Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2110520_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Retsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. november 2019
2019-6878
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Retsudvalget har i brev af 12. november 2019 stillet mig følgende spørgsmål
(REU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 279:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 5. oktober 2019 fra Ove Johann-
son, Søborg, om foreningsret, jf. REU alm. del - bilag 80.
Svar:
Jeg forstår henvendelsen således, at borgeren finder, at grundejerforeningen i
hans sommerhusområde ikke vedligeholder alle veje i samme stand i henhold
til tinglyst servitut.
Som det også fremgår af vedlagte bilag til spm. 279, har borgeren før haft kor-
respondance med Transport- og Boligministeriet om reglerne for vedligehol-
delse af de private fællesveje i grundejerforeninger.
Jeg henholder mig derfor til ministeriets svar af 5. april 2019, hvor der henvises
til ministeriets brev af 8. september 2008.
Det følger af ministeriets besvarelser, at kommunen efter § 46 i lov om private
fællesveje (privatvejsloven) kan pålægge andre end ejerne af de ejendomme,
der grænser til den private fællesvej, at istandsætte og vedligeholde vejen i
overensstemmelse med en konkret afgørelse truffet af kommunen efter be-
stemmelsen i privatvejlovens § 45, hvis disse andre, fx en grundejerforening,
efter en tinglyst servitut har denne vedligeholdelsespligt.
Jeg skal videre bemærke, at den pågældende kommune har truffet afgørelse i
sagen, som borgeren har påklaget til Vejdirektoratet og senere indbragt for
byretten. Det fremgår af henvendelsen, at borgeren ikke har fået medhold i
byretten, idet borgeren ikke kunne løfte bevisbyrden for, at der ikke sker ens
vedligeholdelse af vejene.
Jeg skal i den forbindelse bemærke, at jeg som minister ikke kan gå ind i en-
keltsager og noterer, at det er op til domstolene at vurdere bevisførelsen i den
konkrete sag.
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 5/10-19 fra Ove Johannson, Søborg, om foreningsret, til transportministeren
2110520_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Benny Engelbrecht