Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2113549_0001.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - Bilag 9
Offentligt
BILAG 2
28. september 2019
Redegørelse om teledatasagen
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING ............................................................................................................................ 3
2. REGULERINGEN AF TELEOPLYSNINGER ...................................................................... 5
2.1. Retsplejelovens regler .......................................................................................................... 5
2.2. Logningsreglerne ................................................................................................................. 6
2.2.1. Teledata omfattet af logningsbekendtgørelsen ................................................................ 7
2.2.1.1. Opkald og SMS ......................................................................................................... 7
2.2.1.2. Internet ....................................................................................................................... 9
2.3. Andre datatyper, der ikke er omfattet af logningsbekendtgørelsen ...................................... 9
2.3.1. Signaleringsdata .............................................................................................................. 9
2.3.2. Oplysninger om særlige tjenester .................................................................................. 10
3. FREMGANGSMÅDEN I FORBINDELSE MED INDHENTNING AF TELEDATA ...... 11
3.1. Indhentning af kendelse ..................................................................................................... 11
3.2. Bestilling af teledata ........................................................................................................... 12
3.3. Telecentrets konvertering af rådata .................................................................................... 12
3.4. Konverteringssystemets etablering .................................................................................... 14
3.5. Sletning af teledata i telecentret ......................................................................................... 14
4. ANVENDELSE AF TELEDATA ............................................................................................ 15
4.1. Anvendelse af teledata under efterforskningen .................................................................. 15
4.1.1. Analytisk anvendelse .................................................................................................... 16
4.1.2. Understøttelse af øvrige efterforskningsskridt .............................................................. 17
4.1.3. Udvidede teleoplysninger ............................................................................................. 18
4.2. Anvendelse af teledata under straffesagsbehandlingen ...................................................... 18
4.2.1. Grundlæggende principper af betydning for anklagemyndighedens anvendelse af
teledata .................................................................................................................................... 18
4.2.2. Fremgangsmåden ved anklagemyndighedens anvendelse af teledata ........................... 19
4.2.2.1. Vurdering af teledata ved tiltalerejsning .................................................................. 20
4.2.2.2. Anvendelse af teledata under hovedforhandling ...................................................... 20
4.2.2.3. Tidligere kendte fejl, fejlkilder og usikkerheder i teledata ...................................... 22
5. DET TIDSMÆSSIGE FORLØB I SAGEN ........................................................................... 23
5.1. Fra november 2018 til februar 2019 ................................................................................... 23
5.2. Marts 2019 ......................................................................................................................... 25
5.3. April 2019 .......................................................................................................................... 30
5.4. Maj 2019 ............................................................................................................................ 33
5.5. Juni 2019 ............................................................................................................................ 37
5.6. Juli 2019 ............................................................................................................................. 45
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
5.7. Frem til den 19. august 2019 .............................................................................................. 50
6. FEJL, FEJLKILDER OG USIKKERHEDER MV. I TELEDATA .................................... 60
6.1. Den uafhængige eksterne undersøgelse ............................................................................. 61
6.2. Beskrivelse af fejl, fejlkilder og usikkerheder mv. ............................................................. 61
6.2.1. Manglende oplysninger i konverterede teledata ............................................................ 62
6.2.1.1. Manglende konverterede teledata relateret til en it-systemfejl ................................ 62
6.2.1.2. Manglende konverterede oplysninger om særlige tjenester ..................................... 64
6.2.1.3. Manglende levering af konverterede teledata via et analyseværktøj ....................... 65
6.2.2. Manglende oplysninger i rådata om VoLTE- og VoWifi-aktiviteter ............................ 66
6.2.3. Fejl i konvertering af mastekoordinator ........................................................................ 67
6.2.4. Øvrige fejl, fejlkilder og usikkerheder mv. oplyst den 18. august 2019 ....................... 68
6.2.4.1. Viderestillede VoLTE-opkald ................................................................................. 68
6.2.4.2. Udenlandske telefonnumre ...................................................................................... 68
6.2.4.3. Manipulerede opkald ............................................................................................... 69
6.2.4.4. Manglende signaleringsdata .................................................................................... 69
6.3. Andre fejl, fejlkilder og usikkerheder mv., som kan have betydning for efterforskningen 70
6.4. Iværksatte kvalitetskontroller mv. og instrukser om brug af teledata ................................ 71
7. HÅNDTERING AF VERSERENDE OG AFSLUTTEDE STRAFFESAGER ................... 74
7.1. Perioden før 2. juli 2019..................................................................................................... 74
7.2. Perioden fra 2. juli 2019 ..................................................................................................... 77
8. KONTROL OG KVALITETSSIKRING ............................................................................... 81
8.1. Enheden for Tilsyn og Controllings undersøgelse ............................................................. 81
8.1.1. Rigspolitiets Telecenters organisatoriske placering ...................................................... 82
8.1.2. Retningslinjer, vejledninger og procedurer for håndtering af teledata .......................... 83
8.1.3. Dokumentation af systemer og systembeskrivelser ...................................................... 83
8.1.4. Kontrol- og kvalitetssikringsaktiviteter af teledata ....................................................... 84
8.1.4.1. Telecentrets kontrol af data...................................................................................... 84
8.1.4.2. Politikredsenes kontrol af modtagne data ................................................................ 85
8.1.5. Opsamling og opfølgning på fejl .................................................................................. 86
8.1.6. Samarbejde og orientering af relevante aktører, herunder politikredsene og
teleudbyderne .......................................................................................................................... 88
8.1.6.1. Samarbejde og orientering af politikredsene mv. .................................................... 88
8.1.6.2. Samarbejdet med teleudbyderne .............................................................................. 88
8.1.7. Ledelsesmæssig orientering og håndtering af potentielle og identificerede fejl mv. .... 89
8.2. Sammenfatning af enheden for Tilsyn og Controllings observationer ............................... 90
Side 2
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 3
1. Indledning
Justitsministeriet har ved brev af 2. juli 2019 til rigspolitichefen og rigsadvokaten anmodet
om en samlet redegørelse om teledatasagen. Justitsministeriet har i sit brev henvist til det
brev, som Rigsadvokaturen den 13. juni 2019 sendte til Advokatsamfundet og Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, hvori Rigsadvokaturen orienterede om, at Rigspolitiet havde
konstateret en systemfejl i det it-program, som politiet anvender til at konvertere såkaldte
rådata fra teleselskaberne i forbindelse med indhentning af teleoplysninger i straffesager.
Det fremgår af Justitsministeriets brev, at Rigspolitiet den 30. juni 2019 har oplyst, at Rigs-
politiet desuden i perioder fra visse teleselskaber har modtaget mangelfulde rådata om kom-
munikation ved brug af nyere samtaletjenester mv. Det har medført, at sådanne rådata har
manglet i konkrete straffesager.
Justitsministeriet har på den baggrund anmodet rigspolitichefen og rigsadvokaten om at
redegøre for alle relevante forhold i teledatasagen, herunder:
En redegørelse for det faktiske forløb i sagen, herunder orienteringen af forsvarerne
og domstolene, samt for tidsforløbet i forhold til afholdelsen af folketingsvalget
den 5. juni 2019.
En redegørelse for, hvordan verserende straffesager er blevet håndteret.
En redegørelse for fremgangsmåden i forbindelse med indhentning af teleoplys-
ninger i straffesager.
En redegørelse for kontrollen med og kvalitetssikringen af indhentede teleoplys-
ninger.
En redegørelse for, hvordan teleoplysninger anvendes af politiet og anklagemyn-
digheden under efterforskningen og straffesagsbehandlingen, herunder hvordan
anklagemyndigheden løbende sikrer overholdelse af objektivitetsprincippet.
Ved brev af 14. august 2019 til Folketingets Retsudvalg har justitsministeren orienteret om,
at Rigspolitiet har oplyst Justitsministeriet om, at det er Rigspolitiets vurdering, at det er
nødvendigt at undersøge, om der vil være behov for at fremfinde sager fra før 2012. Det
skyldes ifølge Rigspolitiet, at der er fundet uoverensstemmelser mellem rådata og konver-
terede data, som giver anledning til at iværksætte en sådan undersøgelse. Der er således
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
tale om en anden vurdering af den tidsmæssige afgrænsning end den, som Rigspolitiet an-
lagde i forbindelse med justitsministerens brev af 2. juli 2019. I forlængelse af den nye
vurdering har Justitsministeriet bedt rigspolitichefen om i redegørelsen at fastlægge sin
vurdering af den relevante tidsmæssige afgrænsning samt at oplyse om baggrunden for
denne vurdering.
Side 4
I et brev af 18. august 2019 til Retsudvalget har justitsministeren oplyst udvalget om, at
Rigspolitiet den 16. august 2019 har oplyst til Justitsministeriet, at Rigspolitiet i forbindelse
med gennemgangen af de konkrete straffesager, der kan være berørt af fejlen, har identifi-
ceret fejl i forbindelse med konverteringen af geografiske koordinater for telemasters pla-
cering. Det medfører ifølge oplysningerne fra Rigspolitiet, at der ved behandlingen af straf-
fesager kan være indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynlig-
gøre en telefons position mv. Det fremgår af brevet, at omfanget af og årsagen til fejlen
endnu ikke er afdækket.
Det fremgår endvidere af brevet, at Rigspolitiet den 18. august 2019 har oplyst, at der i
forbindelse med gennemgangen af de konkrete straffesager ligeledes er konstateret flere
forskellige konkrete fejl i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne vedrørende
teleoplysninger. Det er i den forbindelse anført, at omfanget og betydningen af disse fejl
endnu ikke er afdækket.
Det er anført i brevet, at Rigsadvokaturen samme dag
–
den 18. august 2019
–
har udsendt
en instruks til landets anklagere om, at rigsadvokaten som en umiddelbar konsekvens har
besluttet, at anklagere ikke må anvende teledata under hovedforhandlinger eller retsmøder
vedrørende opretholdelse af anholdelse. Det fremgår af brevet, at det midlertidige stop ind-
til videre vil gælde i 2 måneder.
I forlængelse af de nye oplysninger i sagen er rigspolitichefen og rigsadvokaten anmodet
om også at redegøre for alle relevante forhold vedrørende de nye fejl. I lyset af den nye
udvikling i sagen har justitsministeren efter anmodning fra rigspolitichefen og rigsadvoka-
ten forlænget fristen for modtagelsen af den samlede redegørelse, således at denne skal
være Justitsministeriets departement i hænde inden udgangen af september 2019.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
2. Reguleringen af teleoplysninger
2.1. Retsplejelovens regler
Teleoplysninger er oplysninger om kommunikation, som teleudbyderne er i besiddelse af,
og som politiet til brug for efterforskningen af primært alvorlige strafbare forhold kan ind-
hente hos teleudbyderne. Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det således udbydere
af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af teleoplysninger
til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Side 5
Når en politikreds, et efterforskningsfællesskab eller en anden kompetent myndighed ind-
henter teleoplysninger hos teleudbyderne, sker det via Rigspolitiets Telecenter (herefter
telecentret). Den praktiske fremgangsmåde er nærmere beskrevet i afsnit 3. Indhentelse af
teleoplysninger er et straffeprocessuelt tvangsindgreb, der er omfattet af retsplejelovens
kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden og i et vist omfang retsplejelovens
kapitel 74 om edition. Det fremgår af retsplejelovens bestemmelser, at udlevering af tele-
oplysninger til politiet sker på baggrund af rettens kendelse eller på øjemedet efterfulgt af
rettens kendelse, hvis det af efterforskningsmæssige grunde har været nødvendigt at iværk-
sætte indgrebet straks. Herudover vil der kunne indhentes visse teleoplysninger i henhold
til et samtykke fra abonnenten, ligesom politiet i helt særlige tilfælde efter nødretlige prin-
cipper kan indhente teleoplysninger uden rettens kendelse, f.eks. for at yde humanitær
hjælp til en selvmordstruet eller helbredsmæssigt svækket person.
Teleoplysninger kan opdeles i tre kategorier. Den ene kategori er i lovgivningen blot be-
nævnt ’teleoplysning’
og tilvejebringes af politiet med hjemmel i retsplejelovens § 780,
stk. 1, nr. 3. Den type teleoplysning er oplysning om, hvilke telefoner og tilsvarende kom-
munikationsapparater (f.eks. tablets) der i et bestemt tidsrum har været sat eller sættes i
forbindelse med en bestemt telefon eller et andet kommunikationsapparat.
Den anden kategori har betegnelsen ’udvidet teleoplysning’ og
indhentes med hjemmel i
retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4. De oplysninger, der er omfattet af dette straffeproces-
suelle tvangsindgreb, er oplysninger om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommu-
nikationsapparater der inden for et nærmere angivet geografisk område har været sat eller
sættes i forbindelse med telefoner eller andre kommunikationsapparater. I praksis bliver
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
indgrebet også benævnt ’mastesug’, idet
de oplysninger, som politiet modtager, er oplys-
ninger om, hvilke mobiltelefoner der inden for et bestemt tidsrum og et bestemt geografisk
område har benyttet én eller flere bestemte telemaster til kommunikation.
Side 6
For begge disse kategorier af teleoplysninger gælder som udgangspunkt et kriminalitets-
krav på fængsel i 6 år eller derover, ligesom der er skærpede krav til indhentelse af udvi-
dede teleoplysninger.
Den tredje kategori af teleoplysninger har betegnelsen ’masteoplysninger’
og indhentes
med hjemmel i retsplejelovens regler om edition, jf. § 804, stk. 1. Disse oplysninger retter
sig mod én bestemt telefon og viser, hvilke telemaster telefonen har været registreret på i
en given periode. Masteoplysninger indeholder ikke oplysninger om, hvilke andre telefoner
mv. der eventuelt har været sat i forbindelse med den specifikke telefon.
Indhentelse af masteoplysninger kan bl.a. ske som led i efterforskningen af en lovovertræ-
delse, der er undergivet offentlig påtale, og derfor kan masteoplysninger også indhentes til
brug for sager, hvor strafferammen er under 6 års fængsel.
I det følgende vil ’teledata’ blive brugt som en samlet betegnelse for teleoplysning, udvi-
dede teleoplysning og masteoplysninger.
2.2. Logningsreglerne
Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, fastsætter justitsministeren efter forhandling med er-
hvervsministeren nærmere regler om registrering og opbevaring af oplysninger om teletra-
fik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Med hjemmel i denne
bemyndigelse har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006
om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjene-
sters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, som ændret ved bekendtgø-
relse nr. 660 af 19. juni 2014 (logningsbekendtgørelsen). Betingelserne for politiets adgang
til at få udleveret de registrerede oplysninger, herunder kriminalitetskravet, er nærmere re-
guleret i retsplejelovens kapitel 71 og kapitel 74, jf. afsnit 2.1 og 3.1.
Hovedkravet for at være omfattet af logningsforpligtelsen er, at der udbydes elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester på kommercielt grundlag til slutbrugere. I praksis er der
på nuværende tidspunkt fire teleudbydere, der leverer teleoplysninger til telecentret. Det
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
drejer sig om TDC, Telenor, Hi3G og Telia. De øvrige teleudbydere lejer sig ind på disse
fire udbyderes net, og leverancer fra en af de øvrige teleudbydere vil derfor komme fra en
af de fire. De fleste af de øvrige teleudbydere har en
aftale om ”outsourcing” af forpligtel-
sen til at levere teleoplysninger. Det betyder, at en rekvisition om levering af teledata går
direkte til en af de fire ovennævnte teleudbydere. I de tilfælde, hvor en af de øvrige teleud-
bydere ikke har indgået en aftale om outsourcing, vil en rekvisition gå til den pågældende
udbyder, som herefter vil få en af de fire teleudbydere til at fremsende oplysningerne til
telecentret.
Side 7
I forbindelse med indførelsen af logningsbekendtgørelsen blev det overvejet at stille krav
om, at teleudbyderne skulle levere loggede teledata i standardiserede formater. Der blev
dog ikke stillet krav herom.
2.2.1. Teledata omfattet af logningsbekendtgørelsen
Teleudbyderne har alene pligt til at logge oplysninger, der genereres eller behandles i ud-
byderens net, jf. bekendtgørelsens § 1. Logningsreglerne pålægger således ikke udbyderen
at generere data alene med det formål at logge dem.
De specifikke typer af teleoplysninger, som udbyderne har pligt til at logge, reguleres i
bekendtgørelsens §§ 4-6. Fælles for bestemmelserne er, at udbyderne skal registrere og
opbevare oplysninger om kommunikationen, men ikke selve indholdet af kommunikatio-
nen
–
hverken i forbindelse med telefonsamtaler mv., brug af internettet eller brug af ud-
byderens e-mailtjenester. I afsnittene 2.2.1.1-2.2.1.2 er de enkelte logningspligtige typer
teleoplysninger beskrevet.
2.2.1.1. Opkald og SMS
Det følger af bekendtgørelsens § 4, nr. 1-8, at en udbyder af elektroniske kommunikations-
net eller -tjenester til slutbrugere skal registrere følgende oplysninger om fastnet- og mo-
biltelefoni samt
SMS-, EMS- og MMS-kommunikation:
opkaldende nummer (A-nummer) samt navn og adresse på abonnenten eller den
registrerede bruger,
opkaldte nummer (B-nummer) samt navn og adresse på abonnenten eller den regi-
strerede bruger,
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
ændring af opkaldte nummer (C-nummer) samt navn og adresse på abonnenten
eller den registrerede bruger,
kvittering for modtagelse af meddelelser,
identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr (IMSI- og IMEI-numre),
den eller de celler en mobiltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og
afslutning, samt de tilhørende masters præcise geografiske eller fysiske placering
på tidspunktet for kommunikationen (masteoplysninger),
Side 8
tidspunktet for kommunikationens start og afslutning og
tidspunktet for første aktivering af anonyme tjenester (taletidskort).
SMS står for ”Short Message Service” og er små tekstbeskeder, som kan sendes mellem
mobiltelefoner, tablets eller andre lignende enheder.
MMS står for ”Multimedia Message
Service”. MMS svarer til SMS-beskeder,
men kan ud over tekst også indeholde billeder,
video og lyd, ligesom MMS’er kan sendes til almindelige e-mailadresser.
EMS, der står for
”Enhanced Media Service”,
er en forældet teknologi, der ikke længere indgår i de teledata,
som telecentret modtager fra teleudbyderne.
Et IMSI-nummer (International Mobile Subscriber Identification) identificerer telefonens
SIM-kort, mens et IMEI-nummer (International Mobile Equipment Identifier) identificerer
den fysiske mobilenhed, dvs. selve mobiltelefonen. For så vidt angår masteoplysninger
gælder
det, at udbyderne skal logge oplysninger om ”den første og sidste mast”,
dvs. de
transmissionsceller, en mobiltelefon har anvendt i forbindelse med en kommunikations be-
gyndelse og afslutning.
Vedrørende opkald og SMS bemærkes det, at sådanne aktiviteter også kan ske gennem
anvendelse af nyere samtaletjenester
kaldet VoLTE (”Voice over Long Term Evolution”)
og VoWiFi (”Voice over WiFi”).
VoLTE er opkald, der går via 4G-netværket, som tidligere kun blev anvendt til datatrafik
og ikke til telefoni. Når abonnenten anvender VoLTE, flyttes forbindelsen til samtale fra
2G- og 3G-netværket over til 4G-netværket. Herved er det muligt at tale i telefon via
VoLTE på steder, hvor der udelukkende er 4G dækning og dermed ikke almindelig dæk-
ning til samtale via traditionel telefoni på 2G- eller 3G-netværket, ligesom teknologien gi-
ver mulighed for at forbedre lydkvaliteten og etablere opkald hurtigere.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
VoWiFi er en teknologi, der er meget lig VoLTE. VoWiFi muliggør telefoni, når brugeren
kan tilgå internettet via et WiFi-netværk (trådløst internet). Hermed er det muligt bl.a. at
foretage telefonopkald og sende SMS, når der ikke er mobildækning, ligesom samtaler kan
skifte fra WiFi-netværk til mobilnetværk uden afbrydelser.
Side 9
2.2.1.2. Internet
Oprindeligt indeholdt logningsbekendtgørelsen regler om logning af en række oplysninger
vedrørende internetsessioner, dvs. information om aktivitet på internettet, som udbydere
havde pligt til at registrere. Reglerne om sessionslogning blev ophævet ved bekendtgørelse
nr. 660 af 19. juni 2014.
De oplysninger, der i dag skal logges vedrørende internetbrug, fremgår af logningsbekendt-
gørelsens § 5, stk. 1, nr. 1-4. Det følger af denne bestemmelse, at en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal registrere følgende oplysninger om
en brugers adgang til internettet:
den tildelte brugeridentitet,
den brugeridentitet og det telefonnummer, som er tildelt kommunikationer, der
indgår i et offentligt elektronisk kommunikationsnet,
navn og adresse på den abonnent eller registrerede bruger, til hvem en internetpro-
tokol-adresse (IP-adresse), en brugeridentitet eller et telefonnummer var tildelt på
kommunikationstidspunktet og
tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.
2.3. Andre datatyper, der ikke er omfattet af logningsbekendtgørelsen
2.3.1. Signaleringsdata
Signaleringsdata er lokaliseringsdata, dvs. oplysninger om placeringen af den sendemast,
som en telefon kommunikerer med, og indhentes efter reglerne om edition i retsplejelovens
kapitel 74. Signaleringsdata er en særlig aktivitet, som viser en telefons placering, men som
ikke indeholder oplysninger om, hvilke telefoner mv. der sættes i forbindelse med en be-
stemt telefon.
Signaleringsdata adskiller sig bl.a. fra almindelige masteoplysninger ved, at signalerings-
data også viser, når en telefonen kommunikerer/signalerer til mobilnetværket, selv om den
person, der er i besiddelse af telefonen, ikke aktivt anvender telefonen på det pågældende
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
tidspunkt. Det kan f.eks. vise en internetsession, der vedligeholdes på telefonen, eller en
telefon, der flytter sig mellem forskellige netværksområder.
Side 10
Signaleringsdata er en datatype, som ikke er omfattet af logningsbekendtgørelsen, og derfor
består der ikke en pligt for teleselskaberne til at logge signaleringsdata. Datatypen registre-
res af nogle teleudbydere med henblik på at fejlrette og optimere teleudbyderens ydelser
og kan derfor i et vist omfang rekvireres af politiet i medfør af reglerne om edition.
2.3.2. Oplysninger om særlige tjenester
Der ses ikke i logningsreglerne at være en pligt for teleudbyderen til at logge oplysninger
om brugernes aktivering og deaktivering af forskellige særlige tjenester såsom viderestil-
ling, ”banke-på”, blokering af nummer mv.
I det omfang brugerne har mulighed for at be-
nytte sig af sådanne tjenester, og teleudbyderen samtidig registrerer oplysninger om brugen
heraf, vil disse oplysninger kunne indgå i de teledata, der leveres til politiet.
I forbindelse med bestilling af teledata i form af teleoplysninger og udvidede teleoplysnin-
ger har en teleudbyder siden 2010 leveret oplysninger om aktivering og deaktivering af
forskellige tjenester til telecentret. Datatypen er benævnt ”anden aktivitet” i de konverte-
rede datasæt, som telecentret leverer til politikredsene mv., jf. afsnit 6.2.1.2.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
3. Fremgangsmåden i forbindelse med indhentning af teledata
3.1. Indhentning af kendelse
De forskellige straffeprocessuelle indgreb giver som nævnt under afsnit 2.1 politiet mulig-
hed for efter rettens kendelse at modtage oplysninger fra teleselskaberne om, eksempelvis
hvilke forbindelser et telefonnummer eller en specifik mobiltelefon har haft i en given pe-
riode.
Side 11
I forbindelse med indhentning af kendelser skal politiet indledningsvist vurdere, om rets-
plejelovens betingelser er opfyldt.
Politiet skal derfor bl.a. vurdere, om der er bestemte grunde til at antage, at der er givet
meddelelser til eller fra en mistænkt via de ønskede teleoplysninger (mistankekravet). Altså
om der er en konkret sammenhæng mellem den mistænkte og kommunikationen. Derud-
over skal politiet vurdere, om indhentning af teleoplysningerne er af afgørende betydning
for efterforskningen (indikationskravet), og om den efterforskede lovovertrædelses straffe-
ramme er tilstrækkelig høj (kriminalitetskravet). Endelig må der ikke være misforhold mel-
lem på den ene side indgrebets formål og sagens betydning og på den anden side den kræn-
kelse og ulempe, som indgrebet forvolder hos den eller de personer, det rammer (proporti-
onalitetsprincippet). Indhentning af kendelse om udvidede teleoplysninger kræver endvi-
dere, at mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller kan medføre fare for
menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
Hvis politiet vurderer, at retsplejelovens betingelser er opfyldt, udfærdiger politiet en ef-
terforskningsrapport, der nærmere redegør for sagen, og for at betingelserne for indhent-
ning af den ønskede kendelse er opfyldt. Politiet afleverer herefter sagen til anklagemyn-
digheden, der foretager en selvstændig vurdering af, om betingelserne for indhentning af
kendelsen er opfyldt. Hvis anklagemyndigheden ikke finder, at betingelserne for indhent-
ning af kendelsen er opfyldt, tilbageleveres sagen til politiet med anmodning om uddybning
af materialet, hvis dette er muligt.
Hvis anklagemyndigheden er enig i, at betingelserne for indhentning af den pågældende
kendelse er opfyldt, fremsættes anmodningen om kendelse for en dommer, der herefter
afsiger en kendelse.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Politiets og anklagemyndighedens vurderinger foretages under iagttagelse af objektivitets-
princippet, hvorefter det ikke blot skal påses, at strafskyldige drages til ansvar, men også
at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.
Side 12
3.2. Bestilling af teledata
Efter kendelsens afsigelse indhenter politikredsen den relevante teledata via telecentret, der
frem til maj 2014 organisatorisk var en del af Rigspolitiets Koncern IT (KIT). Herefter blev
telecentret organisatorisk placeret i Nationalt Cyber Crime Center (NC3) i Politiområdet i
Rigspolitiet
–
senest som en del af afdelingen
’Tele og aflytning’. Denne afdeling blev den
24. juni 2019 flyttet fra NC3 til Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) i Politiområdet.
Både NC3 og NKC er en del af National Efterforskningsafdeling (NEA) i Politiområdet i
Rigspolitiet.
Teleoplysninger bestilles af politikredsene, efterforskningsfællesskaberne mv. (efterføl-
gende benævnt rekvirenten) hos telecentret i henhold til reglerne beskrevet i kapitel 2.
I praksis er det sagsbehandleren i politikredsen mv., der håndterer bestillingen.
Bestillingen indeholder bl.a. angivelse af, hvilke selskaber teledata skal indhentes hos,
og hvilken periode bestillingen vedrører. Telecentret formidler herefter bestillingen til de
relevante teleudbydere med anmodning om levering af teledata.
3.3. Telecentrets konvertering af rådata
Når en teleudbyder har modtaget bestillingen fra Rigspolitiet, indhenter teleudbyderen de
bestilte teledata i sit netværk og leverer herefter teleoplysningerne som rådata til telecen-
tret.
Rådata leveres af teleudbyderen i form af et eller flere regneark. Hvert regneark indeholder
et antal rækker, hvor hver række repræsenterer en aktivitet i form af en bestemt datatype.
Én aktivitet i rådata er udtryk for én aktivitet på en telefon eller en telemast, dvs. ét opkald,
én sms mv.
Når telecentret efterfølgende leverer teledata videre til rekvirenten, består telecentrets le-
verance af en vejledning og to datasæt; et datasæt med rådata og et datasæt med konverte-
rede teledata. Telecentret foretager ikke ændringer i de rådata, som telecentret har modtaget
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
fra teleudbyderne og leverer til rekvirenten. Rådata leveres således til rekvirenten på den
måde, som det modtages fra teleudbyderne. Det betyder bl.a., at de enkelte datatyper i
rådata ikke i alle tilfælde er benævnt på samme måde, jf. nærmere om datatyper i afsnit 2.2
og 2.3. Telecentret leverer derfor også et sæt behandlede (konverterede) data til rekviren-
ten.
Side 13
Konverteringen indebærer en ensretning af beskrivelsen af de datatyper, der er indeholdt i
rådatasættet, således at hver enkelt datatype bliver benævnt på samme måde, uafhængigt af
hvilken teleudbyder data kommer fra. Herudover ensrettes de kolonner og overskrifter, som
er anvendt i rådatasættet, samt de koordinatsystemer og formater for landekoder, som tele-
udbyderne anvender. Formålet med telecentrets konvertering af teledata er at sikre, at op-
lysningerne fremstår ensartede og genkendelige under efterforskningen og i forbindelse
med en eventuel efterfølgende fremlæggelse af oplysningerne i retten.
De konverterede teledata leveres i et eller flere regneark, og datasættet skal bestå af det
samme antal rækker som i rådatasættet for at være komplet. Det gælder dog ikke,
hvis rådata f.eks. indeholder flere rækker med de samme oplysninger (dubletter), blanke
rækker eller flere ens linjer med overskrift. I sådanne tilfælde er konverteringsprogrammet
kodet til at filtrere disse overflødige rækker fra ved konverteringen, hvorved der opstår en
divergens mellem antallet af rækker i rådata og konverterede data, uden at der derved
mangler teledata i det konverterede datasæt.
Inden konverteringen af rådata bliver påbegyndt i telecentret, bliver rådatafilen kopieret,
hvorefter den originale rådatafil bliver gemt i telecentrets system. Filens stamoplysninger
så som dele af filnavnet og antallet af rækker med data registreres automatisk i systemet.
Kopien af rådatafilen opdeles i datatyper, og konverteringen sættes i gang.
Når konverteringen er afsluttet, dannes en fil, som indeholder 1) de konverterede teledata,
2) en kopi af rådata og 3) en vejledning om den praktiske håndtering af teledata (vejlednin-
gen er endvidere beskrevet i afsnit 6.4), som telecentret fremsender pr. e-mail til rekviren-
ten. Herudover kan rekvirenten selv downloade teleoplysninger fra telecentrets system. Te-
ledata, der hentes derfra, er identiske med de teledata, der leveres til rekvirenten. Endvidere
kan rekvirenten tilgå de konverterede teledata i et særligt analyseværktøj, jf. nærmere
herom i afsnit 6.2.1.3.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
3.4. Konverteringssystemets etablering
Der er ikke fastsat regler om, at teleudbyderne skal levere teledata til Rigspolitiet i standar-
diserede formater. Rigspolitiet konverterer derfor teleudbydernes rådata til et standardiseret
format med henblik på levering til rekvirenterne.
Side 14
Rigspolitiet indkøbte omkring 2007 et system til at konvertere historiske teleoplysninger,
herunder en særlig konverteringsplatform. Systemet blev sat i drift i Rigspolitiet i starten
af november 2010, og telecentret har siden leveret konverterede teleoplysninger til politi-
kredsene mv. Fra dette tidspunkt og frem til efteråret 2016 blev systemet suppleret af et
egenudviklet system, der i denne periode har understøttet dele af den samlede proces ved-
rørende konvertering af teleoplysninger.
Konverteringsplatformen blev i efteråret 2016 erstattet af et egenudviklet konverterings-
program, som er en videreudvikling af det støttesystem, der har været anvendt siden no-
vember 2010. Denne løsning blev valgt af Rigspolitiet på grund af manglende fleksibilitet
i den oprindelige konverteringsplatform.
3.5. Sletning af teledata i telecentret
Der er i retsplejelovens § 791 fastsat regler om sletning af materiale, som er tilvejebragt
ved indgreb i meddelelseshemmeligheden. Teledata indhentet efter retsplejelovens § 780,
stk. 1, nr. 3 og 4, er omfattet af disse regler. Efter retsplejelovens § 791, stk. 1, skal mate-
rialet tilintetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen, eller hvis påtale senere opgives.
Retten kan dog efter § 791, stk. 2, bestemme, at tilintetgørelse kan undlades eller udsættes.
Efter § 791, stk. 4, skal politiet i øvrigt tilintetgøre materiale, som tilvejebringes ved ind-
greb i meddelelseshemmeligheden, og som viser sig ikke at have efterforskningsmæssig
betydning.
Ved instruks af 12. juli 2017 har Rigsadvokaturen præciseret, at det er den enkelte politi-
kreds, der skal sørge for, at materialet slettes i overensstemmelse med gældende ret. Ifølge
instruksen skal sletningen ske ved, at politikredsen indsender en sletterekvisition til tele-
centret, samtidig med at politikredsen sørger for, at eventuelle kopier af materialet, der
opbevares lokalt i kredsen, også slettes.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Særligt for telecentret bemærkes det, at teledata lagres i telecentret efter afslutning af data-
behandlingen. De rådata, der opbevares, skal slettes, hvis rekvirenten anmoder herom. For
så vidt angår konverterede teledata er telecentret
–
når en databehandling er afsluttet
–
i
besiddelse af to eksemplarer af de konverterede teledata. Af kapacitetsmæssige årsager har
telecentret fastsat en forretningsproces, hvorefter disse teledata burde slettes automatisk,
medmindre rekvirenten, der har anmodet om oplysninger, før udløbet af denne frist har
meddelt telecentret, at sletningen skal udsættes. Sletningen af det ene eksemplar af de kon-
verterede datasæt skal ske efter et år, og det andet eksemplar skal slettes efter yderligere et
år. Telecentret har imidlertid i midten af september 2019 i forbindelse med teledatasagen
konstateret, at sletningen af konverterede teledata efter to år ikke er sket i fuldt omfang, og
at der tilsyneladende fortsat opbevares ca. 75 pct. af disse datasæt i telecentret. Den auto-
matiske sletning af eksemplarer af konverterede teledata efter et år ses at være sket.
Side 15
4. Anvendelse af teledata
Teledata i form af teleoplysninger, udvidede teleoplysninger og historiske masteoplysnin-
ger kan grundlæggende anvendes på to forskellige måder; dels under efterforskningen,
hvilket beskrives under afsnit 4.1, dels under straffesagsbehandlingen, som beskrives under
afsnit 4.2.
Som det fremgår ovenfor under afsnit 2.2.1, indeholder teledata oplysninger
om
telekom-
munikation eller lignende i modsætning til oplysninger om
indholdet
af telekommunika-
tion. Med andre ord viser oplysningerne,
at
der er kommunikeret, men ikke
hvad
der er
kommunikeret om.
4.1. Anvendelse af teledata under efterforskningen
Politiet anvender historiske teledata i efterforskningen af alvorlig kriminalitet, jf. nærmere
om kriminalitetskravene i afsnit 2.1, og formålet med anvendelsen afhænger af de efter-
forskningsmæssige behov og udfordringer, som kendetegner den konkrete sag. Der er dog
grundlæggende tale om et efterforskningsskridt, som anvendes til at målrette og fokusere
efterforskningen, idet teledata giver politiet indikationer om relevante personers kontakt-
flader, relationer og færden og dermed kan medvirke til at be- eller afkræfte hypoteser om
en forbrydelses mulige omstændigheder.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Politiets brug af teledata er således blot ét ud af en ofte lang række efterforskningsskridt,
som iværksættes i sager om alvorlig kriminalitet, herunder oplysninger indhentet fra tv-
overvågning, ransagninger, aflytninger, vidneforklaringer, kriminaltekniske undersøgelser
og efterretninger fra relevante kriminelle miljøer. Selvom teledata i det følgende flere ste-
der er beskrevet løsrevet fra andre efterforskningsmidler, kan dette derfor ikke tages som
udtryk for, at teledata kan stå alene i politiets efterforskning.
Side 16
4.1.1. Analytisk anvendelse
Politiet anvender teledata på forskellige stadier af en efterforskning. I den indledende fase
af en efterforskning kan det navnlig være aktuelt at analysere oplysninger om relevante
personers kommunikation og på den baggrund danne et overblik over personernes kommu-
nikationsmønstre. Herved er det muligt at målrette den efterfølgende efterforskningsmæs-
sige indsats, herunder udelukke personer fra efterforskningen, hvis de vurderes ikke at have
relevans for sagen.
Som eksempel på politiets behov for i sager om alvorlig kriminalitet at kunne adskille mu-
lige gerningspersoner fra sagens øvrige personer kan der peges på efterforskningen
af drabssager. Erfaringsmæssigt har gerningsmanden til et drab ofte en nær relation til af-
døde, og derfor vil politiets efterforskning som udgangspunkt indledningsvist have fokus
på afdødes familie og/eller vennekreds. Henset til sagens alvor, herunder at flere personer
uafhængigt af hinanden kan være under mistanke for at stå bag drabet, er det centralt, at
politiet har redskaber, der kan bistå med at fastlægge, hvilke efterforskningsretninger
der skal forfølges yderligere, og hvilke der kan afvises. Samtidig er det vigtigt af hensyn
til de efterladte, at der ikke opstår unødig tvivl om et familiemedlems eller en vens invol-
vering i drabet ved, at politiet hurtigst muligt afklarer eventuel mistanke mod afdødes nære
relationer.
Teledata kan være med til bl.a. at målrette politiets indsamling af andre beviser på et tidligt
stadie af efterforskningen, herunder videoovervågning, f.eks. for hurtigt at finde og identi-
ficere en ellers ukendt gerningsmand. I tilfælde hvor den formodede gerningsmand er kendt
af politiet, men forsvundet, kan teledata også bidrage til at opspore den mistænkte. En ana-
lyse af indhentede teledata kan også resultere i nye efterforskningsveje eller kaste lys over
andre forhold, der gør det nødvendigt at indhente yderligere teledata.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Ved efterforskning i lukkede, kriminelle miljøer, f.eks. i sager vedrørende organiseret nar-
kotika- eller bandekriminalitet, kan teledata bidrage til, at mistænkte kan kædes sammen,
og at kriminelle netværk optrevles. På tilsvarende vis anvendes teledata til at afkræfte, om
mistænkte har relationer til kriminelle netværk eller grupperinger.
Side 17
4.1.2. Understøttelse af øvrige efterforskningsskridt
Teledata kan anvendes til at understøtte de øvrige efterforskningskridt, politiet iværksætter.
Det gælder eksempelvis i forhold til de afhøringer, som politiet foretager. Teledata kan
således danne grundlag for at afhøre en mistænkt om dennes færden, ligesom teledata kan
styrke eller svække troværdigheden af den mistænktes forklaring, herunder særligt om re-
lationer og kontaktflader. Oplysningerne vil således navnlig kunne anvendes til enten at
styrke eller svække en mistanke over for den pågældende. Oplysningerne kan på samme
måde bidrage til at underbygge vidners og forurettedes forklaringer.
I kombination med andre relevante efterforskningsskridt og værktøjer, som eksempelvis
ANPG-systemet, kan teledata navnlig være med til at belyse mistænktes bevægelsesmøn-
stre, bl.a. i de tilfælde, hvor en mistænkt ikke ønsker at udtale sig til politiet.
Teledata kan på den måde
–
sammenholdt med et eller flere andre beviser
–
indikere, at en
mistænkt har været i nærheden af et gerningssted. Omvendt kan oplysningerne også være
med til at understøtte, at en mistænkt ikke har været på et gerningssted, og dermed
–
i hvert
fald umiddelbart
–
indikere, at den pågældende ikke har relevans for efterforskningen.
Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis teledata forbinder den mistænktes telefon med
en anden lokalitet end gerningsstedet på gerningstidspunktet.
Omvendt kan politiet ikke alene på baggrund af fravær af teledata, der forbinder en telefon
til en bestemt lokalitet, udelukke, at en person kan have været på den pågældende lokalitet.
Fraværet af teledata kan således skyldes, at der ikke har været aktivitet på telefonen, her-
under at personen har holdt den slukket, eller at personen ikke har medbragt sin mobiltele-
fon.
Teledata i form af kaldsdata, herunder længden af foretagne opkald, og masteoplysninger
kan også bidrage til at klarlægge forurettedes bevægelsesmønstre. En sådan afdækning kan
bl.a. være relevant i forhold til at tids- og stedfæste en forbrydelse, afdække forurettedes
færden mv.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 18
4.1.3. Udvidede teleoplysninger
Udover at angå kommunikation i forhold til en bestemt telefon mv. kan teledata også angå
et nærmere angivet område (udvidet teleoplysning
eller ’mastesug’).
Indhentelse af udvi-
dede teleoplysninger anvendes til at identificere telefonnumre af interesse for politiets ef-
terforskning, hvorefter efterforskningen kan målrettes indsamling af andre bevismidler,
herunder historiske teleoplysninger.
Et af områderne for anvendelse af udvidede teleoplysninger er sager, hvor et antal ukendte
personer, der mistænkes for at have begået en alvorlig forbrydelse, vurderes at have kom-
munikeret med hinanden umiddelbart før og efter den pågældende forbrydelse, muligvis
via mobiltelefoner, og hvor den eneste efterforskningsmulighed er at få oplysninger fra den
nærmeste sendemast i forhold til gerningsstedet og dermed se, hvilke telefoner der har
kommunikeret via masten. Udvidede teleoplysninger kan have stor betydning i forbindelse
med efterforskning af grov kriminalitet som f.eks. terror, drab, røveri mv. og i forbindelse
med målrettede eftersøgninger i denne sammenhæng.
4.2. Anvendelse af teledata under straffesagsbehandlingen
4.2.1. Grundlæggende principper af betydning for anklagemyndighedens anvendelse
af teledata
Det følger af retsplejelovens § 96, stk. 1, at det er de offentlige anklageres opgave sammen
med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i retsplejeloven. Anklagemyndigheden
skal herved påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige
ikke finder sted, jf. § 96, stk. 2. Denne regel er udtryk for et objektivitetsprincip, der er et
grundlæggende princip i strafferetsplejen, og som anses for en af de vigtigste retssikker-
hedsgarantier.
Objektivitetsprincippet indebærer, at anklagemyndigheden og politiet ved efterforskningen
af en sag både er forpligtet til at tage alt i betragtning, som kan tale for, at en mistænkt har
begået en forbrydelse, men også har pligt til at tage enhver omstændighed, der tyder på en
mistænkts uskyld, i betragtning.
Herudover gælder der i straffeprocessen et almindeligt princip om, at enhver rimelig tvivl
skal komme den anklagede til gode (”in dubio pro reo”).
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 19
Objektivitetsprincippet og princippet om, at enhver rimelig tvivl skal komme den ankla-
gede til gode, gælder bl.a., når anklagemyndigheden skal tage stilling til spørgsmålet om
tiltale, og indebærer, at anklagemyndigheden er forpligtet til at tage enhver omstændighed,
der tyder på en mistænkts uskyld, i betragtning, samt ikke at rejse tiltale, medmindre an-
klagemyndigheden skønner, at tiltalerejsning vil føre til domfældelse.
Under hovedforhandlingen af en straffesag indebærer objektivitetsprincippet bl.a., at an-
klageren skal fremlægge beviserne på en saglig og objektiv måde og sikre, at også oplys-
ninger, der kan tale imod tiltaltes skyld, kommer frem.
Et andet vigtigt princip i straffeprocessen er princippet om den fri bevisbedømmelse, jf.
retsplejelovens § 880, 2. pkt., som spiller en central rolle ved behandlingen af straffesager.
Det skal ses i lyset af, at domstolene i straffesager i dag ofte præsenteres for en række
oplysninger, indicier og beviser, jf. herom bl.a. Ulla Staal i TfK 2018 s. 1. Ud over vidne-
forklaringer vil der ofte være en række andre beviser, f.eks. dna-spor, telefonaflytninger,
sms-korrespondance, masteoplysninger, kriminaltekniske undersøgelser, retskemiske un-
dersøgelser, erklæringer fra Retslægerådet mv.
Da bevisbedømmelsen er fri, skal retten ved afgørelsen af, om det er bevist, at tiltalte er
skyldig, forholde sig til alt, der er kommet frem under bevisførelsen. Det er således op til
retten at forholde sig til betydningen af de enkelte beviser ved afgørelsen af, om det er
bevist, at tiltalte er skyldig, eller om der er begrundet tvivl.
4.2.2. Fremgangsmåden ved anklagemyndighedens anvendelse af teledata
Når politiets efterforskning er afsluttet, afleveres sagen til anklagemyndigheden. Anklage-
myndigheden gennemgår herefter sagens beviser og vurderer, om der skal rejses tiltale i
sagen. Hvis der rejses tiltale i sagen, fremlægger anklagemyndigheden sagens beviser for
retten under en hovedforhandling.
Rigsadvokaturen har udarbejdet både en intern og ekstern vejledning til anklagemyndighe-
den om forberedelse og præsentation af teleoplysninger i retten. Vejledningerne er udar-
bejdet med henblik på at forbedre kvaliteten og skabe mere ensartethed i behandlingen og
præsentationen af teledata i retten.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Til vejledningerne er endvidere knyttet en række bilag, der bl.a. beskriver de tekniske for-
hold omkring masteoplysninger, herunder bl.a. at fysiske forhold som høje bygninger mv.
eller overbelastning af en sendemast
kan medføre, at en mobiltelefon ’finder’ til anden
’ledig’ mast i området (mastespring).
Den interne vejledning anvendes bl.a. i forbindelse med undervisningen på Rigsadvokatu-
rens
kurser ”Teleoplysninger i retten”. Kurset, der udbydes årligt, er rettet
mod anklagere
og har til formål at give deltagerne en dybere forståelse af teknikken bag tilvejebringelse
af teledata og forståelse af de informationer, som kan fås via teledata. Endvidere giver kur-
set indblik i konkrete redskaber og præsentationsmåder i forbindelse med fremlæggelse af
teleoplysninger i retten.
4.2.2.1. Vurdering af teledata ved tiltalerejsning
I forbindelse med afgørelsen af tiltalespørgsmålet vil anklageren, som omtalt ovenfor, gen-
nemgå sagens beviser og vurdere, om bevisbyrden kan løftes, så det udover enhver rimelig
tvivl kan bevises, at den sigtede er skyldig i den rejste sigtelse.
Side 20
Som led i vurderingen af tiltalespørgsmålet vil anklagemyndigheden bl.a. tage stilling til
den bevismæssige værdi af teledata indhentet under efterforskningen. Det vil ske på bag-
grund af sagens samlede materiale, herunder f.eks. oversigter, pivottabeller, analyserappor-
ter og efterforskningsrapporter mv. Teledata vil som omtalt altid indgå som ét blandt flere
beviser i en sag, og den bevismæssige betydning af teledata vil derfor bero på en konkret
vurdering af dels det enkelte teledatabevis, dels sagens samlede omstændigheder i øvrigt.
Anklageren vil i medfør af objektivitetsprincippet i den forbindelse skulle tage enhver om-
stændighed, der tyder på en mistænkts uskyld, i betragtning.
Finder anklageren, at den foreliggende teledata er ufuldstændig i forhold til sagens bevis-
temaer, eller hvis der opstår spørgsmål af teknisk karakter, vil anklageren anmode politiet
om at belyse de rejste spørgsmål gennem yderligere efterforskning eller analyse.
4.2.2.2. Anvendelse af teledata under hovedforhandling
I tilfælde, hvor teledata skal anvendes som bevis under straffesagens hovedforhandling, vil
anklageren i forbindelse med forberedelsen af hovedforhandlingen skulle overveje, på hvil-
ken måde præsentationen af teledata i sagen skal foregå.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Ofte vil det i retten være tilstrækkeligt i papirform at fremlægge de analyser og andet ma-
teriale, der er udfærdiget på baggrund af teledata i sagen. I lidt større sager kan det være
relevant at overveje at visualisere analyser og kort, f.eks. på storskærm for retten, sådan at
dokumentationen af teledata bliver så effektiv og ressourcebesparende som muligt. I meget
store sager vil teknisk support i forbindelse med præsentation af teledata typisk være nød-
vendig.
Side 21
Navnlig i større sager, hvor teledata spiller en central rolle, kan det være nødvendigt for
anklageren at indkalde vidner i form af teknikere eller efterforskere vedrørende bearbejd-
ningen af teledata i sagen. I andre sager kan der være behov for, at anklagemyndigheden
forud for sagens hovedforhandling indhenter sagkyndige udtalelser om komplicerede tek-
niske forhold vedrørende tele- og masteoplysninger f.eks. fra en teleteknikker fra et tele-
selskab.
Under hovedforhandlingen vil anklageren foretage dokumentation af relevant teledata og
ofte også inddrage teledata i afhøringen af tiltalte og vidner. Det gælder både teledata, der
taler for og imod tiltaltes skyld, jf. objektivitetsprincippet.
I det omfang, der er indkaldt vidner, f.eks. teleteknikere eller efterforskere, som skal afgive
forklaring om tekniske begreber, forståelsen af teledata og analysen af teledata i sagen mv.,
vil der ske afhøring af vidnerne.
Det følger af det almindelige kontradiktionsprincip, at forsvareren under hovedforhandlin-
gen
–
på lige fod med anklageren
–
vil kunne foretage dokumentation af teledata og stille
spørgsmål til vidner mv. Retten vil endvidere være berettiget og forpligtet til at stille
spørgsmål til vidner, som afhøres, når som helst der i sandhedens interesse er grund til
dette.
I det omfang anklageren eller forsvareren under hovedforhandlingen finder, at der er behov
for at få teledata yderligere belyst, vil såvel anklageren som forsvareren kunne anmode om
supplerende bevisførelse, f.eks. indkaldelse af yderligere vidner. Retten vil også selv kunne
beslutte, at yderligere beviser skal føres, hvis retten anser det for nødvendigt for sagens
fuldstændige oplysning.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
4.2.2.3. Tidligere kendte fejl, fejlkilder og usikkerheder i teledata
Det er ikke ukendt, at der kan optræde fejl, fejlkilder eller usikkerheder i teledata, som
anvendes under straffesager. Aktørerne i straffeprocessen har således
–
også før den kon-
krete sag opstod
–
været opmærksomme på forskellige forhold, som kan have betydning
for forståelsen og validiteten af teledata som bevis.
Side 22
Som omtalt i Justitsministeriets besvarelse af 20. oktober 2015 af spørgsmål nr. 182 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg har det bl.a. været kendt, at Rigspolitiet tidligere i nogle
tilfælde har konstateret, at teleudbydernes mastelister ikke har været korrekte og løbende
ajourført, at der har været fejl i teleudbydernes historiske fortegnelser over masteplacerin-
ger, og at der ikke er sket en retvisende registrering af de transmissionsceller, som en mo-
biltelefon har anvendt i forbindelse med datatrafik. Rigspolitiet har senest den 13. og 16.
september 2019 modtaget henvendelser fra to teleudbydere, der bl.a. via mastedatabasen.dk
er blevet opmærksomme på, at deres mastelister til politiet i nogle tilfælde er påført forkerte
adresser.
Som det også fremgår af besvarelsen af 20. oktober 2015 af spørgsmål nr. 182 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg, har der tidligere været konkrete tilfælde, hvor der har indgået
unøjagtige masteoplysninger. Eksempelvis opdagende man i en konkret sag fejl i forbin-
delse med udarbejdelsen af et mastekort, idet mastepositionerne i de modtagne teleoplys-
ninger fra teleudbyderen var så springende inden for meget korte tidsintervaller, at det ikke
ville have været fysisk muligt at flytte sig så hurtigt med telefonen mellem masterne.
Som anført i samme besvarelse har det også været kendt, at der kan være forskellige fysiske
forhold, som gør, at en mobiltelefon f.eks. springer til en anden mast, jf. også Rigsadvoka-
turens eksterne vejledning om præsentation af teleoplysninger omtalt i afsnit 4.2.2.
For så vidt angår de fejl, fejlkilder og usikkerheder mv. i teledata, som er fremkommet
under teledatasagen, henvises til kapitel 6.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
5. Det tidsmæssige forløb i sagen
Telecentret har løbende håndteret henvendelser om mulige fejl, unøjagtigheder, fejlkilder
mv. i teledata, som rekvirenterne har modtaget fra telecentret. Henvendelserne har hoved-
sageligt været håndteret ved fornyet behandling af de pågældende teledata i telecentret og
blev af telecentret primært opfattet som brugerfejl og periodiske tekniske udfordringer frem
for systematiske fejl vedrørende teledata. Telecentret modtog således eksempelvis i både
februar, maj, august og september 2018 henvendelser fra rekvirenter, der konstaterede
manglende historiske teleoplysninger i konverterede datasæt, hvilket blev håndteret i de
konkrete tilfælde, men uden at det gav anledning til en mere systematisk gennemgang af
data. I de tilfælde, hvor fejlindmeldingerne har omhandlet mangelfulde oplysninger i
rådata, har telecentret oftest håndteret det ved at kommunikere med den relevante teleud-
byder om de konkrete manglende oplysninger og dermed heller ikke behandlet det som
mulige systematiske fejl. Henvendelserne er efter det oplyste blevet håndteret af medarbej-
dere i telecentret med vekslende inddragelse af de daværende chefer for telecentret.
Side 23
Der er imidlertid også eksempler på, at problemstillinger vedrørende teledata er blevet
håndteret på højere ledelsesniveau. Således blev der eksempelvis i 2012 afholdt møde mel-
lem bl.a. den daværende politidirektør for Politiområdet og et teleselskab vedrørende ure-
gelmæssigheder og mangler vedrørende telemasters placering, som der efterfølgende blev
rettet op på fra teleselskabets side.
I det følgende redegøres for hændelsesforløbet startende i november 2018, hvor telecentret
efter det oplyste for første gang handlede på en mistanke om, at der kunne være en generel
konverteringsfejl i det it-program, der blev anvendt til at konvertere rådata fra teleudby-
derne, og frem til den 18. august 2019, hvor justitsministeren bad rigspolitichefen og rigs-
advokaten redegøre for alle relevante forhold vedrørende teledatasagen.
5.1. Fra november 2018 til februar 2019
På baggrund af en konkret verserende efterforskning i en politikreds fik telecentret i no-
vember 2018 mistanke om, at der kunne være en generel konverteringsfejl i det it-program
i telecentret, som konverterede rådata og videreformidlede disse data til den relevante re-
kvirent. Der var i den konkrete sag konstateret umiddelbart uforklarlige uoverensstemmel-
ser mellem rådata og konverterede data, således at dele af rådata ikke indgik i den konver-
terede data, som blev formidlet fra telecentret til politikredsen. Den daværende chef for
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
NEA og chefen for NC3 blev medio november 2018 orienteret om de manglende teleop-
lysninger i den konkrete sag.
Side 24
På baggrund af henvendelsen til telecentret om uoverensstemmelser mellem rådata og kon-
verterede data i den konkrete efterforskning foretog telecentret i november 2018 en stik-
prøve med henblik på afklaring af, om der umiddelbart var tegn på en generel fejl. Stikprø-
vekontrollen omfattede 60 tilfældigt udvalgte sager
–
30 fra 2017 og 30 fra 2018. Kontrol-
len
–
som ikke er dokumenteret og dermed ikke mulig at genskabe
–
viste angiveligt, at
langt hovedparten af de kontrollerede sager var korrekt konverteret, mens der i få tilfælde
bestod en forskel mellem rådata og konverterede data med op til fire linjers forskel i de
respektive regneark.
Telecentret vurderede på baggrund af stikprøvekontrollen, at de forskelle, som stikprøven
viste, ikke tydede på en generel systemfejl, samt at konverteringsfejlen i den konkrete sag
skyldtes de store datafiler, der var indhentet til den pågældende sag, og som havde et meget
stort omfang.
Telecentret indsatte den 28. november 2018 et nyt afsnit i den vejledning, som blev leveret
til rekvirenten sammen med filerne med rådata og konverterede data, jf. afsnit 3.3 og 6.4. I
det nye afsnit blev det anført, at rekvirenten inden brugen af konverterede data altid skulle
sikre sig, at antallet af rækker med aktiviteter i de to datasæt var overensstemmende. Re-
kvirenterne blev dog ikke gjort særskilt opmærksom på ændringen i vejledningen.
