Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2252249_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
2020-0030-4802
1643870
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelse af samråd AO-AP fra MF Karina Lorentzen De-
hnhardt (SF) stillet den 16. juli 2020
Spørgsmål AO:
”Vil ministeren med udgangspunkt i afgangsanalysen for Kriminal-
forsorgen, jf. REU alm. del - bilag 508, redegøre for, hvilke initiativer
ministeren vil sætte i gang?”
Spørgsmål AP:
”Vil ministeren redegøre for ytringsfriheden for ansatte i Kriminalforsor-
gen, herunder om ministeren finder, at det bør afskaffes at bruge bøder
betalt af lønnen som middel til at få ansatte til at tie, jf. blandt andre ar-
tiklen "Her er brevet, som Kriminalforsorgen straffede ledere for at
sende: "Det, der nu får os til at skrive dette nødråb....", bragt på b.dk den
15. juli 2020?”
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
Svar:
[Indledning]
1.
Tak for ordet. Og tak til spørgeren for samrådsspørgs-
målene.
Indledningsvis vil jeg gerne slå én ting fast: Kriminal-
forsorgen står i øjeblikket i en udfordrende situation,
hvor de arbejdsvilkår, vi byder vores fængselsbetjente
gør, at mange fængselsbetjente ”stemmer med fødderne”
og har valgt at forlade kriminalforsorgen. Det er ikke
holdbart.
[Spørgsmål AO – Kriminalforsorgens afgangsana-
lyse]
2.
Afgangsanalysen taler ind i billedet af en kriminal-
forsorg under pres. Den giver et indblik i, at der er en stor
gruppe af fængselsbetjente, som forlader kriminalforsor-
gen af de helt forkerte grunde.
Analysen viser, at 68 pct. af de fængselsbetjente, som
vælger at forlade deres job, svarer, at de ”søger væk fra
noget”. De siger altså ikke op, fordi de f.eks. har fået et
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
nyt job, men derimod fordi de aktivt ønsker at komme
væk fra kriminalforsorgen. Det er alt, alt for mange.
3.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel-
færd (VIVE) har også netop offentliggjort den endelige
rapport om psykiske belastningsreaktioner hos bl.a. det
uniformerede personale i kriminalforsorgen.
Rapporten taler ind i det samme billede som afgangsana-
lysen, og den viser, at der er væsentlige udfordringer med
arbejdsmiljøet i kriminalforsorgen.
Det er en situation, som jeg ser meget alvorligt på. Vores
fængselsbetjente udfører hver dag en kritisk opgave i vo-
res samfund, og vi skylder dem, at de har ordentlige ar-
bejdsvilkår og ikke mindst, at de kan føle sig trygge, når
de går på arbejde.
[Uddybning af udfordringer]
4.
Udfordringerne i kriminalforsorgen skyldes især to
forhold: 1) Der mangler pladser, og 2) der mangler an-
satte.
Lad mig uddybe det lidt.
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
Siden partierne bag den nuværende flerårsaftale for kri-
minalforsorgen [V, LA, K, S, DF og efterfølgende tiltrådt
af SF, R, Alt. og NB] indgik aftalen i 2017, er der kom-
met langt flere indsatte i fængslerne, end der var forudsat
i aftalen.
Et væsentligt element i økonomien i den nuværende af-
tale var, at der skulle lukkes en række fængsler, fordi
man troede, at man havde for mange fængselspladser. Nu
står vi i en situation, hvor vi har store problemer med at
finde nok pladser.
Derudover er der over en årrække stoppet flere fængsels-
betjente, end der er blevet ansat. Når regnestykket gøres
op, står vi derfor i en situation med
færre fængselsbe-
tjente
til
flere indsatte.
5.
Oveni kommer, at der er en gruppe af indsatte, der di-
rekte modarbejder fængselsbetjentene og begår grove
overfald og uacceptable voldshandlinger.
F.eks. har vi i foråret set, at fængselsbetjente bliver over-
faldet med termokander og kogende vand. Denne forrå-
else blandt de indsatte forværrer kun fængselsbetjentenes
arbejdsmiljø yderligere.
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
2252249_0005.png
6.
Samlet kan vi konkludere, at kriminalforsorgen står i
en uholdbar situation. Det er med til at presse arbejdsfor-
holdene for vores fængselsbetjente, og det skaber en ne-
gativ spiral, hvor de erfarne fængselsbetjente, vi har så
hårdt brug for, søger væk.
Der er både tale om akutte udfordringer, som skal løses
her og nu, og om mere strukturelle udfordringer, som
kræver et langt, sejt træk.
[Nuancering]
7.
