Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2116450_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. december 2019
Sikkerhedskontoret
Katrine Holst
2019-0030-3011
1291377
2Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 216 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm., om regeringen forventer, at der vil blive oprettet et tribunal eller anden tilsvarende domstolslignende instans vedrørende alle eller nogle af personerne i al-Roj-lejren og al-Hol-lejren med henblik på at strafforfølge personer, der holdes fanget i lejrene, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 216 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om regeringen forventer, at der vil
blive oprettet et tribunal eller anden tilsvarende domstolslig-
nende instans vedrørende alle eller nogle af personerne i al-Roj-
lejren og al-Hol-lejren med henblik på at strafforfølge personer,
der holdes fanget i lejrene, for, hvilke forhold der skal afklares,
før dette sker, samt hvor lang tid der erfaringsmæssigt kan for-
ventes at gå, før et sådant tribunal eller lignende kan komme i
gang med sit arbejde, og før dette arbejde kan forventes afslut-
tet?”
Svar:
Som jeg oplyste i forbindelse med min besvarelse den 6. september 2019 af
samrådsspørgsmål A fra Folketingets Udenrigsudvalg, har regeringen be-
sluttet at intensivere bestræbelserne på sammen med andre lande at styrke
muligheden for retsforfølgelse af fremmedkrigere lokalt i regionen. Det er
ikke en opgave, Danmark kan løfte alene, og der er således behov for at
samarbejde med ligesindede lande.
Jeg har derfor ved flere lejligheder drøftet sagen med mine kollegaer i andre
EU-lande, og Danmark indgår nu i en kreds af ligesindede europæiske lande,
der arbejder aktivt på at undersøge og tilvejebringe konkrete muligheder for
retsforfølgelse af fremmedkrigere i regionen.
Det er for tidligt at sige, hvilken ordning der eventuelt vil kunne etableres.
Det er dog klart, at en løsning, som Danmark måtte være en del af, vil skulle
overholde nogle fundamentale principper, herunder i forhold til spørgsmålet
om dødsstraf. Det er ikke en løsning, som kommer op at stå inden for den
nærmeste fremtid, men det er noget, vi arbejder målrettet hen imod.
2