Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2114861_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2019
Økonomikontoret
Helene Stjernholm Nilas
2019-0030-2974
1285382
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 203 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm., om dette har ført til ændrede optagelseskrav, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 203 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det fremgår af artiklen ”Over halvdelen af pladserne bliver
tomme på ny politiuddannelse”, JP den 9. februar 2017, at
mange ansøgere havde problemer med at honorere optagelses-
kravene på politikadetuddannelsen. Vil ministeren oplyse, om
dette har ført til ændrede optagelseskrav? I givet fald ønskes æn-
dringerne beskrevet.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at problemer med at honorere optagel-
seskravene på politikadetuddannelsen ikke har ført til ændrede
eksamenskrav, men til ændrede optagelseskrav for politikadet-
terne.
I 2018 justerede Rigspolitiet, som led i forlængelsen af politiets
basisuddannelse, kravene til dele af den fysiske optagelsesprøve
for både ansøgere til basis- og politikadetuddannelsen, således
at man gik tilbage til de samme optagelseskrav, som var gæl-
dende i 2012.
Eksamenskravene på Politiskolen forblev imidlertid de samme
for begge uddannelser, således at en færdiguddannet politibe-
tjent og politikadets fysiske kapacitet ved endt uddannelse i dag
er den samme som før justeringen.
Justeringen af kravene til den fysiske optagelsesprøve trådte i
kraft for de nyoptagede basis- og politikadetstuderende, der star-
tede på Politiskolen pr. 1. november 2018.”
2