Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2193939_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. maj 2020
Strafferetskontoret
Camilla Nielsen
2019-0030-3060
1299174
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 244 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om akter sendt fra Rigsadvokaten (med Rigsadvokatens henvisning til journal nr. RA-2009-1410-0055 og RA-2009-1410-0059) til Justitsministeriet, som indgår i Justitsministeriets 2009-150-1068, også indgår i Rigsadvokatens akter og journallister for de selvsamme to journalnumre, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 244 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om akter sendt fra Rigsadvokaten
(med Rigsadvokatens henvisning til journal nr. RA-2009-1410-
0055 og RA-2009-1410-0059) til Justitsministeriet, som indgår
i Justitsministeriets 2009-150-1068, også indgår i Rigsadvoka-
tens akter og journallister for de selvsamme to journalnumre?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Indledningsvist bemærkes, at spørgsmålet omhandler den så-
kaldte Divine-sag, som er en afsluttet straffesag, der har været
behandlet af politi og anklagemyndighed. Myndighedernes be-
handling af sagen har på baggrund af en folketingsbeslutning
(beretning af 6. oktober 2014 over beslutningsforslag nr. B 116)
været genstand for en uvildig advokatundersøgelse, som blev af-
sluttet 15. maj 2017. Advokatundersøgelsen, der byggede på en
gennemgang af alt foreliggende materiale i politi, anklagemyn-
dighed, Justitsministeriet m. fl. konkluderede bl.a., at der ikke
blot antydningsvis var indikationer på, at der af de involverede
myndigheder skulle være inddraget usaglige hensyn (magtfor-
drejning) i forbindelse med myndighedernes sagsbehandling og
afgørelser, og at der ikke var behov for at gennemføre yderligere
undersøgelser af sagens nærmere omstændigheder.
Rigsadvokaten har forstået spørgsmålet således, at spørgeren
ønsker at vide, hvilke akter, der blev fremsendt til Justitsmini-
steriet i forbindelse med Rigsadvokatens udtalelse til brug for
besvarelsen af henholdsvis spørgsmål nr. 463 (Alm. del) af 17.
februar 2009 fra Folketingets Retsudvalg og spørgsmål nr. 514-
517 (Alm. del) af 26. februar 2009 fra Folketingets Retsudvalg.
De nævnte folketingsspørgsmål blev hos Rigsadvokaten be-
handlet under journalnumrene RA-2009-1410-0055 og RA-
2009-1410-0059.
Rigsadvokaten kan oplyse, at det fremgår af Rigsadvokatens tid-
ligere journalsystem, at Rigsadvokaten den 16. april 2009 frem-
sendte en samlet udtalelse til Justitsministeriet i anledning af
spørgsmålene. Det fremgår ikke af journalsystemet, om der ved
udtalelsen var vedlagt bilag.
Som nævnt i bidraget til brug for besvarelsen af spørgsmål nr.
236 af 6. november 2020 fra Folketingets Retsudvalg har Tom
Lisborg modtaget kopi af akterne i de pågældende sager på bag-
grund af anmodning om aktindsigt.”
2