teledatas iboende karakteristika. Dette med særligt henblik på

indsamling af information til udarbejdelse af notat om anvendelse af

historiske teledata i straffesager.



Interviews med udenlandske politimyndigheder.

Der er

gennemført interview med en politimyndighed i USA (gennemført af

Rigspolitiet på baggrund af spørgeguide fra konsulentteamet).

Interviewet har bidraget med perspektiver på en fremadrettet

styrket kvalitetskontrol og governance teleudbydere og politiet

imellem.



Interviews med Deloitte-eksperter i USA og England.

Interviews har belyst perspektiver på kvalitetskontrol og

governance teleudbydere og politiet imellem.



Interview og ekspertbidrag fra teleekspert fra DTU

Telecommunications.

Ekspertbidrag vedrørende processer,

teleinfrastruktur og -netværk mv. hos teleudbyderne samt bidrag

vedrørende fejlkilder og usikkerheder vedrørende historiske

teledata.



Ekspertbidrag fra Analyses Mason.

Ekspertbidrag om processer,

teleinfrastruktur og -netværk mv. hos teleudbyderne samt bidrag

vedrørende fejlkilder og usikkerheder vedrørende historiske

teledata.



Ekspertbidrag fra strafferetseksperter.

Ekspertbidrag

vedrørende vedrørende opmærksomhedspunkter ved anvendelse af

historiske teledata i straffesager.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata



Ekspertbidrag fra forsvarsadvokat.

Ekspertbidrag vedrørende

vedrørende opmærksomhedspunkter ved anvendelse af historiske

teledata i straffesager.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

5 Sammenligning af

rådata og

konverterede data

5.1

Formål og afgrænsning af sammenligning af rådata og

konverterede data

Undersøgelsen har til formål at sammenligne alle de rådatasæt og

konverterede datasæt, der har været til rådighed for analysen med henblik

på at afgøre, om der er uoverensstemmelser mellem de to datasæt.

Undersøgelsen dækker både uoverensstemmelser på række- og feltniveau,

herunder om alle aktiviteter og lokaliseringsoplysninger i rådata er

medtaget korrekt i konverterede data.

Dataanalysen fokuserer på historiske teledata (herunder udvidede

teleoplysninger også kaldet mastesug), dvs. beskrivelser af hændelser, der

har fundet sted (ikke hændelser der finder sted) samt data, der er

transporteret via mindst én mobilantenne. Ud over samtaler vedrører

undersøgelsen også historiske data om de tre øvrige tjenestetyper (sms,

mms og datatransmissioner) til og fra mobile enheder. Uagtet tjenestetype

omhandler undersøgelsen ikke det faktiske indhold af kommunikationen

mellem enheder. De historiske data

–

og derfor dataundersøgelsen

–

omhandler alene tidspunktet, tjenestetypen, anvendt mast(er), første og

sidste celle i transmissionen og involverede mobile enheder.

Sektionen er struktureret i fire hovedsektioner:



Datakvalitet i rådata modtaget fra teleudbydere.

Afsnittet

belyser datakvaliteten i det rådata, som er modtaget fra

teleudbyderne, og som udgør grundlaget for den videre

sammenligning af rådata og konverterede data.



Analyse af antal rækker i rådata og konverteret data.

Analysen belyser, hvorvidt der i forbindelse med konverteringen af

rådata modtaget fra teleudbyderne er sket et tab af rækker i det

konverterede data (herefter rækketab).



Sammenligning af indhold i felter i rådata og konverteret

data.

Analysen sammenligner dataindholdet i de rekvisitioner, hvor

der både findes rådata og konverteret data. Sammenligningen er

foretaget på niveau af det enkelte felt i den enkelte række, som

sammenholdes på tværs af rådata og konverteret data.



Analyse af konvertering af mastepositioner.

Analysen belyser

for alle rekvisitioner, hvor der findes både rådata og konverteret

data, om der er fejl i konverterede mastepositioner.

Rigspolitiet har ligeledes gennemført en række interne undersøgelser og

stikprøvekontrol af konvertering af historiske teledata. Herunder bl.a. en

stikprøvekontrol på konvertering af 365 rekvisitioner dækkende perioden

2012-2019, ligesom der er foretaget en intern undersøgelse af konvertering

af mastekoordinater. Deloitte har i forbindelse med undersøgelsen af

Rigspolitiets håndtering af historiske teledata fået overdraget Rigspolitiets

egne analyser med henblik på videre kvalificering. I gennemgangen af

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

analysens resultater nedenfor perspektiveres resultaterne af den uvildige

analyse til Rigspolitiets egne fund vedrørende konverteringsfejl mv.

5.2

Sammenfatning af sammenligningen af rådata og

konverteret data

Den indledningsvise analyse af rådata modtaget fra teleudbyderne viser, at

teleudbydernes leverancer til Rigspolitiet er karakteriseret ved en lav grad

af standardisering. Der er samtidig identificeret en række eksempler på

manglende eller ikke-retvisende indhold vedrørende centrale oplysninger i

rådata. Samlet set indikerer disse fund, særligt vedrørende

mastepositioner, at der fremadrettet med fordel kan iværksættes tiltag for

at øge datakvaliteten.

Analysen af Rigspolitiets konvertering af historiske teledata på rækkeniveau

viser, at der er uoverensstemmelse i antal rækker mellem konverterede

data og rådata i 6,9 pct. af de undersøgte rekvisitioner. Heraf er der samlet

set et rækketab i ca. 5,8 pct. at de undersøgte rekvisitioner, hvilket er en

lavere andel end Rigspolitiet har identificeret i sin interne screening.

Rækketabet er overvejende koncentreret i 2016. Betydningen af rækketab

afhænger af den konkrete anvendelsessituation.

Analysen af Rigspolitiets konvertering af historiske teledata på rækkeniveau

identificerer en række konverteringsfejl på feltniveau, hvor der i perioden

2011-2019 er sket en række meget forskelligartede konverteringsfejl, som

optræder i varierende omfang. Der er i al væsentlighed tale om resultater,

der flugter med de fund, som Rigspolitiets Telecenter har identificeret i

interne undersøgelser og en stikprøvekontrol for perioden 2012-2019.

Betydningen af en konverteringsfejl varierer afhængig af feltets indhold og

fejlens karakter. Nogle konverteringsfejl er helt uden praktisk betydning,

andre kan have betydning i specifikke situationer, mens endnu andre

generelt kan have betydning. I forhold til mastepositioner kan fremhæves,

at de fundne konverteringsfejl i de fleste tilfælde ikke vil have betydning i

lyset af de generelle usikkerheder, der er forbundet med geografisk

lokalisering ved brug af teledata. Navnlig i tættere bymæssig bebyggelse,

hvor celler generelt dækker et mindre område, kan selv mindre

forskydninger dog i specifikke situationer potentielt have betydning.

Endelig viser analysen af konvertering af mastekoordinater, at der i

perioden 2011-2019 er sket forskydninger af mastekoordinater i forbindelse

med i Rigspolitiets Telecenters konvertering af mastepositioner. Den langt

overvejende del af disse forskydninger udgøres af en konverteringsfejl, hvor

mastekoordinater er forskudt med ca. 222 meter. Hertil er der identificeret

et mindre antal rekvisitioner med forskydninger af mastekoordinater på ca.

100 meter. Endelig er der identificeret et meget begrænset antal

rekvisitioner med meget betydelige forskydninger af mastepositioner.

Sammenfattende bekræfter Deloittes undersøgelse i al væsentlighed de

resultater, som Rigspolitiets interne undersøgelser og stikprøvekontroller

har afdækket. Det er gældende for alle identificerede afvigelser mellem

rådata og konverteret data, at det på baggrund af undersøgelsens metode

er muligt at spore uoverensstemmelser i konverteringen ned på niveau af

den enkelte rekvisition og journalnummer (den enkelte sag). Disse

oplysninger stilles til rådighed for politi og anklagemyndighed i forlængelse

af undersøgelsen og vil kunne anvendes fremadrettet af politikredse mv. i

forhold til at belyse hvorvidt og i hvilket omfang konkrete sager er berørt af

konverteringsfejl, herunder hvilke specifikke fejl, der er tale om.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

5.3

Datakvalitet i rådata modtaget fra teleudbydere

Der er indledningsvist gennemført en analyse af datakvaliteten for rådata

leveret af teleudbyderne. Analysen af datakvalitet indebærer ikke en

sammenligning op mod konverteret data, men har karakter af deskriptiv

statistik for det rådata, som Rigspolitiet har modtaget fra teleudbyderne.

Samlet set viser gennemgangen af datakvalitet for rådata, at

teleudbydernes leverancer til Rigspolitiet er karakteriseret ved en lav grad

af standardisering. Det bemærkes, at en lav grad af standardisering af

formater ikke er ensbetydende med, at datakvaliteten nødvendigvis er lav.

De mange formater stiller imidlertid store krav til den efterfølgende

konvertering af det indkomne rådata hos Rigspolitiets Telecenter.

Der er samtidig identificeret en række eksempler på manglende indhold

vedrørende centrale oplysninger i rådata. Der er ligeledes identificeret

eksempler på master, som er registreret med koordinater, der ligger uden

for Danmarks grænser, ligesom der er eksempler på mastepositioner, der

flytter sig over tid. Samlet set indikerer disse fund, særligt vedrørende

mastepositioner, at der fremadrettet med fordel kan iværksættes tiltag for

at øge datakvaliteten.

5.3.1

Rekvisitioner af rådata

Der er i perioden 3. januar 2011 - 27. august 2019 modtaget 41.842

rekvisitioner fra teleudbyderne, hvoraf 39.622 indeholder data. Årsagen til

tomme rekvisitioner vurderes af Rigspolitiets Telecenter til, at der historisk

set har været sendt rekvisitioner til samtlige teleudbydere, og

teleudbyderne har returneret tomme filer i tilfælde, hvor udbyderen ikke

har haft registreringer på det forespurgte nummer. Rekvisitioner med

indhold udgør grundlaget for det følgende.

Rekvisitioner

Rekvisitioner med

rådatafiler med og uden

indhold

Rekvisitioner med

rådatafiler med indhold

Antal

41.842

39.622

Herunder vurderes datakvaliteten i form at statistiske oversigter,

vurderingen af datakvaliteten er fordelt på:



5.3.2

Formater, herunder antal formater, antal kolonner per format, antal

formater per teleudbyder og år

Datakvalitet for indhold, dvs. hvorvidt centrale feltoplysninger

fremgår af rådata

Datakvalitet for mastepositioner, herunder ændringer over tid

Dataformater for rådata fra teleudbyderne

Teleudbyderne leverer rådata til Rigspolitiets Telecenter i forskellige

formater. Formaterne har varieret fra teleudbyder til teleudbyder og fire af

fem teleudbydere har varieret formatet over tid (der er i dag kun fire

teleudbydere).

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Der er lavet en statistisk sammenligning af de formater, der er afleveret

data i. Sammenligningen har identificeret 100 forskellige formater i

perioden 2011-2019. En mere deltaljeret analyse af formaterne har

efterfølgende vist at 95 formater af de 100 indeholder relevant data. Det

store antal formater kan forklares med, at en del af de fremsendte filer har

været fejlbehæftede udtræk, at systemerne hos leverandørerne til

generering af rådata er ændret og endelig har en del udtræk ikke været

automatiseret, hvorfor den manuelle håndtering hos teleudbyderne har

introduceret forskelle i formaterne.

Hvert af de 100 dataformater afviger fra de øvrige 99 formater på mindst

én af følgende måder:



Rækkefølgen af kolonnerne varierer



Navngivningen af kolonnerne varierer



Antallet af kolonner varierer

Et format kan således anskues som et unikt mønster (pattern), som rådata

er struktureret efter. Optællingen af formater afspejler således ikke

formatforskelle i

indholdet af kolonner

(f.eks. forskellige datoformater,

adresseformater etc.). Antal formater opgjort på format af indholdet i

kolonner vil være langt højere. Der er for eksempel identificeret 30

forskellige datoformater inden for én kolonne.

Nedenfor fremgår en oversigt over antallet af filer for hvert af de 100

identificerede formater (der kan være adskillige filer for hver rekvisition).

De 30 mest hyppigt anvendte formater dækker 99,9 pct. af de fra

teleudbyderne afsendte filer. De 30 formater er indlæst automatisk i

forbindelse med undersøgelsen, mens øvrige formater er indlæst manuelt.

De tre mest anvendte formater dækker ca. 78 pct. af de samlede filer der

er modtaget, mens 53 formater kun er anvendt én gang. De 100 formater

dækker således over en koncentration af filer på 30 formater og en meget

lang ’hale’ af formater, der bedst kan karakteriseres som meget sjældne

undtagelser.

Ses der på antallet af anvendte formater for rådata per år, fremgår det af

nedenstående tabel, at der i 2019 har været otte formater i anvendelse og

tilsvarende i 2018. Der er over tid sket en reduktion i antallet af anvendte

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

formater per år, siden antallet af formater nåede sit højdepunkt i 2013 med

17 forskellige formater.