Den daværende chef for NEA modtog efter anmodning den 14. januar 2019 en beskrivelse
af telecentrets håndtering af historiske teledata. Det fremgik bl.a. heraf, at der i forbindelse
med konverteringen af visse meget store filer kunne mangle oplysninger i de datasæt, som
rekvirenten modtog fra telecentret. Det fremgik også, at et fuldt datasæt efterfølgende blev
leveret til rekvirenten, og at Rigspolitiet i den forbindelse medsendte en vejledning om
anvendelse af teledata, hvoraf det bl.a. fremgik, at rekvirenten altid skulle kontrollere, om
der manglede data. Telecentrets beskrivelse af håndteringen af teledata gav ikke anledning
til, at der på dette tidspunkt blev iværksat yderligere undersøgelser, idet den daværende
chef for NEA afventede en uddybet gennemgang af teledata i den konkrete straffesag, som
i november 2018 var årsagen til, at telecentret foretog stikprøven.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Den 5. februar 2019 blev telecentret kontaktet af en rekvirent vedrørende samme problem-
stilling i en anden efterforskning, og på den baggrund iværksatte telecentret en systematisk
gennemgang af alle rekvisitioner i perioden fra januar 2017 til februar 2019 for at afdække,
om der kunne konstateres en generel fejl i konverterede data. Den daværende chef for NEA
blev den 20. februar 2019 orienteret om den nye henvendelse, og om at gennemgangen på
det foreløbige grundlag viste, at der formentlig var tale om en generel fejl i konverteringen
af rådata. Der forelå dog ingen endelige resultater af undersøgelsen på dette tidspunkt.
Side 25
Den daværende chef for NEA blev i slutningen af februar 2019 oplyst om, at den fulde
gennemgang af sagerne fra januar 2017 til februar 2019 havde identificeret flere sager, hvor
der var konstateret uoverensstemmelser mellem rådata og konverterede data. Den davæ-
rende chef for NEA og chefen for NC3 aftalte at påbegynde forberedelsen af en orientering
til politikredsene om problemstillingen indeholdende en anmodning til kredsene om at un-
dersøge de identificerede sager i hver enkel kreds med henblik på en konkret vurdering af
teledataenes betydning for efterforskningen.
Den 27. februar 2019 bragte den daværende chef for NEA sagen op på et møde i Politiom-
rådets øverste ledelse. På mødet oplyste den daværende chef for NEA, at der var konstateret
mangler i teledata i en større efterforskning, og at der var noget, som tydede på, at der også
kunne være mangler i andre sager. Det blev i den forbindelse aftalt, at der skulle udarbejdes
et notat om sagen.
5.2. Marts 2019
I starten af marts 2019 arbejdede telecentret videre med at identificere mulige årsager til,
at der i visse konverterede datasæt manglede teledata. Den 8. marts 2019 vurderede tele-
centret, at det angiveligt var en timer i it-systemet, der var årsag til konverteringsproblemet.
Timeren blev fjernet samme dag, og telecentret indførte kontrolprocedurer for at sikre, at
eventuelle mangelfulde konverterede data fremover ville blive konstateret, inden rekviren-
terne tog dem i anvendelse. I den e-mail, ved hvilken de konverterede teledata samt kopien
af rådata fremsendtes til rekvirenten, jf. afsnit 3.3, blev der samme dag indsat en standard-
tekst med henblik på at tydeliggøre vigtigheden af, at modtageren kontrollerede, at antallet
af aktiviteter i rådata svarede til antallet af aktiviteter i det bearbejdede data, før analyse og
behandling af teledata blev iværksat. Denne standardtekst svarede indholdsmæssigt til den
justerede vejledning af november 2018.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
På det foreliggende grundlag kunne telecentret dog ikke udelukke, at manglerne i de kon-
verterede datasæt kunne bero på andre forhold end timer-funktionen, ligesom det mulige
omfang af mangelfulde teledata fortsat var uafklaret, idet det bl.a. stadig var uvist, hvornår
problemet var opstået.
Side 26
Den 13. marts 2019 blev det drøftet mellem politidirektøren for Politiområdet (herefter
politidirektøren) og Rigspolitiets databeskyttelseschef, hvorvidt teledatasagen ville have
betydning for Justitsministeriets daværende overvejelser om en mulig revision af lognings-
reglerne. På den baggrund blev der den 13. marts 2019 afholdt et internt møde i Politiom-
rådet med deltagelse af bl.a. politidirektøren, chefen for NEA, chefen for National Efter-
forskningscenter (herefter NEC), chefen for NEA’s juridiske sekretariat og databeskyttel-
seschefen samt medarbejdere i telecentret. På mødet gennemgik telecentret problemet med
konverteringen af teledata. Telecentret kunne på mødet ikke konkludere, hvor længe kon-
verteringsfejlen kunne have stået på, men at det kunne have været flere år. Telecentret op-
lyste desuden, at den type teledata, der benævnes særlige tjenester, ikke i alle tilfælde ind-
gik i konverterede teledata, men at der på det foreliggende grundlag ikke var klarhed over,
om det kunne være en del af forklaringen på, at der i visse sager manglede konverterede
teleoplysninger, ligesom det var uklart, hvad der var årsag til, at særlige tjenester ikke ind-
gik i alle konverterede datasæt.
Politidirektøren har oplyst, at det på mødet
–
efter en faglig diskussion om de mulige kon-
sekvenser af manglende teledata, herunder om potentielle fejl i domstolsafgørelser
–
stod
klart, at der kunne blive tale om et stort oprydningsarbejde, og at det blev på baggrund af
mødet besluttet, at Rigsadvokaturen og Justitsministeriet skulle orienteres om sagen.
Politidirektøren har endvidere oplyst, at han samme dag drøftede sagen med Rigspolitiets
koncernstyringsdirektør (herefter koncernstyringsdirektøren), og at de i enighed konklude-
rede, at en orientering af rigspolitichefen kunne vente, til rigspolitichefen var hjemme fra
ferie. Koncernstyringsdirektøren har dog oplyst, at de ikke drøftede selve indholdet i sagen,
og at han ikke fik det indtryk, at sagen var så presserende, at den ikke kunne afvente, at
rigspolitichefen var tilbage fra ferie.
Politidirektøren har derudover oplyst, at han samme dag over for en afdelingschef i Justits-
ministeriet oplyste, at der i en stor efterforskning havde vist sig at mangle teledata, og at
årsagen skulle findes i Rigspolitiets konverteringssystem, samt at det efterfølgende havde
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
vist sig, at der også var konverteringsfejl i andre sager. Politidirektøren har i den forbindelse
oplyst, at han orienterede afdelingschefen om, at telecentret i februar 2019 konstaterede, at
der var tale om systematiske konverteringsfejl, der kunne have stået på i årevis, og at årsa-
gen til konverteringsfejlen ifølge telecentret skulle være rettet den 8. marts 2019, så kon-
verterede datasæt efter denne dato ville være fuldstændige. Politidirektøren har endvidere
oplyst, at de i samtalen herefter drøftede spørgsmålet om, at manglende teledata potentielt
kunne have betydet, at skyldige var gået fri, men også potentielt kunne have ført til forkerte
afgørelser ved domstolene, og at der derfor kunne blive tale om et meget stort oprydnings-
arbejde. Politidirektøren har afslutningsvis oplyst, at det blev aftalt med afdelingschefen i
Justitsministeriet, at Rigspolitiet skulle udarbejde et notat om sagen, og at sagen skulle
drøftes på et møde. Mødet blev efterfølgende kalendersat til den 27. marts 2019.
Side 27
Af et tidligere udkast til redegørelse om tidsforløbet, som politidirektøren den 5. august
2019 sendte til rigspolitichefen og koncernstyringsdirektøren, fremgik det, at det den 13.
marts 2019 blev tilkendegivet over for både Rigsadvokaturen og Justitsministeriet, at Rigs-
politiet endnu ikke havde et overblik over sagens nærmere omstændigheder, herunder fej-
lens karakter, hvor længe fejlen havde eksisteret, det mulige antal berørte straffesager, og
at Rigspolitiet derfor ville skulle bruge tid på at få sagen tilstrækkeligt oplyst med henblik
på stillingtagen til det videre forløb, og hvilke tiltag der burde iværksættes. Endelig fremgik
det af udkastet, at det over for Justitsministeriet blev betonet, at der alene var tale om en
foreløbig orientering, og at Rigspolitiet ville vende tilbage over for ministeriet, når det blev
muligt at redegøre mere udførligt for sagens indhold og omfang, hvilket Justitsministeriet
tog til efterretning.
Samme dag
–
den 13. marts 2019
–
orienterede chefen for NEA telefonisk en vicestatsad-
vokat i Kvalitetsafdelingen hos Rigsadvokaturen (herefter vicestatsadvokaten) om sagen.
Det blev oplyst, at Rigspolitiet i november 2018 var blevet opmærksom på fejl i forbindelse
med konverteringen af teledata i en større efterforskning. Rigspolitiet havde i slutningen af
februar 2019 konstateret mulige fejl i andre sager. Fejlene vedrørte
–
som sagen var oplyst
– situationer, hvor der var indhentet meget store mængder teledata gennem såkaldte ”ma-
stesug”. Der var herefter enighed om, at problemstillingen som udgangspunkt vedrørte uop-
klarede sager
–
og ikke urigtige domfældelser
–
da oplysninger indhentet gennem mastesug
almindeligvis ikke anvendes som bevis i retten, men derimod som grundlag for indhentning
af andre teleoplysninger under efterforskningen. Det blev videre oplyst, at Rigspolitiets
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
vurdering var, at fejlen formentligt skyldtes en fejl i timeropsætningen i konverteringssy-
stemet, som havde medført, at konverteringen af data var ”stoppet” efter én time, og at dele
af rådata derfor ikke var kommet med, men at fejlen var rettet, og at Rigspolitiet nu var i
færd med at kigge bagudrettet på sager. Chefen for NEA oplyste endvidere, at problemstil-
lingen var blevet yderligere aktualiseret som følge af Justitsministeriets overvejelser om
revision af logningsreglerne. Justitsministeriet var derfor nu orienteret om sagen og havde
anmodet Rigspolitiet om at beskrive problemet nærmere. Chefen for NEA gav afslutnings-
vist udtryk for, at der var tale om en foreløbig orientering, og at Rigsadvokaturen ville blive
indkaldt til et møde i Justitsministeriet med henblik på en uddybende orientering.
Side 28
Rigsadvokaturen har supplerende oplyst, at chefen for NEA på forespørgsel oplyste, at det
på daværende tidspunkt var meget vanskeligt at vurdere, hvor mange sager der kunne være
berørt af fejlen, men et muligt gæt kunne være i omegnen af 100 sager.
I de efterfølgende dage arbejdede telecentret videre med at fastlægge problemets mulige
årsag og omfang, ligesom Rigspolitiet arbejdede på et foreløbigt udkast til teknisk notat om
sagen. En første og foreløbig version af notatet dateret den 17. marts 2019 blev drøftet i
Politiområdet den 19. marts 2019, hvor bl.a. politidirektøren, chefen for NEA og en række
centerchefer var til stede. Det fremgik bl.a. af notatudkastet, at NC3 havde identificeret
flere sager, hvor det blev vurderet, at politikredsene kunne have modtaget datasæt, hvor
antallet af rækker med aktiviteter i konverteret data ikke var overensstemmende med det
tilsvarende sæt rådata. Telecentret pegede
–
ud over fejl i timeropsætningen i konverte-
ringssystemet
–
på fem forskellige mulige fejlkilder, herunder særligt på konvertering af
særlige tjenester samt overførsel af teledata til politikredsene. Telecentret var dog ikke på
daværende tidspunkt i stand til at afdække antallet af fejlbehæftede sager.
Den 20. marts 2019 deltog politidirektøren og chefen for NEA i et møde hos rigspolitiche-
fen, som blev orienteret om sagen. Politidirektøren har oplyst, at rigspolitichefen blev ori-
enteret grundigt om sagen og den konstaterede fejl i konverteringssystemet og om, at
Justitsministeriet og Rigsadvokaturen blev orienteret straks efter, at Rigspolitiet blev op-
mærksom på sagens alvor den 13. marts 2019. Politidirektøren har endvidere oplyst, at
rigspolitichefen blev orienteret om det planlagte møde mellem Justitsministeriet og Rigs-
politiet den 27. marts 2019, hvor Justitsministeriet ifølge politidirektøren skulle gives en
grundig indføring i sagen, og hvor de potentielle konsekvenser af de manglende data i kon-
krete straffesager skulle drøftes.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 29
Rigspolitichefen har oplyst, at han på mødet den 20. marts 2019 blev orienteret om, at
telecentret havde identificeret et antal sager, hvor politikredsene havde modtaget datasæt,
hvor antallet af rækker i konverteret data ikke var i overensstemmelse med antallet af ræk-
ker i de tilsvarende sæt rådata. Telecentret vidste ikke, hvornår eller præcist hvordan uover-
ensstemmelsen var opstået, men vurderede, at det var sandsynligt, at en timer i konverte-
ringssystemet var hovedårsagen til problemet. Timeren var nu fjernet. Man vidste ikke,
hvor mange sager det drejede sig om. Rigspolitichefen har endvidere oplyst, at det ikke på
mødet kunne oplyses, om diskrepansen mellem antallet af rækker havde haft reelle konse-
kvenser i de omfattede sager. Det blev på mødet særligt beskrevet, at der ikke var tale om
egentlige fejl
–
men om, at der manglede oplysninger. Rigspolitichefen har derudover op-
lyst, at det på mødet blev understreget, at telecentret havde indført kontrolprocedurer, der
ville sikre, at antallet af aktiviteter i rådata svarede til antallet af aktiviteter i konverterede
data før videre sagsbehandling. Det blev på mødet aftalt hurtigst muligt at afdække proble-
mets årsager, omfang og konsekvenser.
Den 22. marts 2019 forelå et revideret udkast til notatet af 17. marts 2019, hvor det bl.a.
fremgik, at telecentrets undersøgelser havde vist, at der i perioden fra starten af 2012 til
starten af marts 2019 kunne være sager, hvor politikredsene havde modtaget ufuldstændige
teledatasæt fra Rigspolitiet. Om omfanget af problemstillingen fremgik det af notatet, at
telecentret havde identificeret ca. 600 sager i 2017 og 2018, hvor politikredsene havde
modtaget datasæt, hvor antallet af rækker med aktiviteter i konverteret data ikke var
overensstemmende med antallet af rækker med aktiviteter i det tilsvarende sæt rådata. En
yderligere gennemgang af telecentrets arkiv for teledata indikerede ifølge notatet, at der i
årene fra 2012 til 2015 i gennemsnit var mindst 150 sager årligt med mangelfuld konver-
teret data. Det var dog telecentrets vurdering, at divergensen for årene 2012-2015 ikke reelt
dækkede over en forskel mellem aktiviteter i rådata og konverteret data, da størsteparten af
de identificerede sager dækkede over en sammenstillingsfejl på én række, og at dette var
en kendt datasammenstillingsudfordring. Det konkluderedes i notatet, at fejlene i en meget
stor del af de identificerede sager vedrørte særlige tjenester, og at konverteringen af særlige
tjenester kunne have været ufuldstændig i perioden fra november 2016 til juni 2018.
Mødet mellem Rigspolitiet og Justitsministeriet, der var kalendersat til den 27. marts 2019,
blev aflyst, og der blev efterfølgende aftalt et nyt møde om sagen til den 4. april 2019, som
Rigsadvokaturen også blev indkaldt til.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 30
5.3. April 2019
Den daværende chef for telecentret blev den 1. april 2019 midlertidigt overført til andet
arbejde i Politiområdet. Baggrunden var, at flere medarbejdere opfattede, at den pågæl-
dende chef på et internt møde i telecentret den 27. marts 2019 havde bedt dem om at oplyse,
at der blev gennemført kontroller, uanset om kontrollerne rent faktisk blev gennemført.
Den pågældende chef søgte sin afsked og fratrådte den 31. maj 2019.
Chefen for NEA har oplyst, at det efterfølgende blev undersøgt, om de pågældende kon-
troller reelt var blevet udført, og at dette blev efterfølgende bekræftet af både telecentret og
chefen for NC3.
Rigspolitichefen har oplyst, at teledatasagen
–
som et blandt flere emner
–
kort blev berørt
i en telefonsamtale primo april 2019 med en afdelingschef i Justitsministeriet. Rigspoliti-
chefen bekræftede, at der var ledelsesmæssigt fokus på sagen.
Mødet mellem Rigspolitiet, Justitsministeriet og Rigsadvokaturen, der var kalendersat til
den 4. april 2019, blev aflyst. Der blev i stedet aftalt et nyt møde den 26. april 2019 mellem
Rigspolitiet og Justitsministeriet. Rigsadvokaturen blev ikke indkaldt til dette møde.
Politidirektøren har oplyst, at han som følge af de aflyste møder med Justitsministeriet be-
sluttede at arrangere et møde med Rigsadvokaturen om sagen. Mødet blev afholdt den 11.
april 2019 med deltagelse af bl.a. politidirektøren, chefen for NEA og chefen for NC3. Fra
Rigsadvokaturen deltog bl.a. statsadvokaten og vicestatsadvokaten. Politidirektøren har
derudover oplyst, at Rigspolitiet på mødet oplyste om konverteringsfejlen på baggrund af
den aktuelle viden, herunder at konverteringsfejlen kunne opstå i sager med mange data,
men potentielt også i situationer, hvor mange sager med få data blev indlæst i systemet
samtidig. I hvor lang en periode, fejlen havde stået på
–
og dermed hvor mange sager, fejlen
potentielt kunne vedrøre
–
var på dette tidspunkt ikke klarlagt. På mødet oplyste Rigspoli-
tiet derudover, at konverteringsfejlen var rettet, og at der var indført kontrolprocedurer, og
man var i færd med at fremfinde data. Der fremkom på mødet ikke nærmere oplysninger
om omfanget af sager med fejl, idet det blev oplyst, at Rigspolitiet fortsat arbejdede på at
afdække fejlenes årsag, omfang og betydning.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Rigsadvokaturen har supplerende oplyst, at emnet blev drøftet som det sidste af to dagsor-
denspunkter på mødet den 11. april 2019, og at Rigspolitiet på mødet i al væsentlighed
gentog indholdet af telefonsamtalen den 13. marts 2019, ligesom der blev redegjort for de
tekniske aspekter i forbindelse med politiets indhentning og konvertering af teledata. Rigs-
advokaturen har endvidere oplyst, at Rigspolitiet på mødet oplyste, at hovedmistanken fort-
sat var rettet mod en timerfejl, men at man også havde set indikationer på andre mulige fejl.
En del mulige fejl viste sig dog ikke at være reelle fejl, når de blev undersøgt nærmere.
Side 31
På mødet blev det bl.a. fremhævet af Rigsadvokaturen, at sagen ikke kun rejste spørgsmål
om uopklarede sager, men også retssikkerhedsmæssige aspekter. Selv om risikoen var lav,
ville det i sager baseret på indicier ikke kunne udelukkes at have haft bevismæssig betyd-
ning, hvis der havde manglet oplysninger om aktiviteter i den konverterede teledata, som
f.eks. underbyggede et alibi. Der kunne derfor, afhængig af fejlenes karakter og betydning,
potentielt opstå spørgsmål om sager, som skulle ankes eller genoptages. Derudover var der
en drøftelse af, hvordan sager med fejl ville skulle håndteres, herunder rollefordelingen
mellem Rigspolitiet, politikredsene og anklagemyndigheden.
Rigspolitiet arbejdede på daværende tidspunkt ud fra en forventning om, at gennemgangen
af sager kunne være afsluttet inden sommerferien. Det blev endvidere oplyst, at der var
aftalt møde med Justitsministeriet om sagen efter påske, hvor også Rigsadvokaturen ville
blive indkaldt. Ved afslutningen af mødet udleverede Rigspolitiet to tekniske notater udar-
bejdet af Politiområdet dateret henholdsvis samme dag og den 9. april 2019 samt Rigspo-
litiets vejledning, som fremsendes til rekvirenter af teledata. Det udleverede materiale blev
ikke nærmere gennemgået.
Af notatet af 11. april 2019 fremgik det bl.a., at særligt store datasæt kunne være et problem
for politiets konverteringssystem som følge af en timerindstilling. Det fremgik endvidere,
at timerindstillingen kunne betyde, at konverteringsfejlen ligeledes kunne opstå, hvor
mange datasæt
–
uanset størrelse
–
skulle konverteres i forlængelse af hinanden, således at
der var dannet en kø i konverteringssystemet. Disse forhold vurderedes afhjulpet, og det
var således vurderingen, at disse ikke ville kunne give anledning til problemer fremadrettet.
Om omfanget af problemstillingen fremgik det af notatet
–
i lighed med den foreløbige
version af 22. marts 2019
–
at telecentret havde identificeret ca. 600 sager i 2017 og 2018,
hvor politikredsene havde modtaget mangelfulde datasæt. Det vurderedes i notatet, at den
manglende data i en meget stor del af de identificerede sager vedrørte datatypen særlige
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
tjenester, og at konverteringen af datatypen kunne have været ufuldstændig i perioden fra
november 2016 til juni 2018. I notatet blev det fremhævet, at det ikke var muligt med sik-
kerhed at fastslå, om de identificerede problemer i konkrete tilfælde reelt havde påvirket
politiets efterforskning. Notatet oplyste herudover om fejl i tilfælde, hvor samme telefon
kunne være registreret på flere forskellige master på samme tidspunkt, trods stor indbyrdes
afstand mellem masterne.
Side 32
Den 17. april 2019 fremsendte chefen for NC3 et udkast til en plan for gennemgang af
historiske sager til chefen for NEA. Planen var dateret til den 15. april 2019, og det fremgik
bl.a. heraf, at der blev lagt op til at etablere
et såkaldt ’digitalt rejsehold’ for henholdsvis
Østdanmark og Vestdanmark, som skulle bistå med at udfinde og gennemgå relevante straf-
fesager samt genskabe teledatahistorik i muligt omfang. Af planen fremgik det bl.a., at
arbejdet skulle vedrøre rekvisitioner for perioden fra den 1. januar 2012 til den 8. marts
2019. Telecentrets undersøgelser pegede på, at fejlen kunne være opstået i 2013. For at
afklare, om denne antagelse var korrekt, skulle sager fra 2012 også gennemgås. Til brug
for arbejdet skulle der indledningsvis foretages genindlæsning af historiske teleoplysninger
indhentet i den pågældende periode. Genindlæsningen af data var påbegyndt i telecentret i
begyndelsen af april 2019 og forventedes at være afsluttet i midten af april 2019. Herudover
blev der lagt op til, at telecentret ville indhente erfaringer fra Københavns Vestegns Politi
og Midt- og Vestsjællands Politi, som ifølge det oplyste af egen drift i marts 2019 og be-
gyndelsen af april 2019 havde gennemgået et antal ældre sager med telerekvisitioner. På
baggrund af erfaringerne i Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi
skulle det digitale rejsehold påbegynde arbejdet i henholdsvis Østjyllands Politi og Køben-
havns Vestegns Politi i uge 19 og Københavns Politi i uge 20. Der var lagt op til, at indsat-
sen herefter skulle evalueres, og at alle øvrige kredse ville få besøg af det digitale rejsehold
inden udgangen af uge 26.
Den 26. april 2019 blev der afholdt møde mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet om sa-
gen. Rigsadvokaturen blev ikke indkaldt til mødet. På mødet deltog bl.a. politidirektøren,
chefen for NEA, chefen for NC3 samt en afdelingschef og flere kontorchefer fra Justitsmi-
nisteriet. Politidirektøren har oplyst, at Rigspolitiet på mødet grundigt redegjorde for sagen,
herunder om hvordan fejlen opstod. Politidirektøren har oplyst, at Rigspolitiet endvidere
oplyste, at det på dette tidspunkt fortsat ikke var afklaret, hvor lang tid fejlen havde stået
på. Politidirektøren har endvidere oplyst, at han
–
som følge af, at Rigsadvokaturen ikke
var repræsenteret på mødet
–
nævnte den bekymring, som Rigsadvokaturen havde rejst på
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
mødet den 11. april 2019 om, at de manglende teledata kunne have haft betydning for dom-
stolenes afgørelse i sager, hvor afgørelsen baserede sig på en sum af indicier. Politidirek-
tøren har desuden oplyst, at det var hans vurdering, at politiet derfor potentielt stod over
for at skulle gennemgå en meget stor mængde af sager. Politidirektøren har endelig oplyst,
at Justitsministeriet på mødet tilkendegav, at ministeriet ønskede en oversigt over og vur-
dering af betydningen for drabssager, hvor der var rekvireret teledata. Politidirektøren har
afslutningsvis oplyst, at det blev aftalt at afholde et møde mellem Justitsministeriet og Rigs-
politiet om teledatafejlenes betydning for drabssager.
Side 33
Rigspolitiet iværksatte efter mødet med Justitsministeriet en gennemgang af drabssager,
hvor politiet i perioden fra den 1. januar 2012 til den 8. marts 2019 som led i efterforsknin-
gen havde indhentet teledata. Arbejdet med at identificere disse sager i telecentrets system
blev afsluttet den 9. maj 2019, hvor der var identificeret i alt 124 drabssager i den pågæl-
dende periode, hvori der var indhentet teleoplysninger.
5.4. Maj 2019
Den 1. maj 2019 drøftede chefen for NC3 og vicestatsadvokaten kort muligheden for at
arrangere et fælles møde med Østjyllands Politi med henblik på at udmønte Rigspolitiets
plan for gennemgang af historiske sager. Chefen for NC3 oplyste, at Rigspolitiet under
mødet med Justitsministeriet den forudgående uge havde orienteret Justitsministeriet om
problematikken og Rigspolitiets foreløbige overvejelser om processen for gennemgang af
berørte sager.
Den 2. maj 2019 blev sagen, som tidligere havde været kort omtalt for rigsadvokaten, drøf-
tet på et internt møde i Rigsadvokaturen. I mødet deltog statsadvokaten, vicestatsadvokaten
og rigsadvokaten. Der var på mødet enighed om, at forsvarere og domstolene ville skulle
orienteres om fejlen, ligesom der ville være behov for generelt at melde ud om konverte-
ringsfejlen hos Rigspolitiet.
I forlængelse heraf meddelte vicestatsadvokaten den 3. maj 2019 chefen for NC3, at Rigs-
advokaturen ville udarbejde en orienteringsskrivelse til forsvarerne og domstolene om kon-
verteringsfejlen og de mulige konsekvenser heraf, og at der ville være behov for at melde
generelt ud om problemstillingen. Denne beslutning førte ikke til ændringer i Rigspolitiets
plan om at påbegynde en gennemgang af muligt berørte straffesager.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Den 3. maj 2019 orienterede Rigsadvokaturen de regionale statsadvokater om sagen.
Side 34
Den 7. maj 2019 holdt bl.a. chefen for NEA, chefen for NC3, repræsentanter fra telecentret
og en repræsentant fra Rigsadvokaturen møde med chefpolitiinspektøren og chefanklage-
ren ved Østjyllands Politi med henblik på hurtigst muligt at iværksætte sagsgennemgangen.
Chefen for NEA tilkendegav på mødet, at Rigspolitiet foreløbigt ønskede at forholde sig
reaktivt rent pressemæssigt. Repræsentanten fra Rigsadvokaturen tilkendegav, at Rigsad-
vokaturen ville sende et orienteringsbrev til forsvarerne. Chefen for NEA bemærkede i for-
bindelse med mødet, at politidirektøren ønskede at blive orienteret, inden Rigsadvokaturen
sendte orienteringsbrevet.
Den 9. maj 2019 blev chefen for NEA og chefen for NC3
–
som opfølgning på mødet i
Justitsministeriet den 26. april 2019
–
indkaldt til møde i Justitsministeriet om teledata.
Mødet blev aftalt til den 16. maj 2019. Mødet blev efterfølgende flyttet til den 27. maj
2019.
Den 9. maj 2019 sendte NC3 en opgørelse over relevante historiske sager i perioden fra
2017 til 2019 til Østjyllands Politi med henblik på, at kredsen kunne gennemgå sager fra
denne periode.
Den 10. maj 2019 blev et tillægsnotat til notatet af 11. april 2019 om teledata fremsendt til
politidirektøren og chefen for NEA. Det fremgik bl.a. af tillægsnotatet, at en opdateringsfil
i konverteringssystemet vurderedes at være årsagen til de konverteringsfejl, der var beskre-
vet i notatet af 11. april 2019. Det fremgik desuden af tillægsnotatet, at opdateringsfilen i
Rigspolitiets konverteringssystem kunne være indlæst i perioden fra den 24. maj 2013 til
den 25. februar 2014. Det bemærkedes afslutningsvist i tillægsnotatet, at timeren blev fjer-
net den 8. marts 2019.
