Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2126910_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2019
Koncernstyringskontoret
Franciska Vinde Dirch-
sen
2019-0030-3066
1299980
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 288 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Morten Eidner
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om hvor mange delmål, lokalmål, undermål m.v. de enkelte mål i mål- resultatplaner for politiet er opsplittet i, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 288 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spørgs-
mål 382 (2018-19, 2. samling) vedr. politiets målkrav, redegøre
for, hvor mange delmål, lokalmål, undermål m.v. de enkelte mål
i mål- resultatplaner for politiet er opsplittet i, opgjort for en til-
fældigt udvalgt politikreds?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Der udarbejdes årligt én mål- og resultatplan for politiet og én
mål- og resultatplan for anklagemyndigheden. En række af må-
lene i disse planer udmøntes til alle politikredse, og udgangs-
punktet er, at udmøntningen sker ensartet.
Målstyringen i politikredsene er som udgangspunkt tilrettelagt
med henblik på at sikre udmøntningen af centrale og politisk
fastsatte prioriteringer samt et stærkt fokus på løsningen af sær-
ligt prioriterede kriminalitetsområder samtidig med, at der sik-
res et råderum til, at politikredsene kan rette indsatsen mod de
helt lokale kriminalitetsudfordringer.
Fra og med 2018 er der henholdsvis kun én samlet mål- og re-
sultatplan for politiet og én samlet mål- og resultatplan for an-
klagemyndigheden. Målkravene i de to mål- og resultatplaner
udmøntes lokalt i hver af de 12 politikredse. Det betyder, at alle
politikredsene i fællesskab skal løfte de målkrav i de to overord-
nede mål- og resultatplaner, der vedrører politikredsene.
Politiets mål og resultatplan
Rigspolitiet kan oplyse, at politiets mål- og resultatplan for 2019
indeholder fire strategiske pejlemærker:
Én sammenhængende koncern
Et borgernært politi
Fokus på organiseret kriminalitet
Et effektivt og moderne dansk politi.
Inden for disse fire pejlemærker er der fastlagt i alt ti mål, som
samlet set omfatter 16 vægtede målkrav. Udmøntningen for ti af
målkravene er baseret på landsdækkende indsatser i samtlige
politikredse, hvilket vil sige, at alle kredse understøtter gennem-
førelsen af kravene. Af de resterende er fem rettet mod Rigspo-
litiet og et enkelt målkrav udelukkende rettet mod enkelte poli-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om hvor mange delmål, lokalmål, undermål m.v. de enkelte mål i mål- resultatplaner for politiet er opsplittet i, til justitsministeren
tikredse (vedr. særlig politiindsats mod udrejsende kriminelle).
Der følges løbende op på udmøntningen af målkravene, herun-
der den kredsvise og landsdækkende fremdrift i forhold til disse.
Ud af de ti målkrav er tre fælles med anklagemyndigheden, det
vil sige, at de også indgår i mål- og resultatplanen for anklage-
myndigheden.
Et enkelt af de ti målkrav vedrører en fælles indsats af myndig-
hederne på tværs af den samlede straffesagskæde. Det drejer sig
om målkravet om, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
sager, hvor tiltalte idømmes ubetinget frihedsstraf og påbegyn-
der afsoning i 2019, skal være faldet med 10 pct. i 2019 (ca. 30
dage) ift. den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2016. Såle-
des indgår kravet både i hhv. politiets, anklagemyndighedens og
i kriminalforsorgens mål- og resultatplan. Opfølgningen på mål-
kravet indebærer af tekniske årsager, at opgørelsen af sagsbe-
handlingstiderne ikke er sammenlignelige med de enkelte myn-
digheders interne opgørelser. Derfor er dette målkrav ikke en
del af opfølgningen på politikredsenes udmøntning af de lands-
dækkende målkrav, derimod følges sagsbehandlingstiden fra
anmeldelse til sigtelse tæt på kredsniveau, jf. nedenfor.