År

Antal formater for rådata i

anvendelse

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

Antallet af formater kompliceres yderligere da ændringer i dataformaterne

historisk er forekommet uden varsel. Det medfører, at Rigspolitiets

udviklere, der skal assistere en meget operativ organisation, bliver stillet i

en yderst vanskelig situation. I de fleste sager anvendes teledata ikke i

skarpe operative situationer, men der vil særligt i visse sager være behov

for at levere data hurtigt. Dette indebærer at datakonverteringen skal være

automatiseret i videst muligt omfang.

Rigspolitiets Telecenter skal vælge, om man vil acceptere ukurante

dataformater med risiko for fejlfortolkning, om man (eventuelt manuelt)

skal konvertere data, eller om der skal udvikles endnu en

’knopskydning’

på

et kompliceret IT-system.

De 30 mest anvendte formater er ligeledes opgjort per udbyder, jf. tabellen

nedenfor. Én udbyder (A) har anvendt ti formater gennem hele perioden, én

(B) har anvendt 17 forskellige formater, én har anvendt tre formater (C) og

endelig har den sidste udbyder (D) anvendt et og samme format i perioden

2011-2019. Tabellen summer til 31, da to udbydere i en periode har

anvendt samme format.

Formater

Udbyder A

Udbyder B

Udbyder C

Udbyder D

Antal formater per udbyder

Figuren nedenfor viser antallet af kolonner per format. Det fremgår, at der

er en meget betydelig variation i antallet af kolonner per format, der

svinger fra knap 10 til 70+ kolonner (ekskl. to formater, der hver har én

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

kolonne, hvilket imidlertid beror på en fejl i formatets formatering så

kolonnerne ikke adskilles korrekt). Variationen i antallet af kolonner dækker

over en række ’formatkategorier’, som har lignende indhold og ca. samme

antal kolonner. Inden for hver formatkategori er der typisk ét til to

hovedformater, hvorpå langt de fleste rekvisitioner er koncentreret, og en

række formatvariationer, som kun har været i anvendelse ganske få eller

en enkelt gang.

Antallet af kolonner i det modtagne rådata skal ses i lyset af, at Rigspolitiets

datamodel for modtagelse af rådata indeholder et specifikt antal kolonner,

som dog ikke er repræsenteret i de modtagne formater. Rekvisitioner med

et højere antal kolonner end forudsat i skabelonen kan være udtryk for, at

Rigspolitiets Telecenter modtager mere data fra teleudbyderne end

forespurgt, at der er indsat kolonneoverskrifter uden øvrig indhold, at

forespurgte datakolonner er dubleret eller at der anvendes dataformat der

tjener andre formål end at levere data vedrørende mastesug eller historiske

teledata.

De mange afvigende datamønstre introducerer en betydelig risiko, da

Rigspolitiets Telecenter programmatisk skal håndtere en stor variation af

dataformater. Rigspolitiet har løbende rettet op på den programkode der

har fortolket data ved modtagelsen fra teleudbyderne i takt med at

dataformater og indhold har ændret sig. Variationer, der skal håndteres,

kan kategoriseres i følgende hovedtemaer:



Forskelle i kolonnenavne,

der betyder, at konverteringen skal

bruge uens betegnelser for samme kolonne, f.eks.

’tidspunkt’.

Forskelle i kolonnerækkefølge,

der betyder, at modtagelse og

sammenligning af data på tværs of teleudbyderne kompliceres, da

data skal flyttes og indplaceres på fem forskellige måder.

Forskelle i begreber,

der beskriver samme information, så der er

behov for at programmere regler, der skal tolke indhold i kolonner, i

fem variationer.

Manglende oplysninger om de data der sendes,

hvilket kræver

programmering af regler der identificerer, hvorledes data skal

fortolkes så betydningen er klar og data kan behandles korrekt.



Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata



Manglende kolonner,

hvilket betyder behov for programmering af

regler, der fortolker indhold, for at beregne data som kunne være

medsendt.

Manglende opdeling af data i egne kolonner,

idet der afleveres

flere informationer i hver række, så der skal udvikles regler, der

identificerer og opdeler data i relevante delmængder.

Grundlæggende komplicerer ovenstående forhold ved de modtagne data

opgaven for Rigspolitiet og introducerer en betydelig kompleksitet og

dermed potentielle risici for fejl. Håndteringen af denne kompleksitet skal

ses i lyset af Rigspolitiets Telecenters omskiftelige tilværelse og et

begrænset ledelsesfokus over en årrække. Rigspolitiets Telecenters

nuværende medarbejdere har med begrænsede ressourcer, en omskiftelig

organisation og en udfordret teknisk platform i udstrakt grad formået at

håndtere kompleksiteten.

5.3.3

Datakvalitet for indhold

Der er foretaget en simpel analyse af, om rådata indeholder de ventede

informationer for en række konkrete indholdsfelter. Analysen påviser et

misforhold mellem den statistiske variation i data og den faktiske betydning

af afvigelserne. En simpel statistisk analyse kan sammenlignes med et

meget finmasket net, som vil finde alle afvigelser. En stor del af disse

afvigelser er uden betydning for forståelsen af data. Eksempler på sådanne

forskelle kan være anvendelse af

’.’

i stedet for

’,’

som tusindtals separator,

ekstra mellemrum, og identifikation af fokusnummeret på hver række

(efterforskerne ved godt hvilket fokusnummer de har begæret indgreb for)

osv. Den kvalitative datakvalitet, dvs. datas generelle anvendelighed til

formålet, er god.

Datagrundlaget består grundlæggende af to typer rekvisitioner, udvidede

teleoplysninger (kaldet mastesug) og indgreb mod specifikke numre

(historiske teleoplysninger). Disse to typer rekvisitioner resulterer i meget

forskellige datasæt, både hvad angår indhold og mængde. Mastesug er en

generel forespørgsel, der identificerer al teletrafik i et område og derfor

indeholder informationer fra flere teleudbydere (der jf. ovenstående

kommer i meget varierende formater) og i langt større volumen end den

langt mere hyppige indsats rettet mod et enkelt nummer.

Mastesug resulterer i langt flere og mere varierede data end indgreb mod

telefon eller IMEI-numre. Mastesug resulterer i massive datamængder der

varierer i format pga. forskellene i teleudbydernes dataformater. Eftersom

statistisk variation (herunder variation pga. forskelle i format) tolkes som

lav datakvalitet, giver det et forvansket billede af datakvaliteten.

Datakvaliteten fra mastesug vil alene pga. variationen i formater, blive

vurderet lavere end den reelt set er. Når disse data bliver sat i forbindelse

med en sag, trækker de (statistisk set) unødigt meget ned i det samlede

billede af datakvaliteten på sagen.

Det giver derfor et mere reelt billede af rådatas kvalitet og betydning for

sagers oplysning at vurdere kvaliteten på indgreb, der er rettet mod

specifikke telefoner, idet en samlet statistik af datakvaliteten på tværs af

historiske teleoplysninger og mastesug ikke vil give et retvisende billede.

Rigspolitiet har tidligere i undersøgelser og en stikprøvekontrol på et mindre

antal rekvisitioner identificeret en række historiske fejl, hvor indhold

mangler i rådata. Resultaterne af stikprøvekontrollen er udleveret af

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Rigspolitiet til Deloitte og har indgået som del af undersøgelsens

datagrundlag. Deloittes fund vedrørende manglende indhold i rådata flugter

resultater af en stikprøvekontrol foretaget af Rigspolitiet, om end frekvenser

for manglende data i Deloittes undersøgelse overvejende er lavere end de

af Rigspolitiet identificerede frekvenser.

5.3.4

Mastepositioner i rådata

Rigspolitiet har oprindeligt lagt data fra teleudbyderne om infrastruktur,

herunder mastepositioner, celle-identifikation, celleretning og placering til

grund for sagers oplysning. Det fremstår dog, at der i perioder har været

systematiske fejl i de indrapporterede data for samtlige af de ovenstående

parametre.

Fejlene er imidlertid i vidt omfang håndterbare og giver ikke umiddelbart

grund til generel mistillid til kvaliteten af de teledata, der anvendes. En kort

opsummering af fejlene og deres konsekvenser er givet nedenfor:

Forkerte koordinatsæt.

Der findes en række forskellige standarder for

angivelse af koordinater til stedfæstelse af mastens placering. Tre af de

danske udbydere anvender én type koordinatsæt, mens den fjerde

anvender et andet, men lignende koordinatsæt. Ingen af udbyderne skriver

eksplicit i data, hvilket koordinatsæt der anvendes. Rigspolitiet anvender et

tredje koordinatsæt, som anvendes i politiets øvrige systemer. Resultatet

er, at de to modtagne koordinatsystemer fra teleudbyderne skal

konverteres til et tredje, der anvendes af Rigspolitiet. Forskellene i de to er

dog så lille, at en konvertering med den forkerte algoritme kun vil

’flytte’

mast cirka 40-100 meter. Det er en begrænset afvigelse set i lyset af, at en

mast ofte har et dækningsområde på flere km

og en rækkevidde på mange

km. Afvigelser i denne størrelsesorden vil i de fleste tilfælde ikke have

betydning i lyset af de generelle usikkerheder, der er forbundet med

lokalisering baseret på historiske teledata.

Ombyttede koordinater.

Effekten af ombyttede koordinater er meget let

at fastslå idet det vil

’flytte’

masten til en position adskillige tusind km mod

syd (se afsnit 5.2.4.1). Dette betyder i værste fald at oplysningerne ikke

umiddelbart kan anvendes til stedfæstelse, men vil kræve at fejlen rettes

inden data fortolkes. Det åbenlyse ved fejlen vil imidlertid gøre, at data ikke

fejlfortolkes ved et uheld.

Forkerte celle-koordinater og eller adresser.

Fejlen opstår oftest hvis

en celle er afmonteret og genmonteret på en anden mast, uden at cellens

koordinater eller adresse samtidig er blevet opdateret. Det afsløres ved at

samtalen bliver registreret på celler der ligger meget geografisk adskilt.

Dette er forekommet, men er ikke selvstændigt analyseret af Deloitte i

forbindelse med undersøgelsen. Denne type fejl er let at gennemskue som

en adressefejl på en celle. Der er en lille risiko for, at fejlen i sjældne

tilfælde ville kunne have en betydning, hvis en celle er genmonteret på en

nærliggende mast, således at et falsk

’mastespring’

kunne have været

sandsynligt.

Forkert celle-retning.

En celle er enten omni-directional eller dækker en

begrænset vinkel (langt de fleste dækker 120 grader). Hvis vinklen og

dermed dækningsområdet registreres forkert af teleudbyderen, f.eks. ved

ombytning af kabler, ved af- og genmontering eller lignende, kan en enhed,

der kommunikerer med masten blive rapporteret i et andet område, end

hvad der har været tilfældet.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

5.3.4.1

Ombyttede mastekoordinater i rådata

Der er foretaget en analyse af mastepositioner i rådata med henblik på at

belyse datakvaliteten. Indledningsvist er de i rådata registrerede

mastekoordinater omregnet fra koordinater til geografisk placering.

Koncentrationen af grønne prikker på kortet nedenfor viser

mastekoordinater, hvoraf hovedparten ligger inden for Danmarks

geografiske placering samt i det sydlige Sverige. Der er hertil identificeret

en betydelig population af mastekoordinater mod sydøst samt en mindre

population stik syd.

Populationen mod sydøst er herefter analyseret nærmere. Figuren nedenfor

belyser i nærmere detaljer de koordinater, som udgør den sydøstlige

population.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Der er anlagt en hypotese om, at populationen i sydøst kan være udtryk

for, at der er sket en ombytning af koordinater.

For at teste dette er koordinaterne byttet om, så der foretages en spejling

fra sydvest til nordøst. Denne spejling fremgår af figuren nedenfor

(transposed

values).

Det fremgår, at spejlingen resulterer i en udstrækning

af koordinat-datapunkter, der har en betydelig lighed med Danmarks

kontur. Det bestyrker hypotesen om, at disse koordinatfejl i rådata er

udtryk for, at der i forbindelse med registrering af koordinater hos

teleudbyder, er sket en ombytning af koordinaterne.

5.3.4.2

Mastekoordinater over tid i rådata

Det er fra et datakvalitetsperspektiv ligeledes belyst, om registreringer

vedrørende mastepositioner er konsistente i rådata over tid. Konkret er der

foretaget en stikprøvetest af konsistens i rådata for mastekoordinater i en

større provinsby i perioden. Der er i stikprøven identificeret afvigelser i

mastepositioner over tid på op til 200 meter.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Afvigelser i denne størrelsesorden vil i de fleste tilfælde ikke have betydning

i lyset af de generelle usikkerheder, der er forbundet med geografisk

lokalisering ved brug af teledata. Navnlig i tættere bymæssig bebyggelse,

hvor celler generelt dækker et mindre område, kan selv mindre

forskydninger dog i specifikke situationer potentielt have betydning.