Som følge af tillægsnotatet blev det af politidirektøren besluttet, at undersøgelsesperioden
skulle gå tilbage til og med 2012 fra det tidspunkt, hvor det eksisterende rekvisitionssystem
blev etableret. Derved sikredes en kontrolperiode for hypotesen om, at systemopdaterings-
fejlen fra 2013 var årsagen til konverteringsfejlen.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Den 10. maj 2019 drøftede chefen for NC3 og vicestatsadvokaten mere generelt status i
sagen. Vicestatsadvokaten har oplyst, at politidirektøren deltog under den sidste del af te-
lefonsamtalen, og at politidirektøren i den forbindelse spurgte til behovet for at orientere
forsvarerne, hvis det f.eks. viste sig, at fejlene var uden betydning. Vicestatsadvokaten op-
lyste, at det var besluttet af rigsadvokaten og skulle ses i lyset af forsvarerens ret til aktind-
sigt i alle oplysninger tilvejebragt til brug for en straffesag.
Side 35
Samme dag drøftede politidirektøren sagen med statsadvokaten i kanten af et andet møde.
Politidirektøren tilkendegav, at Rigspolitiet ønskede at igangsætte forundersøgelsen i Øst-
jyllands Politi, for over to uger at få erfaringer med, hvordan processen med fremfinding
og gennemgang af sager kunne gennemføres for hele landet. Rigsadvokaturen har supple-
rende oplyst, at politidirektøren også tilkendegav, at Rigspolitiet ønskede et bedre videns-
grundlag, inden Rigsadvokaturen orienterede forsvarerne. Politidirektøren fandt derfor, at
udsendelsen af orienteringsbrevet skulle afvente resultaterne fra sagsgennemgangen i Øst-
jyllands Politi, som forventedes at foreligge inden for to uger. Statsadvokaten tog dette til
efterretning.
Den 13. maj 2019 gik Rigsadvokaturen i gang med at udarbejde et foreløbigt udkast til
orienteringsbrev til forsvarere og domstolene.
Den 16. maj 2019 orienterede vicestatsadvokaten de regionale statsadvokater om, at Rigs-
politiet havde oplyst, at gennemgangen af sager i Østjyllands Politi blev forsinket, men at
Rigsadvokaturen fortsat håbede at kunne sende et generelt orienteringsbrev til forsvarerne
den følgende uge.
Den 21. maj 2019 anmodede Rigsadvokaturen om Rigspolitiets eventuelle bemærkninger
til et første udkast til orienteringsbrev.
Den 23. maj 2019 forespurgte vicestatsadvokaten politidirektøren til, om Rigspolitiet havde
bemærkninger til det fremsendte brev, idet Rigsadvokaturen gerne ville sende brevet
samme uge. Politidirektøren bemærkede dertil, at Rigspolitiet ville sætte pris på, hvis Rigs-
advokaturen kunne vente til den følgende uge, når Rigspolitiet var færdige med gennem-
gangen i Østjyllands Politi. Vicestatsadvokaten anmodede om en uddybning af baggrunden
for at vente, da Rigsadvokaturen fortsat ønskede at sende brevet ud så tidligt som muligt.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 36
Samme dag kontaktede kommunikationschefen hos Rigsadvokaturen vicestatsadvokaten
og oplyste, at Rigspolitiets kommunikationsdirektør (herefter kommunikationsdirektøren)
over for ham havde rejst spørgsmålet om, hvorvidt Rigspolitiet og Rigsadvokaturen kunne
udsende brevet til forsvarerne under valgkampen.
Politidirektøren blev ligeledes kontaktet af kommunikationsdirektøren med henblik på at
høre politidirektørens vurdering af, om Statsministeriets skrivelse om den parlamentariske
situation efter udskrivelse af valg havde betydning for, hvornår Rigsadvokaturen kunne
sende et brev om teledatasagen til forsvarsadvokaterne mv. Politidirektøren afviste i den
forbindelse, at Statsministeriets skrivelse kunne have betydning herfor.
Senere samme dag drøftede politidirektøren og vicestatsadvokaten processen vedrørende
orienteringsbrevet. Der var under samtalen enighed om, at valgkampen var uden betydning
for orienteringen af forsvarerne. Derudover blev den videre proces drøftet.
Rigsadvokaturen har oplyst, at politidirektøren fastholdt, at resultaterne fra sagsgennem-
gangen i Østjyllands Politi var afgørende for at kunne informere ordentligt om sagen og
tilrettelægge en hensigtsmæssig fremadrettet proces, hvilket vicestatsadvokaten tog til ef-
terretning.
Efterfølgende orienterede vicestatsadvokaten statsadvokaten om samtalen.
Den 24. maj 2019 orienterede statsadvokaten på forespørgsel rigsadvokaten om den plan-
lagte proces i det, der internt hos
Rigsadvokaturen blev omtalt som ’mastesugsagen’. Stats-
advokaten oplyste, at Rigspolitiet fortsat var usikre i forhold til problemets omfang, og at
man afventede sagsgennemgangen i Østjyllands Politi. Planen var, at orienteringsbrevet til
forsvarerne skulle udsendes i starten af den følgende uge. Der var enighed om, at det gav
god mening at blive klogere på problemets omfang og mulige konsekvenser, før at man
meldte ud, men at det samtidig var en balance.
Den 27. maj 2019 efterspurgte vicestatsadvokaten Rigspolitiets bemærkninger til udkastet
til orienteringsbrevet. Vicestatsadvokaten tilkendegav i den forbindelse, at Rigsadvokatu-
ren meget gerne ville have bemærkninger samme dag, da Rigsadvokaturen ville udsende
brevet den følgende dag. Politidirektøren fremsendte kort efter Rigspolitiets bemærkninger
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
til brevet. Af bemærkningerne fremgik det bl.a., at Rigspolitiet foreslog, at oplysningen i
brevet om, at sagsgennemgangen forventedes at vare 2-3 måneder, blev ændret til 4-5 må-
neder. I forbindelse med fremsendelsen af bemærkningerne oplyste politidirektøren, at han
ønskede ’at
vende timing mv. endnu en gang’, inden Rigsadvokaturen sendte brevet. Rigs-
advokaturen svarede kort efter, at man havde indarbejdet ændringerne, idet tidshorisonten
for sagsgennemgangen
dog var ændret til ’hurtigst muligt’.
Det planlagte møde i Justitsministeriet med Rigspolitiet den 27. maj 2019 blev aflyst.
Side 37
Rigsadvokaturen har oplyst, at politidirektøren den 28. maj 2019 kontaktede statsadvokaten
og oplyste, at Rigspolitiet ønskede det tekniske afsnit om it-fejlen i orienteringsbrevet ud-
bygget. Rigspolitiet ønskede endvidere, at det af brevet fremgik, at konverteringsfejlen var
rettet.
Samme aften anmodede vicestatsadvokaten efter aftale med statsadvokaten politidirektøren
om at fremsende Rigspolitiets uddybende tekniske beskrivelse af it-fejlen og nærmere op-
lysninger, om hvordan fejlen var rettet, med henblik på at oplysningerne kunne indgå i
orienteringsbrevet til forsvarerne.
Dagen efter drøftede rigsadvokaten og statsadvokaten sagen. Det blev besluttet at igang-
sætte orienteringsprocessen af forsvarerne ved at indkalde til et ekstraordinært møde i Kon-
taktudvalget mellem Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og anklage-
myndigheden (herefter Kontaktudvalget). Rigsadvokaturen foreslog den 6. og 11. juni 2019
som mulige mødedatoer. Af mødeindkaldelsen fremgik det, at formålet med mødet var at
drøfte en
’særlig
problemstilling’. Statsadvokaten orienterede samme dag en afdelingschef
i Justitsministeriet om indkaldelsen.
Senere samme uge kontaktede Advokatrådets repræsentant statsadvokaten for at høre til,
hvad mødet handlede om. Statsadvokaten oplyste, at det drejede sig om fejl i teleoplysnin-
ger.
5.5. Juni 2019
Den 3. juni 2019 blev teledatasagen og Rigspolitiets foreløbige presseberedskab drøftet ved
et møde hos rigspolitichefen. På mødet deltog foruden rigspolitichefen også kommunikati-
onsdirektøren, politidirektøren og chefen for NEA. I kanten af mødet blev det drøftet, at
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
det ikke kunne udelukkes, at konverteringsfejlen gik længere tilbage end 2012, men at der
på daværende tidspunkt var enighed om, at der ikke var grundlag for, at telecentrets under-
søgelse
–
på baggrund af centrets daværende hypoteser
–
gik længere tilbage end 2012.
Statsadvokaten oplyste den 3. juni 2019 politidirektøren og chefen for NEA om, at der var
aftalt et møde med forsvarerne den 6. juni 2019, og at Rigsadvokaturen ønskede, at Rigs-
politiet deltog i mødet med henblik på at orientere om sagen og svare på spørgsmål.
Side 38
Samme dag orienterede chefen for NEA vicestatsadvokaten om de foreløbige resultater af
sagsgennemgangen hos Østjyllands Politi, som ikke havde givet den forventede afklaring.
Chefen for NEA har oplyst, at han den 4. juni 2019 deltog i et møde med to afdelingschefer
i Justitsministeriet, hvor bl.a. teledatasagen og Rigspolitiets udkast til plan for gennemgang
af sager, hvor der var rekvireret historiske teledata, blev drøftet. Chefen for NEA har end-
videre oplyst, at der
–
som aftalt på mødet
–
efterfølgende blev udleveret et udkast til Rigs-
politiets presseberedskab i teledatasagen til Justitsministeriet den 6. juni 2019 i forbindelse
med et andet møde mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet.
Den 5. juni 2019 forelå tillægsnotat nr. 2 til Rigspolitiets notat af 11. april 2019. Tillægs-
notatet omhandlede fejl i konverteringen af historiske teledata i de tilfælde, hvor politikred-
sene alene havde anvendt et separat analyseværktøj, som var til rådighed i kredsene, frem
for alene anvende materiale modtaget fra telecentret, der indlæste rådata i analyseværktøjet.
Det fremgik endvidere af tillægsnotatet, at tre aktivitetstyper (”særlige tjenester”, ”tjene-
steydelser” og ”masteoplysning”) ikke blev indlæst i det separate analyseprogram i forbin-
delse med modtagelsen af historiske teleoplysninger og historiske masteoplysninger, og at
efterforskere, der alene anvendte oplysninger fra dette analyseværktøj, således potentielt
ikke havde modtaget det fulde datasæt. Det vurderedes, at der var tale om fejl i ca. 40
rekvisitioner, og det blev anført i notatet, at analyseværktøjet forventedes opdateret snarest
muligt, og at fejlen dermed forventedes rettet.
Rigspolitiet færdiggjorde ligeledes samme dag en justeret tidsplan for processen med gen-
nemgang af sager, hvor der var rekvireret historiske teledata. NC3 vurderede i den forbin-
delse, at der var behov for en gennemgang af 10.776 sager i perioden fra 2012 til 2019
indeholdende ca. 40.000 rekvisitioner af teledata.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Den 5. juni 2019 modtog rigspolitichefen, politidirektøren og Rigspolitiets kommunikati-
onsdirektør fra chefen for NEA
–
som forberedelse til koncernledelsesmødet dagen efter
–
planen for håndteringen af de historiske straffesager indeholdende teledatarekvisitioner.
Endvidere modtog de pågældende Rigspolitiets opdaterede presseberedskab og udkastet til
orienteringsbrev til forsvarerne.
Side 39
Samme dag fremsendte Rigspolitiet supplerende bemærkninger til Rigsadvokaturens ud-
kast til orienteringsbrev til forsvarerne med bl.a. en uddybning af det tekniske afsnit og de
gennemførte undersøgelser.
Den 6. juni 2019 blev der afholdt møde i koncernledelsen for politiet og anklagemyndig-
heden, hvor rigspolitichefen orienterede om sagen, herunder at der var konstateret uover-
ensstemmelser mellem rådata indhentet fra teleselskaberne og konverterede data i Rigspo-
litiet. Det blev oplyst, at fejlen var blevet rettet, men at de konstaterede uoverensstemmelser
betød, at der skulle gennemgås godt 10.000 straffesager i politikredsene fra 2012 og frem
med henblik på at undersøge, om tilvejebragt teledata i fuldt omfang var indgået i sagen.
Rigspolitichefen gennemgik kort det forestående omfattende arbejde inkl. tidsplanen herfor
og oplyste, at alle kredse i uge 24 ville blive orienteret nærmere. I forlængelse heraf oplyste
rigsadvokaten, at anklagemyndigheden ville tage hånd om den nødvendige orientering af
forsvarsadvokaterne.
Mødet i Kontaktudvalget blev afholdt samme dag. På mødet deltog bl.a. rigsadvokaten,
statsadvokaten, vicestatsadvokaten, statsadvokaten i København, chefanklageren i Køben-
havns Politi, chefen for NEA samt repræsentanter fra Advokatrådet og Landsforeningen af
Forsvarsadvokater. På mødet orienterede chefen for NEA om konverteringsfejlen, resulta-
terne fra sagsgennemgangen i Østjylland, og om at Rigspolitiet vurderede, at der var behov
for en gennemgang af 10.776 sager i perioden fra 2012 til 2019. Tilrettelæggelsen af sags-
gennemgangen blev drøftet med forsvarsadvokaterne, og det blev bl.a. aftalt, at sager med
aktuelt frihedsberøvede skulle prioriteres først.
På baggrund af mødet i Kontaktudvalget blev Rigspolitiets plan for gennemgang af straf-
fesager i politikredsene justeret, således at alle sager med afsonere og varetægtsfængslede
ville blive gennemgået først. NC3 gennemførte særskilte videomøder den 11. og 12. juni
2019 med hver politikreds med henblik på orientering om teledatasagen og håndtering af
den forestående opgave med at identificere og gennemgå muligt berørte straffesager.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 40
I dagene efter mødet den 6. juni 2019 blev udkastet til Rigsadvokaturens orienteringsbrev
til forsvarerne justeret, bl.a. under henvisning til de tilkendegivelser om sagernes priorite-
ring, som blev fremsat på mødet. Endvidere blev det tilføjet, at fejlen vurderedes at være
opstået i perioden fra 2012 til 2019.
Rigspolitiet præciserede ved e-mail af 7. juni 2019 det tekniske afsnit med beskrivelse af
fejlen i udkastet til orienteringsbrev til forsvarerne, ligesom det blev tilføjet, at fejlen var
rettet i starten af marts 2019, og at der var indført en manuel kontrolprocedure. I de følgende
dage blev det præciseret, at fejlen var rettet den 8. marts 2019, ligesom Rigsadvokaturen
efter nærmere overvejelser besluttede, at uddybningen af det tekniske afsnit burde udgå.
Efter justeringerne af udkastet til orienteringsbrevet til forsvarerne, jf. ovenfor, fremsendte
Rigsadvokaturen den 11. juni 2019 en revideret version af brevet til de regionale statsad-
vokater og Rigspolitiet med henblik på deres eventuelle bemærkninger. Efter indarbejdelse
af bemærkninger blev udkastet forelagt rigspolitichefen og rigsadvokaten. Centrale dele af
udkastet til brevet blev desuden læst op for formanden for Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater.
Orienteringsbrevet til forsvarerne blev afsendt den 13. juni 2019 med kopi til Domstolssty-
relsen. Samme dag udsendte Rigsadvokaturen en instruks til alle embeder om gennemgan-
gen af straffesager, hvori der indgik teleoplysninger. Det fremgik af instruksen, at konver-
teringsfejlen alene medførte, at der kunne mangle teleoplysninger, men ikke at der var ind-
holdsmæssige fejl i teleoplysninger.
Chefen for NC3 sendte den 13. juni 2019 en e-mail til samtlige politikredse om status på
arbejdet med teledatasagen i forhold til den gennemgang af straffesager, som politikredsene
skulle i gang med. I e-mailen blev det oplyst, hvordan politikredsene skulle prioritere sa-
gerne, herunder at sager med frihedsberøvede personer skulle gennemgås først.
Samme dag forelå Rigspolitiets endelige udkast til presseberedskaber med bemærkninger
fra Rigsadvokaturen indarbejdet. Det fremgik bl.a. af presseberedskabet, at Rigspolitiet
havde konstateret en konverteringsfejl vedrørende teledata, og at Rigspolitiet vurderede, at
der var tale om en teknisk fejl i det dataprogram, der blev anvendt til at konvertere teledata.
Det fremgik endvidere, at fejlen udsprang af en opdatering af systemet, og at data kunne
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
have været ufuldstændige. Om omfanget af fejlen fremgik det bl.a. af presseberedskabet,
at NC3 havde foretaget en gennemgang af alle teledatarekvisitioner i 2018, og at der var
konstateret forskel i optællingen i 417 rekvisitioner, svarende til knap 10 pct. af alle rekvi-
sitioner i 2018. I samarbejde med Østjyllands Politi havde NC3 for årene 2017-2019 kort-
lagt uoverensstemmelser i 24 af 75 sager.
Side 41
Samtidig med afsendelsen af den endelige godkendelse af presseberedskabet modtog che-
fen for NEA en skriftlig orientering fra chefen for NC3, hvoraf det fremgik, at telecentret
den 12. juni 2019 var blevet opmærksom på, at det i en konkret straffesag i Østjyllands
Politi, hvori der blev foretaget aflytning, var konstateret, at der fremgik opkald, som ikke
var at finde i de historiske konverterede teledataoplysninger. Efter dialog med det relevante
teleselskab kunne telecentret konstatere, at alle bestillinger af historiske teleoplysninger fra
det konkrete teleselskab i perioden fra den 1. august 2018 til den 10. januar 2019 manglede
oplysninger om nyere internetbaserede samtaletjenester. Fra den 10. januar 2019 havde det
pågældende teleselskab dog opdateret de historiske teledata for disse former for samtale-
trafik tilbage til primo november 2018. Ved en rundringning til de øvrige teleselskaber
kunne det konstateres, at et andet teleselskab heller ikke leverede fuldstændige datasæt fra
disse tjenester.
Chefen for NEA orienterede den 13. juni 2019 politidirektøren samt en række centerchefer
om sagen. Chefen for NEA informerede endvidere samme dag vicestatsadvokaten telefo-
nisk om problemstillingen. Den samlede problemstilling blev endvidere beskrevet i et notat
af 1. juli 2019 om nyere internetbaserede samtaletjenester i historiske teleoplysninger.
De følgende dage arbejdede NC3 videre med tilrettelæggelsen af sagsgennemgangen i po-
litikredsene. Chefen for NEA blev endvidere interviewet af pressen om teledatasagen og
tilkendegav, at Rigspolitiet i november 2018 var blevet bekendt med, at de konverterede
teleoplysninger i en konkret sag havde været mangelfulde.
Den 17. juni 2019 holdt Rigsadvokaturen et videomøde med deltagelse af bl.a. de regionale
statsadvokater og chefanklagere fra alle politikredse om bl.a. håndtering af verserende sa-
ger.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
På baggrund af gengivelsen i pressen af oplysningen om, at Rigspolitiet i november 2018
var blevet bekendt med, at de konverterede teledata i en konkret sag havde været mangel-
fulde
–
og drøftelser på et møde for alle landets chefpolitiinspektører i Rigspolitiet den 19.
juni 2019
–
gjorde to politikredse den 19. juni 2019 Rigspolitiet opmærksom på, at det var
politikredsenes opfattelse, at Rigspolitiet også før november 2018 var bekendt med proble-
met med manglende oplysninger i konverterede teledata. Således oplyste Østjyllands Politi
til chefen for NEA, at kredsen i februar 2018 blev opmærksom på konverteringsfejl, og at
politikredsen i februar 2018 indmeldte dette til telecentret. Det blev endvidere anført, at
politikredsen mente, at den fejl, der havde været omtalt i medierne, var identificeret i august
2018, og at kredsen også reagerede herpå. Afslutningsvist var det anført, at politikredsen
havde konstateret op mod 30 forskellige fejltyper på teledataområdet, som var indmeldt til
Rigspolitiet. Det fremgik ikke af henvendelsen, hvilke fejltyper det drejede sig om, ligesom
det ikke var anført, om der alene var tale om fejl vedrørende konverterede teledata.
Side 42
Chefen for NEA orienterede umiddelbart herefter rigspolitichefen og politidirektøren, og
der blev samme dag holdt et møde om sagen med yderligere deltagelse af koncernstyrings-
direktøren og kommunikationsdirektøren. For bl.a. at afdække, hvornår kendskabet til den
udmeldte konverteringsfejl var opstået, blev det besluttet at bede Rigspolitiets Enhed for
Tilsyn og Controlling (herefter ToC) om at igangsætte en intern undersøgelse af telecen-
trets ledelsesmæssige fokus på samt arbejdsgange og kontroller for håndtering af eventuelle
kritiske fejl i teledata.
Den 19. juni 2019 gjorde Københavns Politi endvidere Rigspolitiet opmærksom på, at en
automatiseret tællekontrol, som blev indført den 8. marts 2019, i en konkret sag ikke i alle
tilfælde havde foretaget en korrekt optælling. Telecentret gennemgik på den baggrund alle
rekvisitioner for perioden fra den 8. marts 2019 til den 19. juni 2019 og konstaterede her-
ved, at der i ganske få tilfælde havde været fejl i den automatiserede tællekontrol. Sagerne
blev derfor efter det oplyste gennemgået på ny for at sikre overensstemmelse mellem an-
tallet af aktiviteter i rådata og konverterede data. Telecentret har oplyst, at tællefejlen i
tællemekanismen blev rettet den 19. juni 2019.
Den 20. juni 2019 fremsendtes notatet af 11. april 2019 om visse forhold knyttet til hånd-
tering af teledata i politiet
–
inkl. tillægsnotat 1 og 2
–
for første gang til rigspolitichefen
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
og koncernstyringsdirektøren. Rigspolitichefen og koncernstyringsdirektøren blev endvi-
dere oplyst, at der i den kommende tid ville blive udarbejdet endnu et tillægsnotat om de
såkaldte nyere internetbaserede samtaletjenester som omtalt ovenfor.
Side 43
Den 21. juni 2019 afholdt Rigspolitiet og Rigsadvokaturen et videomøde med alle politi-
kredsene samt de regionale statsadvokater, SØIK og PET om den videre proces for gen-
nemgangen af de berørte straffesager. Der blev samme dag udarbejdet et faktaark til brug
for den lokale anklagemyndigheds anvendelse af teledata under verserende straffesager ved
retterne.
Den 23. juni 2019 genfremsendte Østjyllands Politi tre henvendelser til Rigspolitiet af fe-
bruar, marts og juni 2019, hvor det af henvendelsen af februar 2019 bl.a. fremgik, at poli-
tikredsen var blevet opmærksom på, at teleselskaberne ikke kunne fejlrette eller undersøge
en fejlagtig masteposition. I henvendelsen af marts 2019 oplyste politikredsen, at et tele-
selskab ikke gemte masteoplysninger på internetbaserede samtaletjenester. I den tredje hen-
vendelse
–
af juni 2019
–
oplyste politikredsen, at politikredsen i en konkret efterforskning
havde oplevet udfordringer med mastepositioner.
Med virkning fra den 24. juni 2019 blev telecentret organisatorisk flyttet fra NC3 til NKC.
Samtidig ændredes referenceforholdene, således at chefen for NKC fremadrettet skulle re-
ferere til politidirektøren i sager vedrørende telecentret.
Derudover blev en vicepolitiinspektør ansat som chef for telecentret, da politidirektøren
ønskede en stærkere lederprofil i telecentret. Samtidig blev der ansat en erfaren projektleder
fra Københavns Politi. Politidirektøren har oplyst, at de bl.a. fik til opgave at skabe et struk-
tureret overblik over de udfordringer og unøjagtigheder, som telecentret løbende fik indblik
i ved den daglige dialog med politikredsene. Derudover har politidirektøren oplyst, at der
var behov for mere struktur ved indsamling og formidling af konstaterede udfordringer og
uhensigtsmæssigheder i data, og de to skulle hjælpe centrets medarbejdere til at opbygge
et sådant struktureret vidensoverblik.
Umiddelbart efter sin tiltrædelse påbegyndte chefen for telecentret arbejdet med en samlet
oversigt over fejlkilder og øvrige udfordringer med teledata.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Den 26. juni 2019 orienterede Justitsministeriet Rigsadvokaturen om, at ministeren på-
tænkte at nedsætte en uafhængig kontrol- og styregruppe, som skulle godkende de nærmere
retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens gennemgang af straffesager, hvori te-
leoplysninger var indgået.
Side 44
Efterfølgende modtog Rigsadvokaturen og Rigspolitiet et første udkast til kommissorium
for den uafhængige gruppe med tilhørende bilag fra Justitsministeriet med henblik på fak-
tatjek.
Den 27. juni 2019 afgav Rigsadvokaturen faktuelle bemærkninger til Justitsministeriet.
Politidirektøren har oplyst, at rigspolitichefen samme dag orienterede ham om, at Justits-
ministeriet telefonisk havde tilkendegivet, at orientering om større sager
–
herunder udvik-
lingen i større sager
–
ikke fremadrettet kunne ske telefonisk. Politidirektøren har oplyst,
at orienteringer af den art skulle være tilstrækkeligt belyst til at kunne foreligge skriftligt.
Den 28. juni 2019 modtog Rigspolitiet og Rigsadvokaturen et opdateret kommissorium
med tilhørende bilag fra Justitsministeriet. Samtidig oplyste ministeriet Rigsadvokaturen,
at ministeren forventede at gå ud med nyheden om nedsættelsen af en uafhængig kontrol-
og styregruppe den 1. juli 2019.
Den 30. juni 2019 drøftede statsadvokaten og vicestatsadvokaten, om kommissoriet for en
uafhængig kontrol- og styregruppe tog højde for den problemstilling om manglende tele-
data vedrørende nyere internetbaserede samtaletjenester, som chefen for NEA havde omtalt
telefonisk over for vicestatsadvokaten den 13. juni 2019. Drøftelserne førte til, at statsad-
vokaten og vicestatsadvokaten samme dag kontaktede chefen for NEA og spurgte nærmere
ind til betydningen af den omtalte fejl.
Chefen for NEA oplyste under telefonsamtalen bl.a., at han på et møde den 24. juni 2019
havde aftalt med politidirektøren, at politidirektøren ville orientere Rigsadvokaturen om
muligt nyt i sagen, og at det derfor undrede ham, at Rigsadvokaturen ikke havde hørt om,
at der den 19. juni 2019 var sket en opdateringen i sagen.
Statsadvokaten kontaktede umiddelbart herefter politidirektøren telefonisk. Politidirektø-
ren bekræftede under telefonsamtalen, at han ikke havde orienteret Rigsadvokaturen om
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
opdateringen i sagen, da der efter hans opfattelse ikke var substantielt nyt i opdateringen af
den 19. juni 2019
–
i forhold til den opdatering, som Rigsadvokaturen havde fået den 13.
juni 2019
–
og at fejlene desuden ville blive håndteret i dialog med teleudbyderne og i
forbindelse med den iværksatte sagsgennemgang. Rigsadvokaturen har oplyst, at statsad-
vokaten gav udtryk for, at han ikke mente, at fejlene ville blive opdaget ved sagsgennem-
gangen, da der var tale om mangler i rådata, og at han derfor ikke var overbevist om, at
fejlene var uden betydning.
Side 45
Statsadvokaten orienterede med det samme rigsadvokaten om samtalen. Det blev aftalt, at
statsadvokaten skulle orientere Justitsministeriet om problemstillingen, og at rigsadvokaten
skulle orientere rigspolitichefen. Statsadvokaten kontaktede herefter en kontorchef i
Justitsministeriet. Rigsadvokaten orienterede samtidig rigspolitichefen. Der var enighed
om, at Rigspolitiet måtte vurdere nærmere, om de omtalte fejl var af en sådan karakter, at
de efter Rigspolitiets opfattelse kunne have betydning for straffesagsbehandlingen. I så fald
skulle Rigsadvokaturen orienteres skriftligt herom, ligesom der også fremadrettet skulle
orienteres skriftligt om fejl, som kunne have betydning for straffesagsbehandlingen, sådan
at Rigsadvokaturen på baggrund heraf kunne foretage en reel vurdering af fejlenes betyd-
ning for straffesagsbehandlingen.
Rigspolitichefen kontaktede efterfølgende politidirektøren og understregede, at Rigsadvo-
katuren fremadrettet hurtigst muligt skulle orienteres skriftligt om fejl, som kunne have
betydning for straffesagsbehandlingen.