Med henblik på nærmere at belyse, hvordan de øvrige ni lands-
dækkende målkrav i politiets mål- og resultatplan udmøntes lo-
kalt, har Rigspolitiet til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Østjyllands Politi.
Nedenfor fremgår de ni målkrav samt overliggende pejlemær-
ker og mål, der indgår i opfølgningen på samtlige politikredses
udmøntning af kravene, samt tilrettelæggelsen af den underlig-
gende udmøntning af kravene i Østjyllands Politi.
Pejlemærke vedrørende én sammenhængende koncern
Mål 1: Effektiv sagsbehandling af straffesager på tværs af
myndighederne i straffesagskæden
Målkrav for politikredsene
1. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til
sigtelse for straffesager (ekskl. færdsel) skal i 2019 være
faldet med 10 pct. (ca. 8 dage) ift. den gennemsnitlige sags-
behandlingstid i 2018.
I Østjyllands Politi omregnes målkravet til et konkret antal dage,
som den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til
sigtelse maksimalt må udgøre. Målkravet gælder på tværs af po-
litikredsen.
2. Politiet og anklagemyndigheden skal i 2019 overholde de
fastsatte frister for VVV-sager i mindst 75 pct. af sagerne
(målkravet indgår også i anklagemyndighedens mål- og re-
sultatplan).
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om hvor mange delmål, lokalmål, undermål m.v. de enkelte mål i mål- resultatplaner for politiet er opsplittet i, til justitsministeren
I Østjyllands Politi udmøntes målkravet med samme ordlyd,
som fremgår af mål- og resultatplanerne. Målkravet gælder på
tværs af politikredsen.
3. Politiet skal i 2019 reducere beholdningen af straffesager
uden sigtelse (ekskl. færdsel) med 5 pct. i forhold til udgan-
gen af 2018, uden at den gennemsnitlige alder på behold-
ningen stiger i forhold til udgangen af 2018.
Målkravet nedbrydes i Østjyllands Politi til to delmål og omreg-
nes samtidig til konkrete nominelle værdier:
Ét delmål, der fastlægger det antal sager, som sagsbe-
holdningen af straffesager uden sigtelse maksimalt må
udgøre i politikredsen. Målkravet for Østjyllands Politi
nedbrydes yderligere til delmål på sektionsniveau.
Ét delmål, der fastlægger det antal dage, som den gen-
nemsnitlige alder på sagsbeholdningen af straffesager
uden sigtelse maksimalt må udgøre. Målkravet gælder på
tværs af politikredsen.
4. Politiet skal i 2019 reducere beholdningen af straffesager
med sigtelse uden tiltale (ekskl. færdsel) i politiet med 5 pct.
i forhold til udgangen af 2018, samtidig med at den gen-
nemsnitlige alder på beholdningen ikke stiger i forhold til
udgangen af 2018.
Målkravet nedbrydes i Østjyllands Politi i to delmål og omreg-
nes samtidig til konkrete nominelle værdier:
Ét delmål, der fastlægger det antal sager, som sagsbe-
holdningen af straffesager med sigtelse uden tiltale mak-
simalt må udgøre i politikredsen. Målkravet for Østjyl-
lands Politi nedbrydes yderligere til delmål på sektions-
niveau.
Ét delmål, der fastlægger det antal dage, som den gen-
nemsnitlige alder på sagsbeholdningen af straffesager
med sigtelse uden tiltale maksimalt må udgøre. Målkra-
vet gælder på tværs af politikredsen.
Pejlemærke vedrørende et borgernært politi
Mål 3: Effektiv implementering af ungdomskriminalitetsre-
form
Målkrav for politikredsene
5. Henvisning af sager vedrørende 10-14-årige til ungekrimi-
nalitetsnævnet skal være sket inden for fristen på 10 dage i
75 pct. af sagerne, med henblik på at opfylde fristen i 80
pct. af sagerne i 2020.
