REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1804: Spm. om, hvordan klagesager registreres og behandles i politiet, jf. at hvert andet offer for voldtægt føler sig dårligt behandlet af politiet, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. oktober 2020

Politikontoret

Mie Rohde Laursen

2020-0030-4744

1630437

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1804 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. september 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1804: Spm. om, hvordan klagesager registreres og behandles i politiet, jf. at hvert andet offer for voldtægt føler sig dårligt behandlet af politiet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1804 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren under henvisning til, at hvert andet offer for

voldtægt føler sig dårligt behandlet af politiet redegøre for,

hvordan klagesager registreres og behandles i politiet, samt hvor

mange- og i hvilke politikredse, der er indgivet klager, for peri-

oden 2016-2020?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1.

Det kan indledningsvis oplyses, at Rigspolitiet i sommeren

2019 gennemførte en dybdegående tilfredshedsundersøgelse

blandt borgere, der har været udsat for forskellige typer af kri-

minalitet: Indbrud i privat beboelse, vold, tyveri, databedrageri,

blufærdighedskrænkelse eller voldtægt. Overordnet viste under-

søgelsen, at kriminalitetsramte borgeres tilfredshed varierede på

tværs af de undersøgte kriminalitetstyper, og at andelen af util-

fredse borgere var højest blandt dem, der var udsat for voldtægt

(47 pct.).

Borgerne, der indgik i undersøgelsen med en sag om voldtægt,

havde primært været i kontakt med politiet fra 2016-2018. Siden

disse borgeres møde med politiet har Rigspolitiet iværksat flere

tiltag med henblik på at forbedre voldtægtsramte borgeres ople-

velse af mødet med politiet. Formålet med de iværksatte tiltag

har været at sikre, at anmeldelserne altid tages alvorligt og be-

handles grundigt, så forurettede kan føle sig tryg, godt behandlet

og taget seriøst.

En dispositionsklage er en klage over politiets dispositioner i

politifaglige spørgsmål

–

både inden for og uden for strafferets-

plejen. Dispositionsklager omfatter et betydeligt antal dispositi-

oner af meget forskelligartet karakter. Der kan være tale om helt

generelle ledelsesmæssige dispositioner som for eksempel prio-

ritering af politiets ressourcer eller generelle overvejelser af

operationel eller polititaktisk karakter vedrørende anvendelse af

eksempelvis magtmidler. Der kan også være tale om konkrete

dispositioner rettet mod en lille gruppe borgere eller en enkelt-

person i forbindelse med politiets efterforskning af lovovertræ-

delser eller i forbindelse med ordenshåndhævelse.

Det er politikredsene, der som udgangspunkt behandler klager

over politiets dispositioner i 1. instans. Der er klageadgang til

Rigspolitiet for så vidt angår sager uden for strafferetsplejen og

til statsadvokaterne for så vidt angår sager inden for strafferets-

plejen. Klager over politiet i forbindelse med, at et offer for

voldtægt har følt sig dårligt behandlet, vil som udgangspunkt

falde inden for strafferetsplejen.

Det er imidlertid ikke muligt at identificere disse sager og der-

med opgøre antallet af klager på området. Dette gælder både sa-

ger uden for og inden for strafferetsplejen. Det skyldes, at der

ikke registreres et særskilt sagsnummer eller emneord på denne

specifikke sagskategori. Der kan derfor ikke søges specifikt i

politiets systemer på denne type sag. Det vil således kræve en

manuel gennemgang af dispositionsklager både i politikredsene,

Rigspolitiet og hos statsadvokaterne at kunne redegøre for, om

der har været klager af den omhandlede karakter.”

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten,

der har oplyst følgende:

”1.

Efter retsplejelovens § 749, stk. 1, kan en anmeldelse om

et strafbart forhold afvises, hvis der ikke findes grundlag for at

indlede en efterforskning. En sådan henlæggelse kan eksem-

pelvis ske, hvis der på baggrund af oplysningerne givet i for-

bindelse med anmeldelsen ikke er formodning for, at der er

begået noget strafbart.

Såfremt der ikke har været rejst sigtelse i en sag, kan sagen

henlægges efter retsplejelovens § 749, stk. 2, hvis der ikke er

grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, f.eks.

fordi fortsat efterforskning ikke kan forventes at føre til, at no-

gen kan sigtes for et strafbart forhold.

Afvises en anmeldelse eller indstilles efterforskningen under-

rettes den forurettede, der kan påklage afgørelsen til den over-

ordnede anklagemyndighed (den regionale statsadvokat), jf.

retsplejelovens § 749, stk. 3.

