REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 5/11-19 vedr. reklamer for Kviklån og spil i Danmark, til erhvervsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

19. december 2019

Besvarelse af spørgsmål 249 alm. del stillet af udvalget den 8. novem-

ber 2019 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere henvendelse af 5. november 2015 vedr. rekla-

mer for Kviklån og spil i Danmark, REU alm. del- bilag 75 (fortroligt),

herunder specifikt forholde sig til, om de metoder, som inkassofirmaerne

ifølge henvendelsen anvender, er lovlige?

Svar:

Jeg mener, at det er stærkt beklageligt, når socialt udsatte borgere kommer

i uføre pga. kviklån. Det er min forhåbning og forventning, at vi snart ind-

går en politisk aftale om et opgør mod kviklån, som vi kan få sat en stopper

for sager, som den beskrevne.

Vedr. delen af spørgsmålet, der handler om lovligheden af inkassofirma-

erne, har jeg henvendt mig til justitsministeren, der har ressort på området.

Han oplyser i den forbindelse følgende:

”Der er i inkassoloven fastsat regler om autorisation og udøvelse af inkas-

sovirksomhed. Efter inkassolovens § 3 forudsætter udøvelsen af inkasso-

virksomhed autorisation. Disse sager behandles af Rigspolitiet. Justitsmi-

nisteriet har derfor indhentet et bidrag fra Rigspolitiet, der har oplyst føl-

gende:

”Det

følger af inkassolovens § 9, at et inkassofirma skal udøve

sin inkassovirksomhed i overensstemmelse med god inkasso-

skik, og at det er i strid med god inkassoskik at anvende meto-

der, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller

ulempe. Et inkassofirma skal anvende den metode, der er

mindst krænkende for skyldneren. Det indebærer bl.a., at in-

kassatoren i forbindelse med personlig henvendelse alene må

give saglige oplysninger om følgerne af manglende betaling og

ikke må virke truende. God inkassoskik er en retlig standard,

der ændrer sig i takt med udviklingen i samfundet, og der skal

derfor altid foretages en konkret vurdering i det enkelte til-

fælde.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 5/11-19 vedr. reklamer for Kviklån og spil i Danmark, til erhvervsministeren

2/3

Det følger videre af inkassolovens § 12, at et inkassofirma ikke

må rette henvendelse til en skyldner på steder, hvor der ikke er

almindelig adgang, f.eks. skyldnerens bopæl, medmindre in-

kassofirmaet og skyldneren har aftalt et personligt møde, eller

skyldneren forinden har modtaget et skriftlig varsel fra inkas-

sofirmaet. Hvis inkassofirmaet ikke traf skyldneren på det vars-

lede sted og tidspunkt, behøver inkassofirmaet i udgangspunk-

tet ikke at varsle evt. kommende besøg.

Politiets Administrative Center (PAC) behandler klager over

autoriserede inkassofirmaers udøvelse af inkassovirksomhed

(god inkassoskik) i 1. instans. Rigspolitiet er klageinstans for

PACs afgørelser.

PAC og/eller Rigspolitiet kan træffe afgørelse om at udtale kri-

tik af et inkassofirma, hvis inkassofirmaet har handlet i strid

med god inkassoskik. Hvis PAC og/eller Rigspolitiet finder

grundlag for at udtale kritik af et inkassofirma, kan det få kon-

sekvenser for inkassofirmaets autorisation til at udøve inkasso-

virksomhed.

Tilsidesættelse af reglerne i inkassolovens § 12 om personlig

henvendelse kan herudover straffes med bøde eller fængsel

indtil fire måneder.”

Justitsministeriet kan herudover oplyse, at private inkassofirmaer skal

overholde straffeloven ved udøvelsen af inkassovirksomhed. For så vidt

angår tilfælde, hvor debitorer opsøges på deres private bopæl, kan bl.a.

straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1 og 3, om husfredskrænkelser fremhæves.

Efter straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, straffes den, der skaffer sig adgang

til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted med bøde eller fæng-

sel i indtil 6 måneder. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at

”fremmed hus” bl.a. omfatter private boliger, og at det i mangel af særlig

berettigelse som udgangspunkt vil være uberettiget at gå ind i et privat hus,

lejlighed mv., også selv om døren står åben eller er ulåst, jf. Folketingsti-

dende 2018-2019, A, L 20, s. 52. En særlig berettigelse kan bl.a. følge af

civilretlige regler, f.eks. reglerne om udkørende fogedforretning i retsple-

jelovens § 498, og af strafferetsplejens regler om ransagning, jf. Kommen-

teret straffelov, v. Gorm Toftegaard Nielsen et al., 11. udg., s. 513-514.

Efter straffelovens § 264, stk. 1, nr. 3, straffes den, der undlader at forlade

fremmed område efter at være opfordret dertil med bøde eller fængsel indtil

6 måneder. Af bemærkningerne til § 264, stk. 1, nr. 3, fremgår det, at det

er strafbart uberettiget at forblive på et sted, som man er blevet opfordret

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 5/11-19 vedr. reklamer for Kviklån og spil i Danmark, til erhvervsministeren

3/3

til at forlade af den, som har rådighed over det pågældende sted, jf. Folke-

tingstidende 2018-2019,

A, L 20, s. 52.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup