Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2129446_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. oktober 2019
Politikontoret
Mie Funder
2019-0030-2581
1225706
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 309 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 303: MFU spm., om det var en ren tilfældighed, at politiet lige præcis ikke var til stede der, som til ministerens oplysning i forlængelse af svar på REU alm. del - spm. 309 (2018-2019, 2. samling), til justitsministeren
Spørgsmål nr. 309 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren kommentere sagen omtalt i ”100% Brian” på
Radio24syv den 11. september 2019 og oplyse, hvordan det lyk-
kedes en bus at komme tæt på en demonstration/optog på Nør-
rebro den 10. september og skabe en usikker samt farlig situa-
tion, hvor mennesker angiveligt måtte springe til side til trods
for, at politiet ifølge øjenvidnebeskrivelser vinkede bussen væk,
idet øjenvidner ligeledes beretter, at chaufføren råbte ”skrub
hjem med jer”? Kan ministeren endvidere bekræfte, at det var
planlagt, at bussen ikke skulle være kørt denne vej, herunder om
der er sket yderligere i sagen på baggrund af anmeldelsen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, som har oplyst, at politikredsen den 6.
september 2019 meddelte anmelderne af to optog, der i anled-
ning af en muslimsk sørgedag skulle finde sted den 10. septem-
ber 2019 mellem kl. 13.30 og 17.00, at politikredsen ikke så no-
get til hinder for afviklingen af de to optog.
Københavns Politi oplyste samtidig om indholdet af ordensbe-
kendtgørelsens § 3 (forbud mod bl.a. optræden, der er egnet til
at forstyrre den offentlige orden) og § 9 (forbud mod bl.a. op-
sætning eller ombæring af plakater, der er egnet til at forstyrre
den offentlige orden) samt straffelovens § 134 b og c (maske-
rings- og tildækningsforbuddet). Politikredsen oplyste i den for-
bindelse desuden, at optogene skulle iagttage en række nærmere
forhold, herunder blandt andet at optogene skulle holde sig i ga-
dens højre side (dvs. i kørebanens højre side i færdselsretnin-
gen, jf. færdselslovens § 12, 1. pkt.) og i øvrigt udvise hensyn
til den øvrige trafik på ruten, ligesom optogene i øvrigt skulle
overholde færdselslovens bestemmelser, jf. politilovens § 7, stk.
3.
Det ene optog havde ifølge anmeldelsen et forventet deltageran-
tal på ca. 5.000 personer, der ville medbringe højtaler, megafon,
køretøjer, faner, løbesedler og bannere. Optoget skulle starte på
Søtorvet ved Dronning Louises Bro og bevæge sig ud ad Nørre-
brogade for at ende på Lyngsies Plads på ydre Nørrebro. Det an-
det optog havde ifølge anmeldelsen et forventet deltagerantal på
ca. 200-250 personer og skulle bevæge sig ad en anden rute gen-
nem Nørrebro. De to optog skulle undervejs mødes på Nørre-
brogade ved Nørrebros Runddel.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 303: MFU spm., om det var en ren tilfældighed, at politiet lige præcis ikke var til stede der, som til ministerens oplysning i forlængelse af svar på REU alm. del - spm. 309 (2018-2019, 2. samling), til justitsministeren
Københavns Politi orienterede den 6. september 2019 bussel-
skabet Movia om, at politiet havde modtaget anmeldelser om to
optog til afholdelse den 10. september 2019. Desuden gav poli-
tikredsen Movia oplysning om tidspunkter og ruterne for opto-
gene. Københavns Politi er bekendt med, at Movia til medier
har oplyst, at busselskabet den 10. september 2019 havde om-
lagt ruten for bus 3A. Københavns Politi var ikke involveret i
Movias beslutning eller planlægning heraf.
