REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvordan spoofing er kriminaliseret, og om der er hjemmel til at lukke for de hjemmesider, der tilbyder denne form for SMS-service, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. december 2019

Strafferetskontoret

Camilla Nielsen

2019-0030-3014

1293255

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 248 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. november 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om, hvordan spoofing er kriminaliseret, og om der er hjemmel til at lukke for de hjemmesider, der tilbyder denne form for SMS-service, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 248 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan spoofing er kriminalise-

ret, og om der er hjemmel til at lukke for de hjemmesider, der

tilbyder denne form for SMS-service, og vil ministeren redegøre

for, hvilke initiativer ministeren vil tage til at bekæmpe denne

form for snyd, jf. artiklen: ”Erik advarer mod trick: Svindlerne

sender SMS'er fra dit telefonnummer” fra bt.dk den 5. novem-

ber 2019?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Spoofing er ikke selvstændigt kriminaliseret men kan bruges

som middel til at begå forskellige former for kriminalitet, herun-

der navnlig berigelseskriminalitet som eksempelvis bedrageri.

Det følger af straffelovens § 279, at for bedrageri straffes den,

som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding,

ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse

bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der

påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen

bliver afgørende, et formuetab.

Strafudmålingen i sager, der involverer spoofing, vil afhænge af

strafniveauet for den pågældende lovovertrædelse. Det betyder,

at hvis en person via digital kommunikation får afsenderen af en

sms til at fremstå som hidrørende fra en anden end den reelle af-

sender, og dermed får en anden person til at overføre penge til sig,

og som følge heraf opnår en uberettiget økonomisk gevinst, vil

straffen blive udmålt i overensstemmelse med strafniveauet for

bedragerisager af tilsvarende grovhed.

Strafferammen for bedrageri er fra bøde op til 8 års fængsel, jf.

straffelovens §§ 285-287.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som bl.a. har oplyst følgende:

”Indledningsvist kan Rigspolitiet oplyse, at det er sædvanligt i

f.eks. arbejdsmæssige sammenhænge i såvel den offentlige som

private sektor at anvende hjemmesider eller apps til at afsende

SMS mv. Dette vil typisk være tilfældet, når virksomheden mv.

vil sende en SMS mv. til mange modtagere på én gang, og hvor

beskeden skal fremstå som afsendt fra selve virksomheden og

ikke fra en bestemt medarbejders telefon.

Teknologien kan imidlertid misbruges til kriminelle formål, idet

en SMS mv. kan manipuleres til at fremstå som en aktivitet, der

er udgået fra f.eks. et bestemt telefonnummer, selv om aktiviteten

reelt er udgået fra en app eller lignende. Derved er det muligt for

kriminelle at vildlede og derigennem eventuelt opnå et kriminelt

forehavende. Modtageren af en manipuleret SMS kan således

f.eks. vildledes til at overføre penge til et kontonummer, der er

oplyst i den manipulerede SMS.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet

en udtalelse fra Københavns Politi, Landsdækkende Center for

IT-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK), der bl.a. har oplyst,

at LCIK siden centerets opstart i december 2018 løbende har

modtaget anmeldelser af forhold, hvor modus er, at gerningsman-

den som led i gerningen har benyttet sig af ”spoofed” SMS’er.

Disse sager registreres ikke på en særskilt gerningskode i politiets

sagsstyringssystem (POLSAS), og det er derfor ikke muligt at op-

lyse, hvor mange sager det drejer sig om. Det er dog Københavns

Politis vurdering, at der er tale om et større antal sager.

Anmeldelserne omhandler primært bedrageri i forbindelse med

køb mellem private parter, hvor gerningsmanden har formået at

få den forurettede til at udlevere en vare ved fremvisning af en

”spoofed” SMS, hvoraf det fremgår, at gerningsmandens bank

har bekræftet, at der er overført penge til den forurettedes bank-

konto. I disse tilfælde har den forurettede først efterfølgende op-

daget, at gerningsmanden ikke har overført betalingen til den

forurettede.

LCIK har løbende forebyggende indsatser, hvor LCIK oplyser

borgerne om denne type af svindel og giver borgerne konkret rå-

dgivning om, hvordan man undgår at blive udsat herfor. Den fore-

byggende indsats sker bl.a. i forbindelse med pressehenvendelser,

ligesom LCIK i anledning af ”Cyber Security Month” i oktober

2019 sendte forebyggelsespakker ud til politikredsene, således at

politiet lokalt kan oplyse og rådgive borgerne om at undgå svin-

del i forbindelse med samhandel. LCIK har endvidere i forbin-

delse med ”Cyber Security Month” sammen med Rigspolitiet del-

taget i en live chat via Facebook, hvor borgerne kunne stille

spørgsmål om, hvordan de kan undgå at blive udsat for IT-relate-

ret økonomisk kriminalitet.