5.4

Introduktion til dimensioner i sammenligning af rådata og

konverteret data

Undersøgelsen belyser herefter, hvorvidt konverteringen af de rådata, der

tilsendes Rigspolitiets Telecenter fra teleudbyderne, introducerer fejl i

datakvaliteten. I det følgende gennemgås de kriterier, der vurderes i

undersøgelsen.

Nedenstående figur beskriver de dimensioner, der indgår i begrebet

datakvalitet. Deloitte anvender en sammensat definition af datakvalitet,

eftersom det i praksis, er muligt for data at indeholde flere typer af fejl.

Disse forskellige typer fejl identificeres ved hjælp af forskellige teknikker,

ligesom det ofte kræver forskellige tiltag at afhjælpe eller forhindre fejl i

data. Typerne af fejl, appliceret på historiske teledata, er gennemgået i det

følgende.

5.4.1

Konsistente data

Undersøger om data er formateret konsistent på tværs af tid, teleudbyder

og konvertering. Som det beskrives i afsnit 5.2.2, introducerer manglende

konsistens i data væsentlige risici i konverteringen og fortolkningen af data.

For konformitet testes konkret, hvor mange forskellige formater data

optræder i over dataværdikæden.

5.4.2

Komplette data

Undersøgelsen tester for det første, om data er komplette. Med komplette

menes, at alle obligatoriske felter skal være udfyldt, og alle poster skal

være til stede. Hvis der mangler aktiviteter (rækker) i et datasæt, uanset

om det er i rådata eller udsendte data, er data ikke komplette. For

komplethed testes konkret:



Antallet af rækker i modtagne og konverterede datasæt.

Testen belyser, om der er sket et datatab i konverteringen.

5.4.3

Korrekte data

Undersøgelsen tester for, om de data der er modtaget fra teleudbyderne, er

transformeret i overensstemmelse med Rigspolitiets dokumenterede

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

standard. Dermed testes, om de reelle data stemmer overens med de

forventede data.



Direkte sammenligning af dataindhold i poster.

Testen

belyser for alle dataposter, om der er fejl i de kolonner, hvor

dataindhold i rådata og konverteret data forventes at være

konformt, f.eks. vedrørende opkaldstype, startdato og tid, IMEI-

nummer, telefonnummer etc.

5.4.4

Sammenhængende data

Sammenhængen handler om, at data i ét felt er betinget af data i et andet

felt. Er det tilfældet, skal disse afhængigheder overholdes. Visse datafelters

’lovlige’

værdi er direkte afhængige af værdien af et andet felt. Eksempelvis

er der

’krav’

om, at en samtale har en udstrækning i tid, mens en sms ikke

spænder over en periode. Der kan også være regler for, hvordan data fra

forskellige tabeller bindes sammen, f.eks. skal en celle have en

adressekoordinat og en retning.

Hvis disse logikker ikke er overholdt skades datas sammenhæng. Konkret

testes følgende:



Direkte sammenligning af dataindhold i poster med opslag.

Testen belyser for alle dataposter, om der er fejl i de kolonner,

hvor dataindholdet afspejler et automatiseret opslag. F.eks. hvor

fokusnummeret hentes fra filnavnet i filen med rådata.



Direkte sammenligning af dataindhold i felter med

konverteret data.

Testen belyser for alle dataposter, om der er

fejl i de kolonner, hvor der er foretaget datatransformationer,

f.eks. om der er fejl i konverterede mastepositioner.



Sammenligning af afledte værdier.

Her sammenlignes f.eks.

om typen af teletjeneste (Voice, SMS, MMS, SMS Kvittering, osv.)

er korrekt udledt af de modtagne rådata.

5.5

Resultat af dataanalyse af rådata sammenholdt med

konverterede data

Der er gennemført en sammenligning af rådata, Rigspolitiets konvertering

af rådata og Deloittes uvildige konvertering af rådata, med henblik på at

identificere fejlkilder i konverteringen. Undersøgelsen er gennemført i

henhold til metoden beskrevet i afsnit 4.4.

Det bemærkes, at konverteret data består af tre separate rapporter, hhv.

en sessionsrapport, en samlerapport og en sumrapport. Det er samme data,

der ligger til grund for de tre rapporter. Der er en lille forskel i måden, de

tre rapporter laves på, hvilket i få tilfælde i en kortere periode har påvirket

samlerapporten, så der ikke har været overensstemmelse med

sessionsrapporten. Derfor gennemføres tests på disse to rapporter.

5.5.1

Antal rekvisitioner

Afsættet for sammenligningen er de rekvisitioner, hvor der findes både

rådata og konverteret data. I de tilfælde, hvor der alene foreligger rådata,

og det ikke har været muligt at identificere det samme data i konverteret

udgave, er det ikke muligt at belyse, om konverteringen er foretaget

korrekt, og dermed om der er fejlkilder i konverteringen.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Det fremgår af tabellen nedenfor, at afsættet for sammenligningen er de

24.028 rekvisitioner, hvor der er identificeret både rådata og konverteret

data. Det udgør knap 58 pct. af de tilgængelige rekvisitioner for rådata. Af

disse er der 19.386, hvor der er reelt teledataindhold i filerne, svarende til

46 pct. Disse rekvisitioner vedrører 5.551 sager hvor der er anvendt

teledata, opgjort på baggrund af unikke journalnumre.

Rekvisitioner

Antal

Procent hvor

både rådata og

konverteret data

kan forefindes

41.842

24.245

24.028

57,9 pct.

57,4 pct.

Rådata

Konverteret data

Heraf hvor der findes både

rådata og konverteret data

Heraf hvor der findes både

rådata og konverteret data,

og er indhold

19.386

46,3 pct.

Det er vurderingen i Rigspolitiets Telecenter, at filer uden indhold skyldes,

at man tidligere har sendt rekvisitioner til samtlige teleudbydere, og at

disse returnerede tomme filer, såfremt de ikke havde registreringer på det

forespurgte nummer. Disse rådata og konverteret data er frasorteret i de

efterfølgende sammenligninger, der således tager afsæt i de 19.386

rekvisitioner, hvor der er både rådata og konverteret data

er indhold.

5.6

Overensstemmelse mellem antal rækker i rådata og

konverteret data

Det er belyst, om der på rækkeniveau er overensstemmelse mellem antal

rækker i Rigspolitiets konverterede data og Deloittes uvildige konvertering.

Dvs. hvorvidt der mangler rækker i det konverterede data, som er tilsendt

politikredsene mv., eller om der omvendt er flere rækker i konverteret data

end rådata. Analysen dækker de rådata og konverterede data, hvor der er

muligt at identificere hver række på en entydig måde (se 5.6.1.1). I

sammenligningen af antal rækker fokuseres der på den såkaldte

sessionsrapport i det konverterede data, da det er denne konvertering, der

skal indeholde det samlede rådata i konverteret format.

Sammenfattende kan det på baggrund af analysen af antal rækker i rådata

sammenholdt med konverterede data for sager, konkluderes, at Deloittes

undersøgelsen i væsentlighed bekræfter de resultater, som Rigspolitiets

interne undersøgelser og stikprøvekontroller har afdækket. Der er

identificeret rækketab i ca. 5,8 pct. af de undersøgte rekvisitioner, hvilket

er en lavere andel end Rigspolitiet har identificeret i deres interne

screening. Rækketabet påvirker 1.131 rekvisitioner i

undersøgelsesperioden.

5.6.1.1

Metode til analyse af antal rækker i rådata og

konverteret data

For at sammenligne to rækker i en tabel er det nødvendigt at kunne

identificere hver række på en entydig måde. Det gøres ved hjælp af en

såkaldt nøgle, der skal være unik for hver række. Vi anvender nøgler til at

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

identificere objekter hver eneste dag ofte uden at reflektere over det:

nummerplader, CPR-numre og telefonnumre er alle eksempler på nøgler,

der har til formål at adskille objekter, som ellers ville være umulige

umiddelbart at skelne, f.eks. flere tilsyneladende ens biler (af samme

mærke, farve, årgang og model).

Hvis der ikke findes en naturlig nøgle må man, for at sammenligne data

konstruere en sammensat nøgle. Det vil sige, at kombinationen af flere

felter tilsammen kan anvendes til at identificere en række som unik. I

tilfældet med historiske teledata anvendes en sammensat nøgle til at

identificere og koble en række i rådata med en række i de konverterede

data. Det er nødvendigt, fordi der historisk ikke er blevet medsendt en

nøgle for hver række historisk teledata fra teleudbyderne, ligesom

Rigspolitiets Telecenter ikke har defineret en nøgle ved modtagelse af

rådata.

Betingelsen for at et felt kan bruges i en sammensat nøgler er, at feltet

altid indeholder data og aldrig ændrer indhold. Hvis det ikke er tilfældet,

kan nøglerne ikke sammenlignes. I forhold til teledata begrænser det

antallet af kandidater sig til fire felter: DatoTid, Liid

, rekvisitionsnummer

og teleudbyder. ’DatoTid’ identificerer dato og tidspunktet for anvendelsen

af en telecelle med en præcision på et sekund. Imidlertid er teleudbyderen,

rekvisitionen og Liid konstant for hver fil. Det betyder, at for hver række,

der er modtaget fra en given teleudbyder, er det reelt set kun dato og

tidspunktet, der kan anvendes til at differentiere mellem rækkerne.

Oftest er det tilstrækkeligt, men i to tilfælde er det ikke:



Hvis en bruger anvender sin mobil til to forskellige tjenester

samtidig, kan dato og tidpunkt for de to aktiviteter overlappe,

hvorfor den sammensatte nøgle ikke længere er unik.



Hvis der foretages et mastesug, hvor potentielt hundreder af

brugere anvender en teleudbyders mast samtidig, vil der ofte

forekomme flere aktiviteter inden for samme sekund.

I begge disse tilfælde er det ikke muligt entydigt at sammenligne rådata og

konverterede data række for række. En maskinel sammenligning vil

resultere i, at alle kombinationer af unikke nøgler sammenlignes, hvilket vil

resultere i en eksponentiel mængde af

’falske’

fejl. Derfor er undersøgelsen

begrænset til de 48.713.348 (48,7 mio.) rækker, der kan identificeres ved

hjælp af den sammensatte nøgle. Dette er ud af et antal på cirka 297

millioner rækker. De rækker, hvor det ikke er muligt at identificere en unik

nøgle, er langt overvejende rækker fra mastesug, hvilket skal ses i lyset af

forklaringen ovenfor.

5.6.1.2

Resultater af analyse af rækketab

Der er i sammenligningen af rådata og konverterede data identificeret

18.047 unikke rekvisitioner, hvor der er overensstemmelse i antallet af

rækker og 1.339 unikke rekvisitioner, hvor der ikke er overensstemmelse,

jf. nedenstående tabel. De 1.131 rekvisitioner, hvor der er identificeret

rækketab, udgør ca. 5,8 pct. af det samlede antal rekvisitioner med match

mellem rådata og konverteret data.

Lawful Interception Identifier, svarende til indgrebets kendelse.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Antal rækker

(records)

Antal unikke

rekvisitioner med

overensstemmelse

18.047

N/A

Antal unikke

rekvisitioner uden

overensstemmelse

1.339

1.131

Total antal

Heraf flere rækker i

rådata end konverteret

data (sessionsrapport)

Heraf færre rækker i

rådata end konverteret

data (sessionsrapport)

N/A

208

Det ses, at rekvisitioner med uoverensstemmelse i antallet af rækker

fordeler sig over 1.131 rekvisitioner, hvor der er identificeret manglende

rækker i konverteret data, og 208 rekvisitioner hvor der er identificeret

flere rækker i konverteret data i forhold til rådata. Færre rækker i

konverteret data end rådata er et udtryk for et datatab, mens et højere

antal rækker i konverteret data sandsynligvis vil være et udtryk for en

dublering i forbindelse med konverteringen. Det er datatabet, som kan have

betydning for straffesagen, hvorfor datatab belyses yderligere.

Af figuren nedenfor fremgår antallet af rekvisitioner per år, hvor der er flere

rækker i rådata end i konverteret data (sessionsrapport), og hvor der altså

er sket et rækketab i forbindelse med konverteringen af rådata. Det

fremgår, at divergensen er koncentreret i særligt 2016, hvor der er

identificeret 361 rekvisitioner med rækketab. Herudover er der særligt

identificeret rækketab i 2012-2013 samt i 2015 og 2017. Sættes antallet af

rekvisitioner med rækketab i forhold til det samlede antal rekvisitioner per

år fremgår det, at der procentuelt har været størst rækketab i 2012, og der

generelt over tid er sket en reduktion i procentandelen af rekvisitioner, der

er påvirket af rækketab.

