REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1872: MFU spm. om regelgrundlaget, når forældre arver sine børns gæld, fordi disse desværre er gået bort før forældrene, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

9. oktober 2020

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Martin Reinseth

Sagsnr.: 2020-0030-4821

Dok.:

1651215

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1872 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. oktober 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Troels Ravn

(S).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1872: MFU spm. om regelgrundlaget, når forældre arver sine børns gæld, fordi disse desværre er gået bort før forældrene, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1872 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren venligst oplyse regelgrundlaget, når forældre ar-

ver sine børns gæld, fordi disse desværre er gået bort før foræl-

drene, idet det særligt bedes oplyst, om der i den henseende er

forskel på offentlig gæld, f.eks. SU-gæld, og privat gæld samt

om der gælder andre regler herfor i Grønland?”

Svar:

I Danmark er det sådan, at hvis en afdød ikke har oprettet et testamente,

bestemmer arveloven, hvem der er arvinger, og hvordan dødsboets værdier

skal fordeles.

Det følger af reglerne i arveloven, at hvis en afdød hverken efterlader sig

ægtefælle eller livsarvinger (børn, børnebørn eller oldebørn mv.), arver den

afdødes forældre hver halvdelen af dødsboets værdi. Dødsboets værdi op-

gøres som summen af afdødes værdier minus afdødes gæld.

En række forskellige faktorer afgør, på hvilke måder et dødsbo enten kan

skiftes, skal skiftes, eller ikke må skiftes. Således skal et dødsbo f.eks. ud-

lægges til en bobestyrer, hvis dødsboet ser ud til at ende med et økonomisk

underskud, når værdierne er gjort op, og gælden er betalt. I en sådan situa-

tion hæfter arvingerne ikke for afdødes gæld.

I de tilfælde, hvor et dødsbo ser ud til at

ende med et økonomisk overskud,

kan boet udleveres til et såkaldt privat skifte, hvor arvingerne selv skifter

dødsboet.

I sådanne situationer indtræder en personlig og solidarisk hæftelse

for afdødes gæld, hvis arvingerne disponerer over boets værdier

–

bortset

fra almindeligt indbo

–

uden samtidig at betale boets gæld, herunder gæld

til det offentlige som f.eks. SU-gæld.

Viser det sig i forbindelse med et privat skifte af et dødsbo, at boet mod

forventning ikke ser ud til at ende med et økonomisk overskud, kan arvin-

gerne fortryde og lade boet skifte ved en bobestyrer.

Dette kan dog alene

ske på betingelse af, at det, som arvingerne måtte have modtaget fra døds-

boet tilbageleveres, eller værdien af det modtagne erstattes. Den enkelte ar-

ving er i en sådan situation ikke fritaget for den solidariske hæftelse ved blot

at tilbagelevere det, som denne arving selv har modtaget, da arvingerne hæf-

ter solidarisk for boets samlede krav.

Grønland har sin egen arvelov. Efter de grønlandske arveregler hæfter

arvingerne ikke for afdødes gæld i forbindelse med offentligt skifte af et

dødsbo.

Det er også efter de grønlandske regler under visse betingelser muligt for

arvingerne at overtage et dødsbo til privat skifte. Arvingerne påtager sig i

sådanne tilfælde også ansvaret for afdødes gæld.

Der pågår i Justitsministeriet aktuelt et arbejde med at sætte den danske ar-

velov i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.