Målkravet udmøntes i Østjyllands Politi med stort set samme
ordlyd, som fremgår af politiets mål- og resultatplan. Dog har
Østjyllands Politi allerede i 2019 valgt at fastsætte krav om fri-
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om hvor mange delmål, lokalmål, undermål m.v. de enkelte mål i mål- resultatplaner for politiet er opsplittet i, til justitsministeren
stoverholdelse i 80 pct. af sagerne. Målkravet er gældende på
tværs af politikredsen.
6. Sager om 15-17-årige i fast track-ordningen for ungdom-
skriminalitet skal være gennemført inden for de fastsatte fri-
ster i mindst 75 pct. af sagerne, med henblik på at opfylde
fristerne i 80 pct. af sagerne i 2020 (målkravet indgår også
i anklagemyndighedens mål- og resultatplan).
Målkravet udmøntes i Østjyllands Politi med stort set samme
ordlyd, som fremgår af mål- og resultatplanerne. Dog har
Østjyllands Politi allerede i 2019 valgt at fastsætte krav om fri-
stoverholdelse i 80 pct. af sagerne. Målet er gældende på tværs
af politikredsen.
Mål 4: Bekæmpelse af indbrud
7. Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse skal i
2019 være faldet med mindst 1 pct. på landsplan i forhold
til 2018, med henblik på at antallet falder yderligere i 2020.
Målkravet omregnes i Østjyllands Politi til en tilsvarende nomi-
nel målsætning for det lokale fald i antallet af anmeldelser om
indbrud. Målkravet er gældende på tværs af politikredsen.
Pejlemærke vedrørende fokus på organiseret kriminalitet
Mål 5: Bekæmpelse af bandekriminalitet
Målkrav for politikredsene
8. Politiet skal foretage en konsekvent efterforskning og rets-
forfølgning af bandemedlemmer. Derfor skal der i gennem-
snit i 2019 være fængslet 400 registrerede bandemedlem-
mer.
Målkravet er et landsdækkende mål, som ikke er opdelt hverken
på kreds- eller regionsniveau, men indgår bortset fra Bornholms
Politi i bedømmelsen af kredsenes individuelle performance.
Østjyllands Politi bidrager til udmøntningen af målkravet, som
overordnet følges af Rigspolitiet. Opfølgning på udmøntningen
sker via månedlige nationale situationsrapporter på området.
Regionalt er der i Særlig Efterforskning Vest udfærdiget en re-
gional prognose, således at udviklingen i fængslede rocker- og
bandemedlemmer kan følges.
Mål 6: Fokus på økonomisk kriminalitet
Målkrav for politikredsene
9. Det landsdækkende center for it-relateret økonomisk krimi-
nalitet (LCIK) skal i 1. halvår 2019 i samarbejde med poli-
tikredsene evaluere overleveringen af sagspakker til poli-
tikredsene og foretage eventuelle tilpasninger. Dette med
henblik på at opnå en højere kvalitet, ensartethed og effek-
tivitet i straffesagsbehandlingen, som måles ved at sigtel-
5
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om hvor mange delmål, lokalmål, undermål m.v. de enkelte mål i mål- resultatplaner for politiet er opsplittet i, til justitsministeren
sesprocenten i sagspakkerne i 2. halvår 2019 er mere end
50 pct.
Målkravet udmøntes i Østjyllands Politi med samme ordlyd,
som fremgår af politiets mål- og resultatplan. Målkravet er gæl-
dende på tværs af politikredsen.
Herudover er der i politiets mål- og resultatplan, under pejle-
mærket vedrørende fokus på organiseret kriminalitet, fastsat et
mål om gennemførelse af særlig politiindsats mod udrejsende
kriminelle. Som led i dette mål er der opstillet målkrav om, at
politiet samlet set i 2019 skal gennemføre seks særlige politiind-
satser mod udrejsende kriminelle i de grænsenære områder i
Sønderjylland og på Lolland-Falster. Disse indsatser gennemfø-
res af Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lol-
land-Falsters Politi.
