Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2125495_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. december 2019
Politikontoret
André Dybdal Pape
2019-0030-2949
1334182
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 183 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil oplyse, om det efter ministerens opfattelse giver anledning til forvaltningsretlige betænkeligheder, at en myndighed ændrer i relevante oplysninger som f.eks. anmeldelsestidspunktet i en given sag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 183 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samråd den 23. oktober 2019
om Dan Bunkeringsagen af- eller bekræfte, om der hos SØIK
blev registreret en sagen i politiets sagsregistreringssystemer
forud for den 6. februar 2017, som efterfølgende er ændret til 8.
november 2016, og i bekræftende fald oplyse, hvad denne dato
var?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for udtalelsen indhentet en udtalelse
fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet (SØIK), som har oplyst følgende:
”1. Som omtalt i Justitsministeriets besvarelse af 2. okto-
ber 2019 af spørgsmål nr. 240 har tidspunktet for registre-
ringen af en anmeldelsesdato betydning for beregningen
af sagsbehandlingstiden i sagen.
Anmeldelsesdatoen i straffesager anvendes således til op-
gørelse af sagsbehandlingstider i politiet og anklagemyn-
digheden, typisk fra anmeldelse til sigtelse eller fra anmel-
delse til afgørelse af tiltalespørgsmålet, samt i opgørelsen
af tværgående sagsbehandlingstider i straffesagskæden fra
anmeldelse til afgørelse eller til påbegyndt afsoning.
Da anmeldelsesdatoen er nødvendig for at kunne opgøre
sagsbehandlingstider i politiet og anklagemyndigheden,
skal der altid registreres en anmeldelsesdato. Det gælder
også, selv om der ikke er indgivet en anmeldelse i sagen,
fordi politiet har startet efterforskningen op på et andet
grundlag (såkaldte ”initiativsager”). I disse sager regnes
anmeldelsesdatoen fra det tidspunkt, hvor politiet identi-
ficerede det formodede kriminelle forhold.
Udtrykket ”anmeldelsesdato” er på den måde ikke sprog-
ligt præcist, da datoen ikke nødvendigvis hænger sammen
med tidspunktet for indgivelse af en anmeldelse.
2. SØIK har sine egne journal- og sagsstyringssystemer,
som ikke er en del af det øvrige politis sagsstyringssyste-
mer (POLSAS mv.).
Henvendelser til SØIK bliver først registreret i SØIK’s
journalsystem af en journalmedarbejder. Der sker således
registrering af alle indkomne sager i forbindelse med sa-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren vil oplyse, om det efter ministerens opfattelse giver anledning til forvaltningsretlige betænkeligheder, at en myndighed ændrer i relevante oplysninger som f.eks. anmeldelsestidspunktet i en given sag, til justitsministeren
gens modtagelse i SØIK.
Er der tale om en mulig straffesag, bliver henvendelsen
herefter behandlet i SØIK’s visitationsenhed. Visitations-
enheden vurderer, om der er grundlag for at indlede en ef-
terforskning. Er der grundlag for at indlede en efterforsk-
ning, vurderer visitationsenheden herefter, om sagen skal
behandles i SØIK eller i en politikreds.
Hvis sagen visiteres til strafferetlig efterforskning i SØIK,
vil sagen blive lagt ind i SØIK’s sagsstyringssystem. Der
vil blive registreret en anmeldelsesdato i dette sagssty-
ringssystem både for sager, der er anmeldt til SØIK, og
sager, som SØIK starter efterforskning af på andet grund-
lag.
3. I den konkrete sag blev der i første omgang registreret
en sag i SØIK’s journalsystem, da SØIK i november 2016
modtog en henvendelse fra Udenrigsministeriet. Senere
blev der igen registreret en sag i SØIK’s journalsystem i
februar 2017, da SØIK modtog en skriftlig anmeldelse fra
Erhvervsstyrelsen. Ingen af disse sager blev på daværende
tidspunkt lagt ind i SØIK’s sagsstyringssystem, idet sagen
blev visiteret til efterforskning hos Fyns Politi.
Sagen blev efterfølgende lagt ind i SØIK’s sagsstyrings-
system, da SØIK overtog efterforskningen den 12. juli
2019. I den forbindelse registrerede den ansvarlige sags-
behandler i SØIK anmeldelsesdatoen som den 12. juli
2019. På et efterfølgende internt controllingmøde i SØIK
– hvor bl.a. sagsbehandlingstider blev gennemgået – blev
det konstateret, at datoen ikke var retvisende. Anmeldel-
sesdatoen blev på daværende tidspunkt registreret som 6.
februar 2017 svarende til datoen for den skriftlige anmel-
delse fra Erhvervsstyrelsen.
Forud for samrådet i Retsudvalget den 23. oktober 2019 –
og i lyset af SØIK’s erkendelse af, at SØIK havde haft en
handlepligt helt tilbage fra den 8. november 2016 – beslut-
tede SØIK den 17. oktober 2019, at anmeldelsesdatoen
rettelig skulle registreres som 8. november 2016, da denne
dato gav det mest retvisende billede af den samlede sags-
behandlingstid i sagen. Det er fortsat SØIK’s opfattelse,
at registreringen af denne dato er mest korrekt.”
Rigsadvokaten kan henholde sig til udtalelsen fra SØIK.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 22. november 2019
af spørgsmål nr. 139 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3