Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2114623_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. novembver 2019
Strafferetskontoret
Malene Lejbach
2019-0030-2986
1286133
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 212 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvilke hjælp vidner til voldsom kriminalitet er berettiget til, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 212 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af REU – spm. 462
(2018-19, 2. samling) vedr. taksering af trafikdrab oversende en
synoptisk fremstilling af, hvilken hjælp ofre for kriminalitet er
berettiget til, og hvilke hjælp vidner til voldsom kriminalitet er
berettiget til?”
Svar:
1.
Der tilbydes forskellige former for hjælp til ofre for forbrydelser.
Offerrådgivning
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 462 (Alm. del) fra Folke-
tingets Retsudvalg, er der i alle politikredse etableret en offerrådgivning, der
tilbyder en personlig samtale og støtte til ofre for forbrydelser. Offerrådgiv-
ningen yder hjælp og støtte til alle ofre for forbrydelser.
Offerrådgivningen vejleder om de hjælpeforanstaltninger, der findes af læ-
gelig, psykologisk, social og juridisk karakter, ligesom Offerrådgivningen
kan være behjælpelig med udfyldelse af skemaer, skadesanmeldelser og lig-
nende.
Politiet skal i de relevante tilfælde vejlede ofre om mulighederne for at få
støtte og vejledning fra offerrådgivningen.
Kontaktperson
I sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold, trusler eller an-
den personfarlig kriminalitet indgår, og ved seksualforbrydelser skal der ud-
peges en kontaktperson for forurettede (offeret) hos politi eller anklagemyn-
dighed, hvis forurettede forventes at skulle afgive forklaring som vidne i ret-
ten. I andre sager kan der udpeges en kontaktperson for forurettede, hvis
forurettede efter sagens karakter skønnes at kunne få behov for rådgivning,
der går ud over den generelle rådgivning fra politiet i forbindelse med an-
meldelsen.
Det er kontaktpersonens opgave at hjælpe og støtte, når forurettede henven-
der sig til politiet eller anklagemyndigheden. Kontaktpersonen skal give vej-
ledning og information om vidnets retsstilling og om sagens gang og for-
ventede forløb samt om beskyttelsesregler i forbindelse med fremmøde i ret-
ten.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvilke hjælp vidner til voldsom kriminalitet er berettiget til, til justitsministeren
Konfliktråd
I alle politikredse er der etableret et konfliktråd, hvor forurettede og ger-
ningsmand sammen med en neutral mægler frivilligt kan mødes i anledning
af en (i det væsentlige) tilstået strafbar handling.
I konfliktråd kan forurettede komme til orde over for gerningsmanden, og
det kan medvirke til, at forurettede kan få bearbejdet følelser forårsaget af
den kriminelle handling, ligesom det kan bidrage til en større tryghedsfø-
lelse hos forurettede.
Bistandsadvokat
I visse straffesager (f.eks. voldtægt og lignende alvorlige seksualforbrydel-
ser, vold eller røveri) har den forurettede ret til en bistandsadvokat, der kan
bistå forurettede og varetage dennes interesser under straffesagen. Udgif-
terne til bistandsadvokaten afholdes af staten.
Erstatning
Hvis forurettede i forbindelse med forbrydelsen har lidt en skade, kan der
rettes et erstatningskrav mod gerningspersonen. Skal sagen afgøres i retten,
kan erstatningskravet behandles under straffesagen mod den, der er tiltalt
for at have begået forbrydelsen. Har forurettede en bistandsadvokat, kan bi-
standsadvokaten hjælpe med at opgøre kravet og fremsætte dette under
straffesagen. Kan forurettede ikke opnå erstatning fra gerningspersonen, kan
der under visse betingelser opnås erstatning og godtgørelse fra staten. Der
kan bl.a. ydes erstatning for helbredsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og er-
hvervsevnetab samt godtgørelse for svie og smerte, varigt mén og tort.
Forurettede har endvidere ret til at få beskikket en advokat, hvis det skøn-
nes nødvendigt for at opgøre erstatningskravet, og forurettede opfylder de
økonomiske betingelser for at få fri proces.
Psykologbehandling
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Sundheds- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende om adgangen til
psykologbehandling:
”Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at der i tilskudsord-
ningen til psykologbehandling ydes tilskud til psykologbehand-
ling til personer, der har været udsat for nærmere bestemte al-
vorlige livsbegivenheder. F.eks. kan personer, der har været ofre
for røveri, vold eller voldtægt, og personer, der inden de er fyldt
18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb,
efter henvisning fra almen praktiserende læge opnå tilskud til
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvilke hjælp vidner til voldsom kriminalitet er berettiget til, til justitsministeren
psykologbehandling hos privatpraktiserende psykologer. Til-
skuddet er 60 pct. af psykologens honorar, og der ydes tilskud
på op til 12 konsultationer.
