REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1890: Spm. om, hvem der i henhold til bistandsværgebekendtgørelsens §10, stk. 2 og §14, stk. 3, kan give samtykke, når den dømte er under personligt værgemål eller umyndiggjort, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. november 2020

Strafferetskontoret

Mikkel Holt Christensen

2020-0030-4844

1657150

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1889 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. oktober 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Niklas Velling Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1890: Spm. om, hvem der i henhold til bistandsværgebekendtgørelsens §10, stk. 2 og §14, stk. 3, kan give samtykke, når den dømte er under personligt værgemål eller umyndiggjort, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1889 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren indarbejde en hjemmel i bistandsværgebekendt-

gørelsen, og i modsat fald redegøre hvorfor ikke, så bistands-

værgen i dennes egenskab af "værge" af egen drift og uden for-

udgående samtykke kan klage på den dømtes vegne over f.eks.

manglende behandling eller omsorg, idet der henses til den

gruppe af dømte, som er meget psykisk syge eller er i kategorien

middel til svært retarderede og ikke altid kan forventes selv at

kunne klage, og som i nogle tilfælde er under personligt værge-

mål eller umyndiggjort? Der henvises til REU alm. del

–

svar på

spørgsmål nr. 1628, samt servicelovens § 137 L, stk. 2, hvor der

er tillagt bistandsværgen selvstændig klageadgang.”

Svar:

Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at en bistandsværges funk-

tion adskiller sig fra funktionen som værge.

En bistandsværge, som beskikkes under straffesagens behandling, har i før-

ste række til opgave sammen med den beskikkede forsvarer at bistå den sig-

tede eller tiltalte under sagens behandling, jf. herved straffelovens § 71, stk.

1. Efter dommen er det ifølge straffelovens § 71, stk. 2, bistandsværgens

opgave at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og at drage omsorg

for, at opholdet på sygehuset/sygehusafdelingen, i institutionen eller anstal-

ten og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt.

Bistandsværgens opgaver er nærmere beskrevet i bistandsværgebekendtgø-

relsen. Ifølge bekendtgørelsens § 8, stk. 2, skal bistandsværgen rådgive og

vejlede den sigtede, tiltalte eller dømte om klageadgang, herunder i henhold

til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, samt om mulighe-

den for at søge en idømt foranstaltning ændret eller ophævet. Bistandsvær-

gen er ikke begrænset til alene at rådgive om klager over tvangsforanstalt-

ninger, men vil også kunne rådgive og vejlede om klagemuligheder i rela-

tion til f.eks. behandling, omsorg mv. Bistandsværgen skal så vidt muligt

handle i samråd med den sigtede, tiltalte eller dømte, jf. bekendtgørelsens §

I forlængelse heraf bemærkes, at bistandsværgebekendtgørelsen ikke inde-

holder hjemmel til, at den pågældende bistandsværge af egen drift og uden

forudgående samtykke kan klage på den dømtes vegne over f.eks. mang-

lende behandling eller omsorg.

Bistandsværgens særlige funktion i det strafferetlige system adskiller sig

på den baggrund væsentligt fra funktionen som værge. Ifølge værgemålslo-

ven kan det være nødvendigt, når en person er ude af stand til at handle på

egne vegne i økonomiske eller personlige anliggender, at vedkommende

kommer under værgemål, således at en anden person

–

værgen

–

kan handle

på den pågældendes vegne i de spørgsmål, som værgemålet omfatter.

I langt de fleste tilfælde beholder personen, der er under værgemål, sin ret-

lige handleevne og dermed retten til at handle på egen hånd.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at beskytte personen, der er under

værgemål, mod at blive udnyttet, herunder at indgå uhensigtsmæssige øko-

nomiske aftaler. I en sådan situation kan personen få frataget sin retlige

handleevne helt eller delvist vedrørende økonomiske forhold og dermed få

indskrænket eller fuldt ud frataget sin adgang til at indgå retshandler eller

råde over sin formue.

Det er ikke muligt at fratage den retlige handleevne i forhold til personlige

anliggender, dvs. forhold vedrørende f.eks. bolig og helbred, herunder mu-

ligheden for at kunne give samtykke i henhold til bistandsværgebekendtgø-

relsen.

Uanset hvilken type af værgemål, der måtte være etableret, og hvad værge-

målet nærmere omfatter, bevarer personer under værgemål således retten til

at kunne give samtykke i henhold til bistandsværgebekendtgørelsen. Det

skyldes, at muligheden for at fratage personer under værgemål den retlige

handleevne er begrænset til økonomiske forhold.

Reglerne i bistandsværgebekendtgørelsen er ikke til hinder for, at der i

den øvrige lovgivning fastsættes regler om, at en bistandsværge kan handle

uden forudgående samtykke fra den dømte. Som anført i Justitsministeriets

besvarelser af 21. september 2020 af spørgsmål nr. 1628 og 1631 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg har bistandsværger således allerede i dag efter

serviceloven og psykiatriloven i visse tilfælde adgang til at klage på den

pågældendes vegne, uden forudgående samtykke, når den pågældende ikke

selv er i stand til at klage.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er behov for at indføre

en hjemmel i bistandsværgebekendtgørelsen til, at en bistandsværge af egen

drift og uden forudgående samtykke kan handle på den dømtes vegne.