Københavns Politi vurderede konkret, at der ikke var behov for
en særlig politimæssig indsats i forbindelse med afviklingen af
de to optog. Politikredsen ville derimod føre tilsyn med opto-
gene som led i det daglige beredskab. Københavns Politi har
hertil bemærket, at politiets indsats ved arrangementer som
f.eks. de omtalte optog altid beror på en konkret politifaglig vur-
dering, herunder i lyset af bl.a. trusselsvurdering, efterretninger,
forventede ordensmæssige udfordringer, forventet antal delta-
gere og de fysiske rammer. Det vurderes endvidere løbende –
både op til og under afviklingen af arrangementet – om der skal
ske en tilpasning af indsatsen, herunder om der er behov for
yderligere politimæssig tilstedeværelse.
Københavns Politi kan af polititaktiske årsager ikke oplyse,
hvor mange ressourcer der var afsat til at føre de omtalte lejlig-
hedsvise tilsyn, og politikredsen kan af samme årsag ikke op-
lyse, hvor der var placeret politipersonale under afviklingen af
de to optog.
Under afviklingen af optogene den 10. september 2019 førte
Københavns Politi således lejlighedsvise tilsyn, hvorved politi-
patruljer kørte forbi og observerede, hvorledes arrangementet
forløb. I denne anledning skønnede politipersonale på stedet, at
ca. 1.000 personer deltog i det største optog, som startede på
Søtorvet ved Dronning Louises Bro. Som led i tilsynet med op-
togene orienterede Københavns Politi Movia om, at det store op-
tog spærrede det udadgående spor på Nørrebrogade.
I forhold til den i spørgsmålet omtalte episode, hvor en bus ef-
ter det oplyste kom tæt på optoget, har Københavns Politi op-
lyst, at politikredsen har foretaget en gennemgang af det rele-
vante materiale, ligesom der er indhentet bemærkninger fra de
politipatruljer, der deltog i politiets tilsyn med de to optog. Kø-
benhavns Politi har ikke herudfra kunnet konstatere, om der var
politi til stede, da episoden fandt sted. Københavns Politi har
endvidere oplyst, at politikredsen har foretaget en gennemgang
af GPS-signaler fra de politikøretøjer, der patruljerede i det tids-
rum, hvor episoden med bussen fandt sted, og undersøgt, om der
var politipatruljer fra det almindelige daglige beredskab, der var
til stede i området omkring den del af Nørrebrogade, som ligger
mellem Dronning Louises Bro og Fælledvej. Politikredsen har i
den forbindelse bemærket, at kredsen ikke er bekendt med det
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 303: MFU spm., om det var en ren tilfældighed, at politiet lige præcis ikke var til stede der, som til ministerens oplysning i forlængelse af svar på REU alm. del - spm. 309 (2018-2019, 2. samling), til justitsministeren
eksakte tidspunkt for episoden og derfor har foretaget en skøns-
mæssig afgrænsning af det undersøgte tidsrum. Københavns Po-
liti har heller ikke på baggrund af patruljevognenes GPS-signa-
ler konstateret, at der var politi til stede, da episoden med bus-
sen fandt sted.
Københavns Politi bemærker dog, at den ene af de patruljer, der
deltog i tilsynet med optoget, som bevægede sig fra Dronning
Louises Bro ad Nørrebrogade, har oplyst, at patruljen førte til-
syn med optoget, da den bagerste del af optoget var ved krydset
mellem Nørrebrogade og Fælledvej. Politipatruljen vurderede i
den forbindelse, at der var behov for, at patruljen fulgte bagtrop-
pen af optoget for at lukke af for bagfrakommende trafik. Denne
vurdering havde dog ikke sammenhæng med episoden med bus-
sen, da politipatruljen på det pågældende tidspunkt ikke havde
kendskab til denne episode.
Københavns Politi har den 15. september 2019 modtaget en an-
meldelse mod chaufføren af den pågældende bus for tilsidesæt-
telse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden ved episoden
på Nørrebrogade. Københavns Politi er ved at undersøge sagen
nærmere og kan på nuværende tidspunkt ikke udtale sig yderli-
gere om baggrunden for den omtalte episode.”
4