REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

2020-0030-4802

1643870

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samråd AO-AP fra MF Karina Lorentzen De-

hnhardt (SF) stillet den 16. juli 2020

Spørgsmål AO:

”Vil ministeren med udgangspunkt i afgangsanalysen for Kriminal-

forsorgen, jf. REU alm. del - bilag 508, redegøre for, hvilke initiativer

ministeren vil sætte i gang?”

Spørgsmål AP:

”Vil ministeren redegøre for ytringsfriheden for ansatte i Kriminalforsor-

gen, herunder om ministeren finder, at det bør afskaffes at bruge bøder

betalt af lønnen som middel til at få ansatte til at tie, jf. blandt andre ar-

tiklen "Her er brevet, som Kriminalforsorgen straffede ledere for at

sende: "Det, der nu får os til at skrive dette nødråb....", bragt på b.dk den

15. juli 2020?”

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet. Og tak til spørgeren for samrådsspørgs-

målene.

Indledningsvis vil jeg gerne slå én ting fast: Kriminal-

forsorgen står i øjeblikket i en udfordrende situation,

hvor de arbejdsvilkår, vi byder vores fængselsbetjente

gør, at mange fængselsbetjente ”stemmer med fødderne”

og har valgt at forlade kriminalforsorgen. Det er ikke

holdbart.

[Spørgsmål AO – Kriminalforsorgens afgangsana-

lyse]

Afgangsanalysen taler ind i billedet af en kriminal-

forsorg under pres. Den giver et indblik i, at der er en stor

gruppe af fængselsbetjente, som forlader kriminalforsor-

gen af de helt forkerte grunde.

Analysen viser, at 68 pct. af de fængselsbetjente, som

vælger at forlade deres job, svarer, at de ”søger væk fra

noget”. De siger altså ikke op, fordi de f.eks. har fået et

nyt job, men derimod fordi de aktivt ønsker at komme

væk fra kriminalforsorgen. Det er alt, alt for mange.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel-

færd (VIVE) har også netop offentliggjort den endelige

rapport om psykiske belastningsreaktioner hos bl.a. det

uniformerede personale i kriminalforsorgen.

Rapporten taler ind i det samme billede som afgangsana-

lysen, og den viser, at der er væsentlige udfordringer med

arbejdsmiljøet i kriminalforsorgen.

Det er en situation, som jeg ser meget alvorligt på. Vores

fængselsbetjente udfører hver dag en kritisk opgave i vo-

res samfund, og vi skylder dem, at de har ordentlige ar-

bejdsvilkår og ikke mindst, at de kan føle sig trygge, når

de går på arbejde.

[Uddybning af udfordringer]

Udfordringerne i kriminalforsorgen skyldes især to

forhold: 1) Der mangler pladser, og 2) der mangler an-

satte.

Lad mig uddybe det lidt.

Siden partierne bag den nuværende flerårsaftale for kri-

minalforsorgen [V, LA, K, S, DF og efterfølgende tiltrådt

af SF, R, Alt. og NB] indgik aftalen i 2017, er der kom-

met langt flere indsatte i fængslerne, end der var forudsat

i aftalen.

Et væsentligt element i økonomien i den nuværende af-

tale var, at der skulle lukkes en række fængsler, fordi

man troede, at man havde for mange fængselspladser. Nu

står vi i en situation, hvor vi har store problemer med at

finde nok pladser.

Derudover er der over en årrække stoppet flere fængsels-

betjente, end der er blevet ansat. Når regnestykket gøres

op, står vi derfor i en situation med

færre fængselsbe-

tjente

til

flere indsatte.

Oveni kommer, at der er en gruppe af indsatte, der di-

rekte modarbejder fængselsbetjentene og begår grove

overfald og uacceptable voldshandlinger.

F.eks. har vi i foråret set, at fængselsbetjente bliver over-

faldet med termokander og kogende vand. Denne forrå-

else blandt de indsatte forværrer kun fængselsbetjentenes

arbejdsmiljø yderligere.

Samlet kan vi konkludere, at kriminalforsorgen står i

en uholdbar situation. Det er med til at presse arbejdsfor-

holdene for vores fængselsbetjente, og det skaber en ne-

gativ spiral, hvor de erfarne fængselsbetjente, vi har så

hårdt brug for, søger væk.

Der er både tale om akutte udfordringer, som skal løses

her og nu, og om mere strukturelle udfordringer, som

kræver et langt, sejt træk.

