Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2137896_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. januar 2020
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Joachim Slott Sørensen
2019-0030-2785
1256151
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 31 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. oktober 2019. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om Kriminalforsorgen er begyndt at ansætte personer fra PET, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 31 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at Kriminalforsorgen er begyndt at
ansætte personer fra PET, og vil ministeren i bekræftende fald
ministeren redegøre for årsagen til dette, herunder hvilke funk-
tioner, de pågældende skal varetage?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen har i 2018 og 2019 haft fokus på at øge pro-
fessionaliseringen af sin sikkerhedsorganisation, jf. flerårsafta-
len om kriminalforsorgens økonomi 2018-2021. I den forbin-
delse har kriminalforsorgen søgt og ansat nye medarbejdere i
vakante stillinger med en klar faglig profil samt nødvendig er-
faring med sikkerheds- og efterretningsarbejde.
Der har været tale om en almindelig ansættelsesproces, og stil-
lingsopslaget har ikke været særskilt møntet på medarbejdere
med baggrund i Politiets Efterretningstjeneste. Personer med
baggrund i efterretningstjenesten har kunnet søge en stilling på
samme måde som andre interesserede ansøgere.
Ansættelsesprocessen har – som i forhold til andre stillinger i
kriminalforsorgen – omfattet publicering af stillingsopslag, ud-
vælgelse af kandidater til jobsamtale på baggrund af ansøgning
og CV, gennemførelse af jobsamtaler og udvælgelse af den
bedst egnede kandidat ud fra en samlet vurdering.
Det kan hertil oplyses, at der i kriminalforsorgen også før 2018
har været ansat personer, som tidligere har været ansat i Poli-
tiets Efterretningstjeneste.”
2