År

Antal rekvisitioner

med flere rækker i

rådata end konverteret

data (sessionsrapport)

131

361

108

143

169

1.131

Total antal

rekvisitioner per

år

Procent

rekvisitioner

uden rækketab

per år

99,2

97,5

96,7

84,4

93,6

87,9

85,0

79,3

85,6

94,2

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

Total

2.668

4.678

4.122

2.550

1.707

1.385

961

823

492

19.386

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Rækketabet påvirker samlet set 1.131 rekvisitioner i undersøgelsesperioden

svarende 4,5 mio. tabte rækker. Rækketabet påvirker overvejende

rekvisitioner vedrørende historiske masteoplysninger (858 rekvisitioner),

mens der i mindre omfang er tale om rekvisitioner vedrørende mastesug

(273 rekvisitioner). Opgøres rækketabet på antal tabte rækker kan de 1,5

mio. rækker henføres til mastesug, mens de 3 mio. rækker kan henføres til

historiske teleoplysninger. Mastesug anvendes overvejende i forbindelse

med efterforskning af sager, mens teleoplysninger i højere grad også

anvendes i forbindelse med anklagemyndighedens forelæggelse af sager for

retten.

Det øgede rækketab i 2016 skyldes bl.a. en af Rigspolitiet identificeret fejl i

et delsystem, hvor en timerfunktion betød at den konverterede fil blev

afsendt uden fuldstændighedskontrol. Hvis konverteringen tog mere end 60

minutter, hvilket kan forekomme ved mastesug, blev filen afsendt inden

den var fuldt indlæst. Timerfunktionen er per 8. marts 2019 ikke længere i

drift. Der er i 2019 identificeret 8 rekvisitioner med rækketab, hvoraf 7

rekvisitioner har et rækketab på over 100 rækker. Af disse rekvisitioner

ligger 6 før 8. marts 2019, mens de to resterende ligger i hhv. april og juni

2019. De to berørte rekvisitioner efter 8. marts 2019 blev identificeret i

politikredsenes interne manuelle kvalitetskontrol. For de 8 rekvisitioner er

gældende, at 7 angår historiske teleoplysninger, mens én angår mastesug.

Rekvisitioner med flere rækker i rådata end i konverteret data er nedbrudt

yderligere ift. rækketabets størrelse, jf. nedenstående tabel. Analysen tager

udgangspunkt i rækker, hvor der er en gyldig dato på rækken. Det skyldes,

at visse af de 30 dataformater inkluderer et antal tomme linjer under

kolonneoverskrifterne. Disse rækker har ikke betydning og indgår derfor

ikke i oversigten.

Det ses, at der i 142 tilfælde, svarende til 13 pct., er tale om en divergens

på én række, i 261 tilfælde mangler 2-10 rækker (23 pct.), i 275 tilfælde

mangler 11-100 rækker (24 pct.), mens der i 453 tilfælde er identificeret

konverterede datasæt, der mangler mere end 100 rækker ift. konverteret

data (40 pct.). Omfanget af rækketab skal ses i lyset af antallet af rækker i

en rekvisition. Det gennemsnitlige antal rækker er til sammenligning ca.

3.900 rækker, mens medianen er ca. 400 rækker (høje rækkeantal i

mastesug trækker gennemsnittet op). Der ses samtidig en meget betydelig

variation i antallet af rækker i en rekvisition.

Omfang af rækketab

(records)

Antal unikke

rekvisitioner med

flere rækker i

rådata end

konverteret data

1.131

142

261

275

453

Procent af

rekvisitioner med

flere rækker i rådata

end konverteret data

Total antal

Rækketab på 1 række

Rækketab på 2-10 rækker

Rækketab på 11-100 rækker

Rækketab på >100 rækker

100

Telecenteret har tidligere gennemført en screening af sager fra 2018 for at

belyse tab af rækker i konverteringen. Denne undersøgelse har identificeret

knap 9 pct. sager med en uoverensstemmelse mellem antal rækker i rådata

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

og konverteret data. Det udgør en højere andel af afvigelser end de 5,8 pct.

rekvisitioner med rækketab, der identificeres af Deloitte for perioden 2011-

2019.

I tabellen nedenfor er nedbrydningen af rækketabenes størrelse ligeledes

fordelt per år i undersøgelsens periode. Det fremgår, at rækketab

overvejende er koncentreret i 2016 (361 rekvisitioner med rækketab). De

største rækketab (rækketab >100 rækker) er koncentreret i perioden 2016-

2018 med hhv. 109, 70 og 77 rekvisitioner med rækketab over 100 rækker.

2011

Total antal

Rækketab på

1 række

Rækketab på

2-10 rækker

Rækketab på

11-100

rækker

Rækketab på

>100 rækker

2012

169

2013

143

2014

2015

108

2016

361

2017

131

2018

2019

105

109

Fejlkilden vedrørende manglende rækker i konverteret data er tidligere

identificeret af Rigspolitiet, jf. ovenstående, herunder på baggrund af

henvendelse fra udvalgte politikredse i november 2018 og februar 2019.

Rigspolitiet vurderer, at en række forhold kan have bidraget hertil:



Manglende konvertering af data vedrørende

såkaldte ’særlige

tjenester’, herunder bl.a. viderestilling af opkald. Dette er en

datatype, som udelukkende leveres af en enkelt teleudbyder. I en

periode fra 2016-2018 oplyser Rigspolitiets Telecenter, at

konverteringen ikke har taget højde for denne datatype, hvorfor der

er opstået rækketab i forbindelse hermed. Ovenstående analyse

understøtter denne årsagsforklaring, idet rækketab forekommer

hyppigst netop hos denne udbyder.

En sammensat it-systemfejl, som vurderes at bestå i en

kombination af en timer-funktion til udsendelse af filer (omtalt

ovenfor), som kan have medført udsendelse af ukomplette filer,

samt en opdatering i it-systemet, der har medført at sektioner af

filer er blevet sprunget over i konverteringen.



Det bemærkes, at den af Rigspolitiet identificerede fejl, hvor konverteret

data er blevet afsendt til politikredse mv. inden alle rækker har været

konverteret, på grund af en timer-funktion for afsendelse, ikke kan belyses

fuldstændigt på baggrund af den anvendte analysemetode. Såfremt kredse

mv. efterfølgende er blevet tilsendt den fuldt konverterede fil, vil denne

være indgået i analysens datagrundlag og efterfølgende sammenligning

desuagtet, at kreds mv. ikke nødvendigvis faktisk har anvendt den fuldt

konverterede fil i efterforskningen.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

5.7

Sammenligning af

dataindhold

i rådata og konverteret data i

sager med brug af historiske teleoplysninger

Dette afsnit sammenligner

dataindholdet

i de rekvisitioner, hvor der både

findes rådata og konverteret data. Sammenligningen er foretaget på niveau

af det enkelte felt i den enkelte række, som sammenholdes på tværs af

rådata og konverteret data. Dermed er analysen baseret på de rækker, som

der kan matches på tværs af de to datasæt, hvilket udgør ca. 48,7 mio.

rækker.

I afsnittet er behandlet en datamængde svarende til 5.551 journalnumre

(sager). Det er gældende for alle identificerede afvigelser mellem rådata og

konverteret data, at det på baggrund af undersøgelsens metode er muligt

at spore uoverensstemmelser i konverteringen ned på niveau af den enkelte

rekvisition og sag. Disse oplysninger stilles til rådighed for politiet i

forlængelse af undersøgelsen og vil kunne anvendes fremadrettet af

politikredse mv.

Samlet set identificerer undersøgelsen en række konverteringsfejl på

feltniveau, hvor der i perioden 2011-2019 er sket en række forskelligartede

konverteringsfejl, som optræder i varierende omfang. Der er identificeret et

meget begrænset antal konverteringsfejl vedrørende f.eks. celleretning

samt A- og B-numre, mens der f.eks. er identificeret et højere antal

uoverensstemmelser for bl.a. tjenestetype. Ses der på antallet af rækker

med uoverensstemmelse mellem rådata og konverteret data som andel af

det totale antal rækker, fremgår det, at der overvejende er tale om meget

små andele, mens det alene er for varighed og IMEI-numre at

konverteringsfejl påvirker en større andel af de analyserede rækker. Der er

i al væsentlighed tale om resultater, der flugter med de fund, som

Rigspolitiets Telecenter har identificeret i interne undersøgelser og

stikprøvekontrollen og generelt i lavere frekvenser for perioden 2011-2019

end foreløbigt identificeret af Rigspolitiet for en kortere periode (2018).

5.7.1

Sammenligning af dataindhold

Sammenligningen af dataindhold belyser overensstemmelsen mellem

indholdet på feltniveau i matchende rækker. Nedenfor fremgår resultatet af

en felt-til-felt sammenligningen mellem konverteret data og rådata i form af

antal rekvisitioner

uden

overensstemmelse for centrale felter. Hertil fremgår

antallet af rækker uden overensstemmelse som en andel af det totale antal

rækker i feltsammenligningen.

Det fremgår, at der i varierende grad er identificeret uoverensstemmelser

på feltniveau, og disse gennemgås per felt nedenfor. Det ses, at der er

betydelig forskel på forekomsten af konverteringsfejl målt som antal rækker

påvirket af en given fejl i lyset af det totale antal analyserede rækker (48,7

mio. rækker i alt i de i alt 19.386 rekvisitioner med både rådata og

konverterede data med indhold). Forekomsten varierer fra at påvirke

opkaldets varighed i 33 pct. af rækkerne til betydeligt lavere procentsatser

for f.eks. mastekoordinater. Tilsvarende varierer betydningen af en

konverteringsfejl afhængig af feltets indhold og fejlens karakter. En meget

betydelig andel af de identificerede konverteringsfejl vurderes uden praktisk

betydning, mens andre kan have betydning afhængig af situationen.

Oversigten over konverteringsfejl i tabellen herunder, skal derfor ikke læses

alene, men ses i kontekst af forklaringerne i de efterfølgende afsnit.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

I gennemgangen nedenfor er konverteringsfejlenes potentielle betydning

kommenteret baseret på et analytisk perspektiv. Deloitte har ikke belyst

betydningen af de identificerede konverteringsfejl i et strafferetligt

perspektiv. Undersøgelsens fund, herunder koblingen af specifikke

konverteringsfejl til rekvisitionsnumre og dermed sager (opgjort som

journalnumre), stilles til rådighed for politiet i forlængelse af undersøgelsen

og vil kunne anvendes fremadrettet af politi og anklagemyndighed.

Feltindhold

Rækker uden overensstemmelse

som pct. af total rækker i

feltsammenligning

2,0

33,3

0,0

1,5

1,2

0,3

Tjenestetype

Varighed

A-nummer

B-nummer

C-nummer

Startmast

Heraf koordinat

Heraf

celleretning

Slutmast

Heraf koordinat

Heraf

celleretning

0,7

0,0

IMEI

Fokus ABC

19,4

6,9

I det følgende gennemgås afvigelser i forhold til de enkelte felters indhold.

Det skal bemærkes, at flere af afvigelserne på de enkelte felter kan

optræde på samme rekvisition. Derfor er det ikke muligt at addere de

nedenfor nævnte afvigelser i forhold til at afgøre hvor mange rekvisitioner

som er påvirket af konverteringsfejl.

5.7.1.1

Sammenligning af dataindhold

–

tjenestetype

Tjenestetypen er et felt der angiver, om en række indeholder aktivitet

vedrørende tale, sms eller internettjenester. Der er identificeret 8.037

rekvisitioner, hvor der en afvigelse mellem opkaldstype af en aktivitet i

rådata og konverteret data. Samlet set er der tale om 2 pct. af de i cirka

48,7 millioner rækker, der er sammenlignet række for række.

Flere af konverteringsfejlene har mere karakter af simplificeringer og

opsummeringer end af meningsforstyrrende fejl. Teleudbyderne

differentierer deres tjenestetyper i langt højere grad end en efterforskning

typisk vil behøve, hvorfor

’SMS

Kvittering’ typisk vil blive oversat til

’SMS’,

hvilket vil fremstå som en fejl ved en direkte sammenligning. Dette er

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

dokumenteret og er gjort med overlæg. Dertil kommer, at flere af

teleudbyderne ikke eksplicit oplyser, hvilken tjenestetype en given aktivitet

hører under. Det er information der skal afledes ved hjælp af en

forretningsregel, der skal fortolke teleudbydernes interne produktkode.

Denne afkodning er uhyre følsom for ændringer i produktkoder, tegntabeller

og generel formatering af de felter, der eksporteres til Rigspolitiet.

Specielt er der en diskrepans mellem observationerne af antallet af rækker

med tjenestetypen opkald (voice) og tjenestetypen viderestilling på 3.890

rekvisitioner. Af disse afvigelser mellem rådata og konverteret data udgøres

størstedelen

–

1.354 rekvisitioner

–

af en konverteringsfejl, hvor droppet

kald bliver til opkald (droppet kald er en betegnelse for når et opkald tabes

af netværket). I tillæg er der identificeret en række andre konverteringsfejl,

hvor der ligeledes sker en ændring af en tjenestetype til en beslægtet

tjenestetype. Hertil er der identificeret et mindre antal rekvisitioner, hvor

rådata ikke har indhold i feltet tjenestetype, men hvor der i konverteret

data fremgår en tjenestetype.