[Nuancering]

Inden jeg kommer til de konkrete tiltag, er det dog vig-

tigt at sige, at det ikke kun står skidt til i kriminalforsor-

gen.

Først og fremmest skal vi huske på, at afgangsanalysen

alene tager udgangspunkt i de fængselsbetjente, der selv

har valgt at sige op.

Den seneste trivselsmåling, der blev foretaget i 2018, vi-

ser f.eks., at tre ud af fire fængselsbetjentene i kriminal-

forsorgen er tilfredse eller meget tilfredse med deres job.

Det er vigtigt at have med i det samlede billede, selvom

jeg også ærligt må sige, at jeg ikke er sikker på, at billedet

er helt så positivt i dag.

Derfor er det afgørende, at vi både gør noget for at holde

på de dygtige fængselsbetjente, vi allerede har, og får ud-

dannet nogle flere.

Kriminalforsorgen har allerede iværksat en række ini-

tiativer for bl.a. at nedbringe sygefraværet, forbedre ar-

bejdsmiljøet, mindske afgangen og øge rekrutteringen.

Og vi har set tegn på bedring.

Som udgangspunkt optager kriminalforsorgen alle de

kvalificerede ansøgere, der søger om optagelse på

fængselsbetjentuddannelsen – og dem er vi heldigvis be-

gyndt at se flere af. Sidste år åbnede vi derfor også en ny

skole for fængselsbetjente i Vestdanmark.

[Merbevilling til kriminalforsorgen]

Derudover har regeringen taget en række yderligere

initiativer til at håndtere de akutte udfordringer.

I april i år afsatte regeringen en merbevilling på 81,5 mio.

kr. i 2020 til kriminalforsorgen, og med finanslovforsla-

get for 2021 har regeringen lagt op til at tilføre yderligere

ca. 95 mio. kr. til kriminalforsorgen.

Når vi afsætter ekstra penge til kriminalforsorgen, så vil

de fleste af midlerne gå til løn til fængselsbetjente, der

hver dag knokler for at sikre driften af landets fængsler

og arresthuse.

Men pengene skal også bruges til at åbne flere fængsels-

pladser i de kommende år. Flere fængselspladser kræver

selvsagt flere fængselsbetjente. Derfor er det ekstra vig-

tigt, at vi har fokus på bemandingssituationen, når de nye

pladser er klar til at blive taget i brug.

[Igangsættelse af initiativer pba. afgangsanalysen]

10.

Men afgangsanalysen kalder også på yderligere initi-

ativer på den korte bane.

Derfor har kriminalforsorgen på baggrund af analysens

22 anbefalinger udvalgt en række områder, hvor der vil

blive fokuseret på at gøre arbejdsforholdene bedre. Det

skal medvirke til at fastholde flere fængselsbetjente i job-

bet.

Det drejer sig

for det første

om det psykiske arbejdsmiljø.

Analysen viser tydeligt, at der er store problemer i krimi-

nalforsorgen med arbejdsmiljøet.

For det andet

vil kriminalforsorgen fokusere på ledelses-

udvikling og forsøge at klæde førstelinjelederne bedre på

til rollen som personaleledere.

For det tredje

vil der være fokus på udviklingsmulighe-

der. Afgangsanalysen viste, at der er mange, der forlader

kriminalforsorgen, fordi de ikke mener, at jobbet er ud-

viklende nok.

For det fjerde

vil kriminalforsorgen indføre et nyt kon-

cept om systematisk opsamling på fratrædelser. På den

måde kan kriminalforsorgen indsamle viden med henblik

på at udvikle og forbedre kriminalforsorgen som arbejds-

plads.

Og for det femte

vil kriminalforsorgen fokusere på så-

kaldt onboarding, det vil sige den måde, som bl.a.

fængselsbetjentene træder ind i organisationen på. Det

skal adressere den del af kritikken i afgangsanalysen,

som går på modtagelse af nye medarbejdere.

Det var oprindeligt planen, at indsatserne skulle have væ-

ret udfoldet nærmere i andet kvartal 2020, men pga.

COVID-19 er arbejdet desværre blevet forsinket. Arbej-

det med indsatserne er derfor i en meget tidlig fase, og

der er endnu ikke lagt konkrete initiativer på bordet.

[Igangsættelse af initiativer pba. VIVE’s rapport]

11.

Jeg har desuden bedt Direktoratet for Kriminalforsor-

gen om at igangsætte en række initiativer, der skal være

med til at forbedre PTSD-indsatsen som opfølgning på

VIVE-rapporten.

