Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2129296_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. oktober 2019
Politikontoret
Mie Funder
2019-0030-2591
1227924
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 318 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. september 2019.
Spørgsmålet er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard
(DF).
Nick Hækkerup
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 297: MFU spm. om ministeren vil informere, om det er normal praksis, at det årlige Ashura optog, også i tidligere år selv har dirigeret trafikken, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 318 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om de folk, der var en del af det
optog, der startede fra Dronning Louises Bro den 10. sep. 2019,
er eller var bemyndiget til at dirigere trafikken?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, som har oplyst, at politikredsen er be-
kendt med, at der som en del af optoget, der startede fra Søtor-
vet ved Dronnings Louises Bro den 10. september 2019, deltog
personer, som bar gule veste. Københavns Politi har ikke givet
tilladelse til, at disse personer iført gule veste kunne dirigere tra-
fikken.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at politikredsen har fo-
retaget en gennemgang af relevant materiale, ligesom der er ind-
hentet bemærkninger fra de politipatruljer, der deltog i politiets
tilsyn med optoget, der startede på Søtorvet ved Dronning Lou-
ises Bro den 10. september 2019. Københavns Politi har ikke på
denne baggrund kunnet konstatere, at personer iført gule veste
har dirigeret trafikken ved afviklingen af optogene, herunder
f.eks. ved at blokere et trafikkryds eller overtage kontrollen med
køretøjers kørsel frem i kryds eller lignende.
Københavns Politi har hertil mere generelt bemærket, at det ikke
er usædvanligt, at der ved optog eller andre arrangementer i Kø-
benhavn deltager personer i gule veste, der skal medvirke til at
skabe tryghed i forbindelse med afviklingen af optoget eller ar-
rangementet. Det er arrangørerne af det enkelte optog eller ar-
rangement, som tilrettelægger, i hvilket omfang der skal være
personer med gule veste i forbindelse med afviklingen af opto-
get eller arrangementet.
Efter Københavns Politis opfattelse kan disse personer være
med til at varetage omsorg og sikkerhed for deltagerne ved f.eks.
at orientere om ruten, gøre deltagere opmærksomme på, at de
skal holde sig i en bestemt side af vejen, eller yde bistand til del-
tagere, der kommer lettere til skade eller får det dårligt. Sådanne
personer har imidlertid ikke kompetence til at dirigere trafik-
ken.”
Der henvises desuden til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 309
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2