Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2193856_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. maj 2020
Strafferetskontoret
Camilla Nielsen
2019-0030-3053
1299137
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 238 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om ministeren vil redegøre for, under hvilke journalnumre (og aktnumre) hhv. Statsadvokaten i Viborg og Sydøstjyllands Politi har arkiveret Internt arbejdsdokument af 16/2-09 (behandlet i afsnit 2.4.8 på side 176-178 i Beretning om advokatundersøgelse af Divine-sagen, advokat Erik Jensen, 15/5-17, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 238 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, under hvilke journalnumre (og ak-
tnumre) hhv. Statsadvokaten i Viborg og Sydøstjyllands Politi
har arkiveret "Internt arbejdsdokument af 16. februar 2009" (be-
handlet i afsnit 2.4.8 på side 176-178 i Beretning om advoka-
tundersøgelse af Divine-sagen, advokat Erik Jensen, 15. maj
2017, jf. REU alm. del - bilag 285 (2016-17), samt hvilke af
disse myndigheder der har udleveret dette mødereferat til advo-
kat Erik Jensen til brug for advokatundersøgelsen, og om dette
mødereferat efterfølgende er bortkommet hos disse myndighe-
der?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Indledningsvist bemærkes, at spørgsmålet omhandler den så-
kaldte Divine-sag, som er en afsluttet straffesag, der har været
behandlet af politi og anklagemyndighed. Myndighedernes be-
handling af sagen har på baggrund af en folketingsbeslutning
(beretning af 6. oktober 2014 over beslutningsforslag nr. B 116)
været genstand for en uvildig advokatundersøgelse, som blev af-
sluttet 15. maj 2017. Advokatundersøgelsen, der byggede på en
gennemgang af alt foreliggende materiale i politi, anklagemyn-
dighed, Justitsministeriet m. fl. konkluderede bl.a., at der ikke
blot antydningsvis var indikationer på, at der af de involverede
myndigheder skulle være inddraget usaglige hensyn (magtfor-
drejning) i forbindelse med myndighedernes sagsbehandling og
afgørelser, og at der ikke var behov for at gennemføre yderligere
undersøgelser af sagens nærmere omstændigheder.
Rigsadvokaten har til brug for udtalelsen indhentet et bidrag fra
Statsadvokaten i Viborg, der har indhentet et bidrag fra Sydø-
stjyllands Politi.
Rigsadvokaten kan på den baggrund oplyse følgende:
Sydøstjyllands Politi har oplyst, at politikredsen er i besiddelse
af et internt arbejdsdokument, som bortset fra mindre forskelle
i afsnittene ”Ledelse og styring” og ”Presse” og yderligere en
underskrift fra en chefpolitiinspektør indholdsmæssigt svarer til
det dokument, som er gengivet i beretningens kapitel 5, afsnit
2.4.8. Arbejdsdokumentet, i den udgave, som Sydøstjyllands
Politi er i besiddelse af, er ikke tilknyttet et journalnummer, og
det ses ikke at være oprettet i POLSAS. Tom Lisborg har ifølge
Sydøstjyllands politi modtaget kopi af det pågældende arbejds-
dokument på baggrund af en anmodning om aktindsigt.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om ministeren vil redegøre for, under hvilke journalnumre (og aktnumre) hhv. Statsadvokaten i Viborg og Sydøstjyllands Politi har arkiveret Internt arbejdsdokument af 16/2-09 (behandlet i afsnit 2.4.8 på side 176-178 i Beretning om advokatundersøgelse af Divine-sagen, advokat Erik Jensen, 15/5-17, til justitsministeren
Statsadvokaten har ikke oplysninger om, hvilken myndighed,
der har udleveret den udgave af det interne arbejdsdokument af
16. februar 2009, som er gengivet i beretningen om advokatun-
dersøgelse af Divine-sagen i kapitel 5, afsnit 2.4.8 til advokat
Erik Jensen til brug for advokatundersøgelsen.
Sydøstjyllands Politi har ved en manuel gennemgang af rele-
vante arkivkasser ikke fundet den i beretningen gengivne ud-
gave. Statsadvokaten har oplyst, at det pågældende interne ar-
bejdsdokument ikke fremgår af aktoversigterne i de 24 sager,
der blev sendt til advokaten her fra embedet. Det betyder, at do-
kumentet ikke selvstændigt er journaliseret ind på nogle af disse
sager med et aktnummer.
Som nævnt har Tom Lisborg opnået aktindsigt i den udgave af
arbejdsdokumentet, som Sydøstjyllands Politi var i besiddelse.”
3