Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2258949_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
8. oktober 2020
Politi- og Strafferetsaf-
delingen
Sagsbeh: Dorthea Bisgaard Vase
Sagsnr.: 2020-0030-4747
Dok.:
1631502
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1799 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Camilla Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1799: Spm. om artiklen: Far dømt for vold mod sin datter og hendes klassekammerat i BT.dk 20. august 2020 og om det er en rimelig dom der gives, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1799 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommenterer artiklen: ”Far dømt for vold
mod
sin datter og hendes klassekammerat” i BT.dk 20. august 2020,
og særligt lægge vægt på, om ministeren mener, at dommen an-
ses som rimelig, ved at en voksen mand bliver idømt 40 dages
ubetinget fængsel for vold mod 2 personer, samt frihedsberø-
velse og trusler?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har til brug for udtalelsen indhentet et bidrag
fra Statsadvokaten i København. Statsadvokaten i København
har indhentet et bidrag fra Nordsjællands Politi, som bl.a. har
oplyst følgende:
”T
blev den 30. juni 2020 fremstillet i grundlovsfor-
hør og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 245,
stk. 1 (grov vold) begået mod sin datter og overtræ-
delse af straffelovens § 245, stk. 1, § 261, stk. 1 (fri-
hedsberøvelse) og § 266 (trusler) begået mod datte-
rens skolekammerat. T blev varetægtsfængslet og
forblev varetægtsfængslet indtil hovedforhandlin-
gen af sagen den 20. august 2020.
Der blev under hovedforhandlingen afgivet forkla-
ring af T, de to forurettede samt tre vidner, herunder
en af de betjente, som ankom til gerningsstedet kort
efter anmeldelsen. Herudover blev der foretaget do-
kumentation af bl.a. gerningsstedsundersøgelsen og
lægelige oplysninger vedrørende de forurettedes
skader. Retten fandt T skyldig i vold efter straffelo-
vens § 244, stk. 1, ikke grov vold efter § 245, stk. 1,
i forholdet vedrørende datterens skolekammerat.
Retten dømte tillige T for overtrædelse af straffelo-
vens § 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og § 266 (ulovlig
tvang, frihedsberøvelse og trusler på livet), idet T
med vold havde truet datterens skolekammerat til at
udlevere sin mobiltelefon og låse den op, således at
T kunne gennemgå indholdet, at have udtalt, at T
ville slå forurettede og dennes familie ihjel og her-
udover at have forhindret forurettede i at forlade ste-
det, idet T holdt fast i forurettedes T-shirt og skub-
bede ham ned i en sofa. T blev fundet skyldig i grov
vold mod sin datter. Retten fandt det bevist, at T
havde slået eller kastet en lysestage i hovedet på
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1799: Spm. om artiklen: Far dømt for vold mod sin datter og hendes klassekammerat i BT.dk 20. august 2020 og om det er en rimelig dom der gives, til justitsministeren
hende, spyttet hende i ansigtet og skubbet hende.
Retten fastsatte straffen til ubetinget fængsel i 4 må-
neder og lagde ved strafudmålingen vægt på forhol-
dets karakter og grovhed, herunder at T blev fundet
skyldig i blandt andet vold og grov vold mod to helt
unge personer, som T har været klart overlegen. Ret-
ten lagde endvidere vægt på, at de strafbare forhold
blev begået under ét samlet hændelsesforløb og be-
mærkede, at T’s bekymringer for
sin datter på ingen
måde gav nogen rimelig anledning til den udviste
adfærd. Retten fandt ikke, uanset T’s gode person-
lige forhold, grundlag for at gøre straffen helt eller
delvist betinget. T modtog dommen i retten efter
domsafsigelsen. Efter forelæggelse for ledelsen i an-
klagemyndigheden i Nordsjællands Politi, blev det
besluttet, at sagen ikke skulle forelægges for Stats-
advokaten med indstilling om anke. Der blev ved
vurderingen lagt vægt på, at T ikke var tidligere
straffet, og at straffen fandtes udmålt i overensstem-
melse med gældende praksis på området.”
Statsadvokaten i København har henholdt sig til Nordsjællands
Politis udtalelse. Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvo-
katens udtalelse.”
Af principielle årsager er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om
konkrete sager, der er eller har været under behandling ved domstolene. Jeg
hæfter mig dog ved, at det fremgår af udtalelsen fra Nordsjællands Politi, at
den tiltalte blev idømt ubetinget fængsel i 4 måneder, og at retten ved straf-
udmålingen lagde vægt på forholdets karakter og grovhed.
3