Rigspolitichefen har oplyst, at han ønskede friske øjne på sagen og derfor den 30. juni 2019
aftalte med koncernstyringsdirektøren, at koncernstyringsdirektøren skulle koordinere
Rigspolitiets bemærkninger til det brev til Folketingets Retsudvalg, som Justitsministeriet
forberedte, således at problemstillingen med nyere samtaletjenester også blev reflekteret.
5.6. Juli 2019
Den 1. juli 2019 blev der afholdt et møde mellem bl.a. politidirektøren, koncernstyringsdi-
rektøren og chefen for telecentret. Chefen for NEA deltog indledningsvis og redegjorde for
teledatasagens udfordringer. Efterfølgende gennemgik chefen for telecentret en liste over
kendte udfordringer og unøjagtigheder i teledata. Politidirektøren har oplyst, at der efter
gennemgangen var enighed på mødet om, at listen omhandlede flere væsentlige udfordrin-
ger i forhold til brugen af teledata, som det kunne være relevant at nævne i en kommende
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
redegørelse. Drøftelserne gav ifølge politidirektøren ikke anledning til at foreslå ændringer
i Justitsministeriets udkast til kommissorium og brev til Folketingets Retsudvalg. Politidi-
rektøren har derudover oplyst, at det var Rigspolitiets opfattelse, at fokus for den bestilte
redegørelse var fejlen i politiets konverteringssystem, som havde skabt ufuldstændige da-
tasæt, og at andre kendte problemstillinger som eksempelvis fortolkningsmæssige udfor-
dringer ved brug af teledata fortsat skulle håndteres i telecentret i samarbejde med politi-
kredsene og teleudbyderne. Politidirektøren har endvidere oplyst, at problematikken om
nyere samtaletjenester kunne medtages i brevet, idet der her også var tale om ufuldstændige
datasæt, men at årsagen hertil var fra teleudbydersiden. Koncernstyringsdirektøren afgav
herefter Rigspolitiets bemærkninger telefonisk til Justitsministeriet i en samtale, hvor poli-
tidirektøren deltog på medhør.
Side 46
Koncernstyringsdirektøren har oplyst, at han på baggrund af aftalen med rigspolitichefen
deltog i et møde i Politiområdet den 1. juli 2019, hvor først chefen for NEA redegjorde for
sine observationer i teledatasagen, og hvor chefen for telecentret efterfølgende orienterede
om og gennemgik et mere systematiseret overblik over de udfordringer vedrørende tele-
data, som løbende var blevet indmeldt af politikredsene. Koncernstyringsdirektøren har
oplyst, at gennemgangen bar præg af, at der ikke var overblik over, hvad de enkelte regi-
streringer dækkede over, og at der var tale om en liste, der endnu ikke var gennemarbejdet
og kvalificeret, samt at det var hans opfattelse, at der ikke på mødet blev nævnt problem-
stillinger som indebar, at der var fejl i rådata, eller som i øvrigt kastede nyt lys over kon-
verteringsfejlen i politiets system. Koncernstyringsdirektøren har afslutningsvis oplyst, at
han over for politidirektøren og chefen for telecentret gav udtryk for, at det var fornuftigt,
at centret nu var begyndt at danne sig et konsolideret overblik over udfordringer med an-
vendelse af teledata.
Den 2. juli 2019 orienterede justitsministeren Folketingets Retsudvalg om sagen og ned-
satte i samme anledning en uafhængig kontrol- og styregruppe (herefter kontrol- og styre-
gruppen). Gruppen fik et bredt mandat til at kontrollere og styre myndighedernes gennem-
gang af de konkrete straffesager, der var omfattet af teledatasagen. Samtidig bad justitsmi-
nisteren rigspolitichefen og rigsadvokaten om en samlet redegørelse for hele forløbet.
Samme dag udsendte Rigsadvokaturen en instruks for behandling af straffesager, hvori der
indgik teleoplysninger. I instruksen orienterede Rigsadvokaturen om de nye oplysninger
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
om mangelfuld rådata vedrørende nyere internetbaserede samtaletjenester mv. Alle ankla-
gere blev i forbindelse med behandlingen af straffesager, hvori der indgik teleoplysninger,
instrueret i at udvise betydelig forsigtighed med at tillægge manglende teleoplysninger den
betydning, at der ikke havde været telekommunikation. Samtidig fremgik det, at politiet og
anklagemyndigheden i forbindelse med efterforskningen skulle være særligt opmærk-
somme på, at teleoplysninger kunne være mangelfulde, og at det samme gjaldt, når ankla-
gemyndigheden skulle vurdere tiltalespørgsmålet.
Side 47
Den 3. juli 2019 blev der afholdt møde i koncernledelsen for politiet og anklagemyndighe-
den. Rigspolitichefen gav i den forbindelse en orientering om teledatasagen.
Den 4. juli 2019 henvendte Østjyllands Politi sig til Rigspolitiet vedrørende en række mu-
lige fejl og unøjagtigheder i rådata mv. Samme dag kontaktede chefen for telecentret Rigs-
advokaturen og oplyste om henvendelsen fra politikredsen, som telecentret ville undersøge
nærmere og eventuelt vende tilbage om. Senere samme dag orienterede chefen for telecen-
tret bl.a. politidirektøren, chefen for NKC og chefen for NEA’s juridiske sekretariat om
kontakten til Rigsadvokaturen.
Den 5. juli 2019 blev der afholdt et møde i Rigspolitiet med deltagelse af bl.a. rigspoliti-
chefen, politidirektøren, koncernstyringsdirektøren, chefen for NKC og chefen for telecen-
tret som forberedelse til et møde senere samme dag med kontrol- og styregruppen. Politi-
direktøren har oplyst, at det på mødet blev aftalt, at han på mødet med kontrol- og styre-
gruppen skulle fremhæve, at beslutningen om at lade undersøgelsesperioden gå tilbage til
2012 var baseret på en hypotese, som ikke var endeligt bekræftet, at Rigspolitiet foreløbigt
troede på hypotesen, men at det ikke kunne udelukkes, at der var behov for at gå længere
tilbage.
På mødet med kontrol- og styregruppen samme dag
–
som var første gang, gruppen var
samlet
–
deltog bl.a. rigsadvokaten, vicestatsadvokaten, politidirektøren, koncernstyrings-
direktøren, chefen for NKC og to kontorchefer fra Justitsministeriet. Kontrol- og styregrup-
pen blev på mødet orienteret om konverteringsfejlen og de manglende data fra nyere inter-
netbaserede samtaletjenester. Politidirektøren tilkendegav på mødet, at afgrænsningen til-
bage til 2012 beroede på en konkret hypotese om årsagen til konverteringsfejlene, som dog
ikke var endeligt bekræftet, og det kunne derfor ikke udelukkes, at man ville skulle over-
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
veje at gå længere tilbage. Derudover tilkendegav politidirektøren, at fejlene i konverterin-
gen ikke havde noget at gøre med andre kendte udfordringer og usikkerheder ved brug af
teledata, herunder f.eks. i forhold til mastespring og masternes præcise placering.
Side 48
Den 8. juli 2019 blev der afholdt et møde i Rigspolitiet med deltagelse af bl.a. rigspoliti-
chefen, politidirektøren, koncernstyringsdirektøren, afdelingschefen for Direktionssekreta-
riatet og chefen for NEA’s juridiske sekretariat om udfærdigelsen
af redegørelsen om tele-
datasagen (herefter redegørelsen). På mødet fastlagde rigspolitichefen de overordnede ram-
mer for redegørelsen, og det blev aftalt, at et første fælles udkast i samarbejde med Rigs-
advokaturen skulle være klar den 12. august 2019, samt at et første udkast, som alene var
baseret på Politiområdets input, skulle drøftes på et møde med rigspolitichefen den 25. juli
2019.
Den 9. juli 2019 blev der afholdt et møde mellem politidirektøren og direktøren for Tele-
selskabernes brancheorganisation. Politidirektøren har oplyst, at det på mødet blev aftalt,
at der i fællesskab skulle arbejdes for at etablere et samarbejde på strategisk niveau mellem
Rigspolitiet og teleselskaberne. Formålet herved var at bringe interessenterne tættere på
hinanden, så det kunne sikres, at eksempelvis oplysninger om lancering af nye produkter
eller om ændringer i registreringspraksis i rådata ville tilgå Rigspolitiet hurtigst muligt.
Politidirektøren har endvidere oplyst, at der blev aftalt et første møde på strategisk niveau
til den 30. august 2019.
Den 11. juli 2019 blev telecentret opmærksom på, at der kunne være sket konverteringsfejl
i det oprindeligt antagne kontrolår, 2012. Telecentret brugte de følgende dage på at under-
søge spørgsmålet nærmere og kunne den 16. juli 2019 orientere politidirektøren om, at det
foreløbige resultat af undersøgelsen viste, at der også var sket konverteringsfejl i ca. 1 pct.
af de undersøgte sager i 2012. Telecentret vurderede, at der var behov for yderligere un-
dersøgelse de fejlbehæftede sager, og at telecentrets delkonklusion stadig var, at det var
opdateringen i maj 2013, som var hovedårsagen til den mere systematiske konverterings-
fejl. På den baggrund blev det besluttet ikke at orientere øvrige aktører herom, før der var
mere klarhed over sagen.
Den 19. juli 2019 anmodede kontrol- og styregruppen Rigspolitiet og Rigsadvokaturen om
at besvare en række spørgsmål. Der blev bl.a. spurgt til, hvilke generelle erfaringer og be-
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
skrivelser, der i øvrigt forelå hos politiet og anklagemyndigheden vedrørende andre rele-
vante konstaterede unøjagtige eller mangelfulde teleoplysninger, herunder vedrørende ma-
stespring, sommer/vintertid, bortkomst af linjer ved sideskift mv. Der blev endvidere spurgt
til, om der på et tidspunkt var foretaget en stikprøveundersøgelse af validiteten af teleop-
lysninger.
Side 49
Den 22. juli 2019 blev der mellem chefen for telecentret og kontrol- og styregruppen drøftet
mulighed for et fysisk besøg i telecentret med henblik på, at kontrol- og styregruppen kunne
se telecentrets faciliteter, en udarbejdet indberetningsordning til politikredsene samt en vej-
ledning til denne. Der blev efterfølgende planlagt et besøg i telecentret den 20. august 2019.
Den 25. juli 2019 blev der afholdt et internt møde i Rigspolitiet om et første udkast til
redegørelsen. På mødet deltog bl.a. rigspolitichefen, politidirektøren, chefen for NEA,
stabschefen for Politiområdet
og chefen for NEA’s juridiske sekretariat.
Af udkastet til
redegørelse fremgik under et afsnit om afgrænsning, at det igangsatte arbejde med en be-
skrivelse af øvrige potentielle fejlkilder på daværende tidspunkt havde udmøntet sig i en
liste med ca. 50 fund om mangler mv. ved brug af teledata, hvoraf kun få blev betegnet
som kritiske. Det fremgik af udkastet, at alle kritiske forhold fra listen ville skulle indgå i
redegørelsen, men at erfaringen havde vist, at det ville være fornuftigt med en tydelig af-
grænsning af, hvad der skulle tages med og ikke tages med. Det blev aftalt at mødes igen
den 5. august 2019 for en gennemgang af 2. udkast, som fortsat alene skulle være baseret
på Politiområdets input.
Den 29. juli 2019 orienterede chefen for telecentret politidirektøren, chefen for NEA, stabs-
chefen for Politiområdet, chefen for NKC og chefen for NEA’s juridiske sekretariat
om, at
der i Nordsjællands Politi var fundet mastekoordinatfejl i en konvertering i en sag fra 2016.
Fejlen bestod i, at mastekoordinaterne var forskudt ca. 222 meter i syd-sydvestlig retning,
når koordinaterne blev sammenlignet med rådata. Det fremgik bl.a. af orienteringen, at der
her ikke var tale om en sletning af rådata i konverteringen, men at konverteringen havde
bevirket en ’forvrængning’ af data.
Telecentret vurderede på daværende tidspunkt, at fejlen
ikke var sagskritisk, da det alene omhandlede mastens placering, forskydningen var be-
grænset, og at data alene viste, hvilken mast telefonen var på
–
og det dermed ikke var et
forsøg på præcis angivelse af, hvor telefonen var. Telecentret vurderede også, at fejlen ikke
desto mindre af mere principielle grunde kunne være kritisk. Chefen for telecentret oplyste
endvidere, at der herudover eksisterede et antal fejl og mangler i anvendelsen af teledata,
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
og chefen for telecentret foreslog en gennemgang og drøftelse af disse fejl med henblik på
en vurdering af, hvilke der skulle indarbejdes i redegørelsen for teledatasagen.
Side 50
Chefen for telecentret lagde efterfølgende op til, at kontrol- og styregruppen snarligt skulle
orienteres skriftligt om mastekoordinationsfejlen, da den havde en sådan karakter, der til-
sagde dette.
Politidirektøren har oplyst, at han vurderede, at mastekoordinatfejlen, herunder årsagen til
fejlen, burde undersøges nærmere, inden der blev gået videre med sagen, da der på davæ-
rende tidspunkt kun var fundet én fejl, som kunne være enkeltstående. Politidirektøren har
endvidere oplyst, at han samtidig vurderede, at fejlen skulle beskrives i redegørelsen og
også forelægges for kontrol- og styregruppen på det kommende møde den 20. august 2019.
Politidirektøren har yderligere oplyst, at rigspolitichefen på daværende tidspunkt var på
ferie, og at politidirektøren derfor vurderede, at rigspolitichefen kunne orienteres om fejlen,
når ferien var afsluttet.
Det blev i forlængelse heraf mellem politidirektøren og chefen for telecentret også aftalt at
afholde et møde med henblik på at drøfte, hvilke af de øvrige fejl og mangler i teledata,
som telecentret på daværende tidspunkt havde afdækket, jf. det arbejde der blev iværksat
den 5. juli 2019, der skulle medtages i redegørelsen.
5.7. Frem til den 19. august 2019
Den 1. august 2019 iværksatte telecentret en stikprøvekontrol, som skulle afdække, hvor-
vidt der var indholdsmæssige forskelle i oprindeligt konverteret data og re-konverteret data
(rådata som konverteres igen). Baggrunden herfor var den identificerede indholdsmæssige
mastekoordinatfejl, jf. ovenfor, samt at kontrol- og styregruppen havde stillet spørgsmål
om mulige stikprøver af konverteringen af teledata. Telecentret igangsatte i alt knap 300
stikprøvekontroller fordelt over perioden 2012-2018, og deadline for disse stikprøvekon-
troller blev fastsat til ultimo august 2019.
Den 2. august 2019 blev der afholdt et møde om forberedelse af materiale til kontrol- og
styregruppen mellem politidirektøren og NEA’s
juridiske sekretariat.
På mødet blev de be-
stilte dokumenter mv. fra kontrol- og styregruppen gennemgået, og sagen, hvor der var
fundet fejl i mastekoordinaterne efter konvertering, blev drøftet. Politidirektøren har oplyst,
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
at der på dette tidspunkt var meget lidt viden om fejlen, herunder hvorvidt den var enkelt-
stående, samt at han efter mødet med sekretariatet, bad telecentret udarbejde et notat med
henblik på at undersøge det mulige omfang af fejlen.
Side 51
Den 5. august 2019 blev der afholdt et nyt møde i Rigspolitiet mellem politidirektøren og
NEA’s
juridiske sekretariat
om besvarelsen af henvendelsen af 19. juli 2019 fra kontrol-
og styregruppen. Mastekoordinatfejlen blev ligeledes drøftet, og det blev besluttet, at det
var for tidligt at orientere kontrol- og styregruppen om mastekoordinatfejlen, idet der stadig
blev arbejdet på at finde årsagen til fejlen, og at fejlen kun var set i en enkelt sag og derfor
fortsat kunne være enkeltstående. Politidirektøren har oplyst, at vurderingen var, at Rigs-
politiet ville kunne give en kvalificeret vurdering af fejlen og dens årsag mundtligt på mø-
det med kontrol- og styregruppen den 20. august 2019.
Samme dag fremsendte politidirektøren 2. udkast til redegørelsen til rigspolitichefen og
koncernstyringsdirektøren. Udkastet blev drøftet på et møde i Rigspolitiet samme dag. På
mødet deltog bl.a. rigspolitichefen, politidirektøren, koncernstyringsdirektøren og chefen
for NEA’s juridiske sekretariat.
På mødet efterspurgte rigspolitichefen bl.a. dokumentation
for den i redegørelsen omtalte stikprøve i november 2018 på 60 sager samt nærmere oplys-
ninger om, hvad fejlene vedrørte. Udkastet til redegørelsen havde på daværende tidspunkt
samme omtale som det tidligere udkast om listen med ca. 50 fund om mangler mv. ved
brug af teledata, hvoraf de kritiske ville skulle indgå i redegørelsen.
Politidirektøren har oplyst, at han på mødet orienterede rigspolitichefen om den fejl, der
var konstateret om ændrede mastepositioner i konverteringen, samt at han i orienteringen
understregede, at det var første gang, hvor det var konstateret, at konverteringen havde
ændret data, da der hidtil kun havde været tale om ufuldstændige data ved konverteringen.
Politidirektøren har endvidere oplyst, at han oplyste, at fejlen kun var set i én sag fra 2016,
og at ændringen af masteplaceringen drejede sig om ca. 200 meter i forhold til rådata.
Politidirektøren har desuden oplyst, at alle på mødet var enige om, at det var en central
opdagelse, hvis fejlen var udtryk for, at konverteringen også lavede indholdsmæssige æn-
dringer. Politidirektøren har endvidere oplyst, at han på mødet tilkendegav, at Politiområ-
det arbejdede på at finde årsagen til fejlen, og at det var telecentrets vurdering, at fejlen
ikke var sagskritisk, da det alene omhandlede mastens placering, og at forskydningen var
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
begrænset. Endelig har politidirektøren oplyst, at der var enighed om, at sagen skulle fore-
lægges kontrol- og styregruppen på mødet den 20. august 2019, hvor det var forventningen,
at der kunne gives en kvalificeret vurdering af fejlen og dens årsag, og at en beskrivelse af
fejlen skulle indgå i redegørelsen.
Side 52
Rigspolitichefen har oplyst, at mødet i alt væsentligt omhandlede 2. udkast til redegørelse,
og at der i den forbindelse blev givet en række bemærkninger til det foreliggende udkast.
Rigspolitichefen har endvidere oplyst, at der blev nævnt én mulig fejl, der ikke var konso-
lideret og skulle undersøges nærmere. Det var rigspolitichefens forståelse, at fejlen, der kun
var set i en sag, ikke vurderedes at have betydning for hverken politiets efterforskning eller
straffesagsbehandling ved retten.
Senere samme dag besvarede Rigspolitiet kontrol- og styregruppens henvendelse af 19. juli
2019. Det fremgik bl.a. af besvarelsen, at Rigspolitiet på et møde med kontrol- og styre-
gruppen den 20. august 2019 ville redegøre for de generelle erfaringer, der forelå om unøj-
agtige eller mangelfulde teleoplysninger.
På baggrund af mødet og de umiddelbare bemærkninger til udkastet til redegørelsen udar-
bejdede Politiområdet et nyt udkast til redegørelse, som den 6. august 2019 blev sendt til
bl.a. rigspolitichefen, politidirektøren og koncernstyringsdirektøren.
Den 6. august 2019 blev analysen af mulige konverteringsfejl før 2013 sendt til politidirek-
tøren. Analyserapporten viste, at der i 19 ud af ca. 900 undersøgte rekvisitioner fra 2012
var tegn på fejl i konverteringen. Af de 19 rekvisitioner var det telecentrets vurdering, at 4-
5 af disse skyldtes timeren i it-systemet.
Den 12. august 2019 blev der afholdt et internt møde i Politiområdet med deltagelse af
politidirektøren, chefen for telecentret samt medarbejdere fra telecentret. På mødet blev
analysen om de gennemgåede rekvisitioner i 2012 gennemgået, og politidirektøren har op-
lyst, at han konkluderede, at resultatet skulle forelægges kontrol- og styregruppen med hen-
blik på en vurdering af, om den historiske gennemgang af sager skulle gå længere tilbage
end 2012. Politidirektøren har endvidere oplyst, at chefen for telecentret på mødet gennem-
gik de udfordringer med teledata, som telecentret på daværende tidspunkt havde afdækket,
og som det blev vurderet skulle indgå i redegørelsen og skulle forelægges for kontrol- og
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
styregruppen. Politidirektøren har oplyst, at chefen for telecentret fremhævede problema-
tikken omkring udlandspræfiks, som ifølge politidirektøren under helt særlige omstændig-
heder kunne få et udenlandsk nummer til at ligne et dansk nummer, samt at der var set
udenlandske telefonnumre gå på master fra to forskellige selskaber samtidig. Endvidere har
politidirektøren oplyst, at problematikken omkring manipulerede opkald, hvor man via in-
ternettet kan udgive sig for at sende en sms fra en andens telefon, blev nævnt, ligesom
politidirektøren har oplyst, at det ved en særlig type samtaletjeneste var set, at A- og B-
nummeret kunne blive vendt rundt.
Side 53
Politidirektøren har oplyst, at der, som han forstod det, ikke var tale om nye udfordringer,
men om kendte problematikker, som telecentret havde samlet sammen. Politidirektøren har
endvidere oplyst, at de forskellige problematikker blev drøftet, herunder mulighederne for
at afdække de enkelte emner i forbindelse med efterforskningen, og at problemerne lignede
udfordringerne med mastespring mv., da det handlede om fortolkning af de data, som po-
litiet modtager fra teleudbyderne.
Politidirektøren har oplyst, at han på baggrund af drøftelserne bl.a. bad om, at emnerne
skulle undersøges nærmere samt om en beskrivelse af emnerne til brug for redegørelsen og
til forelæggelse for kontrol- og styregruppen den 20. august 2019.
Den 13. august 2019 orienterede Rigspolitiet
–
i forbindelse med et bidrag til besvarelsen
af spørgsmål nr. 72 (Alm. del) af 17. juli 2019 fra Folketingets Retsudvalg
–
Justitsmini-
steriet om, at det var Rigspolitiets vurdering, at det ville være nødvendigt at undersøge, om
der ville være behov for at fremfinde sager fra før 2012 til gennemgang. Dette som følge
af, at de ovenfor beskrevne undersøgelser havde afdækket uoverensstemmelser mellem
rådata og konverterede data før 2013. Der var således tale om en ændret vurdering af den
tidsmæssige afgrænsning, som Rigspolitiet havde anlagt i forbindelse med justitsministe-
rens brev til Folketingets Retsudvalg af 2. juli 2019.
Den 15. august 2019 blev der afholdt et videomøde med deltagelse af telecentret, politi-
kredsene, de regionale statsadvokater, SØIK og Rigsadvokaturen. I mødet deltog bl.a. vi-
cestatsadvokaten. På mødet blev det oplyst, at telecentret var blevet opmærksom på en ny
fejltype, der omhandlede fejlkonvertering af mastekoordinater, og som kunne føre til, at
positionen af en mast blev forskudt med ca. 200 meter. Fejlen var opdaget i en sag fra 2016,
og telecentret var nu ved at indkredse fejlperioden.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 54
Umiddelbart efter orienterede vicestatsadvokaten statsadvokaten om den nye indholds-
mæssige konverteringsfejl. Statsadvokaten og vicestatsadvokaten var enige om, at der var
tale om en ny og alvorlig oplysning, som rigsadvokaten skulle orienteres om, idet det ikke
tidligere havde været fremme, at konvertering kunne påvirke indholdet af teledata. Rigsad-
vokaten blev kort efter orienteret. Det blev i den forbindelse aftalt, at statsadvokaten skulle
tage kontakt til politidirektøren for at få en uddybende beskrivelse af fejlen, ligesom Justits-
ministeriet skulle orienteres om fejlen.
Statsadvokaten kontaktede umiddelbart herefter politidirektøren om fejlen omtalt på video-
mødet. Rigsadvokaturen har oplyst, at politidirektøren i den forbindelse oplyste, at han
havde kendt til fejlen i ca. 3 uger, men at han ikke havde vurderet, at den var vigtig. Rigs-
advokaturen har endvidere oplyst, at politidirektøren var enig i, at der var tale om en ny
type fejl, idet det ikke tidligere havde været fremme, at konvertering kunne medføre fejl i
indholdet af teledata. Rigspolitiets plan var at orientere kontrol- og styregruppen om pro-
blemstillingen den 20. august 2019. Statsadvokaten tilkendegav, at der efter hans opfattelse
var tale om en ny og alvorlig fejl, idet det indtil nu havde været opfattelsen, at der alene
havde manglet teledata, men at der ikke var fejl i indholdet af teledata. Det var således
statsadvokatens vurdering, at Justitsministeriet derfor burde orienteres med det samme.
Statsadvokaten orienterede umiddelbart efter samtalen en kontorchef i Justitsministeriet
om den nye fejl, og om at Rigspolitiet ville orientere ministeriet nærmere. Rigsadvokaten
og rigspolitichefen aftalte samme dag, at Rigspolitiet skulle udarbejde en skriftlig beskri-
velse af problemstillingen til næste morgen.
Politidirektøren har om samtalen med statsadvokaten oplyst, at statsadvokaten henstillede
til, at Justitsministeriet blev orienteret om sagen. Politidirektøren har endvidere oplyst, at
han erklærede sig enig i, at det var nyt, hvis konverteringen ændrede data, og oplyste, at
det var besluttet på et møde den 5. august 2019, jf. ovenfor, at fejlen skulle indgå i redegø-
relsen og forelægges kontrol- og styregruppen, og at det
–
efter det oplyste
–
fortsat var en
fejl, der kun var set i én sag, som ikke blev vurderet at være sagskritisk, og at Rigspolitiet
arbejdede på at finde årsagen til fejlen. Politidirektøren tilkendegav samtidig at ville følge
op på henvendelsen fra statsadvokaten, men at han først ville ringe til Justitsministeriet, når
det var afstemt med rigspolitichefen. Statsadvokaten bad om at blive underrettet, når poli-
tidirektøren havde talt med Justitsministeriet.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Telecentret oplyste senere samme dag, at de samme dag havde fundet mastekoordinatfejl i
et antal sager. Politidirektøren har oplyst, at telecentret endnu ikke kunne konkludere, om
der var tale om egentlige substantielle fejl, og at en afklaring heraf ville kræve en nærmere
undersøgelse. Politidirektøren har oplyst, at det var første gang, han hørte, at der kunne
være flere fejl end i en enkeltstående sag, og at han spurgte ind til og fik bekræftet, at det
ville være muligt at kontrollere alle fundne konverterede datasæt (ca. 24.000) for masteko-
ordinatfejl.
Efterfølgende samme dag
–
den 15. august 2019
–
talte politidirektøren med rigspolitiche-
fen om mastekoordinatfejlen. Rigspolitichefen var dog allerede blevet kontaktet af Justits-
ministeriet, da ministeriet havde hørt om problemstillingen fra Rigsadvokaturen. Politidi-
rektøren har oplyst, at han over for rigspolitichefen tilkendegav, at den aftalte plan var at
forelægge problemstillingen for kontrol- og styregruppen på mødet den 20. august 2019,
og at problemstillingen desuden ville indgå i redegørelsen til Justitsministeriet. Politidirek-
tøren henviste samtidig til Justitsministeriets udmelding om, at der ikke telefonisk måtte
meddeles Justitsministeriet om udviklingen i større sager. Disse skulle være tilstrækkelig
belyst til at kunne foreligge skriftligt. Politidirektøren har oplyst, at rigspolitichefen erklæ-
rede sig enig i politidirektørens tilgang til situationen, men oplyste ifølge politidirektøren,
at han var blevet bedt om at orientere Justitsministeriet om sagen dagen efter. Politidirek-
tøren bestilte efterfølgende en foreløbig status på undersøgelsen af mastekoordinatpro-
blemstillingen.
Side 55
Den 16. august 2019 fremsendtes en foreløbig status på mastekoordinatproblemstillingen
til rigspolitichefen fra politidirektøren, hvoraf det bl.a. fremgik, at der på dette tidspunkt
var fundet fejl i ca. 60 rekvisitioner, og at de alle vedrørte konverteringer i september og
oktober 2016. De ca. 60 fejl, der var identiske med den første kendte konverteringsfejl,
hvor mastepositionen var forskudt ca. 200 meter, blev fundet ved kontrol af ca. 1.500 re-
kvisitioner i en periode på ca. seks måneder i tidsrummet omkring den oprindeligt konsta-
terede fejl fra september 2016.
