Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2267110_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. oktober 2020
Reguleringskontoret
Anne Sofie Brix
2020-0030-4813
1648046
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1865 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1865: Spm. om, hvor mange bøder politiet har udstedt til arrangørerne af muslimske bryllupper siden den 11. marts 2020, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1865 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange bøder politiet har ud-
stedt til arrangørerne af muslimske bryllupper siden den 11.
marts 2020, hvor Danmark som følge af corona-situationen luk-
kede ned? I besvarelse bedes det angives, hvilke forhold f.eks.
forsamlingsforbud, restriktioner i forhold til lukketidspunkt el-
ler andet, der i de enkelte forhold er blevet overtrådt.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at politiet generelt pri-
oriterer at føre tilsyn med, at de regler, som er indført i forbin-
delse med håndteringen af covid-19, overholdes. Politiet har i
den forbindelse bl.a. fokus på at føre tilsyn med, at bryllupper,
konfirmationer og andre større sammenkomster med risiko for
smitte afholdes inden for de gældende regler.
I forhold til det aktuelle spørgsmål har Rigspolitiet foretaget en
søgning i politiets systemer på overtrædelse af bekendtgørelse
om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og re-
striktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering
af covid-19 (forsamlingsbekendtgørelsen) i forhold til bryllups-
fester.
Der er i den forbindelse identificeret to sager. Den ene sag er fra
Fyn, hvor en politipatrulje den 27. september kl 01.40 ankom til
et hotel i Odense, hvor der blev holdt et bryllup med 40 delta-
gere, uagtet at festen skulle være lukket kl 22:00. I denne sag er
der rejst sigtelse mod arrangøren.
Den anden sag omhandler en anmeldelse til Københavns Ves-
tegns Politi vedrørende et bryllup, der blev afholdt den 5. sep-
tember 2020, hvor der ifølge anmelder blev afholdt en større fest
uden, at myndighedernes retningslinjer blev overholdt. Denne
sag er fortsat under sagsbehandling, og der er ikke på nuværende
tidspunkt rejst sigtelser i sagen.
Rigspolitiet gør opmærksom på, at der i konkrete sager som ud-
gangspunkt ikke registreres religiøse tilhørsforhold i politiets
systemer, med mindre dette har betydning for sagen.
Rigspolitiet skal afsluttende bemærke, at der tages forbehold for
det opgjorte antal sager, idet det ikke kan udelukkes, at der kan
være sager, der bliver fejl- eller efterregistreret og derfor på nu-
værende tidspunkt ikke fremgår af søgningen som beskrevet
ovenfor.”
2