Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2111529_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. november 2019
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Joachim Slott Sørensen
2019-0030-2784
1256036
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 30 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. oktober 2019. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om, hvorvidt en langtidsindsat har ret til opfølgende lægehenvist fodbehandling efter kræftsygdom, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 30 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren angive, hvorvidt en langtidsindsat har ret til op-
følgende lægehenvist fodbehandling efter kræftsygdom, og i gi-
vet fald oplyse, om det er kommunen, den indsatte eller krimi-
nalforsorgen, der skal afholde udgifterne hertil? Vil ministeren
ligeledes henvise til reglerne herfor?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Efter straffuldbyrdelseslovens § 45, stk. 1, har en indsat ret til
sundhedsmæssig behandling. Efter lovforarbejderne indebærer
bestemmelsen, at kriminalforsorgens klientel i sundhedsmæssig
henseende så vidt muligt skal sidestilles med andre borgere i
samfundet.
Det følger af sundhedslovens § 11, at sundhedsministeren fast-
sætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser efter
bl.a. afsnit V (om praksissektorens ydelser) tilkommer personer,
der er indsat i kriminalforsorgens institutioner.
Bemyndigelsen er udmøntet ved Sundheds- og Ældreministeri-
ets bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007 om begrænsningen i
adgangen til ydelser for visse persongrupper. Heri er det blandt
andet fastsat, at personer, der er indsat i institutioner under kri-
minalforsorgen, ikke har adgang til ydelser efter sundhedslo-
vens afsnit V om praksissektorens ydelser, hvis der under op-
holdet i institution under kriminalforsorgen er draget omsorg for
de pågældende ydelser, og opholdet skønnes at vare 3 måneder
eller mere.
For indsatte i fængsler og arresthuse, hvis ophold skønnes at
vare 3 måneder eller mere, drager kriminalforsorgen omsorg for
almenlægelig og sygeplejemæssig betjening. Fodbehandling er
derimod ikke en ydelse, som kriminalforsorgen drager omsorg
for.
Hvis en indsat har mulighed for at søge andre myndigheder om
tilskud, f.eks. til fodbehandling, påhviler det kriminalforsorgen
at bistå den indsatte hermed, jf. straffuldbyrdelseslovens § 44,
stk. 2.
Direktoratet for Kriminalforsorgen er bekendt med en konkret
sag vedrørende en langtidsindsat, som har været i behandling for
en kræftsygdom. Under indsættelsen modtog den pågældende
behandling ved en fodterapeut, som den indsatte selv betalte for.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om, hvorvidt en langtidsindsat har ret til opfølgende lægehenvist fodbehandling efter kræftsygdom, til justitsministeren
Efter direktoratets opfattelse er det i overensstemmelse med reg-
lerne, at kriminalforsorgen ikke betalte for behandlingen.”
Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra Sundheds- og
Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”Efter sundhedslovens § 86 yder regionsrådet tilskud til behand-
ling hos fodterapeut efter lægehenvisning.
På baggrund heraf har Regionernes Lønnings- og Takstnævn
(RLTN) og Danske Fodterapeuter indgået
Aftale om Fodterapi
(aktuel aftale pr. 1. oktober 2017.)
Aftalen om fodterapi omfatter dog alene fodbehandling inden
for 4 områder: Diabetes, nedgroede tånegle, arvæv efter stråle-
behandling af fodvorter og svær leddegigt.
Fodbehandling efter kræftsygdom er derfor ikke omfattet af til-
skud i medfør af sundhedslovens § 86, uanset om personen er
indsat i kriminalforsorgens institutioner eller ej.
Ved fodbehandling i sygehusregi efter kræftsygdom er patien-
ten dog omfattet af sundhedslovens afsnit VI (om sygehusydel-
ser) og retten til sygehusbehandling i medfør af lovens § 79.
Her er der ikke fastsat nogen undtagelser fra adgangen til sund-
hedsydelser i medfør af bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007.
I sådanne tilfælde vil patienten derfor have ret til vederlagsfri
behandling på lige fod med personer, som ikke er indsat i krimi-
nalforsorgens institutioner.”
3