Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2277336_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1204 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. november 2020
Formueretskontoret
Julie Biel Johnsen
2020-0030-4839
1657019
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1908 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. oktober 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Fatma Øktem
(V).
Nick Hækkerup
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1908: MFU spm. om erstatningens størrelse til henholdsvis mandlige og kvindelige ofre for deling af nøgenvideoer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1908 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse erstatningens størrelse til henholdsvis
mandlige og kvindelige ofre for deling af nøgenvideoer. Vil mi-
nisteren i tilfælde af forskel på godtgørelsen til mænd og kvinder
forklare årsagen dertil. Hvis der er forskel på godtgørelsen til
mandlige og kvindelige ofre for deling af nøgenvideoer, finder
ministeren det så rimeligt ud fra en ligestillingsbetragtning, at
erstatningens størrelse ikke er den samme til mænd og kvinder,
der har været udsat for den samme krænkelse?”
Svar:
Det er fastsat i erstatningsansvarsloven, hvilke poster en skadelidt kan få
erstatning eller godtgørelse for. Det er bl.a. muligt at få tort- og krænkelses-
godtgørelse, hvis man har været udsat for en retsstridig krænkelse af eksem-
pelvis ens ære eller person.
Der er ikke i erstatningsansvarsloven eller efter de almindelige principper
om erstatning nogen betingelser, der vedrører køn. Reglerne er med andre
ord kønsneutrale. Størrelsen på en tortgodtgørelse vil således alene afhænge
af den lidte tort og ikke af den krænkedes køn.
I sager om deling af nøgenvideoer, hvor både en mand og kvinde krænkes,
vil udmålingen af tortgodtgørelse dermed være baseret på de konkrete om-
stændigheder. Domstolene kan ved vurderingen af den lidte tort inddrage
flere elementer, herunder krænkelsernes grovhed for den enkelte, følgerne
for de forurettede samt omstændighederne i øvrigt. Selvom to personer
fremgår af samme video, vil de pågældende ikke nødvendigvis være kræn-
ket på samme måde, og derfor kan der være en forskel i størrelsen på den
tilkendte tortgodtgørelse. Udmålingen af en konkret tortgodtgørelse vil altid
bero på domstolenes vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte
sag.
Tortgodtgørelse for digitale krænkelser har senest været aktuelt i det så-
kaldte Umbrella-sagskompleks, hvori Højesteret den 12. august i år afsagde
dom om godtgørelse. Det fremgår af Højesterets dom, at den kvindelige for-
urettede samlet var tilkendt mindst 260.000 kr. i tortgodtgørelse, og at den
mandlige forurettede var tilkendt mindst 53.500 kr. i tortgodtgørelse. For-
skellen i den samlede tortgodtgørelse var ikke begrundet i de forurettedes
køn. Derimod fremgår det af præmisserne fra Højesterets første dom i Umb-
rella-sagskomplekset af 11. januar 2019, at Højesteret ved udmålingen af
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1908: MFU spm. om erstatningens størrelse til henholdsvis mandlige og kvindelige ofre for deling af nøgenvideoer, til justitsministeren
tortgodtgørelse bl.a. lagde vægt på genkendelighed og omfanget af ydmy-
gende handlinger ved vurderingen af krænkelsernes grovhed. Det fremgår
endvidere, at det desuden indgik i vurderingen, hvilke følger krænkelserne
havde haft individuelt for de forurettede. Ved udmålingen af tortgodtgørelse
vil flere forurettede dermed blive vurderet konkret hver for sig.
Der er ikke i lovgivningen i dag fastlagt et særskilt niveau for tortgodtgø-
relse for digitale krænkelser, f.eks. deling af nøgenvideoer. Digitale kræn-
kelser er særegne, fordi enhver deling af en video eller et billede indebærer
en krænkelse, og fordi enhver deling samtidig muliggør videre udbredelse.
Det betyder, at krænkelsesperioden for de forurettede kan være meget lang,
ligesom de forurettede må leve med en frygt for videre udbredelse. Herover-
for står, at der ved den enkelte deling ikke isoleret set tilføres de forurettede
yderligere krænkelse, udover hvad der følger af den samlede udbredelse.
På grund af de særlige problemstillinger, som digitale krænkelser rejser, me-
ner jeg, at det vil være hensigtsmæssigt at se nærmere på området, herunder
på et særskilt niveau for tortgodtgørelse for digitale krænkelser. Jeg har der-
for sat mit embedsværk i gang med dette. Selvom der fastlægges et særskilt
godtgørelsesniveau på dette område, vil det som hidtil altid være domsto-
lene, der i den konkrete sag fastsætter den enkelte godtgørelse ud fra et sam-
let skøn over den konkrete sags omstændigheder.
3