Kriminalforsorgen skal bl.a. styrke beredskabet og op-

følgningen efter hændelser i tjenesten, igangsætte fore-

byggende psykologsamtaler og oprette en ny kontaktper-

sonordning.

Alle disse tiltag er med til at holde hånden under krimi-

nalforsorgen. Men det er langt fra nok. Der er derfor også

behov for at se på nogle mere langsigtede initiativer.

[Den kommende flerårsaftale]

12.

En del af de udfordringer, som kriminalforsorgen står

over for, er strukturelle problemer, som er skabt over en

årrække. Derfor kommer det også til at tage tid at løse

dem.

Når vi næste år skal forhandle en ny flerårsaftale, får vi

muligheden for at tage første store skridt mod at få kri-

minalforsorgen tilbage i balance igen.

Her er det afgørende, at vi får set mere grundlæggende

på udfordringerne med kapacitet, bemanding og de an-

sattes sikkerhed.

[Spørgsmål AP – Offentligt ansattes ytringsfrihed]

13.

Jeg vil nu besvare det samrådsspørgsmål [AP], der

vedrører ytringsfrihed for ansatte i kriminalforsorgen.

Jeg vil indledningsvis gerne understrege, at jeg bakker

fuldt og helt op om, at offentligt ansatte gør brug af deres

ytringsfrihed. De bidrager med vigtig viden til den of-

fentlige debat.

Og regeringen er – som det også fremgår af forståelses-

papiret – meget optaget af at styrke offentligt ansattes yt-

ringsfrihed. Som led heri har regeringen indført obliga-

toriske whistleblowerordninger på hele statens område,

som skal være indført senere på efteråret (1. november

2020).

[Rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed]

14.

Hvis vi så ser på de retlige rammer, skal det først og

fremmest slås fast, at offentligt ansatte har en udstrakt

ytringsfrihed.

Det betyder, at de som udgangspunkt ikke kan afskedi-

ges, degraderes eller i øvrigt blive mødt med negative

konsekvenser på jobbet på grund af deres ytringer.

Der gælder dog visse begrænsninger. Offentligt ansatte

skal f.eks. som det klare udgangspunkt overholde deres

tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger og skal

– ligesom alle andre – naturligvis også i øvrigt holde sig

inden for rammerne af straffeloven.

[Den konkrete sag]

15.

I forhold til den konkrete disciplinærsag, der er hen-

vist til i spørgsmålet, har jeg noteret mig, at Direktoratet

for Kriminalforsorgen har truffet en ny afgørelse i sagen,

hvor de disciplinære sanktioner mod lederne af arresthu-

sene er blevet trukket tilbage.

Kriminalforsorgens direktør understregede i sommer i

forbindelse med presseomtalen af sagerne, at det er helt

inden for rammerne, at medarbejderne kritiserer arbejds-

forholdene. Kritikken kan bidrage til, at der bliver rettet

op på de forhold, der er utilfredshed med.

Den tilgang er jeg enig i. Det disciplinære system skal

aldrig være et middel til at få ansatte til at tie om kri-

tisable arbejdsforhold. Omvendt skal det være muligt at

ikende en disciplinær sanktion, f.eks. hvis en medarbej-

der bryder sin tavshedspligt.

Vi skal værne om den tillid, der knytter sig til en tjene-

stemandsstilling som f.eks. fængselsbetjent. Det er det

disciplinære system med til at sikre.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst mig om, at

direktoratet på baggrund af den konkrete sag vil gøre le-

delsen i de fire kriminalforsorgsområder opmærksom på

de overordnede regler og principper for offentligt ansat-

tes ytringsfrihed.

[Afslutning]

16.

Som afslutning vil jeg opsummere, at kriminalforsor-

gen er presset. Det viser både afgangsanalysen og

VIVE’s undersøgelse. Der er allerede taget initiativer på

den korte bane, men de løser ikke de grundlæggende ud-

fordringer, som kriminalforsorgen står over for.

Der skal et større genopretningsarbejde til, som vil tage

tid og kræve prioriteringer.

Det arbejde håber jeg, at partierne vil bidrage konstruk-

tivt til, når vi næste år skal forhandle en ny flerårsaftale

for kriminalforsorgen. Det skylder vi de mange medar-

bejdere, som går på arbejde for at sikre vores fælles tryg-

hed og sikkerhed.