Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2113547_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
27. november 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Pernille Østergaard
Sagsnr.: 2019-0030-3106
Dok.:
1306336
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 320 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Pernille Østergaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 320 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere forskellen på de to forklaringer fra
politidirektøren benævnt på henholdsvis side 27 i teledatarede-
gørelsen, og dét, der i redegørelsen samme side beskrives som
"Af et tidligere udkast til redegørelse (...) den 5. august ...", her-
under hvilken af de oplyste forklaringer, der er korrekt, idet
begge dele ikke kan være det? Der henvises til REU alm. del -
bilag 9, bilag 2.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
og Rigsadvokaten har til brug for udarbejdelsen af
den samlede redegørelse bl.a. medtaget oplysninger fra tidligere
udarbejdet skriftligt materiale om sagen, konkrete bidrag fra re-
levante aktører om sagen samt gengivelser af mødeindhold efter
oplysninger fra centrale mødedeltagere.
Således har politidirektøren til brug for udarbejdelsen af den
samlede redegørelse oplyst, at han den 13. marts 2019 over for
en afdelingschef i Justitsministeriet oplyste, at der i en stor ef-
terforskning havde vist sig at mangle teledata, og at årsagen
skulle findes i Rigspolitiets konverteringssystem, samt at det ef-
terfølgende havde vist sig, at der også var konverteringsfejl i an-
dre sager. Politidirektøren har til brug for den samlede redegø-
relse også oplyst, at han orienterede afdelingschefen om, at Te-
lecentret i februar 2019 konstaterede, at der var tale om syste-
matiske konverteringsfejl, der kunne have stået på i årevis, og at
årsagen til konverteringsfejlen ifølge Telecentret skulle være
rettet den 8. marts 2019, så konverterede datasæt efter denne
dato ville være fuldstændige. Politidirektøren har endvidere til
brug for den samlede redegørelse oplyst, at det i samtalen her-
efter blev drøftet, at manglende teledata potentielt kunne have
betydet, at skyldige var gået fri, men også potentielt kunne have
ført til forkerte afgørelser ved domstolene, og at der derfor
kunne blive tale om et meget stort oprydningsarbejde. Politidi-
rektøren har afslutningsvis til brug for den samlede redegørelse
oplyst, at det blev aftalt med afdelingschefen i Justitsministeriet,
at Rigspolitiet skulle udarbejde et notat om sagen, og at sagen
skulle drøftes på et møde. Mødet blev efterfølgende kalendersat
til den 27. marts 2019, jf. redegørelsens s. 26-27.
Af et tidligere udkast til redegørelse om tidsforløbet, som poli-
tidirektøren den 5. august 2019 sendte til rigspolitichefen og
koncernstyringsdirektøren, fremgik, at det den 13. marts 2019
blev tilkendegivet over for både Rigsadvokaturen og Justitsmi-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om kommentar til forskellen på de to forklaringer fra politidirektøren, til justitsministeren
nisteriet, at Rigspolitiet endnu ikke havde et overblik over sa-
gens nærmere omstændigheder, herunder fejlens karakter, hvor
længe fejlen havde eksisteret, det mulige antal berørte straffesa-
ger, og at Rigspolitiet derfor ville skulle bruge tid på at få sagen
tilstrækkeligt oplyst med henblik på stillingtagen til det videre
forløb, og hvilke tiltag der burde iværksættes. Rigspolitiet kan
endvidere oplyse, at det fremgik af udkastet, at det over for
Justitsministeriet blev betonet, at der alene var tale om en fore-
løbig orientering, og at Rigspolitiet ville vende tilbage over for
ministeriet, når det blev muligt at redegøre mere udførligt for
sagens indhold og omfang, hvilket Justitsministeriet tog til ef-
terretning, jf. redegørelsens side 27.”
2.
Det fremgår af side 1 i departementets redegørelse om forløbet i teledata-
sagen, at politidirektøren for Politiområdet i Rigspolitiet den 13. marts 2019
telefonisk oplyste en afdelingschef i Politi- og Strafferetsafdelingen i depar-
tementet om, at der havde været en fejl i et it-system i Rigspolitiets Tele-
center, som Rigspolitiet var ved at undersøge, og at Rigspolitiet ville orien-
tere om fejlen, når man vidste mere.
3.
De nævnte forskelle i erindringerne om det passerede, herunder forskel-
lene i de to forklaringer fra politidirektøren om forløbet, ændrer ikke på, at
det fremgår af rigspolitichefens og rigsadvokatens overvejelser om sagen
som blev oversendt til Retsudvalget sammen med mit brev af 3. oktober
2019 (Alm. del
Bilag 9)
at de første orienteringer af Justitsministeriets
departement fra Rigspolitiets side ikke var fyldestgørende eller entydige, da
der her bl.a. ikke var overblik over problemets omfang og de mulige konse-
kvenser.
3