Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2268415_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. oktober 2020
Strafferetskontoret
Jeppe Malinowski
2020-0030-4809
1647743
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1862 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Niklas Velling Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1862: Spm. om regeringen vil øge straffen for videreformidling og salg af nøgenbilleder på internettet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1862 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren på baggrund af Radio LOUDs dokumentar
"Delt på nettet" redegøre for, om regeringen vil øge straffen for
videreformidling og salg af nøgenbilleder på internettet?”
Svar:
1.
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg som justitsminister ser med stor alvor
på videreformidling og salg af nøgenbilleder på internettet, og at det efter
min opfattelse er vigtigt for både ofrene og for retsfølelsen, at kriminalite-
tens alvor afspejles i den straf, som gerningsmanden kan idømmes.
Efter straffelovens § 264 d, stk. 1, straffes den, der uberettiget videregiver
meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt
billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlan-
ges unddraget offentligheden, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Efter straffelovens § 264 d, stk. 2, kan straffen for overtrædelse af bestem-
melsen i stk. 1 stige til fængsel indtil 3 år, hvis der under hensyn til oplys-
ningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte
personer foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 264 d, stk. 2, blev indsat ved
lov nr. 257 af 10. april 2018 om ændring af straffeloven (Skærpelse af straf-
fen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser) på baggrund af
Straffelovrådets betænkning nr. 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser. Be-
stemmelsen har netop til hensigt at sikre, at der er mulighed for at idømme
en højere straf end 6 måneders fængsel i de mere alvorlige tilfælde af denne
type kriminalitet, herunder f.eks. hvis forholdet vedrører oplysninger om el-
ler billeder af seksuel karakter, eller hvis videregivelsen er sket med økono-
misk vinding for øje eller med særligt skademotiv eller lignende.
Tilfælde, hvor et enkelt nøgenbillede gøres offentligt tilgængelig på inter-
nettet, vil endvidere i almindelighed skulle henføres under den skærpede
strafferamme i § 264, stk. 2, ligesom deling målrettet den afbildedes nær-
meste eller daglige omgangskreds, herunder kolleger, skole- eller uddannel-
seskammerater eller familie, i sig selv vil kunne føre til, at der foreligger
særligt skærpende omstændigheder.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1862: Spm. om regeringen vil øge straffen for videreformidling og salg af nøgenbilleder på internettet, til justitsministeren
For så vidt angår udbredelse af pornografiske billeder og videoer af personer
under 18 år gælder efter straffelovens § 235, stk. 1, om udbredelse af bør-
nepornografi at videregivelse straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller
under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.
2.
Det er på baggrund af indsættelsen i 2018 af en skærpet strafferamme i
straffelovens § 264 d, stk. 2, min opfattelse, at de nugældende strafferammer
giver tilstrækkelig mulighed for at idømme en straf, der modsvarer grovhe-
den af den her type kriminalitet.
Men straf står selvfølgelig ikke alene. Det handler i lige så høj grad om at
sikre, at politiet har de rette redskaber til at bekæmpe denne type kriminali-
tet.
Rigspolitiet har de seneste år taget en række tiltag til at styrke indsatsen mod
digitale sexkrænkelser, og derudover indgår der også i regeringens oplæg til
en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden initiativer, der skal
styrke politiets indsats i forhold til it-relateret kriminalitet.
Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets besvarelse af 27. okto-
ber 2020 af spørgsmål nr. 1869 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3