Politidirektøren har oplyst, at rigspolitichefen drøftede sagen med rigsadvokaten, og deref-
ter bad politidirektøren om at aftale et møde med kontrol- og styregruppens formand
samme dag med henblik på orientering om problemstillingen. Mødet blev afholdt senere
samme dag med deltagelse af politidirektøren, statsadvokaten, vicestatsadvokaten og che-
fen for telecentret.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 56
Politidirektøren og chefen for telecentret mødtes med statsadvokaten og vicestatsadvokaten
forud for orienteringen af kontrol- og styregruppen. På mødet blev omfanget og betydnin-
gen af den nye fejl drøftet.
På mødet i kontrol- og styregruppen orienterede Rigspolitiet om den nye fejl. Omfanget og
betydningen af den nye fejlen blev på ny drøftet.
Rigspolitiet oplyste på mødet, at de identificerede fejl var baseret på en gennemgang af en
delmængde af datamaterialet, og at det herefter kunne konkluderes, at der måtte forventes
at være flere sager med samme fejl. Rigsadvokaturen har oplyst, at formanden for kontrol-
og styregruppen tilkendegav, at hvis man ikke kunne stole på indholdet af rækkerne, var
det en ny situation, som ville få konsekvenser. Han tilkendegav samtidig, at han som for-
mand ikke kunne fastlægge nye retningslinjer, men at det ville være klogt at sikre, at der
ikke blev sagt noget forkert ved landets domstole, og at sager med frihedsberøvede og ud-
viste burde prioriteres.
Umiddelbart efter mødet i kontrol- og styregruppen blev der afholdt en kort briefing om
mødet på rigsadvokatens kontor med deltagelse af rigsadvokaten, rigspolitichefen, politi-
direktøren, statsadvokaten, vicestatsadvokaten og chefen for telecentret. Herefter blev sa-
gen drøftet med en afdelingschef og kontorchef fra Justitsministeriet på et møde i Justits-
ministeriet.
På mødet i ministeriet oplyste rigsadvokaten, at det ville være nødvendigt for anklagemyn-
digheden at reagere straks på de nye oplysninger, som indebar, at der kunne være fejl i
indholdet af konverteret teledata (masteplaceringen), som ikke kunne udelukkes at have
bevismæssig betydning. Omfanget af fejlen var ikke endelig klarlagt, og der var tale om
fejl, som ikke umiddelbart ville kunne identificeres på sagsbehandlerniveau (i modsætning
til fejlen vedrørende ufuldstændig konverteret data). Det blev aftalt, at Rigsadvokaturen
ville iværksætte nødvendige tiltag.
Senere samme dag sendte politidirektøren en opdateret status om mastekoordinatproblem-
stillingen til rigspolitichefen. Af denne status fremgik det bl.a., at der nu var gennemgået
ca. 6.000 rekvisitioner og fundet potentielle masterkonverteringsfejl i yderligere ca. 30 re-
kvisitioner, der alle var før september 2016 og alle med samme afvigelse eller mindre end
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
de hidtidige ca. 200 meter. Rigspolitichefen og politidirektøren vendte kort herefter sagen,
og rigspolitichefen meddelte direktøren, at han ikke behøvede at deltage på mødet i Justits-
ministeriet, som var aftalt til senere samme dag.
Side 57
I forbindelse med mødet i kontrol- og styregruppen oplyste Rigspolitiet over for Rigsadvo-
katuren, at telecentret i løbet af dagen havde identificeret yderligere sager med den omtalte
fejl.
Samme aften udsendte Rigsadvokaturen en foreløbig instruks gennem de regionale stats-
advokater om, at der i forbindelse med behandlingen af straffesager i weekenden (grund-
lovsforhør mv.), hvori masteroplysninger anvendes som bevis for en telefons position, kun
måtte anvendes masteplaceringer baseret på rådata, herunder til udfærdigelse af mastekort
eller andre bilag, der skulle illustrere telefonens position eller bevægelse. Endvidere skulle
rådata vedlægges. Det blev aftalt med de regionale statsadvokater, at de skulle kontakte
chefanklagerne i politikredsene enkeltvis samme aften. Rigsadvokaturen orienterede sam-
tidig PET, SØIK, DUP, Grønlands Politi og Færøernes Politi om den foreløbige instruks.
Rigspolitiet modtog også en kopi af den foreløbige instruks, idet Rigsadvokaturen samtidig
gjorde Rigspolitiet opmærksom på, at det var Rigspolitiets ansvar at håndtere spørgsmålet
om udsendelsessager henover weekenden. Rigsadvokaturen orienterede efterfølgende den
uafhængige kontrol- og styregruppe, herunder om at de foranstående myndigheder var ori-
enteret.
Den 17. august 2019 blev der holdt et møde i Justitsministeriet med deltagelse af bl.a. rigs-
politichefen, rigsadvokaten, statsadvokaten, vicestatsadvokaten, chefen for telecentret samt
en afdelingschef og to kontorchefer fra Justitsministeriet. Politidirektøren deltog ikke i mø-
det. Rigsadvokaten orienterede om den foreløbige instruks. Det blev herefter drøftet, hvor-
dan der kunne sikres en mere permanent løsning i forhold til de nye usikkerheder, der var
opstået i forhold til konverteret teledata. I den forbindelse var der bl.a. en drøftelse af, i
hvilket omfang det var muligt at anvende rådata i forbindelse med straffesagers behandling.
I løbet af aftenen arbejdede Rigsadvokaturen og Rigspolitiet videre på en mulig model for
øget anvendelse af rådata i straffesager.
Den 17. august 2019 blev 3. udkast til redegørelsen sendt til rigspolitichefen, politidirektø-
ren og koncernstyringsdirektøren.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Den 18. august 2019 blev der om formiddagen afholdt et møde i Justitsministeriet med
deltagelse af bl.a. rigspolitichefen, rigsadvokaten, statsadvokaten, vicestatsadvokaten, che-
fen for NEA, chefen for NKC samt en afdelingschef, koncerndatadirektøren og tre kontor-
chefer fra Justitsministeriet. På mødet blev en mulig model for øget anvendelse af rådata i
straffesager præsenteret. Modellen skulle imødegå den øgede usikkerhed, der var opstået
om validiteten af konverteret teledata. I slutningen af mødet oplyste chefen for NEA, at
man skulle være opmærksom på, at Rigspolitiet havde identificeret flere forskellige kon-
krete fejl og fejlkilder i den rådata, som politiet modtog fra teleselskaberne. Omfanget og
betydningen af disse fejl var endnu ikke afdækket. Det blev besluttet, at Rigspolitiet måtte
orientere Rigsadvokaturen nærmere om disse fejl, så væsentlige nye fejl og fejlkilder kunne
indgå i overvejelserne om en mulig ny model.
Side 58
Der blev umiddelbart efter holdt et møde hos Rigsadvokaturen, hvor Rigspolitiet oriente-
rede nærmere om de fejl og fejlkilder i teledata, som Rigspolitiet på det foreliggende grund-
lag vurderede, var de alvorligste.
I forlængelse heraf blev der holdt et møde mellem rigsadvokaten, rigspolitichefen og stats-
advokaten samt departementschefen og to afdelingschefer i Justitsministeriet. På mødet
blev situationen drøftet i lyset af de oplysninger, som nu var kommet frem. Rigsadvokaten
oplyste, at de nye oplysninger om fejl og fejlkilder i rådata
–
efter hans opfattelse
–
satte
nye og alvorlige spørgsmålstegn ved kvaliteten af de teledata, som anklagemyndigheden
anvendte i straffesager. Situationen gjorde det nødvendigt at indføre et midlertidigt stop på
foreløbigt to måneder for anklageres anvendelse af teledata under hovedforhandlinger eller
retsmøder om opretholdelse af anholdelse og varetægtsfængsling. Rigspolitichefen var enig
i rigsadvokatens vurdering.
Samme aften udsendte Rigsadvokaturen en instruks om det midlertidige stop for brug af
teleoplysninger til alle embeder.
Den 19. august 2019 blev politidirektøren flyttet midlertidigt til at varetage strategiske pro-
jekter i Koncernstyring i Rigspolitiet. Samtidig blev der indsat en ny midlertidig politidi-
rektør i Politiområdet.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
I forlængelse af instruksen den 18. august 2019 orienterede Rigspolitiet og Rigsadvokatu-
ren den 30. august 2019 Justitsministeriet om yderligere skridt i teledatasagen. Af oriente-
ringen fremgik det bl.a., at Rigspolitiet havde igangsat en ekstern undersøgelse af politiets
brug og behandling af teledata, som forventedes gennemført inden udgangen af september
2019. Desuden fremgik det, at Rigspolitiet og Rigsadvokaturen havde instrueret politiet og
anklagemyndigheden i at udvise øget forsigtighed ved anvendelsen af teledata under efter-
forskning, indtil der var tilvejebragt den fornødne klarhed over fejl, fejlkilder og usikker-
heder.
Side 59
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
6. Fejl, fejlkilder og usikkerheder mv. i teledata
I dette kapitel beskrives de fejl, fejlkilder og usikkerheder mv. i teledata, som er blevet
afdækket, og som Rigspolitiet og Rigsadvokaturen har vurderet kan have haft en betydning
for politiets efterforskning eller straffesagsbehandlingen.
Side 60
Kapitlet omhandler således primært de fejl, fejlkilder og usikkerheder mv., der er afdækket
i tidsforløbet beskrevet under kapitel 5 samt øvrige afdækkede fejlkilder, som har haft en
karakter, der gjorde, at de efterfølgende er blevet kommunikeret til politikredsene mv. End-
videre beskrives de kontrolforanstaltninger og retningslinjer, der er fastsat for at imødegå
de konstaterede fejl mv. i teledata.
Som det fremgår af kapitel 5, har telecentret løbende håndteret henvendelser om mulige
fejl, fejlkilder og usikkerheder mv. i teledata, som rekvirenterne har modtaget fra telecen-
tret. Henvendelserne har hovedsageligt været håndteret ved fornyet behandling af de på-
gældende teledata i telecentret og blev af telecentret oftest opfattet som periodiske tekniske
udfordringer eller brugerfejl frem for systematiske fejl vedrørende teledata. Der er således
flere af de fejltyper, der beskrives i det følgende kapitel, som har været behandlet som
enkeltstående fejl, og som ikke er blevet behandlet som systematiske fejl, herunder kom-
munikeret bredt ud til eksempelvis efterforskere og teleanalytikere i politikredsene mv. Fejl
mv.,
der har været fremme tidligere, som f.eks. ”mastespring”, der er beskrevet i Justitsmi-
nisteriets besvarelse af 20. oktober 2015 af spørgsmål nr. 182 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg, jf. afsnit 4.2.2.3 ovenfor, er ikke beskrevet i det følgende.
Et andet eksempel, der har været fremme tidligere, er, at en teleudbyder i oktober 2018
meddelte, at selskabet stoppede med at logge lokaliseringsdata vedrørende MMS på grund
af uklarhed om reglerne. Politikredsene mv. blev orienteret om dette i oktober 2018.
Beskrivelsen er i det følgende baseret på Rigspolitiets vurdering og forståelse af de pågæl-
dende fejl, fejlkilder og usikkerheder mv. Alle fejl mv., som telecentret har identificeret, er
blevet overdraget til kontrol- og styregruppen samt til den uafhængige eksterne undersø-
gelse, som foretages af revisions- og konsulentfirmaet Deloitte med henblik på en yderli-
gere konsolidering af både kendte og mulige endnu ikke kendte fejl og fejlkilder mv., jf.
afsnit 6.1. Således kan beskrivelsen i indeværende kapitel ikke anses som en udtømmende
opremsning af alle mulige fejl, fejlkilder og usikkerheder mv.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 61
Omfanget af de beskrevne fejl mv., herunder antallet af sager, hvor der mangler konverte-
rede teledata, er ikke afdækket på nuværende tidspunkt. Det vil ske ved Deloittes undersø-
gelse og ved politiets og anklagemyndighedens gennemgang af de muligt berørte sager, jf.
herom i kapitel 7.
6.1. Den uafhængige eksterne undersøgelse
Rigspolitiet iværksatte den 27. august 2019 en ekstern undersøgelse for hurtigst muligt at
skabe tilstrækkelig klarhed over de fejl, fejlkilder og usikkerheder mv., som er forbundet
med brug af teledata, så teledata igen kan anvendes som bevis i straffesager. Undersøgelsen
bliver foretaget af revisions- og konsulentfirmaet Deloitte.
Undersøgelsen omfatter en validering af telecentrets databehandling og konvertering. Som
led i undersøgelsen foretages en sammenligning af alle de rådatasæt og konverterede data-
sæt, der er til rådighed for analysen, for at afgøre, om der er overensstemmelser mellem de
to datasæt. Formålet er at afdække alle uoverensstemmelser, herunder bl.a. om alle aktivi-
teter og lokaliseringsoplysninger i rådata er medtaget korrekt i de konverterede data.
Den eksterne undersøgelse redegør også for mulige fejlkilder mv., som politiet og ankla-
gemyndigheden, forsvarere og domstole altid bør være opmærksomme på. Derfor har De-
loitte gennemgået og analyseret de rådatasæt, der er til rådighed med henblik på at under-
søge, hvilken grad af præcision og eventuelle fejl der kan konstateres i disse, herunder de
aktiviteter og lokaliseringsoplysninger, som er leveret til politiet.
6.2. Beskrivelse af fejl, fejlkilder og usikkerheder mv.
I dette afsnit beskrives de omtalte fejl, fejlkilder, usikkerheder mv. I afsnit 6.2.1 beskrives
de væsentligste konverteringsfejl i teledata. Afsnit 6.2.2 omhandler den mangelfulde rådata
om kommunikation ved brug af nyere samtaletjenester (VoLTE og VoWifi). I afsnit 6.2.3
er der redegjort for den fejlagtige konvertering af mastekoordinater. Øvrige fejl, som Rigs-
politiet oplyste Justitsministeriet om den 18. august 2019, er beskrevet i afsnit 6.2.4.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
6.2.1. Manglende oplysninger i konverterede teledata
Telecentret har siden den 1. november 2010 konverteret de rådata, der er modtaget fra te-
leudbyderne. Rådata modtages i forskellige formater fra teleudbyderne, og telecentrets sy-
stemer konverterer disse oplysninger, således at de for rekvirenterne fremstår i ensartede
formater og med ensartede betegnelser, uanset hvilke teleudbydere der har leveret data, jf.
nærmere herom i afsnit 3.2 og 3.3. Konverteringen gør det muligt for sagsbehandleren at
sammenstille og analysere data på tværs af indhentede oplysninger og sidenhen for ankla-
geren at fremstille oplysningerne på en ensartet måde under en eventuel straffesag.
Side 62
Telecentret har, som beskrevet i kapitel 5, afdækket flere forhold, der over tid har forårsa-
get, at der i flere tilfælde har været en forskel mellem rådata og konverterede teledata. Der
er afdækket navnlig tre overordnede forhold, der har bevirket, at ikke alle rådata er blevet
konverteret. Det drejer sig om en it-systemfejl (afsnit 6.2.1.1), fejl i håndteringen af oplys-
ninger om såkaldte særlige tjenester (afsnit 6.2.1.2) og en fejl i levering af teledata via et
analyseværktøj (afsnit 6.2.1.3). Herudover kan en række andre forhold have medført for-
skelle mellem rådata og konverterede data som f.eks. ændring af de formater, som rådata
leveres i, eller beskadiget eller fejlbehæftet rådata i form af ulæsbare karakterer, utilsigtede
linjeskift mv.
6.2.1.1. Manglende konverterede teledata relateret til en it-systemfejl
Rigspolitiet afdækkede i foråret 2019, at der var en systematisk fejl i et it-system, der
gjorde, at der i flere tilfælde var konstateret forskelle mellem rådata og konverterede data.
En hovedårsag til disse forskelle var en fejl i det it-system, som telecentret anvender til at
konvertere teledata. Telecentret vurderer, at fejlen bestod af to elementer; dels aktivering
af en timer i it-systemet, dels en opdatering af it-systemet. Sammenhængen mellem de to
elementer er nærmere beskrevet i det følgende. Fejlen er konstateret i de undersøgte sager
fra 2012 og frem til marts 2019, idet det bemærkes, at de konstaterede fejl i 2012 alene
relaterer sig til timeren.
I it-systemet, som telecentret bruger til at konvertere teledata, har der været indbygget en
egenudviklet timer. Timerens funktion har været at sikre, at data blev sendt til rekvirenten
hurtigst muligt, efter at data fra teleudbyderen var modtaget i telecentrets systemer. Timer-
funktionen har gjort, at data i nogle tilfælde blev afsendt, selvom den samlede konvertering
endnu ikke var færdiggjort, således at der blev leveret ukomplette konverterede datasæt til
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
rekvirenten. Det var hensigten, at et komplet datasæt i sådanne tilfælde skulle sendes efter-
følgende, hvilket dog ikke i alle tilfælde skete, jf. nedenfor.
Side 63
Timeren har været indstillet forskelligt, og den har været indstillet til at sende data efter
både 30 minutter og 1, 3, 6 og 24 timer. Fra 2017 frem til 8. marts 2019 har timeren været
indstillet til at sende efter senest 1 time.
En opdatering af it-systemet, der ændrede den måde konverterede teledata blev indlæst i
systemet, har medført, dels at indlæsningen blev langsommere, dels at it-systemet sprang
sektioner af filer over. Denne opdatering vurderes af telecentret at være sket i maj 2013.
Den langsommere dataindlæsning
–
i kombination med timeren
–
vurderes at have medført,
at it-systemet i øget grad har leveret filer med konverterede data til rekvirenterne, inden al
data er kommet med i filerne.
I de tilfælde, hvor der er blevet leveret et ufuldstændigt konverteret datasæt, burde systemet
–
efter første ufærdige leverance
–
have færdiggjort konverteringen og fremsendt et fuldt
konverteret datasæt til rekvirenten. En sådan automatisk genfremsendelse af teledata ses
dog ikke at være sket i alle tilfælde, og politikredsene har derfor i disse sager ikke automa-
tisk modtaget komplette konverterede datasæt.
Telecentret har konstateret, at manglende konverterede teledata som følge af opdateringen
af it-systemet og timeren optræder i forskellige sagstyper. Det drejer sig bl.a. om sager,
hvor den bestilte datamængde har været så omfangsrig, at den konverterede data ikke i sin
helhed har kunnet indlæses med henblik på levering til rekvirenten inden for den tid, som
timeren har været indstillet til. Fejlen er også set i sager med datamængder, der hver for sig
ville kunne håndteres inden for den tidsbestemte kapacitet, som systemet har været under-
lagt, men hvor der i tilfælde, når systemet har modtaget mange mindre filer på samme tid,
er opstået ”kø” i systemet, hvorved al konverteret data ikke er blevet indlæst inden for den
fastsatte tidsramme, som timeren har været indstillet til.
Opdateringen af it-systemet har som anført også haft betydning for it-systemets håndtering
af sektioner af filer i forbindelse med indlæsning af teledata. I visse situationer er det kon-
stateret, at indlæsningen af en filsektion er standset, før hele filsektionen var indlæst. Tele-
centrets undersøgelser viser, at systemet ikke har overvåget sådanne hændelser, og derfor
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
er indlæsningen af data fra den pågældende filsektion ikke blevet genoptaget, og indlæs-
ningen af filsektionen er dermed ikke blevet færdiggjort. I stedet påbegyndte it-systemet
behandling af den næste filsektion af teledata. Der kan således være tilfælde, hvor rekvi-
renten ikke har modtaget alle de konverterede data.
Side 64
Det er telecentrets vurdering, at fejlkilden med manglende indlæsning af teledata som følge
af timerfunktionen blev løst den 8. marts 2019, hvor telecentret har fjernet timerfunktionen
i it-systemet. Herudover har telecentret ændret metoden for, hvordan systemet indlæser
konverterede data for herved at gøre det muligt at indlæse store mængder data på samme
tid. For så vidt angår systemets håndtering af filsektioner, har telecentret foretaget tilpas-
ninger i systemet for at sikre, at systemet ikke springer sektioner af filer over, hvis indlæs-
ningen bliver standset, inden den er færdiggjort.
6.2.1.2. Manglende konverterede oplysninger om særlige tjenester
Ud over fejlkilderne i forbindelse med indlæsning af teledata, der er beskrevet i afsnittet
ovenfor, har telecentret afdækket, at visse datatyper kaldet særlige tjenester i en periode
ikke er blevet konverteret.
Ved konvertering af teledata
anvender telecentret datatypen ’anden aktivitet’ som en be-
tegnelse i de konverterede teleoplysninger, der dækker over forskellige særlige tjenester
såsom
viderestilling, ”banke-på” og
blokering af nummer. Oplysninger om aktivering og
deaktivering af sådanne særlige tjenester har siden 2010 været leveret af én teleudbyder
som en del af teledata, jf. afsnit 2.3.2.
På baggrund af en henvendelse i maj 2018 fra et af politiets efterforskningsfællesskaber
blev enkelte medarbejdere i telecentret opmærksomme på, at oplysninger om særlige tje-
nester på daværende tidspunkt indgik i rådata, men ikke i konverterede teledata. Det blev
vurderet, at den manglende konvertering af særlige tjenester skyldtes en ændring i telecen-
trets it-system, som betød, at datatypen blev sorteret fra i forbindelse med konverteringen,
således at oplysninger alene fremgik af de rådata, som rekvirenten modtog.
Telecentret vurderer, at fejlen kunne være opstået i november 2016, hvor systemændringen
blev foretaget. Telecentret rettede fejlen i juni 2018. Det har betydet, at oplysninger om
særlige tjenester fra en teleudbyder ikke indgår i konverterede datasæt, der er rekvireret i
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
perioden fra november 2016 til juni 2018. Efter dette tidspunkt har særlige tjenester været
leveret som en del af konverterede teledata.
Side 65
I juni 2018 blev det pågældende efterforskningsfællesskab orienteret om, at fejlen var ret-
tet, men andre rekvirenter og eksterne interessenter, herunder anklagemyndigheden, ses
ikke at være blevet orienteret om fejlen, ligesom der ikke fra Rigspolitiets side blev iværk-
sat yderligere tiltag i forhold til håndteringen af eventuelle manglende oplysninger i kon-
verterede datasæt i andre sager end den pågældende konkrete sag.
6.2.1.3. Manglende levering af konverterede teledata via et analyseværktøj
Rekvirenter med særlige brugerrettigheder har siden januar 2017 kunnet tilgå konverterede
teledata via et separat analyseværktøj i telecentrets it-system, hvori de konverterede oplys-
ninger indlæses, og som kan anvendes til behandling af historiske teledata.
I august 2018 konstaterede telecentret, at oplysninger i konverterede teledata om dataty-
perne ”anden aktivitet” og ”tjenesteydelser” (hovedsageligt
SMS-tjenester i form af f.eks.
SMS-billetter, SMS-donationer mv.), der leveres til politiet af en teleudbyder, ikke var ble-
vet indlæst i analyseværktøjet. Herudover konstaterede telecentret, at konverterede maste-
oplysninger ikke blev indlæst i analyseværktøjet, når der var tale om datasæt, som kun
omhandlede oplysninger om bestemte telefonnumres masteplaceringer. Telecentrets under-
søgelser har vist, at det er hele datasæt med konverterede masteoplysninger fra alle fire
teleudbydere, der ikke er blevet gjort tilgængelige i analyseværktøjet.
Den daværende chef for telecentret blev i august 2018 orienteret om problemet, og der blev
indledt en dialog med leverandøren af analyseværktøjet. På baggrund heraf blev der igang-
sat en opdatering af værktøjet med henblik på at sikre, at alle datatyper bliver indlæst i
analyseværktøjet. Brugerne af analyseværktøjet blev orienteret om problemet den 17. juni
2019. Herudover har telecentret nu identificeret knap 40 rekvisitioner, hvor det ikke kan
udelukkes, at rekvirenten alene har arbejdet med konverterede teledata via analyseværktø-
jet. Telecentret har i disse sager ligeledes rettet henvendelse til rekvirenterne og orienteret
om problemet.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
6.2.2. Manglende oplysninger i rådata om VoLTE- og VoWifi-aktiviteter
Som anført i afsnit 2.2.1.1 kan opkald og SMS ske gennem anvendelse af nyere samtale-
tjenester (VoLTE og VoWiFi). På baggrund af en konkret efterforskning, hvor der mang-
lede oplysninger i rådata, er det i juni 2019 konstateret, at ikke alle teleudbydere leverer
eller har leveret alle oplysninger om disse nye datatyper.
Side 66
Den teleudbyder, der leverede oplysninger i den pågældende sag, har efter det oplyste siden
den 1. august 2018 tilbudt VoLTE og VoWiFi til egne kunder, men havde først fra den 10.
januar 2019 leveret oplysninger om disse aktiviteter til politiet. På den baggrund identifi-
cerede telecentret i juni 2019 de sager, hvor der kunne mangle oplysninger fra den pågæl-
dende teleudbyder. Der blev herefter fremsendt nye rådata til politikredsene mv. i de sager,
hvor der manglede oplysninger om disse aktiviteter, og hvor politikredsene mv. ikke selv
tidligere havde rekvireret nye datasæt. Det har efterfølgende vist sig, at en del af de pågæl-
dende aktiviteter var med i de oprindelige datasæt, der var blevet sendt til politikredsene
mv., men at aktiviteterne ikke var benævnt korrekt.
Teleudbyderen har i august 2019 på ny rettet henvendelse til telecentret vedrørende den
pågældende problemstilling, idet udbyderen har afdækket, at antallet af muligt berørte sa-
ger er højere end først antaget, herunder at der også kan have manglet oplysninger efter 10.
januar 2019.
Den pågældende teleudbyder har sammen med telecentret gennemgået rådatasæt og har
identificeret yderligere ca. 60 sager, hvor der har manglet oplysninger om de pågældende
aktiviteter. I disse sager er der leveret nye rådatasæt til politikredsene mv.
Herudover har en anden teleudbyder omkring månedsskiftet juni/juli 2019 oplyst telecen-
tret om, at udbyderen fra omkring april/maj 2017 begyndte udrulning af VoLTE- og Vo-
WiFi-aktiviteter til sine abonnenter. Udbyderen har imidlertid ikke logget oplysninger om
disse aktiviteter, når der var tale om indgående opkald til kunder med et særligt erhvervs-
abonnement. Disse oplysninger har således ikke indgået i rådata fra april/maj 2017 og frem
til midten af august 2019, hvor teleudbyderen har oplyst at have korrigeret sine registrerin-
ger med henblik på at sikre, at oplysninger om VoLTE- og VoWiFi-aktiviteter leveres til
politiet uanset abonnementstype.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
6.2.3. Fejl i konvertering af mastekoordinator
På baggrund af en henvendelse fra Nordsjællands Politi den 25. juli 2019 konstaterede te-
lecentret efterfølgende, at de konverterede geografiske koordinater for mastepositionerne i
en sag fra 2016 var blevet ændret, således at masternes placering i de konverterede oplys-
ninger ikke stemte overens med masternes placering i rådata.
Side 67
Telecentret vurderer, at de konstaterede fejl i de konverterede geografiske koordinater for
mastepositioner skyldes fejl i de it-systemer i telecentret, der har oversat koordinaterne fra
teleudbyderens format til det format, som politiet anvender. Derudover kan konverterings-
fejlen skyldes mangelfuld kommunikation med teleudbydere, der kan have medført, at der
ikke har været klarhed over det format, der skulle konverteres.
Det er telecentrets vurdering, at fejlen kunne være forekommet i perioden fra september
2014, hvor der blev foretaget en ændring af det anvendte system, og frem til november
2016, hvor telecentret var blevet opmærksom på fejlen og foretog systemmæssige tilpas-
ninger, der skulle sikre en korrekt oversættelse. Telecentret ses ikke på daværende tids-
punkt at have orienteret politikredsene mv. om problemet.
For at udfinde de sager, hvor der er fejl i de konverterede mastekoordinater, har telecentret
i august 2019 foretaget en elektronisk gennemgang af mastepositionerne i samtlige datasæt,
som telecentret på dette tidspunkt havde fremfundet.
