REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 308: MFU spm., om dansk lovgivning indeholder hjemmel til, at hjembragte børn fra Syrien i intet tilfælde placeres i et islamistisk miljø, til social- og indenrigsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Retsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019 - 9320

Doknr.

184139

Dato

29-06-2020

Folketingets Retsudvalg har d. 14. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 308

(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Seier Christensen (NB).

Spørgsmål nr. 308:

”Vil ministeren redegøre for, om dansk lovgivning indeholder

hjemmel til, at hjem-

bragte børn fra Syrien i intet tilfælde placeres i et islamistisk miljø, og om ministeren i

denne forbindelse vil garantere, at et hjembragt barn under ingen omstændigheder

ender i et radikaliseret miljø?”

Svar:

Indledningsvis skal jeg beklage den meget sene besvarelse af spørgsmålet.

Det er regeringens klare opfattelse, at børn af fremmedkrigere eller andre radikalise-

rede personer ikke skal vokse op i hjem i Danmark, hvor der er risiko for deres sikker-

hed og udvikling

–

og ikke mindst risiko for, at børnene selv bliver radikaliserede.

Der kan

–

alt efter omstændighederne i de enkelte sager

–

være forskellige regler, der

vil finde anvendelse forud for og efter ankomsten af et barn fra et konfliktområde af-

hængigt af barnets forhold, herunder om der er er tale om et forældreløst barn med

slægtninge i Danmark, om forældrene er i udlandet, eller om barnet har en forældre-

myndighedsindehaver i Danmark. Dermed kan der også være forskellige myndigheder,

der skal inddrages, vurdere oplysningerne og træffe afgørelse i det konkrete tilfælde

afhængigt af forholdene i den enkelte sag.

Udlændige- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen oplyst følgende i

forhold til sager om familiesammenføring:

”Udlændingemyndighederne er generelt i sager

vedrørende børnefamiliesammenfø-

ring opmærksomme på at inddrage den herboende omsorgspersons bopælskommune i

forbindelse med sagens oplysning for at sikre, at der ikke er forhold, der indikerer, at

meddelelse af opholdstilladelse vil stride mod barnets tarv.

I tilfælde, hvor udlændingemyndighederne måtte være i besiddelse af oplysninger om

mulig radikalisering hos det herboende familiemedlem, vil disse oplysninger blive vi-

deregivet til den pågældendes bopælskommune med anmodning om, at disse forhold

inddrages i kommunens vurdering af, hvorvidt meddelelse af opholdstilladelse åben-

bart vil stride mod barnets tarv.”

Justitsministeriet har indhentet et bidrag fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der

har til brug for besvarelsen oplyst følgende:

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 308: MFU spm., om dansk lovgivning indeholder hjemmel til, at hjembragte børn fra Syrien i intet tilfælde placeres i et islamistisk miljø, til social- og indenrigsministeren

”I forbindelse med fremmedkrigeres børns ankomst til Danmark bidrager PET gene-

relt med oplysninger til den relevante politikreds med henblik på forberedelse og

igangsættelse af socialfaglig indsats i den pågældende kommune.

Det er bopælskommunen, der har ansvaret for en børne- og socialfaglig indsats, men

PET søger

–

gennem en rettidig varsling af den pågældende politikreds

–

at bidrage til

at sikre, at det kommunale ansvar for indsatserne varetages bedst muligt.

PET vil i den forbindelse via politikredsene videregive flest mulige oplysninger med

henblik på forberedelse og iværksættelse af den børne- og socialfaglige indsats.

PET og de relevante politikredse har parallelt med kommunernes sociale indsatser en

opgave med at følge op på de eventuelle radikaliseringsbekymringer, der måtte være i

forhold til nære familiemedlemmer, herunder personer, som er værger, eller som børn

fremmedkrigere opvokser hos.”

Jeg kan også oplyse, at den lovgivning i Danmark, der er relevant for at beskytte børn

af fremmedkrigere mod radikalisering, afhængigt af sagens omstændigheder især kan

være servicelovens bestemmelser om underretning og særlig støtte, herunder reglerne

om anbringelse uden for hjemmet, forældreansvarslovens regler om forældremyndig-

hed og reglerne i adoptionsloven om adoption.

Det gælder generelt for afgørelser efter disse love, at de skal træffes ud fra, hvad der er

bedst for barnet. Vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, foretages på grundlag af

en børnefaglig undersøgelse eller anden oplysning af sagen, hvor alle relevante forhold

skal belyses, herunder skal der, f.eks. ift. en børnefaglig undersøgelse afholdes en sam-

tale med barnet, i det omfang det er muligt. Vurderingen af barnets bedste er altid en

helhedsvurdering, hvor alle relevante forhold skal indgå. Hensynet til at beskytte bar-

net mod radikalisering, er et forhold, der indgår i vurderingen af, hvad der er bedst for

barnet, når det er relevant.

Herudover skal der i sager efter forældreansvarsloven og serviceloven også tages hen-

syn til barnets ret til trivsel og beskyttelse, herunder beskyttelse mod vold eller anden

behandling, der udsætter barnet for skade eller fare.

