Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2098304_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. november 2019
Strafferetskontoret
Stefan Weinschenck
2019-0030-2791
1257579
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. oktober 2019. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om myndighedernes nuværende muligheder for at gribe ind og hjælpe forurettede, som måtte opleve at få stjålet deres profilbilleder, som bruges til at oprette falske profiler på nettet med, men hvor der ikke er tale om, at det sker for økonomisk vindings skyld, til justitsministeren
2098304_0002.png
Spørgsmål nr. 34 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren beskrive myndighedernes nuværende mulighe-
der for at gribe ind og hjælpe forurettede, som måtte opleve at
få stjålet deres profilbilleder, som bruges til at oprette falske
profiler på nettet med, men hvor der ikke er tale om, at det sker
for økonomisk vindings skyld? Såfremt gældende lovgivning
ikke på tilstrækkelig vis regulerer dette, vil ministeren da sikre
den fornødne regulering, således at myndighederne får mulig-
heder for at gribe ind overfor uberettiget brug af profilbilleder
og kan kontakte de sociale medieplatforme for at få lukket even-
tuelle falske profiler?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Da-
tatilsynet, som har oplyst følgende:
”Det følger af databeskyttelsesforordningens
1
artikel 4, nr. 1, at
ved personoplysninger forstås enhver form for information om
en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registre-
rede). Ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person,
der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en iden-
tifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokalise-
ringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der
er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, gene-
tiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.
Offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige per-
soner betragtes som en behandling af personoplysninger. Det
gælder, uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identifice-
rer den pågældende. Et billede med genkendelige/identificer-
bare personer udgør således oplysninger om disse personer.
Hvis der sker behandling af oplysninger om en fysisk person,
kan vedkommende gøre indsigelse mod behandlingen i forhold
til den dataansvarlige. Den dataansvarlige vil i tilfælde, som de,
der spørges til i dette spørgsmål, være den person, der har opret-
tet eller står bag den falske profil.
Det er i første række den dataansvarlige, som skal foretage en
vurdering af, om en indsigelse mod behandling af oplysninger
er berettiget. Datatilsynet henviser derfor normalt den person,
der oplever at få misbrugt et billede, til at tage kontakt til den
dataansvarlige.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt-
telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning
om databeskyttelse).
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om myndighedernes nuværende muligheder for at gribe ind og hjælpe forurettede, som måtte opleve at få stjålet deres profilbilleder, som bruges til at oprette falske profiler på nettet med, men hvor der ikke er tale om, at det sker for økonomisk vindings skyld, til justitsministeren
2098304_0003.png
I tilfælde af uenighed om berettigelsen af en indsigelse kan
spørgsmålet efterfølgende indbringes for Datatilsynet, der her-
efter træffer afgørelse om, hvorvidt indsigelsen mod behandlin-
gen er berettiget, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 77 og
databeskyttelseslovens
2
§ 39.
Hvis indsigelsen mod offentliggørelsen af et billede er beretti-
get, skal behandlingen ophøre, hvilket indebærer, at den data-
ansvarlige skal slette billedet fra det sociale medie.
I praksis vil det imidlertid i tilfælde af falske profiler ofte være
vanskeligt for den registrerede – og Datatilsynet – at finde frem
til, hvem der er dataansvarlig. Hvis en person oplever, at der på
sociale medier – som Facebook – oprettes en falsk profil i ved-
kommendes navn, og det ikke er muligt at identificere den data-
ansvarlige, bør den registrerede rette henvendelse til det sociale
medie med henblik på at få hjælp til at få lukket den falske pro-
fil. På Datatilsynets hjemmeside
3
findes links til kontaktformu-
larer, som man kan bruge til at rette henvendelse til Facebook,
hvis man oplever, at der på Facebook er oprettet en falsk pro-
fil.”
Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at en overtrædelse af reg-
lerne om retten til sletning i databeskyttelsesforordningen efter omstændig-
hederne vil kunne medføre, at den dataansvarlige straffes med bøde eller
fængsel.
Jeg er helt enig i, at der er behov for at sikre større klarhed om rettigheder
og pligter på sociale medier. Det er efter min opfattelse et led i en større og
mere generel diskussion om sociale mediers rolle.
Det bemærkes i den sammenhæng, at Ytringsfrihedskommissionen bl.a. ser
på de sociale mediers betydning for ytringsfriheden i Danmark, herunder på
regulering og ansvar. Kommissionen forventes at afslutte sit arbejde om-
kring årsskiftet, og det vil være naturligt også at inddrage kommissionens
arbejde i de overvejelser, vi som regering skal gøre os i forhold til, hvordan
vi kan tydeliggøre sociale mediers ansvar.
2
Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
3
https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/sociale-netvaerk/
3