REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 260: MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at gademedarbejdere på grund af persondataforordningen ikke længere kan sende en SMS til socialt udsatte eller hjemløse om aftaler på eksempelvis jobcenter eller sygehus, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. december 2019

Databeskyttelseskontoret

Mikkel Reenberg

2019-0030-3028

1296860

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 260 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. november 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 260: MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at gademedarbejdere på grund af persondataforordningen ikke længere kan sende en SMS til socialt udsatte eller hjemløse om aftaler på eksempelvis jobcenter eller sygehus, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 260 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren bekræfte, at gademedarbejdere på grund af

per-

sondataforordningen ikke længere kan sende en SMS til socialt

udsatte eller hjemløse om aftaler på eksempelvis jobcenter eller

sygehus som beskrevet i artiklen "Kommuner må ikke sende

sms’er til hjemløse kan få fatale konsekvenser" dr.dk den 26.

november 2018?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Da-

tatilsynet, der har oplyst følgende:

”1.

Forsendelse af e-mails og sms-beskeder sker som udgangs-

punkt på en måde, hvor det potentielt er muligt for uvedkom-

mende at overvåge, opsnappe, læse, kopiere eller ændre de

transmitterede oplysninger. Det er Datatilsynets vurdering, at ri-

sikoen for, at dette kan ske, er relativ høj.

Reglerne om behandlingssikkerhed ved behandling af person-

oplysninger følger af databeskyttelsesforordningens artikel 32.

Udgangspunktet er således, at der ved behandling af personop-

lysninger skal gennemføres passende tekniske og organisatori-

ske foranstaltninger for at sikre fysiske personers rettigheder og

frihedsrettigheder. Ved vurderingen af, hvad der er passende,

skal der bl.a. tages hensyn til den pågældende behandlings ka-

rakter og formål samt risiciene for fysiske personers rettigheder

og frihedsrettigheder.

En væsentlig del af vurderingen af niveauet for behandlingssik-

kerhed er personoplysningernes karakter, herunder om der er

tale om oplysninger af fortrolig eller følsom karakter.

2. For så vidt angår forsendelse af sms-beskeder, er det Datatil-

synets vurdering, at indhold med følsomme oplysninger eller

oplysninger, som kan karakteriseres som fortrolige, generelt

ikke kan sendes som sms-besked, da det ikke er muligt at sikre

sådanne beskeder med kryptering.

Sms er imidlertid en både brugbar og god måde at give borgerne

påmindelser og kortere servicebeskeder på. Det er i den forbin-

delse Datatilsynets vurdering, at det i vidt omfang er muligt for

bl.a. myndigheder at sende oplysninger til borgere med sms,

hvis man har fokus på at undlade fortrolige og følsomme oplys-

ninger i beskeden. Dette vil også være i overensstemmelse med

det grundlæggende princip i databeskyttelsesforordningens arti-

kel 5, stk. 1, litra c, om, at personoplysninger skal være tiltræk-

kelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i for-

hold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«).

Den sms-besked,

der er fremhævet i artiklen ”Kommuner må

ikke sende sms’er til hjemløse. Kan få fatale konsekvenser” på

www.dr.dk, hvis ordlyd er ”Jeg

henter dig klokken ti til aftale

på sygehuset på mandag”, er efter Datatilsynets vurdering et

godt eksempel på en besked, der hverken har fortroligt eller føl-

somt indhold, og som derfor netop godt vil kunne sendes som

sms-besked.

3. Forpligtelsen til at beskytte personoplysninger, f.eks. ved

kryptering af e-mails eller ved at begrænse indholdet af sms-

beskeder, skal imidlertid ses i sammenhæng med andre grund-

læggende rettigheder, herunder navnlig hensynet til den enkelte

borger.

I særlige tilfælde må krav til databeskyttelsen således efter Da-

tatilsynets opfattelse vige for andre mere tungtvejende hensyn,

herunder eksempelvis hensynet til at sikre liv og helbred. Så-

danne situationer vil navnlig kunne komme på tale i forhold til

særligt udsatte grupper som f.eks. hjemløse. Det er imidlertid

Datatilsynets opfattelse, at en sådan lempelse af databeskyttel-

sen skal ske efter en konkret vurdering, og at overvejelserne

herom skal være dokumenteret.

Dette betyder også, at sms eller ukrypteret e-mail med fortroligt

eller følsomt indhold undtagelsesvis og i konkrete tilfælde kan

benyttes. Særligt i de tilfælde, hvor det efter et socialfagligt eller

lægeligt skøn er påkrævet med en sms for at få kontakt med eller

budskabet igennem til den udsatte person, er det Datatilsynets

opfattelse, at den dataansvarlige

–

uanset den generelle hoved-

regel om kryptering

–

vil kunne benytte sms. Dette gør sig efter

Datatilsynets opfattelse f.eks. gældende i de situationer, som er

beskrevet i artiklen ”Socialpædagog: Følge reglerne eller

redde

liv”.

I forhold til ansøgninger om julehjælp er det Datatilsynets umid-

delbare vurdering, at en sådan oplysning ofte vil være af fortro-

lig karakter, idet oplysningen kan indikere, at modtageren har

væsentlige økonomiske eller sociale problemer. Den generelle

kommunikation herom bør

–

hvis sms benyttes

–

forsøges data-

minimeret eller alene ske, når særlige hensyn i de konkrete sager

tilsiger dette.

4. Datatilsynet har på tilsynets hjemmeside offentliggjort vejle-

dende tekster om både brugen af sms og e-mail til transmission

af fortrolige og følsomme personoplysninger. Hvad angår e-

mail er det Datatilsynets opfattelse, at det normalt vil være en

passende sikkerhedsforanstaltning at anvende kryptering, hvil-

ket bl.a. sker, når beskederne sendes til borgernes e-boks. Her-

udover kan langt de fleste e-mailmodtagere i Danmark modtage

krypteret mail også på deres private e-mail, såfremt den dataan-

svarlige ved afsendelsen påser dette. Korrespondance om f.eks.

julehjælp og besøg i jobcentre kan derfor som udgangspunkt ske

på e-mail.

Alt efter omstændighederne og efter en konkret afvejning af

borgerens interesser og rettigheder vil det altså efter Datatilsy-

nets opfattelse være muligt at sende sms-beskeder med fortroligt

eller følsomt indhold samt ikke-krypterede e-mails til borgere,

herunder også særligt udsatte grupper.”

Der henvises desuden til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 253

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.