Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2129414_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. december 2019
Politikontoret
Mie Funder
2019-0030-3078
1302939
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Pia Kjærs-
gaard (DF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 300: MFU spm. om ministeren kan bekræfte at optoget startede fra Dronning Louises Bro /Sortedam Dossering i København og ikke som det står anført i svar på REU alm. del - spørgsmål 322 (2018- 2019, 2. samling), at optoget startede fra Søtorvet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 300 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren bekræfte - evt. på baggrund af en af de 3 over-
sendte videoer i forbindelse med Ashura optoget den 10. sep.
2019 - at optoget startede fra Dronning Louises Bro /Sortedam
Dossering i København og ikke som det står anført i svar på
REU alm. del - spørgsmål 322 (2018- 2019, 2. samling), at op-
toget startede fra Søtorvet, samt svare på, hvorfor Københavns
Politi skriver, at optoget startede fra Søtorvet, når den konkrete
start var fra Sortedam Dossering?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, som har oplyst, at det i bidraget til brug
for Justitsministeriets besvarelse af 10. oktober 2019 af spørgs-
mål nr. 322 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg blev oplyst,
at det ene optog startede på Søtorvet ved Dronning Louises Bro.
Københavns Politi har desuden oplyst, at baggrunden for denne
oplysning var, at Københavns Politi som led i en drøftelse med
anmelderen af optoget fik oplyst, at optoget – som ifølge anmel-
delsen skulle starte på Israels Plads – i stedet ville starte på
Søtorvet.
Endvidere har Københavns Politi – efter en gennemgang af de
omtalte videooptagelser – oplyst, at det på optagelserne kan ses,
at en del af optoget står stille for enden af Dronning Louises Bro
ved Sortedam Dossering for derefter at begynde at gå ad Nørre-
brogade. Det kan dog ikke herudfra umiddelbart konstateres, om
deltagerne har forsamlet sig på dette sted, eller om de også har
opholdt sig på Søtorvet forinden. Politikredsen har i den forbin-
delse bemærket, at der på optagelserne ses en del personer på
selve Dronning Louises Bro, og at starten af optoget kan have
strakt sig over et større område henset til antallet af deltagere.”
2