Rigspolitiet har ligeledes identificeret en række konverteringsfejl af denne

type, herunder at opkaldsforsøg ændres til opkald, alarmopkald ændres til

opkald, sms ændres til opkald, hvis aktivitet er foregået i udlandet,

droppede opkald eller anden aktivitet ændres til opkald, sms kvittering

ændres til sms, droppet sms ændres til sms og viderestilling ændret til

opkald. Deloittes undersøgelse bekræfter således i al væsentlighed de fund,

som er gjort i Rigspolitiets egne foreløbige undersøgelser, samt identificerer

yderligere variationer af ændringer i tjenestetype.

Fælles for disse fejl omkring skrift i tjenestetype er, at de ofte vil være af

mindre eller ingen betydning, herunder fordi de øvrige oplysninger typisk

fremgår korrekt af den enkelte række. Hvor opkaldsforsøg eller droppet

kald ændres til opkald, vil det fremstå som om, at en enhed har været i

kontakt med en anden enhed, selvom dette forsøg på kommunikation

mislykkedes. I disse tilfælde vil det imidlertid kunne udledes af feltet

varighed, at der ikke har fundet et faktisk opkald sted, da et opkaldsforsøg

vil have en varighed på nul. Denne fejl vurderes derfor ikke umiddelbart at

have praktisk betydning.

5.7.1.2

Sammenligning af dataindhold

–

varighed

Varighed angiver, hvor lang tid kommunikation mellem to enheder har

varet ved. Ikke alle tjenestetyper har en varighed, herunder sms, ligesom

varighed ved internettjenester er behæftet med usikkerhed.

Der er for varighed identificeret 4.869 rekvisitioner, hvor der er en afvigelse

mellem varigheden af en aktivitet i rådata og konverteret data. Det er en

hyppigt forekommende fejl, som er identificeret i 33 pct. af rækkerne i

feltsammenligningen. Generelt er der langt overvejende

–

i 96 pct. af

tilfældene

–

tale om konverteringsfejl på rekvisitioner af tjenestetypen

internet, konkret 4.698 rekvisitioner med afvigelser. Dette er en kendt

afvigelse, der skyldes at der siden 2016 fejlagtigt ikke er registreret tid på

tjenestetypen internet. Hertil er der identificeret 157 afvigelser i varighed

på opkald, samt et meget begrænset antal afvigelser på en række andre

tjenestetyper.

Rigspolitiet har ligeledes identificeret konverteringsfejlen vedrørende

varighed for internet, ligesom der er set eksempler på, at varighed er

forskellig på timeniveau, så der er lagt en eller flere hele timer til en

aktivitets varighed.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Man skal generelt være varsom med at tillægge varigheden på

internetsessioner værdi. Det skyldes, at en internetsession kan fortsætte

selv om enheden ikke aktivt benyttes af brugeren. At der for en enhed er

registreret en internetsession på f.eks. 3.600 sekunder behøver derfor ikke

betyde, at enheden har været på internettet i alle 3.600 sekunder. Det kan

også være et udtryk for en internetsession der er startet op, anvendt

kortvarigt og ikke lukket ned igen.

Er der tale om fejlkonvertering af varigheden af en telefonsamtale, kan det

ikke udelukkes, at det kan have betydning. Fejlkonverteringen ændrer dog

ikke ved de øvrige felters rigtighed, herunder at to enheder har

kommunikeret med hinanden. Derfor vil konverteringsfejlen alene have

betydning, såfremt selve længden af en kontakt mellem to enheder

tillægges betydning.

5.7.1.3

Sammenligning af dataindhold

–

A-nummer

A-nummeret er en betegnelse for det telefonnummer, der har foretaget et

opkald, sendt en besked eller tilgået internettet. Der er identificeret 213

rekvisitioner, hvor der er en uoverensstemmelse mellem et numerisk A-

nummer i rådata og konverteret data. I lyset af antallet af analyserede

rækker er der tale om en type fejlkonvertering med en ekstremt sjælden

forekomst (under 0,0 pct. af de analyserede rækker).

Konverteringsfejl vedrørende A-nummer består i en række forskelle, der

umiddelbart er svært kategoriserbare. Herunder er der identificeret en

konverteringsfejl, hvor A-numre bliver afrundet, hvis det har mange cifre.

Afrundingen af A-numre er ligeledes identificeret af Rigspolitiet. Der er tale

om numre bestående af mere end 15 cifre. Et telefonnummer kan imidlertid

ikke være mere end 15 cifre. Såfremt det er tilfældet, vil der altså ikke

være tale om et gyldigt telefonnummer. I de få tilfælde, hvor

konverteringen har resulteret i et manglende A-nummer vil det være

åbenlyst, at der mangler data, idet kommunikation forudsætter en

initierende part. Det vil i disse tilfælde være muligt at finde det manglende

A-nummer i rådata.

5.7.1.4

Sammenligning af dataindhold

–

B-nummer

B-nummeret er en betegnelse for det telefonnummer, der har modtaget et

opkald, modtaget en besked eller tilgået internettet. Der er her identificeret

451 rekvisitioner, hvor der er en uoverensstemmelse mellem B-nummer i

rådata og konverteret data.

Herunder er der identificeret en konverteringsfejl, hvor B-nummeret har

fået fjernet foranstillede nuller eller hvis nummeret er blevet skrevet i

videnskabelig notation. Denne konverteringsfejl i B-nummeret medfører, at

der har været angivet et ukorrekt nummer på den ene part i

kommunikation mellem to enheder.

Hertil er der identificeret 49 tilfælde, hvor B-nummeret er tabt i forbindelse

med konverteringen. I disse tilfælde vil det ligeledes være åbenlyst, at der

mangler data, idet kommunikation forudsætter en modtagende part. Det vil

i disse tilfælde være muligt at finde det manglende B-nummer i rådata.

5.7.1.5

Sammenligning af dataindhold

–

C-nummer

C-nummeret er en betegnelse for det telefonnummer, der eventuelt er

viderestillet til. Der er her identificeret 510 rekvisitioner, hvor der er en

uoverensstemmelse mellem C-nummer i rådata og konverteret data.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Konverteringsfejl vedrørende C-nummer består i en række forskelle, der

umiddelbart er svært kategoriserbare. Der er identificeret tre tilfælde, hvor

C-nummeret er tabt i forbindelse med konverteringen.

Hvor et C-nummer i konverteringen er forvansket, vil det, afhængig af at

der af konverteret data fremgår et meningsfuldt nummer, kunne fremstå

som om, at en given enhed har viderestillet til en anden enhed, end det

faktisk har været tilfældet. I de tre tilfælde, hvor C-nummeret er tabt, vil

der være en enhed, som ikke er blevet sat i forbindelse med

kommunikation, som den reelt har taget del i.

5.7.1.6

Sammenligning af dataindhold

–

startmast

Startmasten angiver den mast, som en given enhed opnår forbindelse til

ved initiering af kommunikation. Hver mast er identificeret med en

koordinat, angivet i et koordinatsystem. En enhed kommunikerer med

mobilnetværket via celler, jf. rapportens sektion 3. En celle har typisk en

dækningsvinkel på 120 grader og peger i en bestemt retning. Ved initiering

af kommunikation registreres koordinaterne på den anvendte mast og

cellens retning.

Der er identificeret 586 rekvisitioner, hvor der

enten

er sket en fejl i

konverteringen af koordinater eller celleretning på startmasten. Heraf er der

identificeret 461 fejlkonverteringer af koordinat på startmasten og 156

rekvisitioner med fejl i konverteringen af celleretning. Et mindre antal

rekvisitioner indeholder fejl af begge typer, hvorfor summen af de to

fejltyper summerer til mere end 586.

Fejl i koordinater og celleretning ændrer ikke ved, at en enhed er blevet

registreret på en given celle, hvilket inden for de usikkerheder, der er

beskrevet i sektion 6, giver en indikation af enhedens lokalisering. En fejl i

celleretning kan dog potentielt have medført, at enhedens placering i

cellens dækningsområde er blevet fejlfortolket, hvilket kan have en

betydning. Størrelsen på cellers dækningsområde kan variere betydeligt.

Hvor en enhed opnår forbindelse til en celle med et stort dækningsområde

(f.eks. på landet, hvor der er længere mellem master), kan fejlen potentielt

have større betydning, end i byer, hvor afstanden mellem masterne er

kortere.

Afsnit 5.7.2 indeholder en detaljeret gennemgang af konverteringsfejl

vedrørende mastekoordinater, der ligeledes er en af Rigspolitiet kendt fejl.

5.7.1.7

Sammenligning af dataindhold

–

slutmast

Slutmasten angiver den mast, som en given enhed har forbindelse til ved

afslutning af kommunikation. Det er ikke alle tjenestetyper, der genererer

en registrering af en slutmast, herunder sms. Der er identificeret 412

rekvisitioner, hvor der enten er sket en fejl i konverteringen af koordinater

eller celleretning på slutmasten. Af disse er 385 rekvisitioner omfattet af en

konverteringsfejl vedrørende mastekoordinat, mens 26 er omfattet af en

konverteringsfejl vedrørende celleretning. Et mindre antal rekvisitioner

indeholder fejl af begge typer, hvorfor summen af de to fejltyper summerer

til mere end 412.

Afsnit 5.7.2 indeholder jf. ovenstående en detaljeret gennemgang af

konverteringsfejl vedrørende mastekoordinater, mens fejl i konvertering af

celleretning behandles i foregående afsnit.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

5.7.1.8

Sammenligning af dataindhold

–

IMEI-nummer

En mobilenhed har en unik identifikationskode, der kaldes IMEI. Der er her

identificeret 2.043 rekvisitioner, hvor der er en uoverensstemmelse mellem

IMEI-nummer i rådata og konverteret data. Der er tale om en

fejlkonvertering, der er forekommende i ca. 19,4 pct. af det samlede antal

analyserede rækker.

Der er identificeret en række fejl vedrørende IMEI-numre, herunder tab af

IMEI-numre i konverteringen, visning af IMEI-numre i forskelligt format og

en fejl, hvor de sidste to tal i IMEI-nummeret afrundes til hele nærmeste

tier, uden at der dog tabes cifre. Der er herunder identificeret et antal

rekvisitioner med tab af IMEI-nummer og 1.792 rekvisitioner hvor IMEI-

nummeret afrundes. Tab af IMEI ses typisk i forbindelse med tjenestetypen

internet.

Fejlformatering og tab af IMEI-numre betyder, at nummeret ikke er

umiddelbart tilgængeligt for efterforskeren i en given sag. I disse tilfælde vil

IMEI-nummeret dog kunne findes ved at konsultere rådata. Disse

konverteringsfejl vurderes derfor ikke umiddelbart at have praktisk

betydning.

Afrunding af IMEI-numre er som nævnt forekommende i 1.792

rekvisitioner. Denne konverteringsfejl kan have betydning, idet IMEI-numre

anvendes til at identificere enheder ved indhentning af historiske

teleoplysninger. Fejlen kan derfor betyde, at en anden enhed end den

faktiske involverede inddrages i en given sag. Nærmere analyse viser dog,

at ca. 99 pct. af de berørte IMEI-numre på rækkeniveau har 16 cifre,

hvorfor afrundingen berører ciffer nummer 15 og 16. Det vil sige, at ca. 1

pct. vedrører det 14. ciffer, dvs. anslået 18 rekvisitioner. I det begrænsede

antal rekvisitioner, hvor afrundingen kan have påvirket de 14 anvendte

cifre, kan fejlen have medført, at en anden enhed end den faktisk

involverede inddrages i en sag, f.eks. i forlængelse af et mastesug.

Det bemærkes, at Rigspolitiet ligeledes har identificeret fejl vedrørende

afrunding og tab af IMEI-numre i interne stikprøvekontroller.

5.7.1.9

Sammenligning af indhold - FokusABC

FokusABC angiver, hvorvidt det er A-, B- eller C-nummer, der udgør fokus

for et indgreb i meddelelseshemmeligheden (kaldet fokusnummer). Der er

identificeret 1.411 rekvisitioner, hvor der er fejl i Fokus ABC. Der er tale om

en fejlkonvertering, der er forekommende i ca. 6,9 pct. af det samlede antal

analyserede rækker.

Fejlkonverteringer vedrørende FokusABC ses hyppigst forekommende ved

tjenestetypen internet (855 rekvisitioner). Generelt er der tale om en

konverteringsfejl, der vurderes at være af mindre betydning. Det skyldes,

at efterforskeren, der rekvirerer historiske teledata, selv vil være bekendt

med, hvilken enhed, der udgør fokus for et indgreb i

meddelelseshemmeligheden. I den forstand kan FokusABC anskues som en

ekstra ’service’ til brugeren af det historiske teledata.