Inden jeg kommer til de konkrete tiltag, er det dog vig-
tigt at sige, at det ikke kun står skidt til i kriminalforsor-
gen.
Først og fremmest skal vi huske på, at afgangsanalysen
alene tager udgangspunkt i de fængselsbetjente, der selv
har valgt at sige op.
Den seneste trivselsmåling, der blev foretaget i 2018, vi-
ser f.eks., at tre ud af fire fængselsbetjentene i kriminal-
forsorgen er tilfredse eller meget tilfredse med deres job.
Det er vigtigt at have med i det samlede billede, selvom
jeg også ærligt må sige, at jeg ikke er sikker på, at billedet
er helt så positivt i dag.
5
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
2252249_0006.png
Derfor er det afgørende, at vi både gør noget for at holde
på de dygtige fængselsbetjente, vi allerede har, og får ud-
dannet nogle flere.
8.
Kriminalforsorgen har allerede iværksat en række ini-
tiativer for bl.a. at nedbringe sygefraværet, forbedre ar-
bejdsmiljøet, mindske afgangen og øge rekrutteringen.
Og vi har set tegn på bedring.
Som udgangspunkt optager kriminalforsorgen alle de
kvalificerede ansøgere, der søger om optagelse på
fængselsbetjentuddannelsen – og dem er vi heldigvis be-
gyndt at se flere af. Sidste år åbnede vi derfor også en ny
skole for fængselsbetjente i Vestdanmark.
[Merbevilling til kriminalforsorgen]
9.
Derudover har regeringen taget en række yderligere
initiativer til at håndtere de akutte udfordringer.
I april i år afsatte regeringen en merbevilling på 81,5 mio.
kr. i 2020 til kriminalforsorgen, og med finanslovforsla-
get for 2021 har regeringen lagt op til at tilføre yderligere
ca. 95 mio. kr. til kriminalforsorgen.
6
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
Når vi afsætter ekstra penge til kriminalforsorgen, så vil
de fleste af midlerne gå til løn til fængselsbetjente, der
hver dag knokler for at sikre driften af landets fængsler
og arresthuse.
Men pengene skal også bruges til at åbne flere fængsels-
pladser i de kommende år. Flere fængselspladser kræver
selvsagt flere fængselsbetjente. Derfor er det ekstra vig-
tigt, at vi har fokus på bemandingssituationen, når de nye
pladser er klar til at blive taget i brug.
[Igangsættelse af initiativer pba. afgangsanalysen]
10.
Men afgangsanalysen kalder også på yderligere initi-
ativer på den korte bane.
Derfor har kriminalforsorgen på baggrund af analysens
22 anbefalinger udvalgt en række områder, hvor der vil
blive fokuseret på at gøre arbejdsforholdene bedre. Det
skal medvirke til at fastholde flere fængselsbetjente i job-
bet.
Det drejer sig
for det første
om det psykiske arbejdsmiljø.
Analysen viser tydeligt, at der er store problemer i krimi-
nalforsorgen med arbejdsmiljøet.
7
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
For det andet
vil kriminalforsorgen fokusere på ledelses-
udvikling og forsøge at klæde førstelinjelederne bedre på
til rollen som personaleledere.
For det tredje
vil der være fokus på udviklingsmulighe-
der. Afgangsanalysen viste, at der er mange, der forlader
kriminalforsorgen, fordi de ikke mener, at jobbet er ud-
viklende nok.
For det fjerde
vil kriminalforsorgen indføre et nyt kon-
cept om systematisk opsamling på fratrædelser. På den
måde kan kriminalforsorgen indsamle viden med henblik
på at udvikle og forbedre kriminalforsorgen som arbejds-
plads.
Og for det femte
vil kriminalforsorgen fokusere på så-
kaldt onboarding, det vil sige den måde, som bl.a.
fængselsbetjentene træder ind i organisationen på. Det
skal adressere den del af kritikken i afgangsanalysen,
som går på modtagelse af nye medarbejdere.
Det var oprindeligt planen, at indsatserne skulle have væ-
ret udfoldet nærmere i andet kvartal 2020, men pga.
COVID-19 er arbejdet desværre blevet forsinket. Arbej-
det med indsatserne er derfor i en meget tidlig fase, og
der er endnu ikke lagt konkrete initiativer på bordet.
8
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
[Igangsættelse af initiativer pba. VIVE’s rapport]
11.
Jeg har desuden bedt Direktoratet for Kriminalforsor-
gen om at igangsætte en række initiativer, der skal være
med til at forbedre PTSD-indsatsen som opfølgning på
VIVE-rapporten.