På baggrund af den elektroniske gennemgang af datasæt har telecentret identificeret knap
350 dataleverancer, hvor fejlen optræder. Det drejer sig dels om knap 130 tilfælde, hvor
oplysningerne er leveret af en teleudbyder i perioden fra slutningen af august 2016 til slut-
ningen af oktober 2016, dels om ca. 220 tilfælde, hvor oplysningerne er leveret af en anden
teleudbyder i perioden fra omkring midten af marts 2015 til midten af juni 2016. I de kon-
verterede datasæt, som telecentret har undersøgt, er alle mastepositionerne ændret med en
længde af ca. 100 meter og op til ca. 220 meter i forhold til oplysningerne i rådata. Fejlen
er ikke konstateret i datasæt, der er leveret i andre perioder end de ovennævnte, herunder
perioden fra september 2014 og frem til juni 2015. Der er dog fundet enkeltstående eksem-
pler på, at en rekvirent i henholdsvis 2012 og 2014 har konstateret en konverteringsfejl.
Det er endnu ikke afklaret, om det skyldes fejl i it-systemet eller mangelfuld kommunika-
tion om format med udbyder.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
De pågældende identificerede sager er blevet sendt til politikredsene mv.
Side 68
6.2.4. Øvrige fejl, fejlkilder og usikkerheder mv. oplyst den 18. august 2019
Rigspolitiet oplyste den 18. august 2019 Rigsadvokaturen og Justitsministeriet om, at Rigs-
politiet havde konstateret flere forskellige konkrete fejl i rådata. I de følgende beskrives
disse fejl. Flere af fejlene er konstateret omkring januar 2019, hvor de også efter det oplyste
er blevet rettet. Alle oplysninger om fejl mv. er overdraget til Deloitte, som skal validere
og konsolidere fejlene mv. samt undersøge omfanget heraf. Derudover er politikredsene
mv. blevet orienteret om fejlene.
6.2.4.1. Viderestillede VoLTE-opkald
På baggrund af en henvendelse fra en politikreds konstaterede telecentret i januar 2019, at
der i teledata fra én teleudbyder i visse tilfælde var blevet byttet om på retningen for vide-
restillede VoLTE-opkald. Det betyder, at opkald, der blev viderestillet til f.eks. en telefon-
svarer eller til en anden telefon, i rådata er blevet vist som udgående opkald i stedet for
indgående opkald. Teleudbyderen har rettet fejlen i januar 2019.
6.2.4.2. Udenlandske telefonnumre
Telecentret har i slutningen af 2018 eller i januar 2019 konstateret, at én teleudbyder igen-
nem flere år i visse tilfælde, hvor oplysningerne vedrørte en udenlandsk telefon, har regi-
streret landekoden for Danmark i rådata i stedet for hjemlandets landekode. For at imødegå
denne fejl har telecentret siden februar 2019 udeladt kolonnen med landekoder i forhold til
den pågældende teleudbyder.
Endvidere er det i maj 2019 konstateret, at der hos en anden teleudbyder i visse tilfælde
kan være risiko for forveksling mellem udenlandske og danske telefonnumre, når der er
tale om et ottecifret udenlandsk telefonnummer. For at undgå, at oplysninger om udenland-
ske telefonnumre, der leveres af den pågældende teleudbyder, forveksles med danske tele-
fonnumre, har telecentret anmodet teleudbyderen om, at udbyderen skal undersøge, om der
findes et tilsvarende dansk registreret telefonnummer, når der leveres teleoplysninger ved-
rørende udenlandske telefonnumre med otte cifre.
Herudover har telecentret i februar 2019 afdækket en fejl, hvor et udenlandsk nummer hos
forskellige teleudbydere med få minutters mellemrum har været aktiv på flere master i
Danmark med stor indbyrdes afstand.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 69
6.2.4.3. Manipulerede opkald
I forbindelse med opkald og afsendelse af SMS er det ved brug af hjemmesider eller apps
muligt at ændre visningen af det anvendte telefonnummer (A-nummeret) til et andet tele-
fonnummer, således at det for modtageren af opkaldet eller
SMS’en
(B-nummeret) fremstår
som et andet telefonnummer, der står bag aktiviteten, end den app eller lignende, som reelt
er anvendt. Flere teleudbydere advarer på deres hjemmesider deres kunder om sådanne
manipulerede opkald.
Aktiviteten bliver registreret i teledata vedrørende B-nummeret som en aktivitet, der er sket
fra det misbrugte A-nummer. Aktiviteten bliver derimod ikke registreret i teledata vedrø-
rende det misbrugte A-nummer, idet nummeret ikke har været anvendt til den pågældende
aktivitet.
6.2.4.4. Manglende signaleringsdata
Telecentret har konstateret, at signaleringsdata i nogle sager ikke er fuldkomne. Signale-
ringsdata er ikke omfattet af logningsbekendtgørelsen, og der er således ikke en pligt for
teleselskaberne til at logge signaleringsdata. Disse data kommer fra systemer hos teleud-
byderne, der anvendes til fejlretning, og disse systemer har ikke samme høje oppetid som
de systemer, der logger teledata omfattet af logningsbekendtgørelsen.
Signaleringsdata bliver indhentet særskilt fra de teleudbydere, som måtte lagre disse data
og kan på nuværende tidspunkt rekvireres fra tre af de fire teleudbydere, som i dag har
ansvaret for at levere teleoplysninger til politiet. Rekvirenterne kan indhente oplysningerne
via telecentret, men telecentret konverterer ikke denne type data, som således sendes videre
til rekvirenten i det format, som data modtages i.
Henset til at der ikke stilles særlige krav til teleudbyderens indsamling af signaleringsdata,
og at der derfor kan være data, som ikke er indsamlet af teleudbyderen, kan det ikke lægges
til grund, at de oplysninger om signaleringsdata, som politiet modtager, indeholder al data
for den periode, som politiets anmodning vedrører.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
6.3. Andre fejl, fejlkilder og usikkerheder mv., som kan have betydning for efterforsk-
ningen
Dette afsnit beskriver en række konkrete fejlkilder mv. i teledata, som politikredsene og
den uafhængige kontrol- og styregruppe blev orienteret om i september 2019. Rigspolitiet
foretog således i september 2019 en vurdering af, om der var fejlkilder mv. på den liste,
som telecentret har udarbejdet over mulige fejl, fejlkilder og usikkerheder mv.
–
som poli-
tikredsene ikke tidligere var orienteret bredt om
–
og som det blev vurderet var tilstrække-
ligt oplyst og validerede, og som det blev vurderet, at politiet på teknikerniveau burde være
opmærksom på i forbindelse med igangværende og kommende efterforskninger, uagtet de
tiltag der var iværksat med Rigspolitiets og Rigsadvokaturens instrukser, jf. afsnit 6.4.
Side 70
De omtalte fejlkilder mv. har været drøftet med Rigsadvokaturen og herefter oplyst til po-
litikredsene på teknikerniveau. Den uafhængige kontrol- og styregruppe er tillige orienteret
om listen over mulige fejl, fejlkilder, usikkerheder mv., og om de fejlkilder mv., som poli-
tikredsene særskilt blev orienteret om i september 2019. Det er vurderingen, at de omhand-
lede fejlkilder mv. vil kunne opfanges ved de tiltag, der er iværksat med Rigspolitiets og
Rigsadvokaturens instrukser. Fejlkilderne er af forskellig karakter og vedrører dels fejlkil-
der i rådata, dels konverteringsfejl.
En af fejlkilderne vedrører fejl i rådata, hvor mastekoordinater i rådata ikke passer med den
tilknyttede adresse for masten. I nogle tilfælde er forskellen på over 100 km. Dette kan
skyldes fejlopdateringer fra teleudbyderne, hvorfor der ikke er overensstemmelse mellem
adresse og koordinater, jf. også afsnit 4.2.2.3 ovenfor. En anden fejlkilde i rådata er, at en
teleudbyder anfører forkert start- eller slutmast, og hvor den geografiske afstand mellem
masterne ikke er realistisk.
Der er også oplyst om en potentiel fejlkilde, hvor en udbyder ved opkald af en varighed på
over 10 minutter begynder registrering af en ny aktivitet hvert 10. minut, så et opkald kan
blive fordelt på oplysninger om flere aktiviteter. Det kan give anledning til den misfortolk-
ning, at der er tale om flere opkald med samme startmast, selvom der rettelig alene er tale
om ét opkald.
Herudover er der oplyst om fejl, der opstår ved afrundinger mv. af data i Excel. Ved numre
på over 15 cifre sker der således i nogle tilfælde en afrunding. Det kan have haft betydning
for den korrekte gengivelse af IMEI-numre, der i nogle tilfælde kan have en længde på op
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
til 16 cifre. Det er kun de først 14 cifre, der anvendes, men hvis der sker oprunding af de
to sidste cifre, vil det kunne have en indholdsmæssig betydning. En anden fejlkilde i Excel
er, at et foranstillet
”0” i nogle tilfælde
vil kunne blive fjernet, og det vil også kunne have
en betydning for den korrekte gengivelse af IMEI-numre.
Side 71
Der er endvidere informeret om en fejlkilde, der vedrører manglende konvertering eller
fejlagtig konvertering af længden af aktiviteter. Det kan have betydning for brugen af tele-
oplysninger, hvis det er tillagt betydning, hvor længe aktiviteten har varet.
Det bemærkes, at ovenstående ikke er en udtømmende beskrivelse af mulige fejl, fejlkilder
og usikkerheder mv. i teledata. Der er således tale om Rigspolitiets vurdering og forståelse
af de pågældende fejl, fejlkilder, usikkerheder mv., og at oplysningerne herom
–
samt op-
lysninger om alle øvrige fejl og fejlkilder mv., som telecentret har identificeret
–
er blevet
overdraget til den uafhængige eksterne undersøgelse som foretages af Deloitte med henblik
på en konsolidering af både kendte og endnu ikke kendte fejl og fejlkilder mv. Derudover
er der i flere tilfælde tale om unøjagtigheder mv. ved teledata, som både politiet, anklage-
myndigheden, forsvarerne og domstolene altid bør være opmærksomme på, men som dog
ikke er blevet kommunikeret klart ud til disse aktører.
6.4. Iværksatte kvalitetskontroller mv. og instrukser om brug af teledata
Rigspolitiet og Rigsadvokaturen har iværksat flere tiltag for at imødegå de konstaterede
fejl.
Den 28. november 2018 ændrede telecentret den vejledning, som leveres til rekvirenten
sammen med rådata og konverterede teledata, for at gøre rekvirenten opmærksom på at
kontrollere, at de konverterede data var komplette.
Endvidere iværksatte telecentret i marts 2019 en automatisk tællekontrol, der har til formål
at sikre, at der i de enkelte rekvisitioner er overensstemmelse mellem antallet af rækker
data i rådata og konverteret data. Det fremgår herefter af en e-mail, der ledsager den fil med
teledata, der leveres til rekvirenten, at modtageren manuelt skal kontrollere, om antallet af
aktiviteter i rådata stemmer overens med antallet af aktiviteter i det konverterede data, før
der iværksættes analyse og behandling af teledata. Meddelelsen gør samtidig modtageren
opmærksom på det konkrete antal aktiviteter (rækker i regnearket) i de rådata og konverte-
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
rede data, som leverancen indeholder, herunder om antallet af rækker i de respektive data-
sæt stemmer overens. Hvis antallet af rækker i de leverede datasæt ikke stemmer overens,
er dette særligt fremhævet i meddelelsen til modtagerne af datasættene.
Som supplement til den manuelle kontrol i politikredsene mv. har telecentret fra den 24.
april 2019 indført en systematisk manuel kontrol af de datasæt, der er leveret til politikred-
sene mv., hvor det kontrolleres om antallet af rækker i de respektive datasæt stemmer
overens. Hvis det konstateres, at der mangler oplysninger, bliver politikredsen mv. kontak-
tet hurtigst muligt.
Side 72
Københavns Politi gjorde den 19. juni 2019 telecentret opmærksom på, at de ved en manuel
kontrol havde konstateret en fejl i en meddelelse, de havde fået sammen med konverterede
data. Det fremgik af meddelelsen, at rådata og konverterede data bestod af lige mange ræk-
ker, hvilket ikke var tilfældet. Telecentret konstaterede herefter, at der var fejl i den auto-
matiske kontrol, der blev iværksat den 8. marts 2019. Telecentret gennemgik på den bag-
grund alle rekvisitioner for perioden fra den 8. marts 2019 til den 19. juni 2019 og konsta-
terede herved, at der i få tilfælde havde været fejl i den automatiserede tællekontrol. Re-
kvirenterne i de omhandlede sager blev efterfølgende underrettet herom, og komplette kon-
verterede datasæt blev sendt. Telecentret har oplyst, at fejlen blev rettet den 19. juni 2019.
Rigsadvokaturen instruerede ved instruks af 2. juli 2019 alle anklagere om, at der i forbin-
delse med behandlingen af straffesager, hvori der indgår teleoplysninger, generelt skal ud-
vises betydelig forsigtighed med at tillægge manglende teleoplysninger den betydning, at
der ikke har været telekommunikation eller lignende. Rigsadvokaturen gjorde endvidere
opmærksom på, at politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med efterforskningen skal
være særligt opmærksomme på, at teleoplysningerne kan være mangelfulde, og at det
samme gælder, når anklagemyndigheden skal vurdere tiltalespørgsmålet og ved sagernes
behandling i retten.
Rigsadvokaturen udsendte efterfølgende den 18. august 2019 en instruks til landets ankla-
gere om, at anklagere ikke må anvende teledata, herunder signaleringsdata og teleobserva-
tion, under hovedforhandlinger eller retsmøder vedrørende opretholdelse af anholdelse. Det
fremgår af brevet, at det midlertidige stop indtil videre vil gælde i 2 måneder. Rigsadvoka-
turen har ved brev af 13. september 2019 til alle embeder præciseret, at det midlertidige
stop for brug af teledata ikke omfatter oplysninger indhentet af politiet via GPS-enheder,
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
idet disse oplysninger håndteres i Rigspolitiets særskilte system herfor og ikke behandles
som teleoplysninger.
Side 73
For så vidt angår anvendelsen af teledata under andre dele af efterforskningen end som
grundlag for varetægtsfængsling, har Rigspolitiet ved brev af 30. august 2019 til politikred-
sene mv. og i instruks af 18. september 2019 fastsat retningslinjer for politiets anvendelse
af teledata under efterforskningen. Heri instrueres sagsbehandlere i at udvise særlig op-
mærksomhed ved gennemgangen, kontrollen og brugen af teledata, og herunder være sær-
ligt opmærksomme på de fejl, fejlkilder og usikkerheder, der foreløbigt er konstateret. Ved
retsmøder under efterforskningen, hvor der fremsættes anmodning om tvangsindgreb, skal
anmodninger fremover basere sig på rådata. Det betyder, at anmodninger kan fremsættes
direkte på baggrund af rådata, eller på baggrund af konverteret data som hjælpebilag, når
der samtidig er anført krydshenvisninger til rådata. Rigsadvokaturen udsendte ligeledes en
instruks af 30. august 2019 med henvisning til Rigspolitiets retningslinjer af samme dato,
hvor alle anklagere tilsvarende blev instrueret i, at anmodninger om tvangsindgreb under
efterforskningen skal basere sig på rådata.
I forlængelse af ovenstående tiltag iværksatte Rigspolitiet den 27. august 2019 en ekstern
undersøgelse for hurtigst muligt at skabe tilstrækkelig klarhed over de fejl, fejlkilder og
usikkerheder, som er forbundet med brug af teledata, så teledata igen kan anvendes som
bevis i straffesager, jf. afsnit 6.1 ovenfor.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
7. Håndtering af verserende og afsluttede straffesager
I dette kapitel beskrives, hvilke retningslinjer Rigsadvokaturen og Rigspolitiet har fastsat
for processen for gennemgang af de straffesager, hvori der er indgået teledata. I afsnit 7.1
beskrives de retningslinjer, der blev fastsat forinden nedsættelsen af kontrol- og styregrup-
pen den 2. juli 2019, hvorefter der i afsnit 7.2 følger en kort beskrivelse af kontrol- og
styregruppens opgaver samt de retningslinjer, Rigsadvokaturen og Rigspolitiet har fastsat
efter nedsættelsen af kontrol- og styregruppen.
7.1. Perioden før 2. juli 2019
Som anført i Rigsadvokaturens orienteringsbrev til Advokatrådet og Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, som blev sendt i kopi til Domstolsstyrelsen, igangsatte Rigsadvokatu-
ren og Rigspolitiet den 13. juni 2019 en gennemgang alle straffesager, hvori konverterings-
fejlen potentielt kunne være opstået.
Side 74
Til brug for gennemgangen havde telecentret identificeret ca. 10.700 sager (journalnumre),
hvor der i perioden fra 1. januar 2012 til 8. marts 2019 var indhentet teledata.
Det blev i forbindelse med gennemgangen besluttet at skelne mellem følgende sagskatego-
rier:
1) Sager, der aktuelt verserer ved domstolene, f.eks. hvor sigtede er varetægtsfængs-
let, hvor der er berammet retsmøde i sagen, eller hvor sagen er under anke.
2) Sager, der er afsluttet ved domstolene, hvor den domfældte enten
a. afsoner en frihedsstraf mv., eller
b. er underlagt en foranstaltning, undergivet tilsyn, prøvetid eller vilkår mv.,
eller har et aktivt indrejseforbud til Danmark.
3) Sager, der er afsluttet ved domstolene, hvori den domfældte er blevet idømt en
sanktion, der nu er udstået.
4) Sager, der er afsluttet ved domstolene eller af politiet eller anklagemyndigheden,
og hvori der er sket frifindelse af tiltalte, påtaleopgivelse over for sigtede, eller
hvor efterforskningen er indstillet.
5) Sager, der aktuelt efterforskes af politiet.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Det blev besluttet, at sagstyperne nævnt under pkt. 1) og 2a) skal have høj prioritet. Det
blev desuden besluttet, at der skal være særlig opmærksomhed på sager, hvori der allerede
er konstateret uoverensstemmelse mellem rådata fra teleselskaberne og de konverterede
data, eller det i øvrigt er konstateret, at der mangler teleoplysninger, eller hvor forsvareren
har rettet henvendelse til politiet vedrørende problemstillingen.
Side 75
Den 17. juni 2019 indskærpede Rigsadvokaturen over for de regionale statsadvokater og
lokale anklagemyndigheder, at anklagerne i sager, der aktuelt verserede ved domstolene,
hvori teledata indgik som bevis, før der skulle afholdes retsmøde i sagen, skulle sikre, at
det var undersøgt og dokumenteret, at der ikke var uoverensstemmelse mellem rådata og
konverterede data, som indgik i sagen.
Den 21. juni 2019 blev der udsendt nærmere retningslinjer for sagsgennemgangen af de
regionale statsadvokater.
Retningslinjerne, der i vidt omfang fortsat er gældende, indebærer bl.a., at der i
verserende
sager udarbejdes en efterforskningsrapport om den fornyede gennemgang af teleoplysnin-
gerne til sagen, som sendes til forsvareren og retten. Hvis der konstateres uoverensstem-
melse mellem rådata fra teleselskaberne og de konverterede data, eller der i øvrigt mangler
teledata, vurderer anklagemyndigheden, om de nu foreliggende oplysninger har betydning
for sagens behandling, herunder om der skal fremsættes begæring om udsættelse af sagen
og eventuelt ske løsladelse af varetægtsarrestanter. I alle
afsluttede
sager med manglende
oplysninger udarbejdes der også en efterforskningsrapport, som ligeledes sendes til forsva-
reren, når det konstateres, at der mangler oplysninger. For så vidt angår sager, der er afslut-
tet ved domstolene, og hvor den dømte er frihedsberøvet mv., udarbejdes efterforsknings-
rapporten om den fornyede gennemgang af de relevante teledata til sagen hurtigst muligt.
Hvis der konstateres uoverensstemmelse mellem rådata fra teleselskaberne og de konver-
terede data, eller der i øvrigt mangler teledata, vurderer anklagemyndigheden, om fejlen er
af en sådan karakter, at det har betydning for sagens behandling, herunder om der er grund-
lag for, at anklagemyndigheden begærer straffesagen genoptaget. Hvis det konstateres, at
der i en straffesag har manglet teledata, fremsendes de manglende data til forsvareren sam-
men med efterforskningsrapporten.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Anklagemyndighedens vurdering af sager omfattet af teledatasagen vil ske med udgangs-
punkt i reglerne i retsplejelovens §§ 976 og 977, som omhandler genoptagelse af en afslut-
tet straffesag på begæring af rigsadvokaten eller en domfældt. Det fremgår af retsplejelo-
vens § 976, at genoptagelse af en afsluttet straffesag, hvorunder den tiltalte er blevet fri-
fundet, kan finde sted efter rigsadvokatens begæring, bl.a. når det ifølge en tilståelse, tiltalte
senere har afgivet, eller andre beviser, der senere er kommet for dagen, må antages, at til-
talte har begået forbrydelsen. Det fremgår bl.a. af retsplejelovens § 977, at genoptagelse på
begæring af den domfældte af en pådømt sag kan finde sted, når nye oplysninger tilveje-
bringes, og det skønnes antageligt, at disse, hvis de havde foreligget under sagen, kunne
have bevirket frifindelse eller anvendelse af en væsentlig mildere bestemmelse. Genopta-
gelse kan endvidere ske, når der foreligger særlige omstændigheder, der gør det overve-
jende sandsynligt, at de foreliggende bevisligheder ikke har været rigtigt bedømt. Begæring
om genoptagelse fremsættes for Den Særlige Klageret, som træffer afgørelse i sagen ved
kendelse, jf. retsplejelovens § 982. Anklagemyndigheden kan efter fast praksis også begære
en fældende dom genoptaget, selvom dette ikke fremgår direkte af ordlyden af retsplejelo-
vens § 977, stk. 1.
Side 76
Når anklagemyndighedens vurdering af, om der er grundlag for at søge sagen genoptaget
på anklagemyndighedens foranledning, foreligger, skal forsvareren orienteres herom. Det
gælder både, når sagen søges genoptaget, og når der ikke er fundet grundlag herfor. Beslut-
ninger om ikke at søge genoptagelse skal i givet fald begrundes i orienteringen.
Den 21. juni 2019 udsendte Rigspolitiet også en vejledning til politikredsene om håndte-
ringen af sagerne. Det fremgår bl.a. heraf, at der er udarbejdet en online indberetningso-
versigt til brug for politikredsenes gennemgang, ligesom det er beskrevet, hvordan gen-
nemgangen skal foretages. Det fremgår også, at telecentret indledningsvist foretager en
maskinel test, hvorefter kredsene manuelt skal kontrollere sagerne og udfærdige rapporter
om gennemgangen og resultatet heraf. Rigspolitiets vejledning blev efterfølgende udbygget
den 12. juli 2019 og igen den 5. september 2019.
I tilknytning til retningslinjerne udsendte Rigspolitiet i slutningen af juni 2019 og begyn-
delsen af juli 2019 forskellige koncepter til brug for udfærdigelse af de efterforskningsrap-
porter, der skal dokumentere den gennemgang, der foretages i den konkrete straffesag.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
7.2. Perioden fra 2. juli 2019
Den 2. juli 2019 nedsatte justitsministeren en uafhængig kontrol- og styregruppe, der har
fået et bredt mandat til at kontrollere og styre myndighedernes sagsgennemgang.
Side 77
Det følger af kommissoriet for kontrol- og styregruppen, at den skal føre kontrol med og
styre myndighedernes gennemgang af de pågældende straffesager. Derudover skal gruppen
fastsætte de nærmere retningslinjer for processen og kriterierne for den indledende scree-
ning af straffesager, hvori teleoplysninger er indgået.
Endvidere kan kontrol- og styregruppen anbefale fremsættelse af lovforslag, hvis de ret-
ningslinjer, som gruppen fastsætter for gennemgangen af straffesager, hvori der er indhen-
tet teleoplysninger, indebærer, at der er behov for lovændringer, herunder i forhold til reg-
lerne om genoptagelse.
Kontrol- og styregruppen tilkendegav allerede dagen efter udpegning af gruppens medlem-
mer overfor Rigspolitiet og Rigsadvokaturen, at myndighedernes allerede trufne foranstalt-
ninger med henblik på at rette op på de begåede fejl og for at forhindre kommende fejl kan
fortsætte, indtil den uafhængige kontrol- og styregruppe træffer andre beslutninger. Eksem-
pelvis vil gruppen kunne bestemme, at der skal ske en fornyet gennemgang af sager, som
myndighederne har gennemgået.
Samme dag udstedte Rigsadvokaturen en instruks til alle anklagere, hvoraf det bl.a. frem-
går, at der i forbindelse med behandlingen af straffesager, hvori der indgår teleoplysninger,
generelt skal udvises betydelig forsigtighed med at tillægge manglende teleoplysninger den
betydning, at der ikke har været telekommunikation eller lignende.
Den 3. juli 2019 udsendte de regionale statsadvokater supplerende retningslinjer og brev-
skabeloner til brug for sagsgennemgangen. Heraf fremgår bl.a., at den anklagerfaglige vur-
dering af de konkrete straffesager, hvor politiet har konstateret uoverensstemmelse mellem
rådata og de konverterede data, forestås af de embeder, der anklagerfagligt har håndteret
sagerne.
Kontrol- og styregruppen fastsatte den 19. juli 2019 retningslinjer for gennemgangen af
straffesager, der er omfattet af teledatasagen. Heraf følger bl.a., at Rigspolitiet og Rigsad-
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
vokaturen som udgangspunkt skal forelægge påtænkte ændringer af eksisterende retnings-
linjer eller udstedelse af nye retningslinjer for kontrol- og styregruppen. Den påtænkte ret-
ningslinje kan herefter som hovedregel sættes i kraft en uge efter, at underretningen er sendt
til den uafhængige kontrol- og styregruppe, hvis ikke gruppen inden udløbet af fristen med-
deler, at retningslinjen ikke kan sættes i kraft. Vurderes det, at det undtagelsesvis er nød-
vendigt at sætte retningslinjen i kraft øjeblikkeligt, eller at fristen undtagelsesvis skal være
kortere end en uge, kan retningslinjen om ikrafttrædelse fraviges. Dette forudsætter, at
Rigspolitiet og Rigsadvokaturen over for den uafhængige kontrol- og styregruppe nærmere
begrunder, hvorfor der foreligger en undtagelsessituation. Det fremgår endvidere, at Rigs-
politiet og Rigsadvokaturen løbende skal orientere kontrol- og styregruppen om status over
politiets og anklagemyndighedens sagsgennemgang, og at Rigspolitiet og Rigsadvokaturen
skal fremsende eksisterende og kommende skriftligt materiale, som kan have betydning for
kontrol- og styregruppens arbejde.
Side 78
Rigspolitiet og Rigsadvokaturen har siden den 19. juli 2019 løbende oversendt forskellige
retningslinjer til kontrol- og styregruppen, jf. den fastsatte procedure. Det drejer sig bl.a.
om retningslinjer for håndtering af sager med domfældte, der endnu ikke er indkaldt til
afsoning, håndtering af sager med udviste, der endnu ikke er udsendt, håndtering af sager
med kendelser om varetægtsfængsling in absentia, håndtering af sager hos SØIK, Grøn-
lands Politi og Færøernes Politi, og håndtering af sager, der indledningsvist er efterforsket
af Politiets Efterretningstjeneste. Kontrol- og styregruppen har indtil videre ikke haft be-
mærkninger til de tilsendte retningslinjer.
I forbindelse med nye oplysninger fra Rigspolitiet i teledatasagen, herunder om fejl i for-
bindelse med konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering og kon-
krete fejl, fejlkilder og usikkerhed i rådata, udstedte Rigsadvokaturen den 18. august 2019
en instruks, der indførte et midlertidigt stop for anklageres anvendelse af teledata under
hovedforhandlinger eller retsmøder vedrørende varetægtsfængsling og opretholdelse af an-
holdelse.
Den 13. september 2019 præciserede Rigsadvokaturen, at oplysninger indhentet af politiet
via GPS-enheder, og som håndteres i Rigspolitiets særskilte system, som følge deraf ikke
er omfattet af det midlertidige stop for brug af teledata.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Som følge af fejlen i forbindelse med konverteringen af geografiske koordinater for tele-
masters placering sendte Rigspolitiet den 16. august 2019 en foreløbig liste over de jour-
nalnumre, hvor Rigspolitiet havde identificeret fejl i forbindelse med konverteringen af
geografiske koordinater for telemasters placering.
