Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2114624_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. oktober 2019
Strafferetskontoret
Malene Lejbach
2019-0030-2732
1248416
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 462 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvilke hjælp vidner til voldsom kriminalitet er berettiget til, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 462 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelse vedr. taksering af tra-
fikdrab, jf. REU alm. del – bilag 127, og oplyse, om ministeren
finder, at takseringen på 4000 kr. i bøde er fair i forhold til den
begåede overtrædelse, samt redegøre for hvilken hjælp, der er
til vidner i sådanne sager og hvordan hjælpen adskiller sig fra
den hjælp, der tilbydes ofre?”
Svar:
1.
Jeg blev naturligvis meget berørt af at læse den henvendelse, der er nævnt
i spørgsmålet, som omhandler en dybt ulykkelig sag, hvor et menneske mi-
stede livet i en meningsløs trafikulykke. Rigsadvokaten har oplyst, at dom-
men er anket til landsretten, og jeg kan derfor ikke kommentere den kon-
krete sag, hvilket jeg håber på udvalgets forståelse for.
2.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilken hjælp der tilbydes vidner og
ofre i straffesager, har Justitsministeriet til brug for besvarelsen indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der bl.a. har oplyst følgende:
”Forurettede og vidner i en straffesag har efter en konkret vur-
dering af straffesagens karakter og alvor følgende muligheder
for hjælp:
Offerrådgivning
Der er i alle politikredse etableret en offerrådgivning, der tilby-
der en personlig samtale og støtte til ofre for forbrydelser. Of-
ferrådgivningen kan også tilbyde støtte og vejledning til perso-
ner, som har været vidner til forbrydelser, trafikulykker eller an-
dre former for ulykker samt pårørende. Der henvises til Justits-
ministeriets cirkulæreskrivelse nr. 10094 af 22. december 2006
om offerrådgivning.
Offerrådgivningen vejleder om de hjælpeforanstaltninger, der
findes af lægelig, psykologisk, social og juridisk karakter, lige-
som offerrådgivningen er behjælpelig med udfyldelse af ske-
maer, skadesanmeldelser og lignende.
Politiet skal i de relevante tilfælde vejlede ofre og vidner om
mulighederne for at få støtte og vejledning fra offerrådgivnin-
gen. På anklagemyndighedens hjemmeside ”anklagemyndighe-
den.dk” og på politiets hjemmeside ”politi.dk” findes tillige vej-
ledning om hjælp, støtte og rådgivning til personer, der er ofre
for en forbrydelse eller vidner til den.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvilke hjælp vidner til voldsom kriminalitet er berettiget til, til justitsministeren
Kontaktperson
I sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold,
trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og ved
seksualforbrydelser skal der udpeges en kontaktperson for foru-
rettede hos politi eller anklagemyndighed, hvis forurettede for-
ventes at skulle afgive forklaring som vidne i retten. I andre sa-
ger kan der udpeges en kontaktperson for forurettede, hvis foru-
rettede efter sagens karakter skønnes at kunne få behov for råd-
givning, der går ud over den generelle rådgivning i forbindelse
med anmeldelsen.
Der skal udpeges en kontaktperson for personer, der forventes
at skulle vidne i retten, når vidnet efter sagens karakter og alvor
skønnes at kunne få behov for støtte og vejledning fra politi el-
ler anklagemyndighed, jf. principperne i bekendtgørelse nr.
1108 af 21. september 2007 om politi og anklagemyndighedens
pligt til at vejlede og orientere forurettede i straffesager og til at
udpege en kontaktperson for forurettede, jf. § 3, stk. 2.
Det er kontaktpersonens opgave at hjælpe og støtte, når foruret-
tede eller vidnet henvender sig til politiet/anklagemyndigheden.
Kontaktpersonen skal give vejledning og information om vid-
nets retsstilling og om sagens gang og forventede forløb samt
om beskyttelsesregler i forbindelse med fremmøde i retten.
Hvis der ikke udpeges en kontaktperson, bør politiet i forbin-
delse med afhøringen af vidnet så vidt muligt give en mundtlig
orientering om, hvad der videre forventes at ske i sagen.”
Ud over de ovenfor beskrevne rettigheder, som gælder for såvel ofre (foru-
rettede) som vidner til en forbrydelse, har forurettede i visse straffesager
(f.eks. voldtægt og lignende alvorlig seksualforbrydelse, vold eller røveri)
ret til en bistandsadvokat, som er gratis, og som kan bistå forurettede og va-
retage dennes interesser under straffesagen. Forurettede kan endvidere un-
der visse betingelser få erstatning og godtgørelse fra staten. Hvis forurettede
har en bistandsadvokat, ville denne kunne hjælpe med at opgøre erstatnings-
kravet og fremsætte det under straffesagen. Forurettede har endvidere ret til
at få beskikket en advokat, hvis det skønnes nødvendigt ved opgørelsen af
erstatningskravet, og forurettede opfylder de økonomiske betingelser for at
få fri proces.
Særligt for så vidt angår muligheden for læge- og psykologhjælp mv. be-
mærkes, at politiet skal vejlede en forurettet om at søge læge, når det skøn-
nes påkrævet. Personer, der har været udsat for voldtægt, vold eller røveri
har ret til tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning. Foruret-
tede har ligeledes mulighed for efter henvisning fra egen læge at blive be-
handlet vederlagsfrit i det psykiatriske sygehusvæsen og i distriktspsykia-
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvilke hjælp vidner til voldsom kriminalitet er berettiget til, til justitsministeren
trien. Henvisningen beror på en konkret sundhedsfaglig vurdering.
3.
Der er ingen tvivl om, at den straf, der idømmes gerningspersonen, også
kan være medvirkende til, at forurettede eller et vidne kan komme videre.
Der har i den senere tid været flere historier om såkaldt vanvidskørsel, der
bl.a. har ført til trafikdrab. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om at se
nærmere på, hvordan vi effektivt kan sætte ind over for de personer, der
groft tilsidesætter hensynet til andre mennesker i trafikken.
For vanvidskørsel er helt uacceptabelt, og jeg forventer derfor inden jul at
præsentere en samlet pakke med initiativer mod vanvidskørsel. Det vil i den
forbindelse også være relevant at se på, om sanktionerne på området ligger
på et passende niveau.
4