REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1897: Spm. om, hvorfor der kun udbetales vederlag til bistandsværger, som er optaget på Rigspolitiets liste, og ikke de såkaldte pårørende bistandsværger, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2019-20

§71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 48

Offentligt

Folketinget

§ 71 udvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. maj 2020

Strafferetskontoret

Nina Lentz

2020-0032/31-0019

1462283

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 48 (Alm. del), som Folketingets

§ 71-tilsyn har stillet til justitsministeren den 16. marts 2020.

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1897: Spm. om, hvorfor der kun udbetales vederlag til bistandsværger, som er optaget på Rigspolitiets liste, og ikke de såkaldte pårørende bistandsværger, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 48 (Alm. del) fra Folketingets § 71-tilsyn:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22. februar 2020

fra Landsforeningen for Patientrådgivere og Bistandsværger i

Danmark, jf. § 71-tilsynets alm. del – bilag 59, og herunder op-

lyse, hvilke overvejelser ministeriet har gjort i forbindelse med

beskikkelse af nærmeste pårørende som bistandsværge?”

Svar:

I henvendelsen anfører Landsforeningen for Patientrådgivere og Bi-

standsværger i Danmark (LPD) bl.a., at det er uhensigtsmæssigt, at perso-

ner, der udpeges som bistandsværge for en person, som er idømt foranstalt-

ninger efter straffelovens §§ 68-70, så vidt muligt skal være pårørende til

den dømte. Foreningen peger på, at det kan være vanskeligt for pårørende

at overskue, hvad opgaven indebærer, og om det er muligt at forene rollen

som pårørende og bistandsværge.

Reglerne om beskikkelse af bistandsværger fremgår af straffelovens § 71.

Efter straffelovens § 71, stk. 1, kan retten beskikke en bistandsværge for en

tiltalt, hvis der bliver tale om at dømme den tiltalte til anbringelse i en insti-

tution eller til forvaring efter reglerne i straffelovens §§ 68-70. Det følger

endvidere af bestemmelsen, at bistandsværgen så vidt muligt skal være en

af den tiltaltes nærmeste pårørende, der sammen med den beskikkede for-

svarer skal bistå tiltalte under sagen.

Efter straffelovens § 71, stk. 2, skal der beskikkes en bistandsværge for en

tiltalt, der er dømt til anbringelse eller forvaring, eller som har fået en dom,

der giver mulighed herfor. Bistandsværgen skal holde sig underrettet om

den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltnin-

ger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når for-

anstaltningen endeligt ophæves.

Det forudsættes i forarbejderne til straffelovens § 71, at bistandsværgen så

vidt muligt skal

være en af den sigtedes, tiltaltes eller dømtes nærmeste pårø-

rende – uanset om bistandsværgen udpeges under sagen i medfør af § 71, stk.

1, eller efter der er afsagt dom i medfør af § 71, stk. 2, jf. Folketingstidende

1993-1994 (1. samling), tillæg A, spalte 8061.

Straffelovens regler om beskikkelse af bistandsværger er nærmere udmøntet

i bekendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009 om bistandsværger (bi-

standsværgebekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 1512 af

17. december 2019.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at politiet skal bistå retten med

at finde en person, der kan beskikkes som bistandsværge, og at den sigtede,

tiltalte eller dømte indledningsvis skal spørges, om der er en bestemt person,

som vedkommende ønsker at få beskikket. Hvis den sigtede, tiltalte eller

dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har nære pårørende, eller ingen

af de pågældende er villige eller egnede til at blive beskikket, skal politiet

indstille den bistandsværge, der på fortegnelsen over bistandsværger står for

tur til at blive beskikket jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 5, stk. 2, 1. pkt.

En pårørende kan således afvise at påtage sig hvervet som bistandsværge,

hvis vedkommende ikke finder sig kvalificeret hertil, ligesom politiet kan

vurdere den pågældende uegnet til at varetage hvervet. I disse tilfælde skal

politiet udpege en bistandsværge fra fortegnelsen over bistandsværger.

Den sigtede, tiltalte eller dømte kan endvidere anmode om, at en udpeget

bistandsværge udskiftes. Anmodningen fremsættes over for anklagemyn-

digheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten, jf. bistands-

værgebekendtgørelsens § 6, 1. pkt.

En bistandsværges opgaver er reguleret i straffeloven og i bistandsværge-

bekendtgørelsen.

Som anført ovenfor følger det af straffelovens § 71, stk. 2, 2. pkt., at en

bistandsværge skal holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage

omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere

end nødvendigt. Bistandsværgen kan i den forbindelse anmode om ændring

eller ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68, 69 eller 70, jf. straffelovens

§ 72, stk. 2. Anmodningen fremsættes over for anklagemyndigheden, der

snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten.

Ifølge bistandsværgebekendtgørelsens § 8, stk. 2, skal bistandsværgen end-

videre rådgive og vejlede den sigtede, tiltalte eller dømte om klageadgang

samt om muligheden for at søge en idømt foranstaltning ændret eller ophæ-

vet. Bistandsværgen skal desuden hjælpe den dømte med at udforme even-

tuelle klageskrivelser og anmodninger om ændring eller ophævelse af for-

anstaltningen.

Bistandsværgen er desuden forpligtet til snarest muligt efter beskikkelsen at

besøge den person, bistandsværgen er beskikket for. Besøg skal herefter

finde sted efter behov, jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 9.

En bistandsværge varetager ikke en egentlig juridisk funktion. Under

straffesagen varetages den sigtedes eller tiltaltes rettigheder af forsvareren,

og det samme gælder under en eventuel sag om ændring eller ophævelse af

en foranstaltning efter §§ 68, 69 eller 70, jf. straffelovens § 72, stk. 2. Det

er således heller ikke en forudsætning, at de personer, der optages på forteg-

nelsen over bistandsværger, besidder juridiske kvalifikationer.

De opgaver, som en bistandsværge har, f.eks. at besøge og hjælpe den dømte

under anbringelsen, er opgaver, der ofte varetages bedst af pårørende, der

kender den dømte, og som den dømte i forvejen har tillid til. Jeg mener der-

for, at udgangspunktet fortsat bør være, at det er en pårørende til den dømte,

der udpeges som bistandsværge.

Når det er sagt, så er det klart, at det ikke nødvendigvis er alle dømte, som

har pårørende, der oplever, at de har de fornødne forudsætninger for at løfte

opgaver som eksempelvis indgivelse af klager eller anmodninger om æn-

dring af foranstaltninger.

Derfor er det som anført ovenfor også muligt for en pårørende at afvise at

påtage sig opgaven, således at den dømte i stedet får beskikket en bistands-

værge fra fortegnelsen over bistandsværger. Dette forudsætter naturligvis,

at den pårørende er informeret om, hvad opgaven som bistandsværge inde-

bærer.

Jeg har derfor på baggrund af henvendelsen fra Landsforeningen for Patien-

trådgivere og Bistandsværger i Danmark bedt Rigsadvokaten og Rigspolitiet

om at sikre, at pårørende, der udpeges som bistandsværger, forinden infor-

meres om, hvad opgaven som bistandsværge indebærer.