Det er den kompetente myndighed, det vil sige kommunen, Familieretshuset m.fl., der

har ansvaret for at sikre, at den afgørelse, der træffes, er til barnets bedste. Myndighe-

derne kan i den forbindelse indhente relevante oplysninger fra andre myndigheder ef-

ter de gældende regler på området. I forlængelse heraf er det meget væsentligt, at de

relevante oplysninger tilgår de kompetente sociale og familieretlige myndigheder,

f.eks. i form af en underretning til kommunen efter reglerne i serviceloven, hvis der er

bekymring for barnet på grund af radikalisering i barnets familie eller i barnets nære

miljø.

I forhold til reglerne om forældremyndighed kan det oplyses, at når et barn i Danmark

står uden forældremyndighedsindehaver, bestemmer familieretten eller Familierets-

huset, hvem der indtil videre skal have forældremyndigheden over barnet. En sag om

forældremyndighed vil typisk blive rejst enten af den, der ønsker at få forældremyn-

digheden, eller af kommunen.

Hvis det er godtgjort, at begge forældre er døde, kan andre efter forældreansvarslovens

§ 15 anmode om forældremyndigheden. Afgørelse herom træffes af familieretten eller

Familieretshuset. Det vil normalt være personer i barnets netværk, der udpeges som

forældremyndighedsindehavere. Når der kun er en, der anmoder om at være forældre-

myndighedsindehaver, og barnet har kendskab til den pågældende, vil der normalt

ikke være behov for at foretage en nærmere undersøgelse af, om det er bedst for bar-

net, at den pågældende får forældremyndigheden.

Hvis der er bekymring for et barns trivsel og udvikling, herunder også på grund af ra-

dikalisering i barnets familie eller nære miljø, skal kommunen træffe afgørelse om at

iværksætte en børnefaglig undersøgelse af barnets forhold efter reglerne i servicelo-

vens § 50. Undersøgelsen igangsættes med henblik på at afklare, om der er behov for

at iværksætte støtteforanstaltninger over for barnet eller familien som helhed. En bør-

nefaglig undersøgelse kan f.eks. igangsættes på baggrund af en underretning fra en

fagperson, en pårørende til barnet, en nabo eller andre, der har have kendskab til bar-

nets forhold.

Kommunen skal på baggrund af den børnefaglige undersøgelse iværksætte de nødven-

dige foranstaltninger. Afgørelser om særlig støtte efter serviceloven træffes som ud-

gangspunkt over for forældremyndighedsindehaveren og med forældremyndighedsin-

dehaverens samtykke.

Hvis der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade

på grund af bl.a. utilstrækkelig omsorg for eller behandling af et barn, kan børn og

unge-udvalget i kommunen efter servicelovens § 58 dog uden samtykke fra forældre-

myndighedsindehaveren træffe afgørelse om anbringelse af barnet uden for hjemmet.

Afgørelsen forudsætter, at der er begrundet formodning om, at barnets problemer ikke

kan løses under barnets fortsatte ophold i hjemmet.

Det er afgørende, at de relevante myndigheder har den nødvendige viden og de rette

redskaber til at kunne tage hånd om barnet og til at kunne foretage en konkret vurde-

ring af, om der er grund til bekymring for radikalisering eller ekstremisme i det en-

kelte tilfælde. Som det fremgår herover, er der efter de gældende regler og rammer

mulighed for at handle i konkrete sager. Men regeringen har også vurderet, at der er

behov for at styrke indsatsen.

Derfor er der taget initiativ til at udarbejde og implementere en landsdækkende model

for infohus-samarbejdet, der skal sikre at myndighedssamarbejdet mellem politi, kom-

muner m.fl. understøttes og ensartes. Infohusene er et samarbejdsforum, hvor de cen-

trale aktører er tovholdere fra politi og kommune, der arbejder med forebyggelse af

kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv. I infohus-samarbejdet kan kommu-

nerne og politiet udveksle oplysninger og komme med anbefalinger til fælles indsatser

over for borgere, der udviser tegn på radikalisering.

Da regeringen ikke finder, at de nuværende regler på området beskytter børnene i til-

strækkelig grad, har regeringen desuden nedsat et udvalg, der skal afdække, hvordan

reglerne om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet kan ændres med henblik

på at sikre, at børn og unge ikke vokser op i et radikaliseret miljø. Jeg forventer, at der

som opfølgning på dette arbejde fremsættes lovforslag herom i den kommende folke-

tingssamling.

Jeg har også taget initiativ til at indføre en formodningsregel i forældreansvarsloven

om, at det er bedst at afskære et barn fra kontakt med en forælder, der er idømt ube-

tinget fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser, hvis den an-

den forælder er imod kontakten. På grund af den aktuelle situation med håndtering af

coronavirus/covid-19 bliver forslaget genfremsat i den kommende folketingssamling

med henblik på at kunne træde i kraft den 1. januar 2021.

Med venlig hilsen

Astrid Krag