Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2260625_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
9. oktober 2020
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Morten Pilgaard Peder-
sen
Sagsnr.: 2020-0030-4794
Dok.:
1639006
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1849 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1849: Spm. om, at straffeattester er opdelt i en privat og en offentlig, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1849 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Straffeattester
er opdelt i en privat og en offentlig. I den private
del kan ens domme ses i op til fem år, og i den offentlige del i
op til 10 år. Vil ministeren forklare baggrunden for, at der over-
hovedet er forskel på de to straffeattester?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
R
eglerne for registrering, sletning og videregivelse af oplysnin-
ger i Kriminalregisteret fremgår af bekendtgørelse nr. 881 af 4.
juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale
Kriminalregister som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 704
af 4. juli 2019 (kriminalregisterbekendtgørelsen).
Det fremgår af kriminalregisterbekendtgørelsens § 1, at Krimi-
nalregisteret består af en afgørelsesdel og en efterforskningsdel.
Som anført i bekendtgørelsens § 3 indeholder afgørelsesdelen
oplysninger om afgørelser i straffesager. Af bekendtgørelsens §
4 fremgår, at der i efterforskningsdelen optages oplysninger af
politimæssig betydning.
Reglerne for registrerede personers adgang til oplysninger fra
Kriminalregisteret om dem selv fremgår af kriminalregisterbe-
kendtgørelsens kapitel 3.
Det følger således af bekendtgørelsens § 11, at politiet udsteder
straffeattester for privatpersoner, når de pågældende fremsætter
begæring herom (den private straffeattest). En privat straffeat-
test indeholder oplysninger om afgørelser, som er tilført afgø-
relsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffeloven, lov
om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, lovgivningen om eu-
foriserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer
eller udenlandske afgørelser. Oplysninger på den private straf-
feattest vil
afhængig af afgørelsestypen
fremgå af straffeat-
testen i to til fem år.
Reglerne for videregivelse af oplysninger til private fremgår af
bekendtgørelsens kapitel 4. Den private straffeattest kan således
med samtykke fra personen, som oplysningerne angår, udstedes
til private personer, foreninger, virksomheder mv. Straffeatte-
sten kan også udstedes til de nævnte, når videregivelsen af op-
lysningerne følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov, jf. bekendtgørelsens §§ 15 og 16.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1849: Spm. om, at straffeattester er opdelt i en privat og en offentlig, til justitsministeren
Reglerne for videregivelse af oplysninger til offentlige myndig-
heder fremgår af bekendtgørelsens kapitel 6. Den private straf-
feattest kan således med samtykke fra den person, som oplys-
ningerne angår, udstedes til offentlige myndigheder, ligesom
straffeattesten kan udstedes til offentlige myndigheder, når det
følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at op-
lysningerne skal videregives, jf. bekendtgørelsens §§ 19 og 20.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 1-19,
at Rigspolitiet, efter begæring, kan udstede straffeattester til of-
fentlig brug (den offentlige straffeattest) til en række nærmere
i bestemmelsen
angivne myndigheder og formål. Den offent-
lige straffeattest indeholder oplysninger om alle afgørelser, som
er tilført afgørelsesdelen. Foruden de afgørelser for straffelovs-
og særlovsovertrædelser, der fremgår af den private straffeat-
test, drejer det sig om andre særlovsovertrædelser (f.eks. over-
trædelse af færdselsloven eller skattelovgivningen), såfremt af-
gørelsen indeholder f.eks. frihedsstraf eller rettighedsfraken-
delse. I de i bekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 1, 4-12, og 16-19,
nævnte tilfælde kan der kun ske videregivelse af oplysninger
med samtykke fra den person, som oplysningerne angår.
Den person, som oplysningerne angår, kan ikke selv få udstedt
en offentlig straffeattest. Oplysninger på den offentlige straffe-
attest vil uanset afgørelsestypen fremgå af straffeattesten i 10 år.
Den offentlige straffeattest kan f.eks. rekvireres i forbindelse
med ansættelse hos en offentlig myndighed som f.eks. folkesko-
lelærer eller pædagog. Straffeattesten kan ligeledes rekvireres i
forbindelse med f.eks. adoptionsager, vurderingen af om en an-
søger er udelukket fra at opnå en myndigheds særlige autorisa-
tion eller godkendelse, i forbindelse med spørgsmålet om iværk-
sættelse af særlig støtte til børn og unge efter loven om social
service kapitel 11 eller til brug for indberetning til Valgbarheds-
nævnet.
Den private straffeattest er trods sit navn tiltænkt brug hos både
private aktører og offentlige myndigheder. Straffeattestens ind-
hold og slettefrister må anses for at afspejle en afvejning af på
den ene side hensynet til en persons mulighed for at opnå ansæt-
telse, beskæftigelse mv. og på den anden side hensynet til f.eks.
en arbejdsgivers behov for at blive oplyst om personens eventu-
elle nyere kriminelle forhold.
Den offentlige straffeattest er som ovenfor nævnt tiltænkt brugt
i en række tilfælde ud over ansættelsessammenhæng, og hvor
det efter en konkret vurdering er fundet, at en offentlig myndig-
hed har behov for at se flere og efter omstændighederne også
ældre oplysninger om en person.”
3