5.7.2

Analyse af konvertering af mastepositioner

Analysen belyser for alle rekvisitioner, hvor der er et match mellem rækker

i rådata og konverteret data, om der er fejl i de kolonner, hvor der er

foretaget en indholdsmæssig konvertering af data (jf. trin 6 i afsnit 4.4.),

konkret om der er fejl i konverterede mastepositioner. Data konverteres af

Rigspolitiets Telecenter for at sikre, at teleoplysningerne fremstår ensartede

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

og genkendelige under efterforskningen og i forbindelse med en eventuel

efterfølgende fremlæggelse af teleoplysningerne i retten. Behovet for

konvertering og ensretning af data skyldes, at politiet modtager data fra

teleudbyderne i forskellige formater.

Analysen viser jf. ovenstående afsnit, at der i perioden 2011-2019 er sket

forskydninger af mastekoordinater i forbindelse med i Rigspolitiets

Telecenters konvertering af mastepositioner. Konkret er der identificeret

461 rekvisitioner med fejlkonvertering af koordinater på startmast og 385

rekvisitioner med fejlkonvertering af slutmast. Den langt overvejende del af

disse forskydninger udgøres af en konverteringsfejl, hvor mastekoordinater

er forskudt med ca. 222 meter. Hertil er der identificeret et mindre antal

rekvisitioner med forskydninger af mastekoordinater på ca. 100 meter.

Afvigelser i denne størrelsesorden vil i de fleste tilfælde ikke have betydning

i lyset af de generelle usikkerheder, der er forbundet med geografisk

lokalisering ved brug af teledata. Navnlig i tættere bymæssig bebyggelse,

hvor celler generelt dækker et mindre område, kan selv mindre

forskydninger dog i specifikke situationer potentielt have betydning.

Hertil er der identificeret et begrænset antal rekvisitioner med meget store

afvigelser. Disse afvigelser vurderes at have et omfang, hvor det vil være

helt åbenlyst for brugerne af historiske teledata i politikredse mv., at der er

tale om en fejl.

5.7.2.1

Forskydning af mastepositioner

Rigspolitiets konvertering af historiske teledata indebærer, at

mastepositioner fra teleudbyderne konverteres til et ensartet format.

Teleudbyderne anvender to forskellige koordinatsystemer, og politiet

konverterer mastekoordinater til et tredje system. Da rådata og konverteret

data derfor

forventes

at være forskelligt (da det afspejler forskellige

koordinatsystemer), sammenlignes i stedet Rigspolitiets Telecenters og

Deloittes konvertering af mastekoordinater. Det gør det muligt at

identificere, om der er sket fejlkonverteringer af mastekoordinator.

Det fremgår af tabellen nedenfor, at der er identificeret 461 og 385

rekvisitioner med uoverensstemmelse i konverteringen af

mastekoordinaterne for hhv. start- og slutmast. Det ses, at der er færre

fejlkonverteringer på slutmaster end startmaster. Det skal ses i lyset af at

visse tjenestetyper (mms og internet) kun registreres på startmast, hvorfor

der generelt er flere koordinater på startmaster end slutmaster i de

analyserede rekvisitioner.

Mastekoordinater

Antal unikke rekvisitioner uden

overensstemmelse

461

385

Koordinat startmast

Koordinat slutmast

De 461 og 385 rekvisitioner med konverteringsfejl på hhv. start- og

slutmast dækker over et antal fejlbehæftede rækker. Det fremgår af

tabellen nedenfor, at der er identificeret 589.705 og 345.517 unikke rækker

med uoverensstemmelser i mastekoordinaterne for hhv. start- og slutmast

mellem Rigspolitiets Telecenters og Deloittes konvertering. Dette udgør

hhv. 1,2 pct. og 0,7 pct. af det totale antal rækker i feltsammenligningen.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Mastekoordinater

Antal unikke rækker uden

overensstemmelse

589.705*)

345.517*)

Koordinat start mast

Koordinat slut mast

*) En umiddelbar analyse af disse tal viser, at de reelle forskelle

sandsynligvis er betydeligt lavere. Tallene oven for er et konservativt

estimat, der afspejler et forsigtighedsprincip. Forventeligt ligger de reelle

forskelle på under 10 pct. af tallene i tabellen ovenfor. Det vil sige, at

tallene forventes at ligge under 85.000 af de 48,7 millioner rækker, der

indeholder over 225 millioner positioner svarende til under 0,04 pct.

uoverensstemmelser.

Tallene i tabellerne nedenfor er afledt af disse højt satte værdier.

Rekvisitioner med en fejl eller forskydning af mastekoordinater på hhv.

start- og slutmast i forbindelse med konverteringen, er nedbrudt på

størrelsen af afvigelsen i nedenstående tabel. Denne fremstilling indebærer

en omregning fra koordinater til geografisk placering. Konkret fremgår det

af tabellen, hvor mange unikke rækker, der er identificeret med en given

forskydning, målt i antal meter.

Tabellen nedenfor viser et yderligere nedbrud af de 461 rekvisitioner med

forskydninger af startmastens position som følge af konverteringsfejl. Det

fremgår af tabellen at de identificerede konverteringsfejl langt overvejende

leder til en forskydning af mastepositioner på ca. 100 eller ca. 220 meter.

Den enkelte rekvisition kan indeholde flere fejlkonverterede rækker (da den

indeholder flere rækker), hvorfor tabellen summer til mere end 461

fejlbehæftede rekvisitioner. Set i lyset af det samlede antal rækker, der

indgår i analysen, er der samlet set identificeret fejlkonvertering af

startmasten på 1,2 pct. af de analyserede rækker.

Antal meters

forskydning af

startmast

Antal rekvisitioner, der

indeholder forskydning i

den pågældende

størrelsesorden *)

147

194

112

114

Antal rækker med

forskydning *)

1 meter

80-89 meter

90-99 meter

100-109 meter

220-223 meter

13.514 meter

>1.000.000 meter

194.876

178.907

170.683

45.121

*) Jævnfør ovenstående er tallene i tabellen et konservativt estimat der

med meget stor sandsynlighed er væsentlig lavere. Tallet afspejler et

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

forsigtighedsprincip. Forventeligt ligger de reelle forskelle på væsentligt

under værdierne i tabellen ovenfor.

Tabellen nedenfor viser et lignende nedbrud af de 412 rekvisitioner, hvor

der er identificeret forskydninger af mastkoordinater for slutmasten. Den

enkelte rekvisition kan indeholde flere fejlkonverterede rækker (da den

indeholder flere rækker), hvorfor tabellen summer til mere end 412

fejlbehæftede rekvisitioner. Det fremgår igen, at konverteringsfejl primært

har resulteret i en forskydning af mastepositioner på ca. 100 eller ca. 222

meter. Ses der på de berørte rækker i lyset af det samlede antal rækker,

der indgår i analysen, er der samlet set identificeret fejlkonvertering af

slutmasten på 0,7 pct. af de analyserede rækker.

Antal meters

forskydning

Antal rekvisitioner,

der indeholder

forskydning i den

pågældende

størrelsesorden *)

129

176

Antal rækker (i rekvisitioner)

med forskydning *)

1 meter

80-89 meter

90-99 meter

100-109 meter

220-223 meter

1000-19.999 meter

90.000-99.999 meter

>1.000.000 meter

121.006

106.019

92.881

25.503

*) Jævnfør ovenstående er tallene i tabellen et konservativt estimat der

med meget stor sandsynlighed er væsentlig lavere. Tallet afspejler et

forsigtighedsprincip. Forventeligt ligger de reelle forskelle på væsentligt

under værdierne i tabellen ovenfor.

På tværs af de to tabeller fremgår det, at forskydninger som følge af

konverteringsfejl langt overvejende er koncentreret omkring en forskydning

på ca. 222 meter, hvilket er en konverteringsfejl, som Rigspolitiet selv har

identificeret i forbindelse med teledatasagen. Fejlen skyldes ifølge

Rigspolitiets undersøgelser, at et koordinatsystem i en kort periode i 2016

er dobbeltkonverteret til et andet koordinatsystem, som anvendes i dansk

politi. Fejlen berører langt overvejende data fra én udbyder. Det har i denne

periode betydet, at samtlige mastekoordinater er forskudt ca. 82 meter

mod vest, og ca. 206 meter mod syd - i alt ca. 222 meter i syd-sydvestlig

retning. Hertil er der identificeret et antal rækker, hvor der er sket en

forskydning på ca. 100 meter. Dette er ligeledes en konverteringsfejl, som

tidligere er identificeret af Rigspolitiet.

Deloittes undersøgelse bekræfter således, det billede, som Rigspolitiets

interne undersøgelser har afdækket.

Der er ligeledes identificeret et antal rækker, der angår et lavt antal

rekvisitioner, med større afvigelser. Forskydningerne af en størrelse, som

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

betyder at de med overvejende sandsynlighed vil kunne identificeres som

helt åbenlyse fejl af brugeren af historiske teledata i politikredse mv. Disse

fejl kan ikke umiddelbart forklares med forkert anvendt koordinatsystem

eller en ombytning af koordinater.

Der er ligeledes foretaget en nedbrydning af konverteringsfejl på

rækkeniveau per år, jf. de to nedenstående tabeller. Det fremgår, at

forskydninger i mastepositioner langt overvejende er koncentreret i 2016,

hvilket ligeledes stemmer overens med Rigspolitiets fund, jf. ovenstående.

Det fremgår ligeledes, at der ikke er identificeret konverteringsfejl

vedrørende mastkoordinater i 2019.

For startmasten fremgår det, at konverteringsfejl langt overvejende er

identificeret i årene 2015-2016, mens der i meget begrænset omfang er

identificeret konverteringsfejl i de andre år i undersøgelsens periode.

År

Antal rekvisitioner med

forskydning på startmast

274

162

Antal unikke rækker med

forskydning af mastekoordinater

317.167

272.371

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

Det fremgår tilsvarende for slutmasten, at konverteringsfejl langt

overvejende er identificeret i årene 2015-2016, mens der i meget

begrænset omfang er identificeret konverteringsfejl i de andre år i

undersøgelsens periode.

År

Antal rekvisitioner med

forskydning på slutmast

216

149

Antal unikke rækker med

forskydning af mastekoordinater

183.601

161.774

2019

2018

2017

2016

2015

2014

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

2013

2012

2011

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

6 Potentielle fejlkilder

og usikkerheder

ved anvendelse af

historiske teledata

6.1

Formål og afgrænsning af undersøgelse

Undersøgelsen har belyst potentielle fejlkilder og usikkerheder ved

anvendelse af historiske teledata. Formålet er at etablere et helhedsbillede

over de opmærksomhedspunkter, som skal iagttages ved anvendelse af

historiske teledata i forbindelse med straffesager.

Afsnittet er struktureret med afsæt i teledataværdikæden, jf. afsnit 3.

Således gennemgås først usikkerheder og fejlkilder forbundet med tekniske

forhold ved teleudbyderne (mobilnet og infrastruktur) og processer omkring

konsolidering af historiske teledata, herefter gennemgås usikkerheder og

fejlkilder i Rigspolitiets håndtering af historiske teledata, herunder

konvertering, processer og systeminfrastruktur. Endelig belyses fejlkilder og

usikkerheder vedrørende den efterfølgende anvendelse af historiske

teledata i politi og anklagemyndighed.

Undersøgelsen har taget udgangspunkt i metoden angivet i afsnit 4. Det er

væsentligt at bemærke, at det primære fokus for afdækningen af

governance, roller og processer, herunder kvalitetskontrol, er Rigspolitiets

Telecenters processer fra historiske teledata modtages, opbevares og

behandles til de afleveres til politikredsene mv. Analysen af teleudbydere og

politikredsene mv. har været overordnet og begrænset til enkelte

interviews.

6.2

Sammenfatning af potentielle usikkerheder og fejlkilder ved

anvendelse af historiske teledata

Denne sektion opsummerer de usikkerheder og fejlkilder, som bør iagttages

ved anvendelse af historiske teledata i forbindelse med straffesager.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Ved anvendelse af historiske teledata er det grundlæggende centralt at

bemærke, at der er tale om data, der er karakteriseret ved en række

iboende usikkerheder af teknisk karakter, herunder justering af antenne

samt hvordan terrænnet påvirker signalers rejse gennem landskabet. Hertil

medfører tekniske forhold såvel som processer og arbejdsgange hos

teleudbyderne en række kilder til fejl og usikkerheder.

Konverteringen af historiske teledata hos Rigspolitiets Telecenter

indebærer, jf. sektion 5, ligeledes en række fejlkilder af varierende

karakter. Nogle fejlkilder vil have medført manglende data i konverteret

data. Heraf vil nogle mangler være åbenlyse, mens andre ikke er mulige at

identificere med mindre konverteret data sammenlignes med rådata. Hertil

er der identificeret en række eksempler på fejlkonverteringer, som

afhængig af det konkrete indhold, kan have haft betydning eller ej. Der

henvises til sektion 5 for en detaljeret gennemgang af de identificerede

konverteringsfejl.

Endelig er der er en række usikkerheder forbundet med arbejdsgange og

kompetencer vedrørende håndtering af historiske teledata i politikredse mv.

