Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2260669_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
9. oktober 2020
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Laura Hvass Jørgensen
Sagsnr.: 2020-0030-4759
Dok.:
1635395
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1835 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten
Messerschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1835: MFU spm. om kommentar til rapporten »Human Rights and Migration« af den norske professor Ole Gjems-Onstad, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1835 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere rapporten »Human Rights and Mi-
gration« af den norske professor Ole Gjems-Onstad, idet der
især udbedes en vurdering af afsnittet om udpegningen af dom-
mere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor
der blandt andet skrives om den norske dommer: »at the same
time his judgements at the Norwegian Supreme Court and his
many publications on human rights law reveal that Mr. Bårdsen
is the most maximalist human rights judge the Norwegian Sup-
reme Court has ever seen. He has penned some strong minority
votes and in later lectures and articles has openly criticised the
»other side« in decisions of the Court in which he has been in-
volved. Such criticism is not especially common among Norwe-
gian Supreme Court judges. Bårdsen has also been quite public
in advocating an expansionist attitude to the application of hu-
man rights law«?”
Svar:
1.
Rapporten ”Human Rights and Migration –
a critical analysis of the ju-
risprudence of the European court of Human Rights” (2020) af dr.jur.
Ole
Gjems-Onstad indeholder en kritisk analyse af Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstols (EMD) fortolkning af Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK), herunder i forhold til udlændingeområdet. Ifølge
rapporten har EMD’s aktivistiske fortolkningsstil
medført, at EMD i visse
domme har udformet ny lovgivning uden demokratisk repræsentation eller
mandat, og det gøres endvidere gældende, at EMD ikke i tilstrækkelig grad
har overvejet konsekvenserne af dens til tider udvidende og rigide fortolk-
ning af EMRK.
Derudover fremhæver rapporten, at EMD’s aktivistiske fortolkningsstil har
nær sammenhæng med valg af dommere til EMD. Der er ifølge rapporten
behov for mere moderate dommere ved EMD, som i højere grad er på bøl-
gelængde med synspunkterne hos majoriteten af Europas befolkning frem
for førende tekniske eksperter i menneskerettigheder.
2.
Jeg er enig med det i rapporten anførte om, at EMD har afsagt domme,
der går for vidt og kan betegnes som aktivistiske, og at der er behov for at
udfordre EMD’s fortolkning af EMRK.
Det er et vigtigt fokuspunkt for regeringen, at Danmark er et land, der fører
en åben dialog om og med EMD, og at den åbne dialog sker både nationalt
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1835: MFU spm. om kommentar til rapporten »Human Rights and Migration« af den norske professor Ole Gjems-Onstad, til justitsministeren
og internationalt, herunder i relevante politiske sammenhænge, i regi af Eu-
roparådet og direkte ved EMD. I denne dialog har regeringen fokus på at
udfordre fortolkninger af EMRK, der går for vidt, og på at værne om det
politiske råderum, herunder navnlig på udlændingeområdet.
Under det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité i 2017-
2018 blev der gennemført et omfattende EMRK-projekt med fokus på et
mere balanceret, fokuseret og effektivt europæisk menneskerettighedssy-
stem. En del af projektet havde også fokus på EMD’s fortolkning af EMRK.
Projektet resulterede i, at Europarådets 47 medlemsstater i april 2018 indgik
den såkaldte København-erklæring om en reform af det europæiske menne-
skerettighedssystem. Erklæringen gør det bl.a. klart, at ansvaret for at over-
holde EMRK først og fremmest ligger hos de enkelte stater, og at EMD som
udgangspunkt ikke skal sætte sin egen vurdering i stedet for de nationale
myndigheders vurdering, når myndighederne har foretaget en hensynsafvej-
ning i overensstemmelse med
EMD’s
praksis.