Hvis der er rejst sigtelse i en sag, kan påtalen helt eller delvist

opgives efter retsplejelovens § 721, stk. 1, i tilfælde, hvor 1)

sigtelsen har vist sig grundløs, 2) videre forfølgning i øvrigt

ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig, eller 3)

sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostnin-

ger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til

sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes

idømt.

Såfremt påtalen opgives underrettes den forurettede, der kan

påklage afgørelsen til den overordnede anklagemyndighed

(den regionale statsadvokat), jf. retsplejelovens § 724, stk. 1.

Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække

oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om an-

tallet af klager over, at en anmeldelse om voldtægt er blevet

afvist (retsplejelovens § 749, stk. 1), at efterforskningen af sa-

gen er blevet indstillet (retsplejelovens § 749, stk. 2), eller at

påtale er opgivet (retsplejelovens § 721).

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er

opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens af-

slutning registreres en afgørelsestype, som angiver straffesa-

gens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et red-

skab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser

der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke

uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret ka-

rakter.

I forbindelse med sagsbehandlingen af straffesager registreres

det ikke, om der er klaget over, at en anmeldelse er blevet af-

vist, at efterforskningen er blevet indstillet, eller at påtale er

opgivet. Det betyder, at det ikke er muligt at trække de ønskede

oplysninger fra POLSAS.”

Justitsministeriet har endelig indhentet en udtalelse fra Den Uafhængige Po-

litiklagemyndighed, der har oplyst følgende:

”Klage

over politipersonales adfærd, herunder klager over poli-

tipersonales adfærd i forbindelse med behandlingen af vold-

tægtssager, kan indgives til Politiklagemyndigheden, der også

af egen drift kan iværksætte en undersøgelse af politipersonales

adfærd.

Politiklagemyndigheden vil typisk efter modtagelse af en ad-

færdsklage indhente supplerende oplysninger fra eller foretage

en afhøring af klageren. Politiklageren sender herefter klagen til

den polititjenestemand, der klages over, og anmoder polititjene-

stemanden om en udtalelse i anledning af klagen eller foretager

en afhøring af polititjenestemanden. Politiklagemyndigheden

indhenter endvidere relevante sagsakter hos politikredsen og af-

hører relevante vidner mv.

Når Politiklagemyndighedens undersøgelse er afsluttet, træffer

Politiklagemyndigheden afgørelse i sagen. En afgørelse kan in-

debære, at der udtales kritik af polititjenestemandens adfærd.

Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndig-

hed.

Af tabel 1 fremgår, i hvilke politikredse der er indgivet adfærds-

klager i relation til politiets behandling af voldtægtssager.

Tabel 1 - Adfærdsklager:

Politikreds

Nordjylland

2016

2017

2018

2019

2020

Politikreds

Østjylland

Midt- og Vestjylland

Sydøstjylland

Syd- og Sønderjylland

Fyn

Sydsjælland og Lolland-Falster

Midt- og Vestsjælland

Nordsjælland

Københavns Vestegn

København

Bornholm

I alt

2016

2017

2018

2019

2020

Udover at behandle adfærdsklager efterforsker Politiklage-

myndigheden anmeldelser om strafbare forhold begået af po-

litipersonale, og Politiklagemyndigheden kan i den forbindelse

oplyse, at Politiklagemyndigheden siden 2016 har efterforsket

2 straffesager, som fremgår af tabel 2, i relation til politiets

behandling af voldtægtssager (anmeldelse om pligtforsøm-

melse).

Tabel 2 - Straffesager:

Politikreds

Nordjylland

Østjylland

Midt- og Vestjylland

Sydøstjylland

Syd- og Sønderjylland

Fyn

Sydsjælland og Lolland-Falster

Midt- og Vestsjælland

Nordsjælland

Københavns Vestegn

København

Bornholm

I alt

2016

2017

2018

2019

2020

Det bemærkes, at Politiklagemyndigheden ikke har en sagska-

tegori om politiets behandling af voldtægtssager. Politiklage-

myndigheden har derfor foretaget en fritekstsøgning i sagsbe-

handlingssystemerne på ordet

”voldtægt” og udarbejdet tabel-

lerne på baggrund af de fremsøgte resultater.”

Jeg vil gerne afslutningsvist understrege, at jeg finder det problematisk, at

så mange anmeldere af voldtægt ikke er tilfredse med den behandling, de

har fået af politiet. Det skal vi have gjort noget ved. Det er noget af det, jeg

forventer vil blive drøftet med partierne i forbindelse med de igangværende

forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden.