REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1808: Spm. om, hvorfor der går tæt på tre måneder før politiet frigiver en video af gerningsmanden, samt om regeringen planlægger tiltag for at gøre offentliggørelsesprocessen af video- og billedmateriale i kriminalsager nemmere, jf. artiklen "Politiet offentliggør video - her er den formodede mand bag drab på uskyldig i Vollsmose" fra tv2.dk den 17. september 2020, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

12. oktober 2020

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Alexander Langgaard

Olesen

Sagsnr.: 2020-0030-4750

Dok.:

1633558

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1808 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1808: Spm. om, hvorfor der går tæt på tre måneder før politiet frigiver en video af gerningsmanden, samt om regeringen planlægger tiltag for at gøre offentliggørelsesprocessen af video- og billedmateriale i kriminalsager nemmere, jf. artiklen "Politiet offentliggør video - her er den formodede mand bag drab på uskyldig i Vollsmose" fra tv2.dk den 17. september 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1808 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der går tæt på tre

måneder

før politiet frigiver en video af gerningsmanden, samt om rege-

ringen planlægger tiltag for at gøre offentliggørelsesprocessen

af video- og billedmateriale i kriminalsager nemmere, jf. artik-

len "Politiet offentliggør video - her er den formodede mand bag

drab på uskyldig i Vollsmose" fra tv2.dk den 17. september

2020?”

Svar:

Det er vigtigt, at politiet har de fornødne redskaber til at efterforske krimi-

nalitet med henblik på effektiv strafforfølgning. Et af disse redskaber er bl.a.

politiets muligheder for at frigive video- og billedmateriale, som

–

alt af-

hængigt af den konkrete situation

–

vil kunne være en hjælp i forbindelse

med efterforskningen af et strafbart forhold.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:

”Politiets adgang til at offentliggøre signalement eller andre op-

lysninger, der er egnede til at fastlægge identiteten af en formo-

det gerningsmand, følger af retsplejelovens § 818. Det fremgår

af stk. 1 og 2, at politiet i den forbindelse kun må offentliggøre

et fotografi af den formodede gerningsmand, hvis der er begrun-

det mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertræ-

delse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder

eller derover, og offentliggørelsen må antages at være af væ-

sentlig betydning for efterforskningen, herunder for fastlæggel-

sen af den pågældendes identitet, eller for at forebygge yderli-

gere lovovertrædelse.

Hvis der er særligt bestyrket mistanke om, at en person, hvis

identitet er politiet bekendt, har begået en lovovertrædelse, der

efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller der-

over, kan politiet ifølge § 819, stk. 1, efterlyse den pågældende

gennem presse, radio, fjernsyn eller ved anden form for offentlig

efterlysning, såfremt dette må antages at være af afgørende be-

tydning for strafforfølgningens gennemførelse eller for at fore-

bygge yderligere lovovertrædelser af tilsvarende grovhed. Ved

en offentlig efterlysning efter § 819, stk. 2, kan der ske offent-

liggørelse af et fotografi af den pågældende. Offentliggørelse af

et fotografi af en formodet gerningsmand efter § 818 og offent-

lig efterlysning efter § 819 må ikke foretages, hvis det efter ind-

grebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe,

som indgrebet må antages at forvolde den, som det rammer, ville

være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. bestemmelsernes stk. 3.

Rigspolitiet kan oplyse, at politiet på baggrund af retsplejelo-

vens bestemmelser altid foretager en konkret vurdering i den en-

kelte sag om, hvorvidt der skal ske offentliggørelse af video-

eller billedmateriale. Der kan i den forbindelse være tilfælde,

hvor politiet vurderer, at der rent efterforskningsmæssigt ikke er

grund til offentliggørelse, herunder fordi man allerede er be-

kendt med gerningsmandens identitet, eller at kvaliteten af ma-

terialet er for dårlig til offentliggørelse. Der kan også være til-

fælde, hvor hensynet til efterforskningen tilsiger, at offentlighe-

den ikke inddrages i sagen. Det kan eksempelvis være sager,

hvor politiet ønsker at bibeholde muligheden for at foretage

overraskende anholdelser og ransagninger for at forhindre, at

gerningsmændene samstemmer forklaringer, bortskaffer tøj,

som de var iført på gerningstidspunktet, eller i øvrigt fjerner

spor.

For så vidt angår den konkrete sag, som er nævnt i spørgsmålet,

har Rigspolitiet til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Fyns Politi.

Fyns Politi har oplyst, at der i forbindelse med efterforskningen

af sagen er indhentet store mængder videoovervågning. Kredsen

har i den forbindelse bemærket, at der er tale om op til 60.000

timers videoovervågning. Af hensyn til efterforskningen og op-

klaringen af sagen har det været helt centralt, at politiet fik fast-

lagt hændelsesforløbet, inden billedmaterialet blev offentlig-

gjort, herunder gerningsmændenes tøj, køretøjer, våben og be-

vægelsesmønstre og handlinger, som forløber forbi flere kame-

raer, hvilket på grund af de store mænger data har været en tid-

krævende opgave.”