I forbindelse med de forebyggende indsatser rådgiver LCIK bl.a.

borgerne om, at man ikke har modtaget penge i forbindelse med

en bankoverførsel, førend beløbet fremstår som indestående på

ens egen bankkonto. LCIK oplyser endvidere borgerne om, at

banker og pengeinstitutter ikke sender SMS-beskeder som dem,

der er beskrevet ovenfor, hvor banken mv. bekræfter pengeover-

førslen.

Københavns Politi har desuden oplyst, at LCIK har været med til

at udvikle og levere indhold til Forbrugerrådet Tænks app ”Mit

Digitale Selvforsvar”. Via app’en kan borgere holde sig opdate-

ret om digitale trusler, udviklingen på kriminalitetsområdet og ge-

nerelt læse om sikkerhed på nettet. I app’en kan man blandt andet

læse om ”spoofing”. LCIK henviser altid borgerne til at downlo-

ade app’en ”Mit Digitale Selvforsvar”, hvor man kan holde sig

orienteret om udviklingen på kriminalitetsområdet. Når en borger

har foretaget en anmeldelse til LCIK via politi.dk, får de en an-

meldelseskvittering, hvor der ligeledes fremgår oplysninger om

app’en ”Mit Digitale Selvforsvar”.

Både LCIK og Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center

(NC3) har siden efteråret 2018 endvidere arbejdet tæt sammen

med Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen om hjemmesi-

den www.sikkerdigtal.dk, hvor såvel borgere som virksomheder

kan hente gode råd til en mere sikker digital adfærd. Både LCIK

og NC3 leverer løbende input til hjemmesiden, når der opstår nye

trends på it-kriminalitetsområdet.

Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at i forbindelse med politiets

efterforskning vil det ofte være muligt at afdække, hvorvidt en

SMS mv. er manipuleret. Den manipulerede SMS’en mv. vil så-

ledes ikke – modsat en normal SMS – blive registreret i teledata

vedrørende det telefonnummer mv., der fremstår som afsender af

SMS’en.

Afslutningsvist kan Rigspolitiet oplyse, at der er etableret et sam-

arbejdsforum mellem Rigspolitiet og teleudbyderne, der bl.a. skal

sikre fornøden informationsudveksling om fremtidige tiltag, der

vil kunne påvirke partnernes virksomhed direkte eller indirekte.

Rigspolitiet vil sikre, at behovet for eventuelle særlige indsatser i

forhold til ”spoofing”-tjenester bliver drøftet i dette samarbejds-

forum.”

Om adgangen til at lukke hjemmesider kan Justitsministeriet generelt op-

lyse, at i tilfælde, hvor en hjemmeside anvendes til mulige strafbare forhold,

vil der efter omstændighederne og som udgangspunkt efter forudgående ret-

skendelse kunne ske beslaglæggelse i henhold til reglerne i retsplejelovens

kapitel 74.

Reglerne om beslaglæggelse suppleres af bestemmelsen i retsplejelovens §

791 d om blokering af hjemmesider. Denne bestemmelse finder dog alene

anvendelse, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en

overtrædelse af straffelovens bestemmelser om terrorisme eller bestemmel-

serne om trusler og chikane vedrørende offentligt ansatte.

Jeg har noteret mig, at Rigspolitiet har oplyst, at der kan være legitime

formål med anvendelsen af hjemmesider og apps, som kan ændre visningen

af et telefonnummer. Hvis ”spoofing” derimod bruges som middel til at begå

kriminalitet, f.eks. bedrageri, vil det kunne straffes efter de relevante be-

stemmelser i straffeloven.

Jeg har endvidere noteret mig, at Rigspolitiet har oplyst, at politiets Lands-

dækkende Center for IT-relateret økonomisk Kriminalitet løbende har for-

byggende indsatser vedrørende ”spoofing”, hvor politiet bl.a. rådgiver bor-

gere og indgår i relevante samarbejdsfora.

Jeg er derfor tilfreds med, at der allerede er taget en række initiativer til at

bekæmpe denne type svindel, og at Rigspolitiet løbende følger området.