REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1852: Spm. om, hvordan vil ministeren sikre, at livstidsdømte som f.eks. Peter Lundin ikke kan oprette profiler på sociale medier og dermed kommunikere og påvirke omverdenen, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1736

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. oktober 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-4675

1615826

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1736 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. september 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Michael Aastrup Jensen (V).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1852: Spm. om, hvordan vil ministeren sikre, at livstidsdømte som f.eks. Peter Lundin ikke kan oprette profiler på sociale medier og dermed kommunikere og påvirke omverdenen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1736 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvordan forholder myndighederne sig til, at den livstidsdømte

morder Peter Lundin ifølge artiklen ”Lundin har en Facebook-

profil og udgiver en podcast”, BT den 4. september 2020, angi-

veligt frit kan promovere sig selv og sine synspunkter gennem

en facebookprofil, foruden at drive en podcast, og hvilke initia-

tiver vil man fra myndighedernes side tage i brug for at be-

grænse denne mulighed?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1. Kriminalforsorgens opgave er at medvirke til at begrænse

kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene har

fastsat. Straffuldbyrdelsen sker ved at gennemføre den kontrol,

der er nødvendig for at fuldbyrde straffen, og ved at støtte og

motivere de dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet, jf.

straffuldbyrdelseslovens § 3.

Kriminalforsorgen har i de senere år haft et særligt fokus på at

styrke sikkerheden i fængslerne og forebygge ny kriminalitet

bl.a. ved at identificere og hindre ulovlig kommunikation ind og

ud af fængslerne. Der er således f.eks. taget en række initiativer

mod indsmugling af mobiltelefoner og ulovlige genstande, som

har medført et markant fald i antallet af indsmuglede telefoner.

Indsattes muligheder for en kriminalitetsfri tilværelse efter

løsladelsen hænger imidlertid nøje sammen med de pågælden-

des mulighed for under indsættelsen at kunne opretholde forbin-

delsen til omverdenen. Indsatte har derfor som udgangspunkt

bl.a. mulighed for at komme på udgang fra fængslet samt ret til

at modtage besøg i fængslet og at have brevveksling og telefon-

samtaler med personer uden for fængslet.

Indsatte i lukkede fængsler har ikke via internettet adgang til de

sociale medier og kan derfor ikke selv opdatere disse, medmin-

dre dette sker på en eventuel udgang fra fængslet. Såfremt den

indsatte ikke har tilladelse til udgang, kan opdatering af sociale

medier imidlertid ske, hvis den indsatte aftaler dette med en per-

son uden for fængslet, som den indsatte har kontakt med i med-

før af reglerne om retten til besøg, brevveksling og telefonering.

Det fremgår af den artikel, som spørgsmålet henviser til, at

opdateringen af den pågældende indsattes profil på Facebook

sker ved, at han ringer til en ven og indtaler en besked på dennes

telefonsvarer, hvorefter vennen lægger indslaget på Facebook.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 1, har en indsat, i det

omfang det er praktisk muligt, ret til at føre telefonsamtaler. Ad-

gangen til at føre telefonsamtaler kan dog nægtes, hvis dette fin-

des nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af

hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ek-

stremisme, af hensyn til at forebygge kriminalitet eller af hensyn

til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen, jf. straf-

fuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2. Telefonsamtalen optages, på-

høres eller aflyttes uden retskendelse i lukkede institutioner,

medmindre dette ikke findes nødvendigt, jf. straffuldbyrdelses-

lovens § 57, stk. 3.

Indsatte i lukkede fængsler kan, hvor de tekniske forudsætnin-

ger for at føre kontrol er til stede, få en generel tilladelse til at

telefonere til 10 telefonindehavere, som forinden skal godken-

des af kriminalforsorgen. Til brug for godkendelsen indhentes

der oplysninger om telefonindehaveren i Det Centrale Kriminal-

en telefon opsat på afdelingen, optages og kontrolleres efterføl-

gende stikprøvevis.

Kriminalforsorgen er bekendt med, at det forekommer, at ind-

satte via adgangen til at føre telefonsamtaler aftaler med modta-

geren af telefonopkaldet, at denne skal bistå med at opdatere so-

ciale medier. Dette er som udgangspunkt ikke i strid med gæl-

dende regler, idet der dog kan være situationer, hvor det konkret

kan være i strid med ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn

eller øvrige hensyn, der fremgår af straffuldbyrdelseslovens §

57, stk. 1, jf. nærmere ovenfor under pkt. 2.

Kriminalforsorgen vil fortsat have et særligt fokus på at styrke

sikkerheden i fængslerne og forebygge ny kriminalitet bl.a. ved

at identificere og hindre ulovlig kommunikation ind og ud af

fængslerne.”

Jeg noterer mig, at kriminalforsorgen vil have særligt fokus på at styrke sik-

kerheden i fængslerne og forebygge kriminalitet bl.a. ved at identificere og

hindre ulovlig kommunikation ind og ud af fængslerne.

Det er dog – som det fremgår af direktoratets udtalelse – ikke i sig selv ulov-

ligt for livstidsdømte at have profiler på sociale medier, eller at andre per-

soner hjælper livtidsdømte med at opdatere deres profiler.

Jeg har bedt mine embedsmænd om nærmere at afdække grænserne for at

foretage indskrænkninger i livstidsdømtes rettigheder, herunder i forhold til

deres ytringer på sociale medier.