REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om, hvornår oplysningerne om, at der var flere forskellige konkrete fejl i den rådata, er konstateret, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. december 2019

Strafferetskontoret

Stefan Weinschenck

2019-0030-3125

1306577

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 339 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. november 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Nick Hækkerup

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om, hvornår oplysningerne om, at der var flere forskellige konkrete fejl i den rådata, er konstateret, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 339 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren oplyse om, hvornår oplysningerne om, at der

var flere forskellige konkrete fejl i den rådata, som politiet mod-

tager fra teleselskaber, som i henhold til beskrivelserne i teleda-

taredegørelsen kommer frem i slutningen af et møde den 18. au-

gust 2019, er konstateret, og hvordan dette opdages? Der henvi-

ses til REU alm. del - bilag 9.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Det fremgår af side 41 i Rigspolitiets og Rigsadvokatens rede-

gørelse om teledatasagen (redegørelsen), at Rigspolitiets Tele-

center (Telecenteret) den 12. juni 2019 var blevet opmærksom

på, at det i en konkret straffesag i Østjyllands Politi, hvori der

blev foretaget aflytning, var konstateret, at der af aflytningsma-

terialet fremgik opkald, som ikke var at finde i de historiske te-

leoplysninger. Efter dialog med det relevante teleselskab kunne

Telecenteret konstatere, at alle bestillinger af historiske teleop-

lysninger fra det konkrete teleselskab i perioden fra den 1. au-

gust 2018 til den 10. januar 2019 manglede oplysninger om ny-

ere internetbaserede samtaletjenester. Fra den 10. januar 2019

havde det pågældende teleselskab dog opdateret de historiske

teledata for disse former for samtaletrafik tilbage til primo 2018.

Ved en rundringning til de øvrige teleselskaber kunne det kon-

stateres, at et andet teleselskab heller ikke leverede fuldstændige

datasæt fra disse tjenester.

På redegørelsens side 68 fremgår i afsnit 6.2.4., at Rigspolitiet

den 18. august 2019 oplyste Rigsadvokaturen og Justitsministe-

riet om, at Rigspolitiet havde konstateret flere forskellige kon-

krete fejl i rådata. Flere af fejlene blev konstateret omkring ja-

nuar 2019, hvor de også efter det oplyste er blevet rettet. Rigs-

politiet overdrog alle oplysninger om fejl mv. til revisions- og

konsulentfirmaet Deloitte, som i august 2019 fik til opgave at

validere og konsolidere fejlene mv. samt undersøge omfanget af

fejlene. Derudover er politikredsene mv. blevet orienteret om

fejlene.

I afsnit 6.2.4.1. på side 68 i redegørelsen er det omtalt, at Tele-

centeret i januar 2019 – på baggrund af en henvendelse fra en

politikreds – konstaterede, at der i teledata fra én teleudbyder i

visse tilfælde var byttet om på retningen for viderestillede

VoLTE-opkald. Det betyder, at opkald, der blev viderestillet til

f.eks. en telefonsvarer eller til en anden telefon, i rådata er ble-

vet vist som udgående opkald i stedet for indgående opkald.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om, hvornår oplysningerne om, at der var flere forskellige konkrete fejl i den rådata, er konstateret, til justitsministeren

Teleudbyderen har rettet fejlen i januar 2019.

I redegørelsens afsnit 6.2.4.2. på side 68 er det endvidere om-

talt, at Telecenteret i slutningen af 2018 eller i januar 2019 kon-

staterede, at én teleudbyder igennem flere år i visse tilfælde,

hvor oplysningerne vedrørte en udenlandsk telefon, har registre-

ret landekoden for Danmark i rådata i stedet for hjemlandets lan-

dekode. For at imødegå denne fejl har Telecenteret siden februar

2019 udeladt kolonnen med landekoder i forhold til den pågæl-

dende teleudbyder.

Det er endvidere i maj 2019 konstateret, at der hos en anden

teleudbyder i visse tilfælde kan være risiko for forveksling mel-

lem udenlandske og danske telefonnumre, når der er tale om et

ottecifret udenlandsk telefonnummer. For at undgå at oplysnin-

ger om udenlandske telefonnumre, der leveres af den pågæl-

dende teleudbyder, forveksles med danske telefonnumre, har

Telecenteret anmodet teleudbyderen om, at udbyderen skal un-

dersøge, om der findes et tilsvarende dansk registreret telefon-

nummer, når der leveres teleoplysninger vedrørende udenland-

ske telefonnumre med otte cifre.

Herudover har Telecenteret i februar 2019 afdækket en fejl, hvor

et udenlandsk nummer hos forskellige teleudbydere med få mi-

nutters mellemrum har været aktiv på flere master i Danmark

med stor indbyrdes afstand.

På side 69 i redegørelsen er der i afsnit 6.2.4.3. redegjort for pro-

blemstillingen med manipulerede opkald. Det fremgår således

heraf, at det i forbindelse med opkald og afsendelse af SMS –

ved brug af hjemmesider eller apps – er muligt at ændre visnin-

gen af det anvendte telefonnummer (A-nummeret) til et andet

telefonnummer, således at det for modtageren af opkaldet eller

SMS’en (B-nummeret) fremstår som et andet telefonnummer,

der står bag aktiviteten, end den app eller lignende, som reelt er

anvendt. Flere teleudbydere advarer på deres hjemmesider de-

res kunder om sådanne manipulerede opkald.

Aktiviteten bliver registreret i teledata vedrørende B-nummeret

som en aktivitet, der er sket fra det misbrugte A-nummer. Akti-

viteten bliver derimod ikke registreret i teledata vedrørende det

misbrugte A-nummer, idet nummeret ikke har været anvendt til

den pågældende aktivitet.

Endelig fremgår det af afsnit 6.2.4.4. på side 69 i redegørelsen,

at Telecenteret har konstateret, at signaleringsdata i nogle sager

ikke er fuldkomne. Signaleringsdata er ikke omfattet af log-

ningsbekendtgørelsen, og der er således ikke en pligt for telesel-

skaberne til at logge signaleringsdata. Disse data kommer fra sy-

stemer hos teleudbyderne, der anvendes til fejlretning, og disse

systemer har ikke samme høje oppetid som de systemer, der log-

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om, hvornår oplysningerne om, at der var flere forskellige konkrete fejl i den rådata, er konstateret, til justitsministeren

ger teledata omfattet af logningsbekendtgørelsen.

Signaleringsdata bliver indhentet særskilt fra de teleudbydere,

som måtte lagre disse data og kan på nuværende tidspunkt re-

kvireres fra tre af de fire teleudbydere, som i dag har ansvaret

for at levere teleoplysninger til politiet. Rekvirenterne kan ind-

hente oplysningerne via Telecenteret, men Telecenteret konver-

terer ikke den type data, som således sendes videre til rekviren-

ten i det format, som data modtages i.

Henset til, at der ikke stilles særlige krav til teleudbyderens ind-

samling af signaleringsdata, og at der derfor kan være data, som

ikke er indsamlet af teleudbyderen, kan det ikke lægges til

grund, at de oplysninger om signaleringsdata, som politiet mod-

tager, indeholder al data for den periode, som politiets anmod-

ning vedrører.”