På baggrund af undersøgelsen har Deloitte udarbejdet et uvildigt notat om

anvendelsen af historiske teledata, der redegør for de særlige

opmærksomhedspunkter, man bør have, når historiske teledata anvendes

til efterforskning og som strafferetligt bevis (Notat om anvendelse af

historiske teledata i straffesager). Notatet henvender sig til politi,

anklagere, dommere og forsvarere og kan fremadrettet blive fremlagt af

anklagemyndigheden i straffesager, således at det sikres, at alle

straffesagens aktører er bekendt med de potentielle fejlkilder og

usikkerheder, der er ved anvendelsen af historiske teledata som

bevismiddel.

6.3

Generelle usikkerheder givet historiske teledatas

beskaffenhed

Teleudbydere indsamler historiske teledata i forretningsøjemed, bl.a. med

henblik på taksering af ydelser og fakturering af kunder samt optimering af

netværket. Historiske teledata er således genereret med andet formål for

øje end anvendelse i forbindelse med straffesager.

Generelt er gældende, at telekommunikationens rejse mellem mobilenhed

og antenne, som er placeret på en given mast, påvirkes af tekniske forhold,

herunder justering af antennen, højden på antennens placering og den

anvendte transmissionsteknologi, samt en række eksterne forhold, bl.a.

vejrlig, landskab, vegetation, bygningsmasse mv. Derfor kan det over tid

variere hvilken mast og antenne en enhed knyttes til, uanset at

kommunikation gennemføres fra den samme geografiske position.

Historiske teledata har således langt fra samme præcision som f.eks. GPS.

Det er en iboende usikkerhed ved historiske teledata, som bør iagttages

ved anvendelse af historiske teledata i forbindelse med straffesager.

6.3.1

Usikkerheder grundet mobilnet og infrastruktur

Telekommunikationen påvirkes af tekniske forhold, herunder antennens

justering, højdemæssige placering og den anvendte transmissionsteknologi.

Hertil vil belastningen på telenetværket påvirke hvilken antenne en mobil

enhed knyttes til. Det kan betyde, at mobile enheder på et givent tidspunkt

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

opnår forbindelse til andre master, end hvad der ville være forventet i en

situation med mindre belastning på netværket.

Der er typisk færre master i landområder til dækning af et givent areal,

hvilket indebærer, at ’mastespring’ kan ske over en større geografi.

Præcisionen ved lokalitetsangivelser spænder således fra ned til få

hundrede m

i tættere bymæssig bebyggelse til adskillige km

landområder. Ofte vil den lokalitetsmæssige usikkerhed i landområder

dermed være betydeligt større end i byområder.

Hertil er der forskel i præcisionen i historiske teledatas lokalitetsangivelser

afhængig af, om mobilenheden har en aktiv forbindelse (connected

mode)

eller ej (idle

mode).

En mobilenheds placering i

idle mode

registreres kun

på cellegruppeniveau, ikke på niveau af den enkelte celle, som det er

tilfældet når enheden har en aktiv forbindelse. En enhed kan

i idle

mode

derfor skifte celle internt i en cellegruppe, uden at det registreres, selvom

enheden har bevæget sig over en distance, der ville have medført

registrering af et celleskift, hvis enheden havde været i aktiv anvendelse.

Disse tekniske forhold medfører, at lokalitetsangivelser ved historiske

teledata bør betragtes som indikative.

6.3.2

Usikkerheder grundet terræn mv.

Forhold som landskab, vejr og årstid kan påvirke, hvilken mast en given

enhed, på et givet tidspunkt, får forbindelse med. En enhed vil eksempelvis

typisk kunne opnå forbindelse med en mast over større distancer over

vandområder, end det er tilfældet over land, grundet færre hindringer i

terrænet (og dermed mindre dæmpning af signalet), eller hvis enheden er

placeret højt i landskabet. Tilsvarende kan årstiden påvirke en enheds

forbindelse til en given mast, idet f.eks. blade på træerne i sommerhalvåret

dæmper signalet i højere grad, end det vil være tilfældet i vinterhalvåret.

Således påvirker en række forhold omkring terræn mv. en mobilenheds

forbindelse til telenetværket, hvilket medfører en generel usikkerhed, som

bør iagttages ved anvendelse af historiske teledata.

6.4

Usikkerheder og fejlkilder givet forhold hos teleudbydere

Afsnittet beskriver usikkerheder og fejlkilder givet forhold hos

teleudbyderne, herunder både af teknisk og processuel karakter.

6.4.1

Systemudtræk i forbindelse med rekvisitioner af

historiske teledata hos teleudbyderne

Konsolideringen af teledata hos den enkelte udbyder er forbundet med en

betydelig kompleksitet, idet data trækkes fra et stort antal platforme og

systemer, som er leveret af et stort antal underleverandører. Alle platforme

og systemer konfigureres med et stort antal parametre. Disse processer er

underlagt almindelige forretningsmæssige processer og procedurer hos

teleudbyderne. Udtræk fra systemer i forbindelse med rekvisitioner fra

politiet omfatter hos teleudbyderne i varierende grad manuelle og

automatiserede processer. Særligt i forbindelse med manuelle processer

kan der opstå menneskelige fejl.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

6.4.2

Udvælgelse af master ved mastesug

Ved lokalisering af enheder i en afgrænset geografi (mastesug) baseres

dataudtræk på data fra de master og celler, som i teleselskabernes

modeller for dækningskort forventes at dække den angivne geografi.

Dækningskort er teleudbydernes opgørelser over den geografiske

netværksdækning givet teleinfrastruktur og netværksdesign og giver en

indikation om signalstyrken på et givet sted. Disse modeller varierer fra

manuelle til automatiserede modeller. Modellerne indebærer antagelser,

som kan variere mellem selskaberne, og som kan være kilde til

usikkerheder. Det er hertil et opmærksomhedspunkt, at dækningskort

typisk tager afsæt i en højde på 1,5 meter for brugeren af den mobile

enhed. Afvigelser i højde, f.eks. ved fysisk placering af en enhed i et

højhus, kan medføre forbindelse til master inden for et større geografisk

område.

Udvælgelsen af master hos den enkelte teleudbyder udgør en potentiel

fejlkilde i forbindelse med mastesug, idet kan være aktivitet, som ikke

registreres, hvis en given enhed har været forbundet til mast, der ikke var

omfattet af teleudbyderens geografiske udvælgelsesmodel.

6.4.3

Usikkerheder forbundet med ikke-logningspligtige

historiske teledata

Logningsbekendtgørelsen definerer de teleoplysninger, som teleselskaberne

er forpligtet til at registrere og opbevare. Hertil registreres i varierende

omfang yderligere oplysninger, som kan finde anvendelse i forbindelse med

straffesager. Det gælder f.eks. signaleringsdata for mobile enheder, som

ikke aktivt har været i anvendelse (idle mode).

Såfremt der anvendes ikke-logningspligtige historiske teledata, er det et

generelt opmærksomhedspunkt, at disse data kan være ufuldstændige, da

teleudbyderne ikke er forpligtiget til at registrere dem, hvorfor data kun

registreres af nogle udbydere med henblik på fejlretning i netværket. Hertil

kan driftsforhold medføre udfald. Signaleringsdata er hertil forbundet med

større usikkerhed end de logningspligtige historiske teledata, da en mobil

enheds placering i idle mode kun registreres på cellegruppeniveau, jf. afsnit

6.3.1.

6.4.4

Manglende oplysninger vedrørende nye dataservices

Kommunikation faciliteres i stigende grad via nye data- og samtaleservices.

Herunder kan både opkald og SMS-beskeder gennemføres med anvendelse

af nye teknologier benævnt VoLTE (Voice over Long Term Evolution) og

VoWiFi (Voice over WiFi). Rigspolitiets undersøgelser har identificeret, at

der i en række tilfælde er leveret ufuldstændigt data vedrørende disse nye

dataservices fra en teleudbyder, samt at kommunikation ved disse

teknologier i en række tilfælde ikke har fremgået korrekt af rådata.

Tilsvarende er der identificeret et tilfælde med en anden teleudbyder, der i

en periode har leveret ufuldstændige data vedrørende kommunikation

foretaget ved VoLTE og VoWiFi.

6.4.5

Fejl i mastelister og mastepositioner

Teleudbydernes netværk opgraderes og vedligeholdes løbende med henblik

på at levere så god netværksdækning som muligt. Opgraderingen af

telenetværket er særligt betydende ift. kobling med mastelister, idet

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

opdateringer til mastelister (adresser, koordinater og retning på celler), kan

indebære en risiko for registreringsfejl.

Der er i dataanalysen identificeret en række eksempler på fejl af denne

karakter, herunder hvor masterpositioner angiver en lokalisering langt uden

for Danmarks grænser. Der er i dataanalysen identificeret koordinater i

rådata, der placerer den mobile enhed langt uden for Danmarks grænser. I

nogle tilfælde vurderes det, at fejlen skyldes ombytning af koordinater,

mens det i andre tilfælde ikke er muligt at vurdere, hvordan datatræk kan

resultere i de angive koordinater. Fejl af denne type er imidlertid nemme at

identificere, da de angivne lokaliteter er uden for landets grænser og i

øvrigt ikke stemmer overens med de adresser, der ligeledes fremgår af

data.

Tilsvarende er der identificeret historiske tilfælde, hvor adresser og

koordinater på master ikke har været i overensstemmelse.

6.4.6

Manglende data i rådatafiler

Der er i dataanalysen såvel som Rigspolitiets egne undersøgelser

identificeret en række eksempler på, at centrale oplysninger mangler i de

rådatafiler, som er modtaget fra teleudbyderne. Der er her tale om

mangler, der er til stede i rådata inden det er konverteret. Der er både

identificeret eksempler på relevante rækker i data, der ikke er medtaget i

dataudtræk, såvel som manglende indhold i konkrete felter.

I de fleste tilfælde vil fejl af denne type være nemme at identificere, idet

centrale oplysninger hverken vil fremgå af rådata eller konverteret data.

Det gør det muligt for politikredse mv. at efterspørge nyt rådata hos

teleudbyder.

6.4.7

Øvrige fejlkilder i rådatafiler

Der er af Rigspolitiet identificeret en række eksempler på fejl i rådata af

forskellig karakter, herunder ombytning af A- og B-nummer ved VoLTE-

opkald og forkert landekode ved udenlandske opkald og ombyttede

mastekoordinater.

6.5

Fejlkilder og usikkerheder i Rigspolitiets håndtering af

historiske teledata

Historiske teledata modtages hos Rigspolitiet i form af rådata fra

teleudbyderne og konverteres herefter. Behovet for konvertering og

ensretning af data skyldes, at politiet modtager data fra teleselskaberne i

forskellige formater, og at sammenstilling af oplysninger og egentlig

analyse på tværs af teleudbydere er svær at gennemføre på baggrund af

rådata i oprindelige formater. Der er i konverteringen identificeret en række

fejlkilder, jf. sektion 5, og som opsummeres i dette afsnit.

6.5.1

Manglende rækker eller for mange rækker i konverterede

data

Dataanalysen har jf. sektion 5 identificeret, at der i en række tilfælde er

sket fejl i konverteringen af rådata, som har resulteret i, at rækker, der

fremgår af rådata ikke er afspejlet i det konverterede data

–

og omvendt at

der optræder flere rækker i konverteret data end i rådata.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Fejl vedrørende manglende rækker er ligeledes identificeret af Rigspolitiet,

som har peget på en række årsagsforklaringer, herunder peger Rigspolitiet

på en it-systemfejl og

en fejl i håndteringen af oplysninger om ’særlige

tjenester’ (f.eks.

viderestilling af opkald).

Fejl i antallet af rækker vil have medført, at oplysninger ikke er tilgået

politikredse mv., men kan kontrolleres ved en sammenligning af antal

rækker i hhv. rådata og konverteret data. Fejlen vedrørende manglende

rækker i konverteret data optræder stadig i begrænset omfang og er derfor

et relevant opmærksomhedspunkt i forbindelse med konvertering af data.

6.5.2

Manglende indhold i felter i konverteret data

Der er ligeledes identificeret en fejlkilde, hvor der i konverteret data

mangler indhold på niveau af det enkelte felt. Fejlkilden er identificeret for

celleindhold vedrørende celle-id, celle-koordinater, manglende IMEI-

nummer, herunder særligt ved rækker vedrørende internet, manglende

landekode mv.

Fejl af denne type vil typisk være umiddelbart identificerbare, og det vil

være muligt at konsultere rådata med henblik på at konstatere, om der er

tale om en konverteringsfejl, såfremt informationen fremgår af rådata.

6.5.3

Fejlkonvertering af tomme celler i rådata

Der er identificeret en fejlkilde, hvor tomme felter i rådata i konverteringen

udfyldes med den numeriske værdi 0. I langt de fleste tilfælde vil denne fejl

være åbenlys at identificere, idet der vil være angivet 0 i felter, hvor 0 ikke

er en meningsfuld værdi (f.eks. A-nummer eller B-nummer). Fejlen kan

imidlertid have haft betydning i celler vedrørende celleretning, idet 0 her

angiver nordlig retning.