Side 79
Den 17. august 2019 kategoriserede Rigsadvokaturen de fremsendte journalnumre, så de
kunne indgå i kredsenes prioriterede sagsgennemgang. Herefter fremsendte Rigsadvokatu-
ren den kategoriserede liste til de regionale statsadvokater med henblik på videresendelse
til politikredsene.
Denne proces fortsatte i takt med, at Rigspolitiet identificerede de berørte journalnumre.
Den 28. august 2019 havde Rigspolitiet gennemgået al data til rådighed for fejlen med
konvertering af de geografiske koordinater og sendte de foreløbigt sidste journalnumre til
Rigsadvokaturen.
Den 29. august 2019 havde Rigsadvokaturen kategoriseret de senest modtagne journal-
numre med fejlen i konvertering af de geografiske koordinater og sendte herefter journal-
numrene til de regionale statsadvokater med henblik på videresendelse til politikredsene.
Den 30. august 2019 udsendte Rigsadvokaturen en instruks for anklageres anvendelse af
teledata under efterforskningen til alle embeder. Det fremgår bl.a. af instruksen, at ved
retsmøder under efterforskningen, hvor der fremsættes anmodning om tvangsindgreb, skal
anmodninger fremover basere sig på rådata. Det betyder, at anmodninger kan fremsættes
direkte på baggrund af rådata, eller på baggrund af konverteret data som hjælpebilag, når
der samtidig er anført krydshenvisninger til rådata.
Samme dag udsendte Rigspolitiet retningslinjer for politiets anvendelse af teledata under
efterforskningen. Heraf fremgår bl.a., at politiet fortsat kan anvende teledata i efterforsk-
ningen, men at politiet på efterforskningsstadiet skal udvise forsigtighed ved anvendelsen
af teledata. Som følge af at anmodninger om tvangsindgreb fremover skal basere sig på
rådata, skal der fremover som hovedregel ved udfærdigelse af efterforskningsrapporter,
hvor der refereres fra konverteret teledata, anføres en krydshenvisning til rådata.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Der var vedlagt et enslydende bilag til begge skrivelser om foreløbigt konstaterede fejl,
fejlkilder og usikkerheder i teledata. Bilaget skal både anvendes af sagsbehandlerne under
efterforskningen og vedlægges anmodninger om tvangsindgreb til retten.
Side 80
Den 18. september 2019 udsendte Rigspolitiet en instruks for politiets anvendelse af tele-
data til brug for retsmøder under efterforskningen, der fastsætter de nærmere krav til poli-
tiets anvendelse af og kontrol med teledata samt dokumentation for sammenhængen mel-
lem rådata og konverteret data i de tilfælde, hvor teledata skal anvendes i retsmøder under
efterforskningen.
Det kan herudover oplyses, at Rigspolitiet og Rigsadvokaturen løbende har afholdt video-
møder med alle embeder med henblik på at afklare usikkerheder om håndteringen af sags-
gennemgangen og herunder besvare spørgsmål om forståelsen af de udsendte retningslin-
jer.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
8. Kontrol og kvalitetssikring
Rigspolitiets Enhed for Tilsyn og Controlling (herefter ToC) har i perioden ultimo juni til
25. september 2019 undersøgt telecentrets håndtering og behandling af teledata med særligt
fokus på proces- og arbejdsgange, kvalitetssikringsaktiviteter og kontroller, opsamling på
identificerede fejl samt ledelsesmæssig orientering og håndtering af identificerede fejl. I
afsnit 8.1 redegøres for de væsentligste observationer i ToC’s
undersøgelse.
I afsnit 8.2
sammenfattes de observationer og resultater, som ToC’s undersøgelse
har givet anledning
til.
Side 81
ToC er politiets interne kontrol og tilsynsenhed, der på anmodning eller af egen drift kan
iværksætte undersøgelser af alle aspekter af politiets virksomhed. For at sikre enhedens
uafhængighed refererer enheden direkte til Rigspolitiets direktion. Den konkrete undersø-
gelse af telecentret blev indledt i dagene efter mødet den 19. juni 2019 hos rigspolitichefen,
jf. afsnit 5.5.
Den uafhængige eksterne undersøgelse forestået af Deloitte skal også foretage en uaf-
hængig gennemgang af den nuværende kvalitetskontrol, der udføres i forhold til de tele-
data, der modtages, opbevares og behandles i telecentret fra de modtages fra teleudbyderne
til de afleveres til politikredsene mv. Det er hensigten, at gennemgangen skal munde ud i
anbefalinger til, hvorledes kvalitetskontrollen kan styrkes. For så vidt angår den uaf-
hængige eksterne undersøgelse henvises til Deloittes rapport.
Rigspolitiet og Rigsadvokaturen har endvidere bl.a. fra Justitsministeriet modtaget oplys-
ninger fra en tidligere medarbejder i telecentret om en række udfordringer med bl.a. de it-
systemer, der anvendes i telecentret, herunder at de er baseret på gammel software og for-
ældet infrastruktur. Oplysningerne er videregivet til Deloitte med henblik på, at oplysnin-
gerne skal indgå og konsolideres i den eksterne undersøgelse.
8.1. Enheden for Tilsyn og Controllings undersøgelse
I de følgende afsnit er de faktuelle forhold, der fremgår af ToC’s undersøgelse, gengivet.
Afsnit 8.1.1 omhandler telecentrets organisatoriske placering, og afsnit 8.1.2 omhandler
retningslinjer, vejledninger og procedurer for håndtering af teledata. I afsnit 8.1.3 gengives
ToC’s beskrivelse af dokumentation
af systemer og systembeskrivelser, og i afsnit 8.1.4
gengives beskrivelsen af kontrol- og kvalitetssikringsaktiviteter i forhold til teledata. Afsnit
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
2113549_0082.png
8.1.5 gengiver beskrivelsen af telecentrets opsamling og opfølgning på fejl, afsnit 8.1.6
gengiver beskrivelsen af samarbejde med og orientering af relevante aktører, herunder po-
litikredsene og teleudbyderne, og afsnit 8.1.7
gengiver ToC’s beskrivelse af den ledelses-
mæssige orientering og håndtering af potentielle og identificerede fejl.
Side 82
8.1.1. Rigspolitiets Telecenters organisatoriske placering
Frem til maj 2014 var telecentret en del af KIT. Den 1. maj 2014 blev størstedelen af tele-
centret flyttet til Politiområdet i Rigspolitiet som en del af det nyoprettede NC3. Den 24.
juni 2019 blev telecentret organisatorisk flyttet til NKC.
Enkelte medarbejdere, der arbejder med telecentrets tekniske infrastruktur, er fortsat orga-
nisatorisk placeret i KIT. Medarbejderne i KIT er fast dedikerede ressourcer, der håndterer
infrastrukturen i it-systemerne relateret til teledata. De tilhørende applikationer, herunder
udvikling og fejlretning af funktionaliteten i de anvendte applikationer, håndteres af tele-
centrets tekniske medarbejdere i Politiområdet.
En sådan placering af drift og udvikling af it-applikationer i et forretningsområde følger
ikke den sædvanlige organisering i Rigspolitiet ved drift af it-systemer, men den var baseret
på et ønske om en tæt tilknytning til det politifaglige forretningsområde og sikkerhedsmæs-
sige hensyn.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 83
8.1.2. Retningslinjer, vejledninger og procedurer for håndtering af teledata
ToC har konstateret, at der i undersøgelsesperioden ikke har været skriftlige retningslinjer,
vejledninger eller procedurer til internt brug i telecentret i relation til håndtering af teledata.
Rigsadvokaturens vejledning om forberedelse og præsentation af teleoplysninger i retten
fra 14. marts 2014 med tilhørende bilag, der er tilgængelig på politiets intranet, beskriver,
hvordan teledata modtaget fra telecentret bedst muligt kan fremstilles visuelt med henblik
på efterfølgende præsentation i retten. Vejledningen er senest opdateret den 31. januar
2018.
Der er ikke i undersøgelsesperioden udarbejdet nationale retningslinjer for, hvordan politi-
kredsene skal håndtere og kvalitetssikre data, der modtages fra telecentret. Telecentret sen-
der en teknisk vejledning til rekvirenten sammen med fremsendelse af data. Vejledningen
indeholder bl.a. oplysninger om, hvilke data de modtagne filer indeholder, og hvordan fi-
lerne åbnes og efterfølgende indlæses. Den tekniske vejledning er ikke dateret, og det er
dermed ikke klart, hvornår vejledningen har været gældende fra.
Den senest opdaterede tekniske vejledning er taget i brug i december 2018. I den opdate-
rede vejledning fremgår det som noget nyt, at rekvirenten altid skal kontrollere, om antallet
af aktiviteter i rådata er overensstemmende med de konverterede data.
Enkelte politikredse har udarbejdet lokale vejledninger for deres behandling af teleoplys-
ninger. De lokale vejledninger har primært fokus på at fastsætte og præcisere fremgangs-
måden ved indgreb i meddelelseshemmeligheden og destruktion af materiale fra indgreb i
meddelelseshemmeligheden.
Det er oplyst, at der i NC3 siden 2017 har været et generelt fokus på at øge graden af
skriftlighed og dokumentation. Telecentret har dog oplyst, at de ikke har oplevet, at dette
fokus har været rettet mod telecentrets arbejde.
8.1.3. Dokumentation af systemer og systembeskrivelser
ToC har konstateret, at der i undersøgelsesperioden ikke har været systembeskrivelser af
de it-systemer og databaser, der bruges i telecentret i forbindelse med håndteringen af te-
ledata.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 84
Telecentret har i 2011 udarbejdet en flowbeskrivelse for telecentrets egenudviklede it-løs-
ning, der indhenter data fra leverandøren og afsender det bestilte data til rekvirenten. Den
egenudviklede løsning er siden 2011 blevet videreudviklet, men uden en tilhørende opda-
tering af flowbeskrivelsen.
Der blev ikke udarbejdet en kravsspecifikation for løsningen, da telecentret i januar 2015
påbegyndte udviklingen af en ny egenudviklet platform til konverteringen af teledata, der
blev afsluttet i november 2016. Det er derfor af den tilgængelige information uklart, hvad
behovet var, og om den udviklede løsning mødte behovet.
Rigspolitiet har igangsat et arbejde med at udvikle et nyt og mere tidssvarende system til
konvertering og lagring af teledata. Der er ikke udarbejdet projektinitieringsdokument,
business case, kravsspecifikation eller lignende, hvilket ellers er udgangspunktet i Rigspo-
litiet ved udvikling eller tilpasning af allerede eksisterende it-systemer.
8.1.4. Kontrol- og kvalitetssikringsaktiviteter af teledata
8.1.4.1. Telecentrets kontrol af data
ToC konstaterer, at de eksisterende kontroller i telecentret primært har haft fokus på at
sikre, at data kan leveres til rekvirenten med den fornødne hurtighed af hensyn til den
igangværende efterforskning og sagsbehandling, og i mindre grad på at validere kvaliteten
af data. Det understøttes af følgende:
der er etableret en automatiseret teknisk kontrol, der registrerer, om der er afvigelser i
modtagne rådata fra teleudbyderen. I disse tilfælde flyttes filen til en mappe med afviste
filer med en tilhørende fejllog. Det kan være afvigelser som følge af linjeskift i en da-
tarække eller en ikke læsbar karakter i datasættet. Kontrollen fungerer dermed som en
teknisk validering af filen inden den efterfølgende konvertering,
i forbindelse med indlæsning af konverterede data i telecentrets database gennemfører
telecentrets egenudviklede applikation hvert 10. minut en automatisk kontrol af, om
indsatte konverterede data i databasen har samme antal rækker som rådata. Kontrollens
funktion er dog primært at sikre, at data bliver afsendt til rekvirenten, så snart data er
blevet importeret, snarere end at sikre overensstemmelsen mellem rådata og konverte-
rede data.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
En timerfunktion i telecentrets egenudviklede applikation har sikret, at data blev sendt til
rekvirenten senest 60 minutter efter, at data fra leverandøren var blevet kendt i telecentrets
systemer. Timerfunktionen medførte, at data blev sendt, selvom der ikke var overensstem-
melse mellem antal rækker i rådata og konverteret data. Det vil sige, at den eventuelle effekt
af ovenstående 10 minutters kontrol blev tilsidesat.
Side 85
Timeren har haft til formål at sikre, at data sendes hurtigst muligt til rekvirenten. Timeren
er på baggrund af tilbagemeldinger fra politikredsene flere gange blevet ændret med for-
skellige indstillinger og har været indstillet til at sende data efter både 30 minutter og 1, 3,
6 og 24 timer. I perioden fra december 2012 til og med januar 2017 har timeren været
indstillet til at sende data efter 30 minutter. Fra januar 2017 har timeren været indstillet til
1 time. Det har været intentionen, at det fuldstændige datasæt automatisk skulle fremsendes
senere, hvis rekvirenten ikke havde modtaget det fulde datasæt i første omgang. Det er
uklart, om og eventuelt i hvilket omfang denne funktionalitet har fungeret i undersøgelses-
perioden.
Telecentret har i marts 2019 fjernet timerfunktionen. Telecentret har derudover i marts
2019 tilføjet et afsnit i den e-mail, der sendes til rekvirenten sammen med data. I e-mailen
fremgår antallet af aktiviteter/rækker i henholdsvis modtagne rådata og konverteret data.
Ultimo 2018 opsatte telecentret derudover en øget fejllogning i forbindelse med import af
konverterede data til deres database.
8.1.4.2. Politikredsenes kontrol af modtagne data
Af Rigspolitiets kundgørelse B nr. 31 om it-kriminalitet mv., hvor it-kriminalitet bl.a. de-
fineres som værende
”kriminalitet, hvor digitale spor indgår i efterforskningen”,
og der-
med også omhandler teledata, fremgår der passager om kvalitetssikring.
Det fremgår af kundgørelsen, at der er et delt ansvar mellem politikredsene og NC3, hvor
telecentret i størstedelen af undersøgelsesperioden har været organisatorisk forankret, for
at sikre kvaliteten af teledata, der anvendes til efterforskning og efterfølgende bevisførelse.
NC3 er ansvarlig for at sikre, at de metoder og systemer, der anvendes til indhentning og
bearbejdning af digitale spor, er velfungerende og har den fornødne kvalitet. Politikredsene
er ansvarlige for at foretage den endelige kvalitets- og legalitetskontrol af efterforsknings-
og bevismaterialet.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 86
Politiområdet har medio 2019 hørt politikredsene om kredsenes kontrol og kvalitetssikring
af teledata fra telecentret. Enkelte politikredse har angivet, at de ved modtagelse af teledata
har særskilte arbejdsgange for at sikre kontrol med og kvalitetssikring af indhentede tele-
data. En politikreds har i høringssvaret angivet, at årsagen til, at kredsen ikke har haft sær-
skilte kontroller med indhentede teleoplysninger er, at de ikke har haft anledning til at sætte
spørgsmålstegn ved validiteten af modtagne teleoplysninger fra telecentret før orienterin-
gen om de nu identificerede fejl i teledata.
Kredsenes høringssvar viser endvidere, at politikredsenes efterforskere erhverver kompe-
tencer i forhold til teledata til brug for efterforskning ved enten sidemandsoplæring eller på
kurser om teledata.
Kurserne er dog som udgangspunkt henvendt til kredsenes tele- og dataanalytikere og ikke
til efterforskere og er først blevet udbudt i starten af 2018. En stor del af efterforskernes
kompetenceopbygning synes derfor baseret på sidemandsoplæring, hvilket kan betyde, at
politikredsenes efterforskere ikke nødvendigvis har kompetencerne til at kunne kontrollere
kvaliteten af de modtagne datasæt. Det kan i denne sammenhæng nævnes, at Rigsadvoka-
turen
årligt udbyder kurset ”Teleoplysninger i retten”, målrettet anklagere.
8.1.5. Opsamling og opfølgning på fejl
Der er som beskrevet i kapitel 6 identificeret fejlkilder ved håndteringen af teledata, som
politikredsene modtager til deres efterforskning.
Der har i størstedelen af
ToC’s
undersøgelsesperiode ikke været en fast praksis eller pro-
cedure i telecentret for at notere eller dokumentere indmeldte fejl og tilhørende beskrivelse
af eventuel fejlløsning i et centralt system eller dokument.
Telecentret har oplyst, at det er muligt at indrapportere fejl i modtagne data på forskellig
vis:
e-mail til telecentrets funktionspostkasse,
opkald pr. telefon til telecentrets it-support,
e-mail direkte til medarbejdere i telecentret,
opkald direkte til medarbejdere i telecentret eller
via en informationsportal på politiets intranet.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 87
Telecentret har i størstedelen af undersøgelsesperioden ikke haft en fast praksis eller pro-
cedure for at notere og dokumentere indmeldte fejl i et centralt system eller dokument, hvor
man ligeledes kunne beskrive en eventuel fejlløsning. Telecentret har dog forklaret, at de i
en 2-årig periode i årene mellem 2011-2014 har anvendt en HP-servicemanager til fejl-
håndteringsprocesser.
Ultimo 2018 har NC3 oprettet en side på intranettet, der indeholder information om de fejl,
som enten politikredsene eller telecentret har konstateret siden december 2018. Af siden
fremgår, hvornår fejlen er blevet meldt ind og status for udbedring af fejlen. Det bemærkes,
at ikke alle potentielle modtagere af teledata har adgang til oplysninger på siden, da adgang
kræver særlige rettigheder.
I de tilfælde, hvor der er blevet indmeldt et problem med et datasæt fra en rekvirent, er det
blevet oplyst fra telecentret, at dette ofte er blevet løst ved, at den pågældende fil er blevet
gennemgået, og telecentret herefter har foretaget en genkørsel af anmodningen. Rekviren-
ten har herefter modtaget datasættet på ny. Som eksempel er fejlmeldinger vedrørende kon-
verteringsfejl som udgangspunkt blevet løst teknisk ved, at telecentret fejlsøger problemet,
retter den konkrete fejl om muligt, genkonverterer data og genfremsender data til rekviren-
ten.
Medarbejderne i telecentret har således i hele undersøgelsesperioden løbende løst rekviren-
ternes problemer med data. Disse er samtidig søgt løst hurtigst muligt, således at den igang-
værende efterforskning ikke forsinkes unødigt.
Metoden til løsning af problemet har været individuel og er ikke dokumenteret.
Telecentret har samtidig oplyst, at hvis et problem har optrådt flere gange, har medarbej-
derne forsøgt at finde en løsning, der kunne forhindre problemet i at optræde fremadrettet.
Der har dog i mindre grad været en fælles refleksion over de konstaterede fejl, og det har
medvirket til, at fejl blev løst, uden at det blev undersøgt, hvorfor fejl forekom igen og igen.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
8.1.6. Samarbejde og orientering af relevante aktører, herunder politikredsene og te-
leudbyderne
8.1.6.1. Samarbejde og orientering af politikredsene mv.
Telecentret har via centrets egen nyhedsportal løbende informeret og gjort politikredsene
mv. opmærksomme på forskellige typer af information og nyheder, der både vedrører iden-
tificerede fejl i telecentrets egne systemer, informationer, der vedrører teleudbyderen, og
nyheder, der kan have betydning for rekvirering af teledata.
Side 88
I de tilfælde, hvor informationen vedrører identificerede fejl i eksempelvis telecentrets egne
systemer eller i teleudbyderens data, vil det af nyheden som udgangspunkt fremgå, hvis
den identificerede fejl er blevet løst hos enten telecentret eller teleudbyderen.
Telecentret har i 2010, 2015 og 2017 oprettet brugerfora med deltagelse af alle politikredse,
task-forces og efterforskningsfællesskaber m.fl. og planlagt nyhedsbreve.
I relation til samarbejdet med politikredsene blev der medio 2017 i regi af NEC oprettet en
erfa-gruppe for tele- og dataanalytikere i politikredsene og efterforskningsfællesskaberne.
Baggrunden for oprettelsen var, at NEC i starten af 2017 havde afholdt et opstartsmøde
med tele- og dataanalytikere, der havde efterspurgt et formelt mødeforum, der gav mulig-
hed for at fremlægge generelle problemstillinger, intern sparring og udveksling af informa-
tion. Erfa-gruppen har en målsætning om at mødes minimum en gang årligt.
Derudover er der i september 2018 etableret en møderække med repræsentanter fra Særlig
Efterforskning Øst (SEØ), Særlig Efterforskning Vest (SEV), NEC og NC3/telecentret. På
møderne er der primært blevet drøftet udfordringer med teledata og arbejdet med at finde
løsninger.
Efter oprettelse af netværket har der været fokus på at bruge netværket til at holde brugerne
informeret om fejl, problemstillinger og udviklinger på området.
8.1.6.2. Samarbejdet med teleudbyderne
Telecentret har i de tilfælde, hvor en fejlindmelding har omhandlet mangelfulde oplysnin-
ger i rådata fra leverandøren, kommunikeret direkte med teleudbyderne med henblik på at
udbedre fejlen.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
ToC’s undersøgelse
viser samtidig, at politikredsene i nogle tilfælde har taget direkte kon-
takt til teleudbyderen
–
uden indledende kontakt til telecentret
–
hvis de har konstateret fejl
i rådata.
Side 89
Telecentret har derudover oplyst, at der i en periode omkring 2014/2015 jævnligt blev gen-
nemført bilaterale møder med teleudbyderne, hvor udvikling, samarbejde og eventuelle fejl
blev drøftet. Telecentret har ikke siden afholdt lignende regelmæssige møder med teleud-
byderne.
De nuværende årlige bilaterale møder med teleudbyderne omhandler udelukkende ydelser
og prissætning i forhold til samarbejds- og ydelsesaftalerne med leverandørerne.
Ud over de bilaterale møder mødes politiet og alle teleudbydere et antal gange årligt. Mø-
derne arrangeres af Teleindustrien. Fokus på møderne har primært været drøftelser om ju-
ridiske, tekniske og praktiske forhold, som samarbejdet mellem politiet, anklagemyndig-
heden og teleudbyderne, har givet anledning til.
8.1.7. Ledelsesmæssig orientering og håndtering af potentielle og identificerede fejl
mv.
ToC anfører, at der ved søgninger i referater fra direktionsmøder, koncernledelsesmøder,
møder i øverste ledelse og udvidede møder i øverste ledelse i Politiområdet samt referater
fra forum for chefpolitiinspektører i politiet ikke er fundet oplysninger, der viser, at poten-
tielle og identificerede fejl i teledata har været forelagt og drøftet på de nævnte møder i
undersøgelsesperioden.
Der er dog eksempler på fejl, der i 2012 og 2015 gav anledning til drøftelser og handlinger
på øvre ledelsesniveauer om kvaliteten af teledata. I sagen fra 2012 nævnes det bl.a., at
manglende data potentielt kan resultere i, at tilliden til anvendelse af kaldsdata i retten kan
blive undermineret. Derfor blev der også som opfølgning på den pågældende sag i 2012
afholdt møde mellem bl.a. den daværende politidirektør for Politiområdet og et teleselskab
vedrørende uregelmæssigheder og mangler vedrørende telemasters placering, som der ef-
terfølgende blev rettet op på fra teleselskabets side.
ToC har ikke fundet dokumentation for, at fejlen i relation til uoverensstemmelse i antallet
af aktiviteter mellem rådata og konverterede data har været ledelsesmæssigt behandlet på
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
et niveau over telecentrets ledelse før november 2018. Undersøgelsen viser samtidig, at
viden om, at der var tale om en systematisk fejl i forbindelse med konverteringen, først
bliver kendt i den øverste ledelse i Politiområdet primo 2019.
Side 90
Dog identificerede telecentret allerede i september 2018 på baggrund af en kredshenven-
delse fejl og problemstillinger vedrørende uoverensstemmelse mellem modtaget rådata og
konverteret data. Den daværende chef for telecentret var orienteret herom.
8.2. Sammenfatning af enheden for Tilsyn og Controllings observationer
ToC har for perioden januar 2012 til marts 2019 undersøgt telecentrets håndtering og be-
handling af teledata. Undersøgelsen har haft særligt fokus på proces- og arbejdsgange, kva-
litetssikringsaktiviteter og kontroller, opsamling på identificerede fejl samt ledelsesmæssig
orientering og håndtering af identificerede fejl. De væsentligste observationer og resultater
er på baggrund af undersøgelsen følgende:
Telecentret har understøttet politikredsenes efterforskning med hurtig videreformidling af
tilvejebragt teledata til den fortsatte efterforskning. Telecentret har i de sager, hvor politi-
kredsene har indrapporteret problemstillinger i modtagne teledata, søgt at løse problemstil-
lingerne i relation til den enkelte sag hurtigst muligt. Problemstillingerne er ofte løst som
et enkeltstående teknisk og driftsmæssigt anliggende.
I undersøgelsesperioden har der ikke været skriftlige interne procedurer, skriftlige vejled-
ninger eller retningslinjer til internt brug i telecentret i relation til håndtering af teledata.
Ligeledes er der ikke udarbejdet nationale retningslinjer for kredsenes håndtering og kva-
litetssikring af teledata, men Rigsadvokaturen har udarbejdet en vejledning om forbere-
delse og præsentation af teleoplysninger i retten.
Telecentrets kontroller af teledata har primært sigtet mod at levere data til brugerne i poli-
tikredsene hurtigst muligt snarere end at være ind- og uddatakontroller for at kvalitetssikre
indholdet af modtaget og behandlet teledata.
I store dele af undersøgelsesperioden har der ikke været en struktureret opsamling, doku-
mentation og opfølgning på indmeldte fejl. Manglende systematik og dokumentation i den
generelle fejlløsning har gjort det vanskeligt for telecentret at kategorisere de enkelte fejl
og prioritere den efterfølgende fejlløsning samt at tilrettelægge informationen om fejl.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Side 91
Tiltag for at informere brugere af teledata i kredsene om bl.a. konstaterede fejl og uhen-
sigtsmæssigheder har fundet sted, men har ikke været tilstrækkeligt fyldestgørende og
stringente. Undersøgelsen viser, at politikredsene ikke systematisk og fuldstændigt er ble-
vet orienteret om de mulige fejl og mangler i data, som de bør være opmærksomme på ved
brug af teledata.
De nu identificerede fejl viser, at de procedurer, metoder og systemer, der er anvendt i NC3
og politikredsene, samlet set ikke har været egnet til at sikre kvaliteten af teledata.
Der ses tilsyneladende ikke at have været det nødvendige ledelsesmæssige fokus på at sikre
medarbejderne tilstrækkelige rammer og muligheder for at løse deres opgaver med den
nødvendige kvalitet.
Undersøgelsen viser, at telecentret i september 2018 i samarbejde med NEC identificerede
fejl og problemstillinger vedrørende uoverensstemmelser mellem modtaget rådata og kon-
verterede data, der indikerede systematiske fejl i forbindelse med afsendelse af data til po-
litikredsene.
Undersøgelsen tyder ikke på, at fejlen vedrørende uoverensstemmelser i antallet af aktivi-
teter mellem rådata og konverterede data har været ledelsesmæssigt behandlet uden for
telecentret før november 2018. Undersøgelsen viser samtidig, at viden om, at der var tale
om en systematisk fejl i forbindelse med konverteringen, først bliver kendt i øverste ledelse
i Politiområdet primo 2019.
Undersøgelsen viser, at der løbende har været henvendelser om fejl og mangler ved data,
og der er eksempler på henvendelser om fejl i både 2012 og 2015. Eksemplerne viser, at
der i undersøgelsesperioden har været både et behov for og konkrete anledninger til ledel-
sesmæssigt også udenfor telecentret at sætte fokus på området.
Teledata er karakteriseret ved at være data, der er indsamlet til brug for teleudbydernes
virksomhed, men som med fordel kan anvendes i politiets og anklagemyndighedens ar-
bejde. Sammenfattende er det
ToC’s
vurdering, at der i undersøgelsesperioden ikke er taget
tilstrækkeligt højde for dette ved behandlingen af teledata. Der har således været utilstræk-
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
kelige processer, arbejdsgange og kvalitetssikringsaktiviteter i telecentret til at sikre kvali-
teten i de leverede teledata, ligesom der har været mangelfuld kommunikation til kredsene
og videre i straffesagskæden om kendte mangler i indholdet af data. Dette har, sammen-
holdt med kredsenes uens praksis for kvalitetskontrol af data og et tilsyneladende mang-
lende ledelsesmæssigt fokus på området, medført, at der ikke altid er tilvejebragt den bedst
mulige kvalitet af teledata.
Side 92