Der er beskrevet en yderligere afgrænsning af personkredsen for
tilskudsordningen i overenskomst om psykologhjælp, der er
indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk
Psykolog Forening. Det fremgår således af overenskomsten, at
henvisningskategorien for personer, der har været udsat for rø-
veri, vold eller voldtægt, også omfatter personer, der har været
indirekte ofre, og dermed kan de også henvises til psykologbe-
handling:
”Derudover kan indirekte ofre være omfattet af overenskom-
sten. Ved indirekte ofre forstås personer, der uden at være det
direkte offer for røveri, vold eller voldtægt, alligevel er involve-
ret i episoden på en sådan måde, at de eksempelvis har været ud-
sat for reel fare. Med reel fare menes reel legemlig såvel som
psykisk fare for livskvalitet, udvikling og trivsel. For eksempel
vil personer, der ikke er direkte omfattede af risiko for legemlig
fare, men som har væsentlig emotionel tilknytning til implice-
rede parter, være omfattede, såfremt deres psykiske udvikling
og trivsel bringes i reel fare/risiko i forbindelse med den pågæl-
dende hændelse. Ligeledes vil personer, der involverer sig som
hjælpere eller i forbindelse med hændelsen udsættes for en trus-
sel, være omfattet af overenskomsten.
Derimod vil personer, der kommer til at overvære en episode
som vidner eller tilskuere, ikke være omfattet af overenskom-
sten. Formuleringen udelukker også, at den, der er årsag til rø-
veriet, volden eller voldtægten, omfattes af overenskomsten.
Der kan dog være situationer, især i forbindelse med vold, hvor
det kan være meget vanskeligt at afklare, hvem der er årsag til
volden, og hvem der er offeret. I disse situationer må man lægge
vægt på, om den henvisende skønner, at de pågældende er i en
krise på baggrund af hændelsen og derfor har et behov for psy-
kologhjælp.””
2.
Der tilbydes i visse straffesager hjælp til vidner.
Offerrådgivning efter forbrydelse eller ulykke
Vidner til forbrydelser, trafikulykker eller andre former for ulykker samt på-
rørende har – ligesom ofre for forbrydelser – mulighed for at få støtte og
vejledning hos Offerrådgivningen. Politiet skal i de relevante tilfælde vej-
lede vidnet om mulighederne for at få støtte og vejledning fra Offerrådgiv-
ningen.
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvilke hjælp vidner til voldsom kriminalitet er berettiget til, til justitsministeren
Kontaktperson før vidneforklaring i retten
Der skal udpeges en kontaktperson for personer, der forventes at skulle
vidne i retten, når vidnet efter sagens karakter og alvor skønnes at kunne få
behov for støtte og vejledning fra politiet eller anklagemyndigheden.
Det er kontaktpersonens opgave at hjælpe og støtte, når vidnet henvender
sig til politiet eller anklagemyndigheden. Kontaktpersonen skal give vejled-
ning og information om vidnets retsstilling og om sagens gang og forven-
tede forløb samt om beskyttelsesregler i forbindelse med fremmøde i retten.
Hvis der ikke udpeges en kontaktperson, bør politiet i forbindelse med af-
høringen af vidnet så vidt muligt give en mundtlig orientering om, hvad der
videre forventes at ske i sagen.
3.
Kommunerne har en generel pligt til at yde rådgivning med det formål at
forebygge sociale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanske-
ligheder. Både ofre og vidner har således mulighed for at henvende sig til
deres bopælskommune.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra So-
cial- og Indenrigsministeriet, der bl.a. har oplyst følgende om kommuner-
nes rådgivningspligt:
”Alle kommuner har en generel rådgivningspligt efter service-
lovens § 10, der indebærer, at kommunen skal sørge for, at en-
hver har mulighed for at få gratis rådgivning. Når man henven-
der sig til sin kommune om hjælp, har kommunen pligt til at vur-
dere alle spørgsmål om hjælp i forhold til de muligheder, der
findes, for at give hjælp og støtte efter den sociale lovgivning.
Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan sø-
ges om hjælp hos en anden myndighed og efter anden lovgiv-
ning.”
4.
Der findes herudover en række organisationer, der yder gratis støtte, hjælp
og rådgivning til ofre, vidner og pårørende. Der kan bl.a. henvises til Dan-
ner, Dansk Stalkingcenter, Dansk Kvindesamfundskrisecentre, Lev uden
vold, Red Barnet og Børns Vilkår.
5