Det er endnu for tidligt at sige noget endeligt om effekten af København-
erklæringen, men det er regeringens klare opfattelse, at der fortsat er behov
for opmærksomhed på at sikre et balanceret menneskerettighedssystem, her-
under ved at fastholde det politiske fokus på medlemsstaternes skønsmargin
og ved at adressere problemstillingen ved relevante lejligheder.
3.
I forhold til valg af dommere til EMD er det selvsagt afgørende, at dom-
merne har de rette kvalifikationer til at udøve embedet.
Det følger af EMRK artikel 21, stk. 1, at dommerne skal nyde den højeste
moralske anseelse og besidde de kvalifikationer, der kræves for udnævnelse
til høje juridiske embeder, eller være retskyndige af anerkendt sagkundskab.
Det følger endvidere af EMRK artikel 22, at dommerne vælges af Europa-
rådets Parlamentariske Forsamling (PACE), der består af 324 medlemmer
af nationale parlamenter i Europarådets medlemsstater, herunder seks dan-
ske folketingsmedlemmer.
For at sikre, at dommerne ved EMD besidder de påkrævede kvalifikationer,
skal kandidater igennem en toleddet godkendelsesprocedure, inden de ud-
peges af PACE.
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1835: MFU spm. om kommentar til rapporten »Human Rights and Migration« af den norske professor Ole Gjems-Onstad, til justitsministeren
Første led foregår i medlemsstaten, der skal indstille en liste med tre kandi-
dater til PACE. Europarådets Ministerkomité vedtog i 2012 retningslinjer
for udvælgelsen af kandidater til dommerstillinger ved EMD. Retningslin-
jerne stiller en række specifikke krav til den nationale proces, herunder at
processen skal være gennemsigtig og retfærdig.
Det fremgår bl.a. af retningslinjerne, at medlemsstaten bør fremsende kan-
didatlisten til et rådgivende ekspertpanel under Europarådet, som vurderer
kandidaternes kvalifikationer, før listen sendes til PACE.
På baggrund af denne procedure indstiller det enkelte land tre kandidater til
PACE. Kandidatlisten vurderes indledningsvist
af PACE’s udvalg om valg
af dommere til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis medlem-
mer skal have juridisk indsigt og erfaring.
Det
fremgår af PACE’s resolutioner 1646 (2009)
og 1366 (2004), som æn-
dret ved resolution 2278 (2019), at en kandidatliste kan forkastes af en
række processuelle grunde. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den
nationale udvælgelsesproces ikke har været tilstrækkeligt gennemsigtig og
retfærdig, eller hvis det rådgivende ekspertpanel under Europarådet ikke
blev inddraget i processen.
Hvis listen ikke forkastes af processuelle grunde, udspørger udvalget hver
af de tre kandidater. Herefter afgiver udvalget en indstilling til PACE.
Udvalget kan indstille til PACE, at listen bør forkastes af materielle grunde,
f.eks. hvis ikke samtlige kandidater på listen er tilstrækkeligt kvalificerede.
Hvis alle kandidaterne er egnede, indeholder udvalgets indstilling en tilken-
degivelse af prioritering blandt de tre kandidater.
PACE stemmer herefter om kandidaterne. Hvis en kandidat opnår absolut
flertal i første stemmerunde, anses kandidaten for valgt. Hvis ingen af kan-
didaterne har opnået absolut flertal, afholdes der en yderligere stemme-
runde.
Europarådet er et internationalt samarbejde på tværs af mange lande og
mange retstraditioner. Deltagelse i et sådant samarbejde forudsætter, at man
respekterer den aftalte beslutningsproces, herunder at det er de enkelte
lande, der indstiller kandidater til dommerposter ved EMD.
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1835: MFU spm. om kommentar til rapporten »Human Rights and Migration« af den norske professor Ole Gjems-Onstad, til justitsministeren
Det er således en præmis, når man indgår i et internationalt samarbejde med
mange lande og mange retstraditioner, at medlemsstaterne kan indstille kan-
didater, som Danmark ikke nødvendigvis ville have indstillet.
5