Ud over de landsdækkende målkrav i politiets mål- og resultat-
plan skal politikredsene også udmønte en række målkrav i an-
klagemyndighedens mål- og resultatplan.
Anklagemyndighedens mål- og resultatplan
Rigsadvokaten kan oplyse, at der i anklagemyndighedens mål-
og resultatplan for 2019 er i alt fire strategiske pejlemærker:
Én sammenhængende koncern
Åben og borgerrettet opgaveløsning
Kvalitet i sagsbehandlingen
Effektivitet i straffesagsbehandlingen
Inden for disse fire pejlemærker er der fastlagt i alt 18 målkrav
for anklagemyndigheden i 2019. Syv af disse vedrører straf-
fesagsbehandlingen i politikredsene og heraf er tre målkrav fæl-
les med politiet. De resterende 11 målkrav for anklagemyndig-
heden er ikke rettet mod politikredsene.
De fire målkrav, der vedrører straffesagsbehandlingen i politik-
redsene, men som ikke er fælles med politiet, fremgår nedenfor.
Med henblik på nærmere at belyse, hvordan de landsdækkende
målkrav i anklagemyndighedens mål- og resultatplan udmøntes
lokalt, har Rigsadvokaten til brug for besvarelsen indhentet bi-
drag fra Østjyllands Politi. Oplysningerne fra Østjyllands Politi
om den lokale tilrettelæggelse af udmøntningen fremgår under
hvert af de fire nedenstående målkrav.
Målkrav for politikredsene i anklagemyndighedens mål- og re-
sultatplan:
1. Politikredsene skal rejse tiltale eller træffe anden afgørelse
i mindst 60 pct. af alle sigtelser (ekskl. færdsel) senest 60
dage efter sigtelsestidspunktet.
6
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om hvor mange delmål, lokalmål, undermål m.v. de enkelte mål i mål- resultatplaner for politiet er opsplittet i, til justitsministeren
I Østjyllands Politi udmøntes målkravet overordnet med samme
ordlyd, som fremgår af mål- og resultatplanen. Dog er målet
yderligere nedbrudt ved, at fristen på 60 dage deles mellem po-
litiet og anklagemyndigheden med et konkret antal dage til hver.
2. Politikredsene skal sikre, at den gennemsnitlige alder på
verserende sigtelser (ekskl. færdsel) over 18 måneder ikke
stiger i 2019 (opgjort ultimo 2019) sammenlignet med den
gennemsnitlige alder i 2018 (opgjort som gennemsnit over
12 måneder).
Østjyllands Politi udmønter målkravet med samme ordlyd, som
fremgår af mål- og resultatplanen.
3. Domfældelsesprocenten i straffelovssager skal fastholdes
på 90 pct. (+/- 5 pct.).
Østjyllands Politi udmønter målkravet med samme ordlyd, som
fremgår af mål- og resultatplanen.
4. Anklagemyndigheden i politikredsene skal i 2019 forbedre
produktiviteten med 6 pct. i forhold til 2015.
I Østjyllands Politi udmøntes målkravet overordnet med samme
ordlyd, som fremgår af mål- og resultatplanen. For så vidt angår
tiltaler, er målet dog omregnet til en konkret nominel værdi, der
for hver advokatur angiver det antal tiltaler, der som minimum
skal præsteres.
Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at der herudover er en
række krav til politikredsenes opgaveløsning, som ikke fremgår
af henholdsvis politiets og anklagemyndighedens mål- og resul-
tatplaner, men udspringer af forskellige politiske initiativer el-
ler centrale prioriteringer. Udmøntning af disse krav forudsæt-
ter ligesom målene i mål- og resultatplanerne i politikredsene
samme ledelsesmæssige prioritering, styring og opfølgning.”
Der henvises i øvrigt til politiets og anklagemyndighedens mål- og resultat-
plan for 2019, der er vedlagt denne besvarelse.
7