Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2112349_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. november 2019
Forebyggelseskontoret
Mette Riis Nielsen
2019-0030-3013
1292534
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 234 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm., om det vil være en god idé at stille krav om en aldersverificering på f.eks. hjemmesiden boyfriend.dk eller lignende hjemmesider, hvor der kan ske misbrug af mindreårige/salg af sex fra mindreårige, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 234 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spørgs-
mål nr. 92, angive, om det vil være en god idé at stille krav om
en aldersverificering på f.eks. hjemmesiden boyfriend.dk eller
lignende hjemmesider, hvor der kan ske misbrug af mindre-
årige/salg af sex fra mindreårige?”
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af 5. november 2019 af spørgsmål nr. 33
(Alm. del) fra Folketings Retsudvalg, er det strafbart mod betaling at have
samleje med eller andet seksuelt forhold til en person under 18 år samt at
udbrede pornografisk materiale af personer under 18 år. Jeg tager på det
kraftigste afstand fra køb af seksuelle ydelser af og udbredelse af pornogra-
fisk materiale af børn og unge.
Børn og unge færdes i stigende grad på internettet som led i deres sociale
liv, og det er vigtigt, at de kan færdes trygt, når de bevæger sig rundt på in-
ternettet. Hjemmesider, der henvender sig til børn og unge, har et ansvar for
at skabe et ordentligt og trygt miljø. Samtidig stiller internettets mange mu-
ligheder krav til børn og unges bevidsthed om deres adfærd og de risici og
faldgruber, som kontakt over internettet også kan være forbundet med.
Jeg kan forstå, at det ifølge hjemmesidens brugervilkår ikke længere er til-
ladt for børn og unge under 18 år at oprette en profil, og at det er muligt fri-
villigt at validere sin identitet via NemID.
Der henvises i øvrigt til den nævnte besvarelse, som bl.a. indeholder udta-
lelser fra Rigspolitiet og Finansministeriet.
2