Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2260556_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. oktober 2020
Koordinationskontoret
Oliver Arieli
2020-0030-4784
1637181
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1838 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1838: Spm. om ministeren vil være åben for at gøre deltagelse i bryllup i Danmark til et anerkendelsesværdigt formål for indrejse, idet der nu er stor testkapacitet, til justitsministeren
2260556_0002.png
Spørgsmål nr. 1838 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren være åben for at gøre deltagelse i bryllup i Dan-
mark til et anerkendelsesværdigt formål for indrejse, idet der nu
er stor testkapacitet?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at reglerne for indrejse i Danmark siden den
27. juni 2020 har taget udgangspunkt i en opdeling af lande i ”åbne lande”
og ”karantænelande”. Opdelingen er baseret på objektive kriterier, som ta-
ger udgangspunkt i den sundhedsmæssige situation i de pågældende lande.
De til enhver tid ”åbne lande” og ”karantænelande” kan ses på
www.co-
ronasmitte.dk.
Personer med bopæl i et ”åbent land” kan rejse ind i Danmark uanset formål,
herunder med henblik på at deltage i et bryllup i Danmark. Desuden kan
danske statsborgere altid rejse ind i Danmark, uanset hvor de har bopæl, og
med hvilket formål de indrejser. Ligeledes kan personer med dansk bopæl
rejse ind i Danmark uanset formålet med indrejsen.
Der kræves et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark, hvis den
indrejsende har bopæl i et ”karantæneland”. Deltagelse i et bryllup anses
ikke for et anerkendelsesværdigt formål, men det er bl.a. et anerkendelses-
værdigt formål med indrejsen, at den indrejsende er ægtefælle, fast samle-
ver, forlovet, kæreste, forælder, stedforælder, bedsteforælder, stedbedstefor-
ælder, barn, stedbarn, søskende, stedsøskende, barnebarn eller stedbarne-
barn til en dansker, der er bosiddende eller opholder sig fast i Danmark, til
en herboende udlænding eller til en dansker, der bor i udlandet, hvis perso-
nen rejser ind med det danske familiemedlem.
De nuværende danske indrejserestriktioner medfører derfor, at personer
med bopæl i ”karantænelande”, der har en nær relation til danskere og her-
boende udlændinge, i vidt omfang kan indrejse i Danmark – også eksempel-
vis for at deltage i et bryllup. Som nævnt gælder dette tilsvarende personer
med bopæl i ”åbne lande” samt danske statsborgere og personer med dansk
bopæl, der alle kan indrejse uanset formål.
Regeringen er opmærksom på, at COVID-19-pandemien har haft store kon-
sekvenser for mange, og det har på intet tidspunkt været et ønske at opret-
holde indrejserestriktionerne længere end nødvendigt.
2