6.5.4

Fejlkonvertering af indhold i felter

Der er i dataanalysen identificeret en række eksempler, hvor oplysninger

vedrørende celler ikke er konverteret korrekt. Der er tale om en bred vifte

af forskellige konverteringsfejl, og der henvises til sektion 5 for en

detaljeret gennemgang heraf.

Rigspolitiet har ligeledes identificeret en række fejl vedrørende konvertering

af celleoplysninger, herunder eksempler hvor celle-id har været erstattet af

angivelse af land; tilfælde, hvor et land ikke har fremgået, men blot

’udland’ selvom rådata har indeholdt en angivelse af det konkrete land;

samt tilfælde hvor celle-id ikke er blevet konverteret i fuldt format. Hertil er

der identificeret fejl vedrørende trunkering af koordinater i udlandet (fra syv

til seks cifre), trunkering af IMEI-numre og A-numre over 15 cifre. Hertil er

der identificeret fejl, hvor numre der starter med 0 er renset. Dette er set

både i IMEI samt A-, B-, og C-nummer kolonnerne.

Nogle konverteringsfejl er helt uden praktisk betydning, andre kan have

betydning i specifikke anvendelsessituationer, mens endnu andre potentielt

kan have betydning.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

6.5.5

Forskydning af mastepositioner

Der er i dataanalysen, såvel som i Rigspolitiets egne undersøgelser,

identificeret en fejlkilde vedrørende forskydning af mastepositioner.

Forskydninger af mastepositioner er, som følge af konverteringsfejl, langt

overvejende er koncentreret omkring en forskydning på ca. 222 meter.

Fejlen skyldes ifølge Rigspolitiets undersøgelser, at et koordinatsystem i en

kort periode i 2016 er dobbeltkonverteret til et andet koordinatsystem, som

anvendes i dansk politi. Hertil er der identificeret en anden historisk

konverteringsfejl, som resulterer i en forskydning på ca. 100 meter. Dette

er ligeledes en konverteringsfejl, som tidligere er identificeret af

Rigspolitiet. I lyset af de usikkerheder, der generelt er forbundet med

lokaliseringsangivelser baseret på teledata, og at de konstaterede fejl ikke

har betydning i forhold til en aktivitets rigtighed (enhed A har

kommunikeret med enhed B etc.), vurderes konverteringsfejl af denne

størrelsesorden umiddelbart

–

dog afhængig af den konkrete anvendelse i

forbindelse med en sag

–

overvejende sandsynligt at være af mindre

betydning.

Der er ligeledes identificeret eksempler på konverteringsfejl, som har

resulteret i meget betydelige forskydninger af mastepositioner.

Forskydningerne er af en størrelse, som betyder, at de umiddelbart vil

kunne identificeres som helt åbenlyse fejl af brugeren af historiske teledata

i politikredse mv. Disse fejl kan ikke umiddelbart forklares med forkert

anvendt koordinatsystem eller en ombytning af koordinater.

6.6

Usikkerheder og fejlkilder i kredsenes håndtering af

historiske teledata

Undersøgelsen har taget udgangspunkt i metoden angivet i afsnit 4. Det

primære fokus for afdækningen af governance, roller og processer har

været Telecenterets processer fra historiske teledata modtages, opbevares

og behandles til de afleveres til politikredsene mv. Analysen af

politikredsene mv. har været overordnet og begrænset til enkelte

interviews.

Generelt har de enkelte politikredse mv. i nogen grad etableret egne

uformelle processer for håndtering af historiske teledata, blandt andet i

forhold til uddannelse af efterforskere, hvornår specialister involveres,

hvilke værktøjer og teknologier, der anvendes til behandling af historiske

teledata, hvordan der videndeles og kommunikeres med andre aktører i

teledataværdikæden uden for kredsen. Der er generelt set ikke en etableret

praksis omkring kvalitetssikring af de modtagne historiske teledata.

I nedenstående afsnit er der fortaget en mere udførlig beskrivelse af

usikkerheder og fejlkilder i politikredse mv.

6.6.1.1

Kompetencer

Kompetencer inden for anvendelse af historiske teledata er forskellige i

politikredsene.

Generelt oplæres efterforskere i anvendelse af historiske teledata ved

sidemandsoplæring af mere erfarne efterforskere, men der ses ikke en

egentlig uddannelsesplan eller -forløb til nye efterforskere. Der er i nogle

politikredse tidligere blevet udbudt kurser i anvendelse af historiske

teledata, men kurserne afholdes ikke konsistent og har varierende indhold.

Der udbydes ikke kurser og kun i begrænset omfang vejledning fra

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Rigspolitiets Telecenter. Det betyder, at der er risiko for at efterforskere

ikke er bekendt med de usikkerheder, der er ved anvendelse af historiske

teledata og dermed fejltolker data.

Siden 2016 er en ny gruppe af teledataspecialister blevet ansat i Særlig

Efterforskning Øst og Særlig Efterforskning Vest (SEØ og SEV), som typisk

har en akademisk baggrund med speciale i behandling af data. Denne

gruppe behandler og analyserer alene historiske teledata og tager ikke del i

selve efterforskningen. SEØ og SEV supporterer efterforskerne i henholdsvis

øst og vest. Teledataanalytikergruppen har deltaget i telespecialistkursus 1.

Dataanalytiker/specialister inddrages i sager alene på opfordring af den

enkelte efterforsker.

6.6.1.2

Kvalitetssikring i politikredse mv.

Før december 2018 har der generelt ikke været foretaget kvalitetssikring af

modtaget historiske teledata fra Rigspolitiets Telecenter. Der har i

politikredsene mv. været en formodning om, at modtaget historiske

teledata fra Rigspolitiets Telecenter har været korrekt og fuldstændigt, og

derfor har det ikke været praksis at foretage en afstemning af

fuldstændighed i den konverterede fil. På den baggrund er der usikkerhed

om, hvorvidt denne afstemning er blevet foretaget.

Den efterbehandling, analyse, tilpasning og berigelse af andre datalister,

som teledataanalytikere og efterforskere foretager, bliver generelt ikke

logget eller nedskrevet, hvorfor det er vanskeligt at følge

transaktionssporet. Her er det dog væsentligt at fremhæve, efterforskerne

som hovedregel vedlægger den konverterede fil til anklager, og at

anklageren i forbindelse med forberedelse til retten vil kontrollere, at data

anført i analyserapport kan findes i underliggende konverterede filer.

Som indledningsvist anført er der generelt en uens praksis for

kvalitetssikring, hvilket bl.a. gør sig gældende i forhold til involvering af

teledataspecialister, anvendelse af værktøjer til efterbehandling af

historiske teledata samt arkivering af historiske teledata.

Der er dog enkelte politikredse, som lokalt har etableret (hovedsagligt

uformelle) retningslinjer for håndtering af historiske teledata.

6.6.1.3

Kommunikation og opsamling af fejlkilder

Politikredsene mv. har ikke etableret entydige kommunikationsveje,

såfremt der opstår behov for support eller til indberetning af identificerede

fejl vedrørende anvendelse af historiske teledata. Bortset fra et årligt ERFA-

gruppemøde, med deltagelse af teledataanalytikere og andre udpegede

videnspersoner, er der ikke er etableret fora for løbende vidensdeling. Der

er i 2018 oprettet et fora for teledataanalytikere til vidensdeling, men der er

begrænset kendskab til dette fora i kredsene.

Såfremt der er behov for support, vil den lokale teledatabehandler i

politikredsen mv. kontakte de videnspersoner, som er kendte i deres

personlige netværk, det være sig andre telespecialister, Rigspolitiets

Telecenter eller direkte til teleudbyderen. Ved fundne fejl, vil det ofte være

afhængig af fejltypen, hvorvidt Rigspolitiets Telecenter eller teleudbyderen

kontaktes. I forhold til løbende vidensdeling, sker dette uformelt og uens på

tværs af politikredsene mv. Dog er der hos Rigspolitiets Telecenter i

sommeren 2019 etableret et fælles fora for indberetning af fejl.

Der henvises i øvrigt til Deloittes anbefalinger vedrørende politikredsene

mv. i sektion 8 om kvalitetskontrol af historiske teledataoplysninger.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

Anbefalingerne kan i det væsentligste opsamles til kommunikation om

indholdet i

Notat om anvendelse af historiske teledata i straffesager,

processer for revisionsspor og opbevaring af historiske teledata,

fuldstændighedskontrol af data samt kompetenceløft og overvejelser om

etablering af videnscentre.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

7 Gennemgang af

Rigspolitiets

systemer til

opbevaring og

behandling af

historiske teledata

7.1

Formål og afgrænsning af undersøgelse

Formålet med gennemgangen af Rigspolitiets systemer til opbevaring og

behandling af historiske teledata er at vurdere funktionalitet, teknisk

integritet og driftsstabilitet for de IT-systemer, der anvendes til opbevaring

og behandling af historiske teleoplysninger, samt processer og

dokumentation for IT-kontroller. Gennemgangen har taget udgangspunkt i

ISO 27001:2013 (Information Security Management) samt ITIL

(Information Technology Infrastruture Library) rammeværktøjerne for

sikker drift.

Systemgennemgangen dækker applikationer og tilhørende infrastruktur

(netværk, servere, operativsystemer og databaser), der håndterer eller

opbevarer historiske teleoplysninger. Systemernes funktionalitet vurderes

ift. systemernes overordnede formål, herunder mod standard og forventelig

funktionalitet for f.eks. ETL (Extract Transform Load)/datakonvertering og

data processering.

Undersøgelsen har fokuseret på den del af de generelle IT-kontroller, som

er væsentlige i forhold til de systemer og tilhørende tekniske platforme, der

behandler og opbevarer historiske teledata. Udvælgelsen af de generelle IT-

kontroller er således baseret på det overordnede formål at afdække:



Systemernes funktionalitet,

herunder overordnet funktionalitet

ift. håndtering og opbevaring af historiske teledata. F.eks. områder

som versionsstyring, revisionsspor, kvalitetskontroller mv.

Teknisk integritet,

herunder systemers indretning ift. at sikre

dataintegritet, herunder sikring mod teknisk forvanskning.

Driftsstabilitet,

herunder i forhold til sikring mod systemnedbrud

ved f.eks. backup, fail-over, systemreetablering ved backup, og

ydelse (eksekveringshastighed) i daglig brug

Gennemgangen munder ud i konkrete anbefalinger til hvordan de

identificerede udfordringer kan imødegås på kort og længere sigt.

Undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af historiske teledata

7.2

Resultater af systemgennemgang

Undersøgelsen har taget udgangspunkt i en analyse af den samlede

tekniske platform, hvor der er etableret et overblik over

systeminfrastrukturen, som den ser ud i dag, men også i et historisk

perspektiv inden for tidshorisonten for denne analyse. Analysen har taget

udgangspunkt i tilgængelig dokumentation, herunder systemoptegnelser,

og en

’vugge

til grav’ gennemgang af dataflow. Der er yderligere

gennemført interviews med nøglemedarbejdere i Rigspolitiets Telecenter

samt udvalgte medarbejdere fra Koncern IT, der er allokeret til Rigspolitiets

Telecenter.

Systemerne og den tilhørende infrastruktur kan kort beskrives som

utidssvarende og kompleks. Systemkomplekset omfatter flere systemer,

integrationer og dataoverførsler. IT-miljøet har løbende været udviklet i

takt med at nye dataformater, behov mv. er opstået. Udviklingen kan bedst

beskrives som ’knopskydning’.

Undersøgelsen viser, at den samlede systemplatform, herunder procedurer

for udvikling og drift, er på et helt utilstrækkeligt niveau.

Som følge af knappe ressourcer i Rigspolitiets Telecenter, der specifikt

håndterer historiske teledata, har der været begrænset tid til sædvanlige

drift af applikationerne samt løbende fokus på forbedring.

Infrastrukturen til håndtering af historiske teledata har over tid oparbejdet

en meget stor teknisk gæld, der på den korte bane ikke vil kunne

adresseres. Der er således betydelige risici forbundet med den

fremadrettede driftsstabilitet, det vil sige sikkerheden for, at der fortsat kan

leveres konverteret teledata. En uhensigtsmæssig arkitektur, utilstrækkelig

governance mellem Telecenteret og Koncern IT, samt knappe ressourcer fra

Koncern IT, der er allokeret til Rigspolitiets Telecenter, medvirker samtidig

til en yderligere oparbejdelse af teknisk gæld. Dette som følge af begrænset

tid til sikkert at kunne drifte og vedligeholde systemerne efter

leverandørernes anbefalinger.

Endelig er der identificeret en mangelfuld governance mellem Rigspolitiets

Telecenter, Koncern IT og brugere af systemerne til opbevaring og

håndtering af historiske teledata.

Detaljerede observationer samt anbefalinger kan af hensyn til

sikkerhedsniveauet ikke deles offentligt, men er meddelt Rigspolitiet.

7.3

Anbefalinger på baggrund af systemgennemgang

Der er i anbefalingerne skelnet mellem kortsigtede og langsigtede

anbefalinger.