Kriminalforsorgen skal bl.a. styrke beredskabet og op-
følgningen efter hændelser i tjenesten, igangsætte fore-
byggende psykologsamtaler og oprette en ny kontaktper-
sonordning.
Alle disse tiltag er med til at holde hånden under krimi-
nalforsorgen. Men det er langt fra nok. Der er derfor også
behov for at se på nogle mere langsigtede initiativer.
[Den kommende flerårsaftale]
12.
En del af de udfordringer, som kriminalforsorgen står
over for, er strukturelle problemer, som er skabt over en
årrække. Derfor kommer det også til at tage tid at løse
dem.
Når vi næste år skal forhandle en ny flerårsaftale, får vi
muligheden for at tage første store skridt mod at få kri-
minalforsorgen tilbage i balance igen.
9
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
2252249_0010.png
Her er det afgørende, at vi får set mere grundlæggende
på udfordringerne med kapacitet, bemanding og de an-
sattes sikkerhed.
[Spørgsmål AP – Offentligt ansattes ytringsfrihed]
13.
Jeg vil nu besvare det samrådsspørgsmål [AP], der
vedrører ytringsfrihed for ansatte i kriminalforsorgen.
Jeg vil indledningsvis gerne understrege, at jeg bakker
fuldt og helt op om, at offentligt ansatte gør brug af deres
ytringsfrihed. De bidrager med vigtig viden til den of-
fentlige debat.
Og regeringen er – som det også fremgår af forståelses-
papiret – meget optaget af at styrke offentligt ansattes yt-
ringsfrihed. Som led heri har regeringen indført obliga-
toriske whistleblowerordninger på hele statens område,
som skal være indført senere på efteråret (1. november
2020).
[Rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed]
14.
Hvis vi så ser på de retlige rammer, skal det først og
fremmest slås fast, at offentligt ansatte har en udstrakt
ytringsfrihed.
10
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
Det betyder, at de som udgangspunkt ikke kan afskedi-
ges, degraderes eller i øvrigt blive mødt med negative
konsekvenser på jobbet på grund af deres ytringer.
Der gælder dog visse begrænsninger. Offentligt ansatte
skal f.eks. som det klare udgangspunkt overholde deres
tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger og skal
– ligesom alle andre – naturligvis også i øvrigt holde sig
inden for rammerne af straffeloven.
[Den konkrete sag]
15.
I forhold til den konkrete disciplinærsag, der er hen-
vist til i spørgsmålet, har jeg noteret mig, at Direktoratet
for Kriminalforsorgen har truffet en ny afgørelse i sagen,
hvor de disciplinære sanktioner mod lederne af arresthu-
sene er blevet trukket tilbage.
Kriminalforsorgens direktør understregede i sommer i
forbindelse med presseomtalen af sagerne, at det er helt
inden for rammerne, at medarbejderne kritiserer arbejds-
forholdene. Kritikken kan bidrage til, at der bliver rettet
op på de forhold, der er utilfredshed med.
Den tilgang er jeg enig i. Det disciplinære system skal
aldrig være et middel til at få ansatte til at tie om kri-
11
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
tisable arbejdsforhold. Omvendt skal det være muligt at
ikende en disciplinær sanktion, f.eks. hvis en medarbej-
der bryder sin tavshedspligt.
Vi skal værne om den tillid, der knytter sig til en tjene-
stemandsstilling som f.eks. fængselsbetjent. Det er det
disciplinære system med til at sikre.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst mig om, at
direktoratet på baggrund af den konkrete sag vil gøre le-
delsen i de fire kriminalforsorgsområder opmærksom på
de overordnede regler og principper for offentligt ansat-
tes ytringsfrihed.
[Afslutning]
16.
Som afslutning vil jeg opsummere, at kriminalforsor-
gen er presset. Det viser både afgangsanalysen og
VIVE’s undersøgelse. Der er allerede taget initiativer på
den korte bane, men de løser ikke de grundlæggende ud-
fordringer, som kriminalforsorgen står over for.
Der skal et større genopretningsarbejde til, som vil tage
tid og kræve prioriteringer.
12
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1855: Spm. om talepapir fra samrådet den 24/9-20 om afgangsanalysen for Kriminalforsorgen, jf. REU alm. del - samrådsspm. AO og AP, til justitsministeren
Det arbejde håber jeg, at partierne vil bidrage konstruk-
tivt til, når vi næste år skal forhandle en ny flerårsaftale
for kriminalforsorgen. Det skylder vi de mange medar-
bejdere, som går på arbejde for at sikre vores fælles tryg-
hed og sikkerhed.
13